Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Diana efter 10 Maj , 2012, 08:06
-
hvorfor har jeg mistet mine små kyllinger, nu har jeg kun 2 kyllinger tilbage af de 14 kyllinger jeg havde ...
øøh.. symptomer ?? de havde ikke mange symptomer umildbart så de ''friske'' nok ud. de var begyndt at få fjer... men de dun de havde tilbage strittede lidt... men lige inden de dør får de meget svært ved at styre deres ben og vinger så de tumler lidt rundt inden ''de falder om''
de havde ikke diarre ...
hvad er der gået galt??
-
Det kunne godt lyde som hønselammelse, med den beskrivelse du giver.
Ja - det er rigtig ærgeligt, når sygdom rammer kyllinger. *t
-
De dør da ikke af sig selv af hønselammelse tror jeg ikke.
Lyder mystisk.....
-
Mit første hold kyllinger i år gik også til. Blev syge og begyndte at dø, da de var nogle uger gamle. Jeg ringede og snakkede med en dyrlæge, og hun mente at det var en virus eller bakterie af ukendt art, og ikke en af de gængse fugle-sygdomme. Jeg aflivede de resterende kyllinger, og vaskede alt af i virkon-s, og har haft 2 hold kyllinger siden uden nogen sygdomme. Pointen er, at nogle gange er man bare uheldig og får noget sygdom i besætningen. Så hvis du kan bruge virkon-s rådet er du velkommen. Det er trist når sådan noget sker, men jeg valgte at være konsekvent og få udryddet skidtet, (og de sidste kyllinger) inden de skulle ud de voksne høns i hønsegårdene.
-
De dør da ikke af sig selv af hønselammelse tror jeg ikke.
Lyder mystisk.....
Jo, de gør - det kan tage kortere eller længere tid.
-
Hvad er det for en race er det en af dem der er modtagelig for hønselammelse,det lyder som om det er det
Jeg har en race der er modtagelig,så de halve af mine kyllinger i den race dør på samme måde,da jeg nægter at vac. men håber jeg kan avle mig ud af det.
-
Hvad er det for en race er det en af dem der er modtagelig for hønselammelse,det lyder som om det er det
Jeg har en race der er modtagelig,så de halve af mine kyllinger i den race dør på samme måde,da jeg nægter at vac. men håber jeg kan avle mig ud af det.
. Har ren maran, blanding imellem maran og araucana og en blanding imellem hvid italienere og maran ... Det er så blandingen imellem hvid italienere og maran de er alle døde ... Og så en enkelt blanding maracana
-
Så skal jeg lige høre kan de godt være smittet med hønselammelse allerede fra æggestadie??? For har ikke haft voksen høns og slet ikke sammen med dem her da de har haft sær tilladelse til at bo i stuen pga. Det svingende vejr skifte ... De har boet rent og dagligt fået skiftet Vand og foder ??? Jeg forstår det simpelthen ikke ...
:'( :'(
-
Det ved jeg faktisk ikke - men her har vi også "kun" haft hønselammelse hos Maran.
-
da Maran åbenbart er modtagelig kommer det nok der fra,daMareks bliver smittet igennem luften og er i støvet i hønse huset er det meget svært at undgå *t *t
-
Er der nogen der kender forklaringen på at netop racer med fjer på fusserne er så modtagelige for Mareks? Her gik Araucana- og Marankyllingerne i samme bur men ingen Araucana fejlede noget.
-
Jeg ved nu ikke, hvor slemt det er med Mareks hos Maran. Nu har jeg da haft dem i en del år, jeg har aldrig vaccineret, og jeg har 7-9-13 aldrig haft Mareks.
-
Stort set alle de opdrættere, som jeg har kendskab til i udlandet, Vaccinere deres Maraner i mod Mareks.
NB: Jeg gør det også selv, for at sikre værdifulde avlsdyr, med et godt resultat.
J.C.
