Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: molli efter 23 Maj , 2012, 11:22

Titel: Brahmahane med ondt i fødderne?
Indlæg af: molli efter 23 Maj , 2012, 11:22
Hej alle

Min ene Brahma hanekylling (ca 4 mdr), har problemer med benene. Det ser ud som om de ikke er stærke nok til at bære ham. Når han går løfter han fødderne mærkeligt højt og benene sitrer, som om de ikke har muskler nok. Så snart han kan komme til det, lægger han sig ned. Det ser ud som om at balancen i hans krop er "forkert", som om han er lidt for "tilbagelænet" og hans fødder "stikker for langt frem" - så man får en fornemmelse af, at man kan vælte ham baglæns med et minimalt pres.

Er der nogen derude der ved hvad der er galt med ham? Hans ben har sitret lige siden han var lille, men det er først nu han ser ud til at være besværet af det.

Vh. Molli (hønsenybegynder)
Titel: Sv: Brahmahane med ondt i fødderne?
Indlæg af: kristiank efter 23 Maj , 2012, 11:39
jeg ville nok svinge øksen hvis det fornemmes at han lider, og har gjort det længe og uden tegn på forbedring, der er jo forskel på om det er en pludselig iaktagelse eller noget der er kommet snigende
Titel: Sv: Brahmahane med ondt i fødderne?
Indlæg af: Rixen efter 23 Maj , 2012, 16:43
En del brahmaer..især haner kan komme til at døje med benproblemer. Dersværre er det nok ikke så meget at gøre ved det.. :(
Titel: Sv: Brahmahane med ondt i fødderne?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 23 Maj , 2012, 22:05
Put lidt mangan i drikkevandet, det hjælper de store racer.
Titel: Sv: Brahmahane med ondt i fødderne?
Indlæg af: Rixen efter 24 Maj , 2012, 07:05
Ja..mangan kan hjælpe..men det skal være forebyggende. Det hjælper vist ikke når skaden er sket..
Titel: Sv: Brahmahane med ondt i fødderne?
Indlæg af: Pjaltenborg efter 24 Maj , 2012, 10:40
Ja de tunge store dyr kan ikke altid følge med i bentøjet.

Plejer at vælge øksen ...har dog 2 gange oplevet henholdsvis en moskusandrik og en brahmahane blive vældig velfungerende da jeg kom med øksen .... lige præcis som jeg kom vandrende fast i min beslutning med hr. Økse i hånd var der intet at bemærke  ;)

Det var dog ved vintertide og der kan akkutte skader på hård frossen jord af og til være for meget for i forvejen belastede ben ...men de trænede sig åbenbart op.

det bekymrer mig at din altid har haft svage ben ...det hælder lidt til øksesiden. Normalt accepterer jeg lidt halten i lømmeltiden hvor de ligesom teenagemennesker ikke altid hænger rigtig sammen i en periode.