Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Ankerine efter 04 Maj , 2012, 09:44

Titel: Høns er herlige
Indlæg af: Ankerine efter 04 Maj , 2012, 09:44
I går aftes, da det skumrede, gik jeg en sidste tur rundt på matriklen for dels at samle grønt til kaninerne, dels lege lidt med hunden. Vi fik følgeskab af en blå og en guldhalset høne. De gik lige omkring mig og hunden, side om side mens de sludrede om dit og dat. F.eks. kunne de blive meget langhalsede når de skulle se om Gizmo kunne finde den kastede apport-pind. Når han kom springende med den (han finder den ALTID!) så gokkede de anerkendende. Det var også spændende at se, hvad jeg skar af og puttede i den store spand af planter. En enkelt mælkebøtte var for god til at ende i en kaninmave og blev skrabet i stykker og delvist fortæret af dem i fællesskab. Da vi nåede til frugthaven blev de lige distraheret af det lag kompost, der er lagt omkring solbær- og stikkelsbærbuskene. Der MÅTTE der lige skrabes lidt. Da jeg kaldte på dem, kom de straks løbende ;D. På tilbagevejen kom vi ind i en flok insekter, der hvirvlede op fra græsset - så der blev basket og snappet i luften til den store guldmedalje. Hunden satte sig og så på - sikke da noget at jagte  ::). Lidt efter var det ikke spændende længere, så vi fortsatte "hjemad". Da vi nåede hønsehusene gik de ind i deres gård og fløj op på pindene. Dér sidder de så og venter indtil min mand kommer og putter dem ind i hønsehuset efter lidt småsnak. Det skal lige siges at vores græsstier, som vi gik ad, strækker sig over 450 meter - så det er da meget "godt gået" af små hønseben, der har haft travlt hele dagen, ikke?
Hønsetosser? Hvem???
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Elise ☺ efter 04 Maj , 2012, 09:51
Det lyder bare hyggeligt med sådan en aftenstur, herlige høns
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: karina dj efter 04 Maj , 2012, 09:59
Åh Kirsten! Tak for en dejlig beretning  ;D

Det smukke i historien er jo i virkeligheden at DU ta'r dig tid til at bemærke alle de små glæder ved livet, og deler ud af dem  <M
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: JNTS efter 04 Maj , 2012, 10:00
Hyggeligt hyggeligt hyggeligt  :D

Hvis ikke de var så flyvelystne, så boede der nok også en Araucaner i vores hønsegård :)
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Ankerine efter 04 Maj , 2012, 10:23
Hyggeligt hyggeligt hyggeligt  :D

Hvis ikke de var så flyvelystne, så boede der nok også en Araucaner i vores hønsegård :)

Jeg synes nu ikke at de er flyvelystne. De er eventyrlystne og frygtløse, grænsende til det tåbelige - og har et stort ego. De KAN sagtens flyve men gør det kun hvis det er den eneste måde, de kan få deres nysgerrighed stillet på. Hvis de skal skynde sig (de går NØDIGT glip af noget!) så tager de vingerne til hjælp når de spæner over græsset. Eller hopper over lågen til "den store have" (aldrig ud mod indkørslen, mærkeligt nok, det er samme konstruktion). Alle bør have et par Araucana *p.
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Helle K. efter 04 Maj , 2012, 10:26
Tak for turen Kirsten.

Så skøn og levende beskrivelse, at man næsten fornemmer at gå med ;D
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: karina dj efter 04 Maj , 2012, 10:29
Jeg misunder dig nu dine araucanaers temperament, for de ligner på ingen måde de 3 jeg har. De er meget forskræmte, dog nysgerrige...
Indtil videre lykkes det mig at holde dem i hønsegård med 160 cm højt hegn, men hvis jeg går ind i hønsegården til dem, skal alt foregå i slowmotion, ellers ender deres flakseri op over hegnet. De er ikke det der ligner tillidsfulde, og pisker hurtigt en forskræmt stemning op  :-\ De spiste fra hånden som kyllinger, men var meget hurtigt væk igen...