-
Så skal jeg lige høre kan de godt være smittet med hønselammelse allerede fra æggestadie??? For har ikke haft voksen høns og slet ikke sammen med dem her da de har haft sær tilladelse til at bo i stuen pga. Det svingende vejr skifte ... De har boet rent og dagligt fået skiftet Vand og foder ??? Jeg forstår det simpelthen ikke ...
:'( :'(
@Diana.
Hvis der på ruge æggene feks. er fjerkræstøv, fra oprindelses besætningen, så kan Mareks virus sagtens følge med.
NB: Mareks virus spredes blandt med støvet, hvor det ligger og forputter sig, og lige pludseligt slår til, i en ellers helt rask kyllinge flok.
J.C.
-
Når man vælger at vaccinere sine dyr mod Mareks, skal de vaccineres som daggamle, de må ikke gå med andre dyr før efter en vis alder. Dette betyder, at kyllingerne skal maskinudruges, og man afskærer kyllingerne fra en naturlig opvækst hos en skruk.
For mig er det vigtige parametre, når jeg vælger vaccinen fra.
Jeg ved, at man også i den franske maranklub går meget op i at avle sig ud af problemer med Mareks fremfor at vaccinere.
Har jeg særlig "værdifulde" rugeæg, vælger jeg altid udrugning hos en skruk, hvis jeg da har en skruk, for det giver næsten altid 100 % klækning.
Når jeg vælger også at bruge min rugemaskine simultant med, at jeg lader mine skrukker ruge, skyldes det, at jeg på den måde kan kombinere det bedste af to verdener, jeg får flest mulig kyllinger, og kyllingerne får den bedst mulige opvækst, nemlig sammen med en skruk.
Problematikken kendes også hos de fodbefjedrede dværge (sabelpoot), hvor bl.a. Majbritt Ø. her fra forum fortæller, at man kan avle sig ud af problemet med Mareks, men at det er uhyre svært at finde dyr fra ikke-vaccinerede stammer.
-
At forsøge at avle sig ud af Mareks i sin evt. oprindelses besætning, tillægges i dag ingen videnskabelig værdi.
NB: Se diverse tråde, som omhandler emnet, her på forum.
NB: Det er ikke Sabelpot alene, som er særligt ymfindtlige overfor Mareks virus, en lang række andre racer er også udsatte.
NB: Vaccinerede og uvaccinerede kyllinger, må ikke holdes sammen, på grund af udskilinings risikoen.
NB: Alle erhvervs kyllinger vaccineres to gange, med otte dages mellemrum.
NB: I de førende Racefjerkræ lande omkring os, er Mareks vaccination en daglig og nem rutine.
NB: Køber du dyr på store udenlandske udstilliger, så er største parten vaccineret imod Mareks.
J.C.
-
Det handler også om ens personlige værdier, og hvordan man gerne vil holde sine høns. Her har vi selvfølgelig alle ret til at gøre det på den måde, vi hver især finder bedst.
Naturligvis bruger industrien andre metoder end vi private hobbyavlere, de ville sikkert også ryste på hovedet af mit ønske om, at kyllingerne går med en skruk. :D
For mig er det overordentligt vigtigt, at kyllingerne vokser op med en skruk, og en artikel i det sidste nye grønne blad fortæller jo netop om, hvor meget det betyder for kyllingerne at gå med en skruk.
For dem der ikke har bladet, kan jeg kort referere, at nogle biologer under ledelse af professor Per Jensen har lavet nogle forsøg på Linköping Universitetet, hvor de rent faktisk finder, at generne ændrer sig hos afkommet fra dyr, der har været stressede. Som stressfaktorer angiver artiklen bl.a. kyllinger, der er udruget i maskine og er vokset op uden en skruk.
Det interessante i undersøgelsen er, at naturligvis havde de stressede dyr indlæringsvanskeligheder, men det havde deres afkom også, selvom de IKKE var vokset op i stressende omgivelser.
