Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: tduedahl efter 17 Maj , 2012, 11:54

Titel: Sure hane
Indlæg af: tduedahl efter 17 Maj , 2012, 11:54
Hej i kloge hønse-folk:)
Vi har en lille flok brune landhøns (de fulgte med i vores ejendomshandel) og jeg er rigtig glad for dem. Vi købte i efteråret en italiener hane, i håbet om at få kyllinger. Dette er dog desværre ikke lykkes. Derfor har vi bestilt 30 sussex kyllinger, de skulle være gode til at ruge, så vi i fremtiden selv kan få kyllinger. Nu til mit spørgsmål:
Er sussex haner mere rolige/venlige end en italiener? (For jeg er virkelig ved at være træt af at blive overfaldet af vores italiener).
På forhånd tak for svar.
Mvh Trine
Titel: Sv: Sure hane
Indlæg af: Ankerine efter 17 Maj , 2012, 12:07
Velkommen til!
Du får sikkert mange svar på dit spørgsmål. Vi har vist alle prøvet de sure haner. Personligt bruger jeg "rødvinskuren" som gør dem meget mere behagelige (nogen kalder den Coq au Vin ;D). Jeg har flere gange forsøgt at opdrage på en angrebslysten hane, undskyldt den med at den passer på sine høner, er meget smuk, er af fin afstamning osv. Men det er håbløst. Jeg vil kunne glæde mig over mine dyr og de må hellere være søde og smågrimme end sure og smukke. Selvfølgelig helst smukke OG søde ;). Enkelte haneejere har haft held med at true kræet og siger at det hjælper. Her hjalp det også en enkelt gang - så røg han på det besøgende barnebarn dagen efter. Vi har også haft én, der jagede postbudet fra postkassen og ud i bilen. DET sluttede også, da vi så den gamle mand sidde og puste i bilen /d. Han skulle have sagt det til os noget før.....
Næh, i gryden med ham. Så kan I vælge en sød Sussex-hane når I får set dem an.
Titel: Sv: Sure hane
Indlæg af: Lundur efter 17 Maj , 2012, 12:24
Hej Trine.
Jeg har haft høns med få afbrydelser i snart 50 år, og mine erfaringer med og holdning til sure haner er fuldstændig den samme som Ankerine skriver. Det skal være sjovt og fredeligt at have høns og komme i hønsegården, så "rødvinskuren" kan anbefales eller han kan forfremmes til tarteletfyld. Et sted under opskrifter har jeg omkring jul 2011 gengivet Hanne Littaus fabelagtige opskrift på tarteletter, et hit her i familien og en kærkommen afveksling til gryderetter med høns der er for gamle til at blive grillkylling.
De lette racer, som f.eks. italienere og landhøns flyver mere og har mere temperament - for meget til mig - hvorimod de tunge racer - som Sussex -normalt er langt mere rolige, og så giver de mere guf i fryseren, når der er for mange. Jeg har Maran som er en tunge race, men tillykke med dine nye Sussex.
Vi glæder os til at høre om dit liv med høns på gården.

mvh Steffen
Titel: Sv: Sure hane
Indlæg af: tduedahl efter 17 Maj , 2012, 12:28
Tak for svar... Så vil jeg med god samvittighed tvinge min mand til at bruge øksen:) Det er nemlig ikke spor sjovt at blive jagtet rundt. Jeg er meget spændt på den nye race, og har kun hørt godt om dem, så glæder det glæder jeg mig til:)
Titel: Sv: Sure hane
Indlæg af: Marianne Vedel efter 17 Maj , 2012, 15:15
Livet er for kort til aggressive haner, når der findes så mange søde haner :D
Titel: Sv: Sure hane
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 17 Maj , 2012, 15:40
Nogle racer ligger det bare til mere end andre og tit de lette hvor de mest angrebslystne findes iblandt.

Både Landhøns og Sussex findes i stammer der skrukker og ikke gør. Det skal man lige være opmærksom på når man køber dyr af de pågældene racer. Ellers er begge hold rigtig gode skrukker.
Titel: Sv: Sure hane
Indlæg af: Lundy efter 17 Maj , 2012, 21:42
vi har en sussex hane, som vi har haft i cirka to måneder.... han er nu nået til at acceptere os, men har stadig "stoltheden " i behold, så er ikke ligefrem en klappehøne.. han blev så syg forleden dag, så vi måtte have pencilin i ham, vi var noget spændte, men trods at han blev holdt for første gang, næbet blev åbnet og pencilinen kom indebords, har han ikke så meget som hakket ud efter os:)

så som de andre siger, de fås altså også i milde og søde udgaver, og så duer det andet da ikke...
Titel: Sv: Sure hane
Indlæg af: pilegaarden efter 17 Maj , 2012, 22:35
Med risiko for at komme i modvind. Jeg bor højt så jeg er vant til at der blæst omkring mig.  ;D

Jeg har endnu aldrig mødt en hane eller en hund der ikke kunne tales til 'fornuft'. Og jeg mener tales.

