Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Jytte efter 12 Maj , 2012, 22:05

Titel: Næsby Hønseri!
Indlæg af: Jytte efter 12 Maj , 2012, 22:05
Nogen der ved noget om det?
Det er på facebook, ang adoption af burhøns! Har en veninde der har fortalt mig om det, og nu været inde og læse.
Meninger!!!!
Titel: Sv: Næsby Hønseri!
Indlæg af: kristiank efter 12 Maj , 2012, 22:34
inden du kaster dig ud i det , så gør op med dig selv om du vil ha høns eller forsøge at give udtjænte burhøns et bedere liv, der er jo ikke høns, med de hønsesociale, kompetancer vi normalt sætter pris på.
Titel: Sv: Næsby Hønseri!
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 12 Maj , 2012, 22:48
Ja, jeg kender lidt til det. Det er Lina Lind Christensen der står bag Næsby Hønseri. Hun og hendes kæreste kører rundt til burhønsestalde et par gange årligt og henter udtjente burhøns, og formidler den videre til nye hjem. Det er en hjertesag for Lina der selv har 13 eks-burhøns i haven. Der var en artikel i Ekstrabladet i tirsdags, og siden da har Lina fået over 100 reservationer på burhøns.

Hvis du vil vide mere er jeg sikker på, at du er velkommen til at skrive til Lina på hendes Facebook (Næsby Hønseri) side, eller via hendes brugernavn Lina her på Fjerkræ Forum :).
Titel: Sv: Næsby Hønseri!
Indlæg af: Hiltunen efter 12 Maj , 2012, 22:59
Jeg har 6 høner derfra,da de ankom stod de bare stille og spiste grus! Nu kan de alt det høns skal kunne, og ja da der kom 2 araucanaer ind i flokken blev de sat på plads. Men ikke mere end araucanaerne sætter dværgene på plads.
De kan også ligge 3 i mælkejungen på en gang uden nogen bliver ædt. De kommer alle løbende når jeg kommer ud, så jeg er rigtig glad for mine høns, og de lægger 4-6 æg om dagen selv om de er "udtjente"som mange mener.
Lina som har næsby hønseri med sin kæreste, læser dyreetik på uni. Så hun er skam ingen blondine der bare har fået en fiks ide ;)
Titel: Sv: Næsby Hønseri!
Indlæg af: pilegaarden efter 12 Maj , 2012, 23:12
Jeg græder indvendig hver gang jeg læser om dette emne. Og det mener jeg af et ærligt hjerte. Absolut ingen sarkasme eller ironi, som jeg ellers er kendt for at bruge i rigelig grad.

Hvorfor skal millioner af høns lide i 12-16 måneder, for at nogle få velmenende danskere kan få 5-10 høns som de efterfølgende kan forsøge at aftraumatisere og give et anstændigt liv.

Politikere burde påkræves samme livsbetingelser som burhøns. De skal dog ikke tvinges til at lægge æg.  Vi danskere med en ordentlig moral vil ikke være urimelige i vore krav.

Jeg har set kommentarerne fra andre, men det ændrer ikke min holdning til, at man skal vende hele problemet rundt og forsøge at undgå burhøns totalt, fremfor at prøve at give 1-2 procent af de udpinte dyr et bedre liv, efter et længere ophold under torturlignende forhold.
Titel: Sv: Næsby Hønseri!
Indlæg af: Hiltunen efter 12 Maj , 2012, 23:33
Hele ideen er jo at folk få sat fokus på burhøns, det er da gået op for min familie efter de har sat de afpillede dyr der kom her, at de ikke skal købe buræg.
Og så husk lige at det for flere starter en interasse som kommer racehøns til gode.
Iøvrigt har høns i bure været ulovligt i danmark, så kan man undre sig over hvorfor det blev tilladt?
Titel: Sv: Næsby Hønseri!
Indlæg af: Ankerine efter 12 Maj , 2012, 23:36
Der er vel ikke noget galt i at prøve BÅDE at få burhønserier forbudt - OG at prøve at give nogle få af staklerne et godt "andet liv".
At få ulovliggjort burhøns er nok nærmest umuligt da verden i dag kører på profit.