De skriver også, at afkom af stressede dyr var mere dominerende, det kan måske være en del af forklaringen på, hvorfor mange oplever æglægningshybriderne som meget dominerende?
Artiklen bestyrker mig i, at min idé om at avle som jeg gør, med at flest mulige kyllinger (helst alle) er hos en skruk, er en rigtig god idé, også selv om racen skulle være ømfindtlig overfor Mareks Sygdom.
Jørn, kunne du måske henvise til nogle videnskabelige artikler, hvor jeg kan læse og lære mere om det umulige at avle sig ud af Mareks sygdom? Jeg vil selvfølgelig gerne være opdateret på den viden der er tilgængelig om problemer, der handler om "min" race.
Diana, jeg tror ikke, det er Mareks, dine dyr har, det ville være underligt at kun blandingskyllingerne er ramt og ingen af dine rene maran. Jeg synes heller ikke, din beskrivelse peger specifikt i retning af Mareks. Ved Mareks vil man oftest se en lammelse af dyret, som langsomt bliver værre og værre, først med hængende vinger.
Jeg har desværre ikke noget bud på, hvad de fejler. Men du kan få et trøstekram *b
-
Som Jørgen så fint skriver, så kan hønselammelse (Mareks) ikke smitte i ægget, smitten sker først ved/efter klækning.
Hvis man får æg udefra, kan det være en god ide lige at vaske æggene i virkon-s, så er man sikker på, at der ikke ligger smitte på dem, og vaccination, som Marianne skriver om, skal ske umiddelbart efter klækning, og absolut før kontakt med andre høns, det være sig både kyllinger og dig selv, for du kan også overføre smitten..
Det siges iøvrigt, at Mareks rammer fortrinsvis fodbefjerede, har ihvertfald hørt denne påstand.
-
Det handler også om ens personlige værdier, og hvordan man gerne vil holde sine høns. Her har vi selvfølgelig alle ret til at gøre det på den måde, vi hver især finder bedst.
Tak Marianne du kan udtrykke det som jeg tænker /o /o
Naturligvis bruger industrien andre metoder end vi private hobbyavlere, de ville sikkert også ryste på hovedet af mit ønske om, at kyllingerne går med en skruk. :D
For mig er det overordentligt vigtigt, at kyllingerne vokser op med en skruk, og en artikel i det sidste nye grønne blad fortæller jo netop om, hvor meget det betyder for kyllingerne at gå med en skruk.
For dem der ikke har bladet, kan jeg kort referere, at nogle biologer under ledelse af professor Per Jensen har lavet nogle forsøg på Linköping Universitetet, hvor de rent faktisk finder, at generne ændrer sig hos afkommet fra dyr, der har været stressede. Som stressfaktorer angiver artiklen bl.a. kyllinger, der er udruget i maskine og er vokset op uden en skruk.
Det interessante i undersøgelsen er, at naturligvis havde de stressede dyr indlæringsvanskeligheder, men det havde deres afkom også, selvom de IKKE var vokset op i stressende omgivelser.
De skriver også, at afkom af stressede dyr var mere dominerende, det kan måske være en del af forklaringen på, hvorfor mange oplever æglægningshybriderne som meget dominerende?
Artiklen bestyrker mig i, at min idé om at avle som jeg gør, med at flest mulige kyllinger (helst alle) er hos en skruk, er en rigtig god idé, også selv om racen skulle være ømfindtlig overfor Mareks Sygdom.
Jørn, kunne du måske henvise til nogle videnskabelige artikler, hvor jeg kan læse og lære mere om det umulige at avle sig ud af Mareks sygdom? Jeg vil selvfølgelig gerne være opdateret på den viden der er tilgængelig om problemer, der handler om "min" race.
Jeg vil også blive opdateret min viden at man kan ikke styrke immunitet mod en virus gennem avl. Jeg må sige at det er en nyhed
Diana, jeg tror ikke, det er Mareks, dine dyr har, det ville være underligt at kun blandingskyllingerne er ramt og ingen af dine rene maran. Jeg synes heller ikke, din beskrivelse peger specifikt i retning af Mareks. Ved Mareks vil man oftest se en lammelse af dyret, som langsomt bliver værre og værre, først med hængende vinger.