Stemmeføring og attitude (kropssprog) er alt hvad der må anvendes, medmindre man udsættes for et direkte angreb med risiko for tilskadekomst.

Man må gerne i 'opdragelsen' tale skarpt (og meget gerne med meget dyb/bøs stemmeføring, hvilket kan være svært for kvinder) og med klare fagter og kropsholdninger, men aldrig lægge hånd på dyrene (medmindre man er direkte truet som ovenfor anført).  Tyer man til håndspålæggelse opnår man blot skræmte/nervøse dyr som ikke er til at stole på (tikkende bomber, som formentlig på et eller andet tidspunkt vil gå af).

Men ellers er jeg enig. Har man en hane der ikke makker ret eller af anden grund er 'til overs' på matriklen er rødvinskuren fortræffelig.
Titel: Sv: Sure hane
Indlæg af: Hønsene på Bakken efter 18 Maj , 2012, 07:20
Jeg har for ganske nylig aflivet vores søde, smukke og yderst omgængelige (troede jeg) Farverolle-hane Øjvind. Og han tilhørte ingenlunde de lette og aktive :D. Han var meget håndtam, yderst tillidsfuld, utrolig sød ved sine damer og en flot stor fyr. Han har ALDRIG gjort antræk til at angribe eller udvise dominerende adfærd overfor min mand og jeg der er dem der dagligt er om hønsene... Men pludselig, fire gange over to uger, angreb han gæster. Det var fire vidt forskellige situationer og ingen af dem kunne "undskylde ham" - han var ikke trængt op i en krog, hans damer var ikke truet el.lign. Helt umotiveret angreb han. Og lavede blandt andet tre lange, blødende ridser ned af en af vores venner ben.
Vi har mange børn på matriklen næsten dagligt, også selvom vi ikke er hjemme eller er beskæftiget med noget andet (vi har en attraktiv lege-have med dyr, huler osv), og jeg ville ikke kunne holde ud hvis jeg skulle være nervøs for at Øjvind angreb et lille barn!!

Så det er muligt at det fleste haner kan tales til fornuft. Men jeg kan ikke først give kommunikation-med-den-farlige-hane-kursus inden nogen nærmer sig min grund.
Så jeg siger også at livet er for kort til arrige haner. Omend det var en trist dag, da Øjvind skulle herfra :/.
Titel: Sv: Sure hane
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 18 Maj , 2012, 07:31
Jeg må sige, at pæn og høflig kommunikation og en udstrakt hånd med hønseguf på, ikke har kurereret mine to maranhaners bølleopførsel. Lars bliver hakket hvis han vil give dem guf (de tager maden, men de hakker igennem, når de spiser af min hånd pikker de lige så fint og forsigtigt). Lars har prøvet "alt". At sætte sig på hug for at tale med dem, kaste træsko efter dem, spule dem med vandslangen, tage dem op og nusse kam (det kan de godt lide når jeg gør det). Intet har hjulpet, så jeg har vel mere eller mindre besluttet at de to brødre må til himmels. Det er bare svært når de er søde og rare over for mig, og render efter mig for at få guf, men jeg er faktisk ved at være ret træt af, at de jagter gæster, børn, biler og kondiløbere. De eneste de har respekt for er mig og så araucanahanen Carlo, som sjovt nok kan sætte de to store skrumler på plads.
Titel: Sv: Sure hane
Indlæg af: tduedahl efter 18 Maj , 2012, 10:47
Jeg tror ikke vores hane kan opdrages, den er meget sur altid. Isør på mig - tror det er fordi den er jaloux, når hans damer hører min stemme kommer de løbende hen til mig.
Jeg må bare sige at jeg ikke på nogen måde har det dårligt med at give han rødvinskuren, han angriber mig flere gange om dagen, og det er ikke specielt charmerende. Min mand er glad for den, så det er værst for ham.
Jeg skal hente mine dagsgamle sussex i aften, så det glæder jeg mig til. Håber de kan blive skruk, det er lidt mere sjovt, når de selv kan, istedet for at vi skal bruge maskinen.