Jeg vil tro det er en kvalitet der går på hvilken stamme de kommer fra, for jeg er ikke den eneste der har forskræmte haleløse araucanaer. De har fået samme behandling som alle mine andre høns, og er ruget ud under skruk...
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Helle K. efter 04 Maj , 2012, 10:30
Alle bør have et par Araucana *p.

Jamen Kirsten...det kan vi jo næsten ikke få :'( Du har taget næsten dem alle sammen :-\ (i følge din underskrift)
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Annette S. efter 04 Maj , 2012, 10:32
Tak for turen Kirsten.

Så skøn og levende beskrivelse, at man næsten fornemmer at gå med ;D

Ja, jeg siger også tak .. jeg var også med heeeeele vejen  :D
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: JNTS efter 04 Maj , 2012, 10:42
Karina - det er sådan lidt jeg har det med vores silkekyllinger, som ellers skulle være en race der var rolig og nem at gøre tam.
Vores er bestemt ikke fan af at blive pillet ved, og hænder holder de sig langt væk fra. Generelt vil de helst ikke for tæt på os....
Kælehøns, det tror jeg aldrig de bliver, men sjove det er de uden tvivl  ;D
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Ankerine efter 04 Maj , 2012, 11:11
Åh Kirsten! Tak for en dejlig beretning  ;D

Det smukke i historien er jo i virkeligheden at DU ta'r dig tid til at bemærke alle de små glæder ved livet, og deler ud af dem  <M
Tak tak. Du har måske ret. En gammel dame, som jeg er sygeplejerske for og udfører smertefuld sårpleje på, snakker jeg tit høns, katte, hund og andre neutrale emner med for at aflede lidt. Hun siger ofte at jeg er "hverdagsglad" og at det er der nok noget om. Heldigvis - for det er nu hverdage, der er flest af /o.
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Majbritt Ø. Pedersen efter 04 Maj , 2012, 11:21
Hvor var det en skøn og hyggelig beretning at starte dagen med (jeg elsker nu altid dine indlæg om de sjove ting i dagligdagen med høns). Tak for en god historie - jeg var også med hele turen rundt  :).
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Majbritt Ø. Pedersen efter 04 Maj , 2012, 11:25
Glemte at sige - vi er også nogle af de der jubelglade hønsetosser der hver eneste dag glæder os over ét eller andet hønsene har gjort  :), eller i disse tider bruger utrolig meget tid på at iagtage kyllinger der lærer at finde ting, kigger på deres jagt efter hinanden når én har været heldig at få en regnorm osv. Alle høns deltager lystigt i havearbejdet osv (det utrolig så lang tid ting tager når man skal have høns til at deltage). Så ja høns er bare herlige og der er mange som ikke ved hvad de går glip af  :D
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Ankerine efter 04 Maj , 2012, 11:38
Ja, det er det skønne ved dette FORUM - man er ikke alene med sine særheder /o
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: kærlund efter 04 Maj , 2012, 12:46
Tak for en hyggelig beretning  :)
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Ana Hansen efter 04 Maj , 2012, 18:09
Ih altså, man bliver jo helt glad når man hører sådan en historie! Sådan nogle søde, tamme høner, der følger efter en. (Godt nok har jeg jo Putte- en Gul Orpington, da altid er den første, når man smider lidt rester :)
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Marianne Vedel efter 04 Maj , 2012, 19:43
Jeg sidder og smiler endnu  <E
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Ankerine efter 04 Maj , 2012, 19:53
Tjah, nu er det jo igen ved at blive mørkt - og i dag var der så fire høns, der forventningsfulde stod og ventede på vores "sædvanlige" aftentur. ::) De to tøser fra i går, ledsaget af hanen Ernesto (Elvios far) og en lille splash høne, der åbenbart havde hørt om seværdighederne. Så vi har lige taget turen igen. Denne gang var der ingen insektsværm på hjemturen og det var vist lidt af en skuffelse. Til gengæld fandt Ernesto en myretue. Stakkels myrer :(.
Så den der med at høns ikke kan huske - det passer IKKE! Så mon ikke jeg skal være tour-guide igen  morgen?
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: kærlund efter 04 Maj , 2012, 20:17
 <P
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Helle K. efter 05 Maj , 2012, 20:08
HOV - at høns ikke kan huske :o - det er i hvert fald en lodret løgn - høns husker enormt godt ...især gode ting og oplevelser ;D
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Ankerine efter 05 Maj , 2012, 20:53
Yep, det er rigtigt. Vi har lige gået turen for tredje gang. Denne gang med syv i hønseflokken. De stod ved lågen og ventede. Og jo, de kan sagtens selv komme over den. Men det er åbenbart sjovere når lågen bliver åbnet ::). Vi hygger! To af hønerne blev dog optaget af noget spændende i græsset og kom først susende lige inden hønsegården blev lukket :o.
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 05 Maj , 2012, 21:03
Kirsten, skriv en bog <+.