Jeg har desværre ikke noget bud på, hvad de fejler. Men du kan få et trøstekram *b
-
Hvis man vil hvide mere om Mareks, og vaccination imod denne tabskrævende sygdom, så kan jeg varmt anbefale bogen " Poultry Healt and Disease " hvor specielt gennemgangen af immunsystemet,samt vacciner, og hvordan de virker, er utroligt intresant.
Man bør også søge artikler, af den Ungarske Dr. Jozsef Marek, som var videnskabs manden, der kortlagde Mareks virus, og siden udviklede en bæredygtig vaccine.
NB: For en god ordens skyld, så er det da helt i orden med skruk høner, men de fleste hobby opdrættere, anvender små rugemaskiner i dag, så noget har vi da lært af erhvervet, hvis hobby fjerkræ opdræt, skal være rigtigt effektivt.
J.C.
-
For lige at kaste endnu en bold i spil, så vil jeg høre om det, på nogen som helst måde, kan skyldes en forgiftning med et ukrudtsmiddel, fra det grønt du evt. har givet dine kyllinger.
Mange forgiftninger med sådanne midler giver (ved hunde) en slingrende gang og kræver, i det tilfælde jeg har oplevet en sådan forgiftning, en modgift og dermed et dyrlægebesøg. Hvilket middel der var tale om kan jeg ikke sige, men hunden blev heldigvis rask igen. :D
-
Den gode ungarske Dr. Jozsef Marek siger om forebyggelse af Mareks sygdom:
•Vaccination
•Good flock management
•Cleaning, disinfection and biosecurity
-
Hvilke faktorer der er ansvarlig for sygdomsudbrud er imidlertid ikke altid til at fastslå. Der må også formodes en stor udbredelse af virus hos kalkuner og vagtler, selv om de typiske sygdomstegn mangler her.\\ Virus bliver kun overført fra dyr til dyr og ikke gennem rugeæg. Derfor kan der ved fuldstændig isolation af et hønsehold let lykkes at skabe en MS fri bestand. Det gælder imidlertid kun for videnskabelige forsøg, medens det ikke er muligt i kommercielle hønsehold og slet ikke i hobby- og racefjerkræbestande, hvor der er så mange muligheder for virus at komme ind, at en infektion er nærmest uundgåelig, når de rigtige faktorer er til stede.
At dette gælder i ordets bogstaveligste forstand skyldes, at MS virus overvejende spredes med fjerstøv, som jo trænger ind i alle revner og sprækker i hønsehusene og for det meste flyttes rundt af vindbevægelser. Virus er ekstrem hårdfør og kan flyve rundt over store områder i helt op til et år uden at svækkes. Således kan der, uden desinficering, sagtens være aktive virus i kyllingehusene, der har stået tomme i længere tid. I en bestand kan der være virus af begge serotyper samtidig. Sygdomsforløbet bestemmes så for det meste, af den virustype der først inficerede bestanden. Under naturlige betingelser kan infektioner med serotype 2, altså ikke sygdomsfremkaldende virus, føre til en naturlig immunitet, som ved efterfølgende infektion med virus af serotype 1, vil begrænse sygdommen. Dette profiterer racefjerkræopdrættere ofte af, men det er en meget risikofyldt vej at gå, da man jo ikke ved, hvilke virustyper der cirkulerer i naturen omkring sig.
Modtageligheden for virus er særlig høj i kyllingernes første leveuger. Senere opnås en vis aldersresidens der mindsker sygdomsudbruddenes antal og især styrke. En infektion og udskilning af virus finder dog alligevel sted.
http://www.canadianpoultry.ca/cms_pdfs/MarekTroubleshootingMontiel081905.pdf
-
Tak for en rigtig god forklaring.