Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Honningsvesken efter 20 Maj , 2012, 00:06

Titel: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Honningsvesken efter 20 Maj , 2012, 00:06
Hej!

Vi vil anskaffe os 6 kyllinger af en normal størrelse (tråd om race er oprettet separat) og har brug for lidt information og vejledning til hvilket hus, udstyr mv. vi skal vælge. Vi ved ikke hvor mange af dem, der bliver til høns, men det er kun hønsene vi beholder, da vi bor i et tætbebygget område. Evt. haner må lade livet eller komme på en gård i nærheden.

Tiden og evnerne til at konstruere et hus fra bunden er der ikke, så det skal være et købe-hus :)

Jeg har læst, at der skal rengøres en gang om ugen, så vi vil foretrække en udtagelig bund, som vi har set i flere modeller. Det ville nok også være rart, hvis man kunne stå oprejst ved rengøring i løbegården. Redekasser (hvor mange?), siddepinde og lukkelem i huset skal der selvfølgelig også være.

Hvad har vi mere brug for? Kan man få en anordning til foder og vand, så man måske kan nøjes med at skifte det hver anden dag?

Hvordan rottesikrer vi bedst muligt? Kan man vælge udelukkende at fodre dem i huset for at minimere de andre kryb?

Superspændende forum i øvrigt - vi glæder os til denne nye familie-hygge-hobby :)
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 20 Maj , 2012, 08:22
Velkommen på forum, Ulla :D
Jeg vil anbefale, du låner "Den store hønsebog" af Jørgen Liljensøe på biblioteket, den har de svar du søger.
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Ole Baun efter 20 Maj , 2012, 09:24
Min bror, der også bor i villakvarter, har for godt en måneds tid siden købt dette hus, som han er godt tilfreds med:
http://sb-trade.dk/shop/index.php?page=shop.product_details&flypage=flypage.tpl&product_id=157&category_id=42&option=com_virtuemart&Itemid=1&vmcchk=1&Itemid=1
Han har 4 høner i det.
Det "kan" flere af de ting som du efterspørger.
Jeg har godt nok ikke set det selv endnu, men han lader til at være tilfreds med det.
Rengøring: Der er en skuffe der kan trænges ud.
Redekasser: 2 stk., der kan tømmes udefra.
Lukkelemmen kan åbnes og lukkes udefra, (v.h.a. det store håndtag på siden af huset).
Rottesikring: Det er en god ting at få huset fri af jorden, så rotter ikke har mulighed for at komme ind i selve huset nedefra. Hvis du sørger for at der ikke mad i hønsegården om natten, (at det er spist eller det er fjernet), så er der heller ikke noget at grave sig ind til.
Jeg tror ikke at der er plads til mad og vand i huset, men det ta'r heller ikke mange minutter at vande og fodre 4 høns dagligt, og der skal jo alligevel hentes æg ind.
Han har bygget en større hønsegård, (3 - 4 m2 tror jeg), som han har koblet på. Det eksisterende, (under hønsehuset), er jo også kun 1½ m2 (2 m x 0,75 m). Denne tilbygning er vist kun ca. 1 meter høj, men udover at give hønsene mere udeplads, har det også gjort at han har kunnet lave en låge i toppen af buret. Det har været praktisk når hans 2 snart 4-årige er ude for at fodre med rester fra køkkenet. I det købte bur skulle de åbne døren ind til hønsegården, og når de så kom med maden kunne det godt være lidt voldsomt at blive mødt af 4 høns der var meget interesserede i hvad de kom med af lækkerier  ;D
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Jens Madsen efter 20 Maj , 2012, 18:33
@ Ole
Det hus ligner dem man kan købe hos dyreriget, jeg har set et par stykker dernede, som er et par år gamle, der kan man stikke fingerne gennem taget, fordi det er så mørt.

Det samme gælder et hus af samme fabrikant jeg har stående.

Jeg overvejde selv at købe et for en måned siden men blev skuffet da jeg så det - men flot er det.