Du er en vanvittig god historiefortæller /o /o /o.
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Lotte M. S. efter 05 Maj , 2012, 21:06
Sikke et syn det må være  :D og rigtig hyggelig tradition I har fået jer  ;)
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: karina dj efter 05 Maj , 2012, 21:12
Altså Kirsten...når nu Ina er blevet for kendis til at skrive juleeventyr her på vores lille forum, så ved du hvem der står for tur  ;D

Du må vist hellere begynde at brygge lidt på julekaffen du  ::)
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Ankerine efter 05 Maj , 2012, 21:43
Nahr, tak - men jeg synes da at der er mange her der er gode til at se og beskrive morsomme hændelser. Heldigvis. Måske begynder jeg at skrive lidt når jeg bliver voksen og går på efterløn til februar ;).
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Tskoglund efter 06 Maj , 2012, 00:50
Skøn beretning ;)
Og det lyder da som om det bliver et tilløbsstykke-

En lille høns kom marcherende,hen ad .... ::)

Da jeg på et tidspunkt boede i Nordjylland-gik jeg også aftenture.
Forrest mig og barnevognen,så to hunde,en ged,en pony,hønseflokken og ind imellem gik kattene også med,hvis grisene havde gået løst,var de nok også fulgt med  ;D

Tine
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Kate efter 06 Maj , 2012, 08:06
Ja sikke et synes. Når i alle kommer gående  ;D
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Ana Hansen efter 07 Maj , 2012, 16:16
Jeg er da også i fuld gang med en tegneserie(manga) og en historie!
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Kate efter 07 Maj , 2012, 21:50
Det lyder spændende Ana. Glæder os til at høre nærmere
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Ana Hansen efter 08 Maj , 2012, 09:18
Ej altså... Så må jeg jo begynde at skrive videre...
Men jeg troede ikke, at der var så mange, der vidste, hvad manga er?
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Ankerine efter 08 Maj , 2012, 09:41
Gør det endelig. Og husk at gemme det, så du kan se det igen om nogle år. Det er ret sjovt ;D. Min pap-niece startede også i din alder og har nu, som nogle-og-tyveårig, fået udgivet to bøger. Så hvis det falder let for én og man ikke kan lade være, kunne der måske ligge en karrieremulighed dér - eller en dejlig hobby.
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Ana Hansen efter 08 Maj , 2012, 09:59
Eej... Hvilke slags bøger er det? Og hvad hedder de? Jeg elsker at finde på historier. Og jeg også blevet bedre til at tegne rigtige mennesker, med skygge og alt det der, og også manga. Jeg er bare ikke så god til hænder. Endnu. Og så skal jeg vist heller ikke blive så sur på mig selv noge gange, over at jeg ikke kan finde ud af at tegne det og det. Meen så skal jeg altså også slappe lidt af. Jeg er kun 10 år! Ej, puha, nu skriver jeg vist lidt for meget...  ;D ::)
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Ankerine efter 08 Maj , 2012, 10:12
Ana, jeg har svaret ved PM - vil jo nødigt gøre reklame her..... ;)
Titel: Sv: Høns er herlige
Indlæg af: Lene Lestat efter 08 Maj , 2012, 11:01
Dejlig beretning som tydeligt viser at høns ihvertfald også er levende væsner, som kan blive ganske tamme og fortrolige ved omgang.  /o