- i øvrigt lever burhønsene jo ikke et pinefuldt liv for at nogle få frelste mennesker kan "redde dem". De lever et kummerligt liv fordi mange mennesker vil have billige æg. Så det er da en lidt mærkelig sammenkædning.
Titel: Sv: Næsby Hønseri!
Indlæg af: pilegaarden efter 12 Maj , 2012, 23:54
Der er vel ikke noget galt i at prøve BÅDE at få burhønserier forbudt - OG at prøve at give nogle få af staklerne et godt "andet liv".

Ankerine.

Jeg er fuldstændig enig med dig i den udtalelse.

Men, jeg er så usigeligt ked af at se, at de tråde her på Forum der handler om burhøns, redning/befrielse af burhøns, primært fokuserer på hvad man kan tilbyde de 1-2 procent af dyrene som 'reddes'. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at disse 1-2 procent af dyrene får et fantastisk liv.

Men jeg så nu hellere nogle bedre/stærkt forbedrede forhold for de 98- 99 procent som ikke får denne chance.

Jeg får et billede på nethinden nu. En hund og en logrende hale.

Er det hunden der logrer med halen? Eller er det halen der logrer med hunden?



Titel: Sv: Næsby Hønseri!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 13 Maj , 2012, 06:43
Prøv at læse denne tråd, Jytte:
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=23225.0
Det er nok de første og de sidste indlæg, der er mest interessante.
Titel: Sv: Næsby Hønseri!
Indlæg af: Helle K. efter 13 Maj , 2012, 06:47
...og du må ikke snyde dig selv for at nyde denne side:

http://www.signalhorn.dk/burhoens.htm
Titel: Sv: Næsby Hønseri!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 13 Maj , 2012, 07:38
Nej, det er rigtigt, den plejer jeg også at henvise til /o
Titel: Sv: Næsby Hønseri!
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 13 Maj , 2012, 09:14
Men jeg så nu hellere nogle bedre/stærkt forbedrede forhold for de 98- 99 procent som ikke får denne chance.
Problemet er blot, at der ikke er profit for industrien i at ændre reglerne, og så bliver de det ikke. I en artikel for nylig blev fødevareminister Mette Gjerskov spurgt, om det ikke var en god idé at forbedre dyrevelfærden for burhøns, hendes svar var: "Forholdene er ikke optimale, men de er acceptable, ellers ville det ikke være tilladt. Det kan altid gøres bedre, men jeg har ingen nye initiativer over for burhøns på vej lige nu".

Så, fokus på burhøns, oplysning, kampagner, egne høns i haven... Det er nok det eneste vi som forbrugere selv kan gøre. Hvis vi som private så tilmed fik lov til at sælge vores æg også, kunne det tænkes at blot få procent ville købe stalddørsæg frem for fx buræg. Det er ingen stor hjælp for burhønsene, men lidt har også ret.

I England hvor British Hen Welfare Trust og andre lign. organisationer har vind i sejlene, er der kommet stor fokus på burhøns og deres kummerlige forhold i burene.

Problemet er forresten ikke kun de æg forbrugerne køber, for kun en tredjedel af æggene der produceres i DK sælges som "skalæg", resten sælges til fødevareindustrien der laver mayonnaise, lagkagebunde, romkugler, isvafler, remoulade, hønsesalat, pasta, flødeis osv. osv. osv., og hvis man som forbruger vil undgå det, er man nødt til at købe økologisk - og det er kun isen af alle de nævnte ting her, jeg kan købe som øko i min lokale Brugs.

Interessante artikler om burhøns- og æg:

Vi køber buræg uden at vide det (http://politiken.dk/tjek/tjekmad/produktion/ECE1507099/vi-koeber-buraeg-uden-at--vide-det/)

Forbrugerne mangler klar besked om æg fra burhøns (http://politiken.dk/tjek/tjekmad/produktion/ECE1199849/forbrugere-mangler-klar-besked-om-aeg-fra-burhoens/)

Buræg sælges med smukke ord (http://politiken.dk/tjek/tjekmad/produktion/ECE1201686/buraeg-saelges-med-smukke-ord/)

Forbrugerne blæser på burhønsenes leveforhold (http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE1067212/forbrugerne-blaeser-paa-burhoensenes-leveforhold/)