Mvh.
Jens Madsen
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Honningsvesken efter 21 Maj , 2012, 18:56
Åhh... Det er ikke nemt! Måske man kunne købe sådan en model og så forbedre taget med sådan noget asfalt-pap?

Jeg regner ikke med at vi skal have mere end max. 4 høns, men huset skal selvfølgeligt være stort nok til vintermånederne uden af madammerne ryger i totterne på hinanden  ;D En forlænger til løbegården kan vi nok lave og så have dem gående i haven i ny og næ, når vi også er der.

Er 2 redekasser nok til 4 høns eller skal vi satse på 3?

Flere bud på købemodeller, der er store nok til 4 madammer er velkomne!  :)
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Hiltunen efter 21 Maj , 2012, 19:03
2 redekasser er fint nok, jeg har 4 til 10 høns, og de 9 foretrækker den samme og en enkelt vil ligge alene.
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Ankerine efter 21 Maj , 2012, 19:09
Man kan få færdige redskabsskure, som har en passende størrelse. Hvis man lægger fliser i bunden, er det nemt at gøre rent - og rottesikkert. Og så en hønsegård på den ene side af skuret - med en låge til jer og en hønselem til tøserne. Og så går I ind ad døren i skuret når I skal se til høns/hente æg/fodre og vande. Fodertønder, strøelse og evt. trillebør kan stå i den ene del af huset - redekasser, mad og vand i den anden. 2 redekasser er rigeligt. Evt. 3 når der kommer flere høns ;). Og så en lukket kompostbeholder lige ved hønsehus og -gård.
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Zoro efter 21 Maj , 2012, 20:31
Man kan få færdige redskabsskure, som har en passende størrelse. Hvis man lægger fliser i bunden, er det nemt at gøre rent - og rottesikkert. Og så en hønsegård på den ene side af skuret - med en låge til jer og en hønselem til tøserne. Og så går I ind ad døren i skuret når I skal se til høns/hente æg/fodre og vande. Fodertønder, strøelse og evt. trillebør kan stå i den ene del af huset - redekasser, mad og vand i den anden. 2 redekasser er rigeligt. Evt. 3 når der kommer flere høns ;). Og så en lukket kompostbeholder lige ved hønsehus og -gård.

@ Ankerine.

Du glemte arbejdstøjet, og det gode aftale sæt med naboen, hvor der falder en bakke æg af engang imellem ???

Hilsen fra Jørn.
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Honningsvesken efter 22 Maj , 2012, 11:15
Ja godt naboskab er et gode! Vores genbo har også en lille hønsebestand, så jeg håber vi kan lave en service-bytte-aftale :)

Fik i går besked på at flere 100 kyller nu er udklækket og vi bare skal vælge racerne (endnu et dilemma!). Jeg tænker umiddelbart at prøve 3 Sussex, 3 Dorking og 3 Maraner. Så skulle vi gerne ende ud med 4 sociale og fyldige høner og hvis vi er heldige; 3-farvet ægproduktion :D De kommer hjem til vores genbo på fredag og skal så bo under deres varmelampe i nogle uger, hvor vi kan besøge dem :D Hvor mange uger er passende?

Det sætter jo unægtelig et tidspres, så vi vil haste-købe et hus og bygge en forlænger til løbegården. Vi skal IKKE have burhøns i vores baghave, men er nedenstående modeller store nok? Kan I sætte dem i en prioriteret rækkefølge og er der nogen der slet ikke duer til en bestand på 4 madammer?

