Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: MEC efter 30 April , 2012, 14:35
-
Har æg i rugemaskinen, som forventes at klække 3.maj :D.
Planen var egentlig at opfostre kyllingerne under varmelampe.
Men i går lagde en af hønsene sig skruk...
Og nu er spørgsmålet om hun evt. vil acceptere kyllingerne, når hun blot har "ruget" i 4 dage? Selv tvivler jeg stærkt på det, og tænker at skrukken tidligst vil acceptere kyllinger efter mindst 14 dages rugning, men er der nogen her på Forum, som har erfaringer at dele ud af?
på forhånd tak
mvh Marianne
-
Hvis hønen er liggefast er det min erfaring at den accepterer kyllingerne. Jeg har felre gange lagt kyllinger under skruk der har ligget 1 døgn uden problemer.
-
Jeg vil prøve om skrukken vil passe kyllingerne, det er jo meget nemmere på den måde.
Tak for svaret. :D
mvh
Marianne
-
Jeg har også et par gange givet kyllinger til en skruk, der ikke har ruget mere end en uge.
Hold da op jeg bed negle første gang ::) Hun fik dem efter mørkets frembrud og der er ikke andet at gøre end at gå fra hende og håbe på det bedste... Men inden jeg gik kunne jeg dog høre veltilfredse skruklyde, der på ingen måde minder om de sædvanlige truende lyde, så mon ikke hun troede hun havde 'lavet' dem helt selv ;D
Held og lykke med det /o
-
Jeg har haft rugeæg i rugemaskinen for første gang, som skal klække på lørdag.
Så fik jeg pludselig en skruk for 6 dage siden, som har ligget på snydeæg ;D og jeg har netop givet hende nogle af æggene fra rugemaskinen, så nu venter jeg spændt, og håber at det går godt /o
Desværre kunne hun ikke have alle æggene under sig, så jeg har stadigvæk nogle i maskinen.
Min plan er, at hun skal have dem, når de er klækket.
-
Høns kan heldigvis ikke tælle til 21 ;D
-
Tak for alle svarene.
Det er rart at høre at det kan lade sig gøre :D.
Således opmuntret vil jeg sætte kyllingerne under skrukken, og se om ikke hun accepterer dem.
Skrukhønen har ikke gået med kyllinger før, men sidste efterår lå hun skruk i henved 2 måneder, så hun er da ihærdig nok!
Og skulle det mod forventning ikke gå, har jeg stadig en varmelampe at gøre godt med....
mvh
Marianne