Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Saltvandsforum dk efter 16 November , 2008, 07:48

Titel: Australorps - ingen æg ?
Indlæg af: Saltvandsforum dk efter 16 November , 2008, 07:48
Hejsa

Vi fik vores daggamle kyllinger d. 30 maj i år så de er ved at være ~6 måneder.

Men de er stadig ikke begyndt at ligge æg ?

Vi har 7 høner og en hane(der var 6 haner til at starte med men de 5 er slagtet), de får primært øko foder fra DLG, masser af skaller og rester fra køkkenet samt grønt fra haven. Stor fin hønsegård både inde og ude og kasser med halm og det hele. Men lige lidt æg giver det ?

Jeg troede at de ville begynde med æg fra 18-20 ugers alderen, altså her for et par uger siden ?
Titel: Sv: Australorps - ingen æg ?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 16 November , 2008, 08:35
18-20 uger er vist meget optimistisk. Mine lagde æg, da de var ca 6 mdr, og det blev de i sommers, jeg tror, at hvis de bliver de 6 mdr. på denne årstid, går der nok lidt længere inden de lægger æg.
Det handler meget om årstiden, lys osv.
Titel: Sv: Australorps - ingen æg ?
Indlæg af: Finn Jensen efter 16 November , 2008, 08:46
Det er sandsynligvis lyset (eller mangel på samme) der gør det. Mine kyllinger fra slutningen af marts har lagt æg siden starten af oktober, men dengang var det også meget længere dagslængde. De burde have alderen nu til i hvert fald at begynde, men den korte dagslængde gør nok at de ikke går igang. Mit bud er at i starten af januar, når dagene begynder at blive længere så kommer de igang, medmindre du vil "starte" dem med lys, hvor du kunstigt forlænger dagen og stille og roligt skubber morgentidspunktet.

Foder mv. lyder fint
Titel: Sv: Australorps - ingen æg ?
Indlæg af: Magnus efter 16 November , 2008, 09:35
Ifølge en temmelig gammel bog, jeg har kigget lidt i - Haandbog i Fjerkræavl af Georg St. Bricka - har varmen også en del at sige, og denne holder de bedst om vinteren i et ganske lille, velisoleret hønsehus.
Og "hønsehus" skal her forstås som værende lig med "hjalet", altså sovestedet. "Lille" skal forstås som "lige stort nok til hønsene", så altså ikke som et skur, hvor selv en stor mand kan stå i timevis uden at få klaustrofobi.

Mig bekendt er der ikke mange der laver den slags hønsehuse, men jeg kunne tænke mig at prøve det en dag, og se om det holder.