http://dyrenesnetsalg.dk/hoens-187/hoensehuse-188/hoensehus-lux-m-gaard-6938.html

http://sb-trade.dk/shop/index.php?page=shop.product_details&flypage=flypage.tpl&product_id=167&category_id=42&option=com_virtuemart&Itemid=1

http://sb-trade.dk/shop/index.php?page=shop.product_details&flypage=flypage.tpl&product_id=170&category_id=42&option=com_virtuemart&Itemid=1

http://sb-trade.dk/shop/index.php?page=shop.product_details&flypage=flypage.tpl&product_id=177&category_id=42&option=com_virtuemart&Itemid=1

http://www.p-lindberg.dk/Katalog/Husdyr.aspx?GroupID=45&ArticleID=62362

Jeg vil gerne male huset hvidt, sætte tagshingles og en tag-cresting på - måske en vejrhane? Det bliver såååå hyggeligt!
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: MartinGreen efter 22 Maj , 2012, 11:21
Hvis jeg skal være hård - ville jeg sige ingen af dem.

Jeg har selv et, og det er ganske forfærdeligt. Heldigvis er mine damer ikke blevet mega syge af at gå i de huse, dog går de på friland hele dagen.
Det er meget utæt, og store sprækker her og der. Taget et næsten allerede mørt i kanten hele vejen rundt, og det har kun stået uden for siden midten af december  /d

Kan ikke vente, til vi skal bygge et nyt snart.
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: kristiank efter 22 Maj , 2012, 11:29
de er sikkert fine til pynt allesammen, men ikk til dyrehold, hold fokus på hønsegård, og så skal de bare ha ly for vejr og vind lige før en god papkasse kan bruges hvis du forstår ;)
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Ankerine efter 22 Maj , 2012, 11:40
Hvis kyllingerne er klækket i går, har I 4-5 uger til at skaffe et hønsehus med gård. Jeg er enig med de foregående: de huse kan maksimalt forsvares til to-tre dvæghøns.... Og så er de dyre i forhold til kvaliteten. Som kristiank skriver: fine til pynt - men I skal jo have høns i dem, endda store racer. Måske skulle I vente lidt og gå i tænkeboks såvel hvad racer og størrelser angår - som hønsehus og -gård? Det er så ærgerligt at komme forkert i gang med en dejlig hobby.
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: kristiank efter 22 Maj , 2012, 11:55
jeg har en hønsegård med bare 50 x100 net i 110 cm højde på træ pæle, jeg vil så anbefale at sætte kyllingetråd med i bunden min er på ca 150 m2 fin og grøn der bor os en gedebuk i tøjer, men pointen er jo mere plads jo mindre nedslidning
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Honningsvesken efter 22 Maj , 2012, 11:58
Hmmm... hvis vi så skal have fat i et skur/legehus eller lign. hvor mange kvadratmeter eksklusiv redekasser skal der så være?
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Ankerine efter 22 Maj , 2012, 12:04
Et par m2 kan vel gøre det. Hvad mener du med eksklusiv redekasser? De kan jo anbringes hvor som helst, på gulvet, sat på væggen eller under siddepindene (bare der så er et skråt møgbrædt over kasserne så der ikke soves på dem...). Faktisk kommer det jo også an på hvad der er praktisk i JERES have og hvad der er mulighed for. Hvad har naboerne gjort?
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: kristiank efter 22 Maj , 2012, 12:06
kommer lidt an på andre forhold som delvis overdækket hønsegård mine 1.2 til avl (store brahmaer) har en halvpalle 60 x80 cm og ca 35 i højde, det er meget lille men de hygger sig. ca 40m2 hønsegård alt græs er væk efter ca 2 måneder
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Honningsvesken efter 22 Maj , 2012, 12:11
Ankerine: jeg er nemlig lidt lun på ideen om en sidehængt redekasse, så mindstemand kan gå ud og hente æg uden at skulle ind til hønsene.

