Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Hønsene på Bakken efter 14 Maj , 2012, 18:41
-
Jeg har set lus/utøj af en art på en af mine små kyllinger (2 uger gamle). Løftede en vinge og så et par småbitte kryb kravle rundt på den tynde hud på undersiden af vingerne.
Jeg har noget Derisic fra America Thisted (pulver) - kan dette benyttes på så små kyllinger? I så fald hvor meget, sådan cirka. Det står ikke angivet på bøtten.
Hvad med deres hus? Er en grundig rengøring af dette nok, eller skal jeg give det en omgang staldchok, fx?
-
Hej .
Jeg ville helt sikkert give huset en omgang staldchok for en sikkerheds skyld.
Vh Pernille
-
Det vil jeg gøre. Det må dog vente til i morgen - de er vist på vej i seng de små :).
Har du erfaring med Derisic?
-
Hej.
Nej jeg kender ikke det mærke eller middel du nævner.
Men det er vel vigtigt at du får givet kyllingerne noget middel også.
Kan du ikke goggle det og se hvad de skriver om det.
Eller måske er der andre herinde der kender og har erfaring med midlet:-)
Vh Pernille
-
hvad med bare at give de små + alle andre drop lop
-
Det var bestemt planen at kyllingerne (og hønemor - hun har det sandsynligvis også) noget. Jeg har forsøgt at google, men kan intet finde om at behandle små kyllinger...
Drop Lop - jo måske. Kender ikke produktet - må det gives til kyllinger?
-
Drop lop slår utøjet ned på hønemoderen og derved tager det så også det der er på deres kyllinger, ca 5 dage efter er utøjet væk. Så jeg ville ikke give kyllinger det.
-
pulveret drysses i støvbadet, virker ved at udtørre utøjet.
-
Patricia - På bøtten står der at det drysses på fjerene/hårene... og de tager støvbad mange forskellige steder - så skal jeg nærmest drysse hele hønsegården... :). Men igen - må det gerne benyttes på små kyllinger :) ???
-
Jeg ved ikke om det må bruges på små kyllinger, men jeg ville ikke tøve, hvis mine kyllinger var stærkt befængt, da utøjet kan tage livet af kyllingerne i værstefald.
Jeg drysser det i støvbadet, for så er jeg sikker på det kommer ind på huden hvor utøjet er.
-
Ok - jeg drysser løs i morgen så. De er ikke stærkt befængt (efter min vurdering), men jeg har set et par lus på de fleste af dem. tak for hjælpen :)!
-
Hvis du så nogle små grå kryb (de ligner blodmider, men i modsætning til blodmiden så opholder de sig på dyret hele tiden), som kravlede rundt på kyllingerne, så synes jeg du skal få klarhed over om det drejer sig om "den nordiske fuglemide", for så er du nødt til at benytte Ivermectin (Frontline) i flydende form (en dråbe under hver vinge alt efter størrelse), for disse mider er næsten ikke til at udrydde. De er blevet immune overfor de fleste almindelige utøjsmidler.
Men lad os håbe at det er almindelige lus.
Drys evt. pulverkalk på gulvet i hønserummene oven på strøelsen og også gerne et godt lag i hønsegårdene. Det klarede utøj i gamle dage, så hvorfor ikke anvende det i dag også? Det skader ikke naturen..
-
Korrektion: Frontline og Ivermectin er IKKE det samme! Det aktive stof i Frontline er Fipronil, som dræber lus og lopper. Ivermectin er et mere krads stof med ditto bivirkninger. Af samme grund er Ivermectin receptpligtigt, så ingen dyrlæge bør ordinere det før denne har stillet en diagnose. Ivermectin tager langt flere slags parasitter, udvortes såvel som indvortes; orm, lus, lopper, mider mv. Begge stoffer ville jeg have betænkeligheder ved at bruge på kyllinger. Husk desuden at tænke på tilbageholdesestider, hvis de bruges til voksne konsumdyr.
Jeg har lidt erfaring med Derisic: Så vidt jeg kan læse mig til, er det groft sagt talcum-pudder i en mere administrerbar formulering (producenten kunne ikke oplyse mig det meget mere specifikt ved henvendelse). Mider og lus kan ikke leve i det tørre miljø, pudderet skaber. I disse regnvåde dage, hvor hønsene kan have svært ved at finde egnede steder til støvbad, kan Derisic være et godt supplement: Drys under vingerne og evt. omkring kloaken i rigelige mængder (førstnævnte er lettest at få pudderet helt ind til kroppen, ved de tætte dun omkring kloaken fornemmer man at det drysser af, før det får kontakt med huden). Behandlingen gentages med et par dages mellemrum i starten og trappes så ned til ca. 1 x ugentligt. Dog tvivler jeg på, at Derisic kan klare mosten hvis dyrene er svært inficerede (især mider er genstridige). Men hvis det var mig, ville jeg lade tvivlen komme dem til gode og starte med Derisic. Og ja, enig i at det er en god ide at kalke hønsehuset (ingen erfaring med Stald-chok herfra); grundigt ind i revner og sprækker hvor eventuelle mider ligger og hygger sig.