Tror nu godt min mand kan bygge et hus, men ikke uden udførlig byggevejledning med mål, indkøbsliste etc. - fås sådan nogle på nettet? Har set backyardchickens.com, men synes kun der er links ind til blogs med overfladiske vejledninger og billeder.
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Ankerine efter 22 Maj , 2012, 12:26
Jeg mener at vi tidligere har set tegninger med mål og materialer fra medlemmer, der har bygget selv. Har din mand ikke en ven med handyman-tendenser så de kan få lidt mandehygge ud af projektet :D? I øvrigt er høns generelt ligeglade med lidt skæve vinkler og sådan.
Redekasse udvendigt, tjah. De steder jeg har set det, er de nedlagt igen grundet strenge vintre og frosne æg men det er da muligt at det kan lade sig gøre i sommerhalvåret.
Nå, prøv at komme med en efterlysning på tegninger og gode råd - så er jeg sikker på at der kommer noget hjælp når folk kommer hjem fra arbejde.
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: kristiank efter 22 Maj , 2012, 12:26
1 plade til tag males godt evt tagpap eller andet
1 plade til bund gerne bodex eller min vandfast finner
2 ½ plader til sider
1 plade til bagplade
1 plade til forplade  evt delt med hængsler til rengøring/fodring

lægter til alle samlinger så der er noget at skrue i
evt 75x75 stolper i hjørnerne  som ben evt 65 cm lange
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: MartinGreen efter 22 Maj , 2012, 12:28
Et stort nok legehus kan jo også bruges.
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Peter Chr. Hansen efter 22 Maj , 2012, 12:32
Hej er enig med KristianK Det er ikke svært at lave selv. Jeg tager lige et foto af det jeg lave i forrige weekend. Det er dog ikke så højt men kunne nemt gøre højere.

Lægger foto ind senere i dag.
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Ankerine efter 22 Maj , 2012, 12:34
Nånå, så kom der gang i Forums Handymen /o
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: kristiank efter 22 Maj , 2012, 12:46
der er så få detaljer som at siderne skal hænge ud over bundpladen så vand ikk løber ind og tagpladen skal være lidt størrere men det er jo detaljer der giver er tørt og sundt hus.
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Honningsvesken efter 25 Maj , 2012, 10:19
Hvad med sådan et her?

http://www.dba.dk/legehus-legehus-med-terras/id-83286462/

Vi fjerner terrassen på huset bygger selv en hønsegård omkring på ca. 4kvm (udover hus), hæver huset på nogle fliser eller sten, laver en lille stige, indretter med 2 store redekasser/opvaskebaljer og 2 siddepinde med møgbrædt under. Kunne det ikke være meget passende og give rum til 4 høns nu + måske en enkelt høne eller 2 mere i fremtiden?

Hønsegårdens ene side bliver en mur med en gammel efeu og klatrerose på - skal jeg ikke bare lade det hænge og lade hønsene muntre sig med det eller kan tornene/buskadset være skadelige for dem?

Huset er tæt ved os, så jeg håber det kan gå an :)
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: MartinGreen efter 25 Maj , 2012, 10:21
Fint nok hus, men en meget lille gård. Får de lov til at gå frit hele tiden eller?
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: karoline efter 25 Maj , 2012, 10:42
Jeg købte hønsehus hos sb-trade sidste år, som skulle passe til 6-8 høner! Mine 3 sussex damer kunne godt klemme sig derind, men hvis der skulle så mad derinde også, blev det oversk*dt når de sad på pindene. Så min kæreste byggede et nyt hus til hønsene, og nu fungerer det "gamle" hus som skrukhus.
Vi ville forsøge at flytte det lidt, men så var det ved at skille ad! Det har stået i haven i under 1 år!!!
Kan ikke anbefale nogen at købe hønsehus hos sb-trade. De er flotte, men de holder IKKE til noget! >:(

Jeg synes det er et rigtig fint legehus i har fundet. Men jeg vil nok også anbefale en større hønsegård.

Karoline
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Honningsvesken efter 25 Maj , 2012, 10:59
Ikke hele tiden nej, da vores nabo har en jagthund i den tilstødende have, som tit render løst derovre - og muren til den anden nabo er blot 1½ meter høj og jeg kunne frygte de prøver at flyve over til grunden, hvorfra de kan få adgang til en mindre vej. Men når vi er hjemme og vejret tillader det skal de da ud.

Jeg er ikke helt hundrede på løbegårdens størrelse endnu, men da hele arrangementet skal ligge mellem en mur, et orangeri og 2,5 meter fra naboens skel, så har vi ikke de vilde muligheder :( Ville I så foretrække, at vi fandt et lidt mindre hus på 2kvm, så grønt-arealet blev 5kvm?

Ville det hjælpe, hvis de høns vi fik var af Dansk Landrace eller Luttehøns? Det er nemlig ikke helt til at vide hvilke racer der er, men søndag kan jeg vælge mellem 50 små kyllinger af alle mulige racer. Måske jeg bare skulle indse, at vi ikke har pladsen og så gå efter nogle mindre racer og måske kun 3 høner - uden at det dog bliver dværghøns.
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Stella Reece efter 25 Maj , 2012, 19:22
Der er rigtigt rart med ståhøjde. Prøv at tage i bauhaus el lign, hvor de udstiller dem, gå ind i en og forestil dig, at du skal muge ud med en skovl. Så finder du ud af det.
Det er en dejlig hobby, spar pengene til det færdiglavede bras, som ser så flot ud men ikke engang er malingen værd (jeg har erfaring fra 2 kaninbure af slagsen, de er tæret igennem på ingen tid trods pleje med træbeskyttelse) og put dem i noget mere solidt. Rottesikre med fliser el lign, det er ret hurtigt gjort og er et nemt og holdbart gulv til huset. De kan tit fåes for en slik brugt, hvis dem du måske har i et hjørne af baghaven ikke lige kan bruges. Jeg har 50x50 på højkant rundt om hønsegården for at rævesikre, men dét er et stort arbejde- nå ja, afhængig af hønsegårdens størrelse. Min er på 27 m2 i z facon...
Hov - min hane er ved at undersøge om egeparket er et bedre gulv, jeg må lige have ham ud igen.
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Castella efter 25 Maj , 2012, 19:43
Dette har min mand snedkereret af en gammel palle,småt men yderst hyggeligt & mine 3 silker elsker deres hule  ;D

(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/18564/FF2.jpg)

(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/18564/FF4.jpg)

(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/18564/FF3.jpg)
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Stella Reece efter 25 Maj , 2012, 19:59
Jeg havde ikke set legehuset, da jeg skrev, synes at det ser fint ud. Hvis I hæver det nok, til at hønsene kan gå under, får de mere plads, og de vil elske at sandbade i den tørre jord under. Lige som de vil elske, at blive sluppet ud i hele haven, når I er hjemme, og så gør det mindre om gården er lidt lille. Huset er rigtigt pænt også, hvilket altså nok ikke er ligegyldigt med den fine placering tæt på huset.
Under alle omstændigheder er det uendeligt meget mere plads en i de helt små bure, I har kikket på færdiglavet, og et meget mere holdbart hus. Jeg tænker, det ville være ok for jer.
Husk at landhøns flyver....Det forestiller jeg mig også, at luttehøns gør.
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Vad efter 25 Maj , 2012, 20:58
Jeg har lige købt et færdigbygget hønsehus af en mand i Sønderjylland som går og hygger sig med at bygge til os andre-det er af en rigtig fin kvalitet., og en meget rimelig pris. Han bygger i tre forskellige størrelser. Du kan se et billede i mit galleri.
Hvis du er interesseret i navn og link til. hjemmeside er du velkommen til at skrive en pm.
Titel: Sv: Hønsehus, udstyr etc.?
Indlæg af: Castella efter 26 Maj , 2012, 07:21
Jeg har lige købt et færdigbygget hønsehus af en mand i Sønderjylland som går og hygger sig med at bygge til os andre-det er af en rigtig fin kvalitet., og en meget rimelig pris. Han bygger i tre forskellige størrelser. Du kan se et billede i mit galleri.
Hvis du er interesseret i navn og link til. hjemmeside er du velkommen til at skrive en pm.

Du må da meget gerne sende et link til mig  ;)