Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Foder => Emne startet af: anhanus efter 25 April , 2012, 21:59

Titel: majs - gul fjerfarve?
Indlæg af: anhanus efter 25 April , 2012, 21:59
Hej,

vi har i mandags fået vores allerførste daggamle kyllinger - 11 stk. Orpington blev det til, 4 af dem er gul sort sømmede og resten er gule.

Jeg læste nogle steder at hvis foderet indeholder majs, påvirker det den gule fjerfarve.
Jeg vil derfor høre om det er rigtigt og om det så betyder at vores kyllinger ikke må få noget majs? hvis det betyder noget, hvordan vil det påvirke farven? Negativt eller positivt? For begge farvevarianter indeholder jo gule fjer.
Vi har ikke planer om at udstille dem...de skal være vores havehøns (+hane)... Men vil høre alligevel hvad jeres erfaring er.

På forhånd mange tak for hjæpen.

Vh
Anna
Titel: Sv: majs - gul fjerfarve?
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 25 April , 2012, 22:03
Prøv at læse denne tråd igennem. Den vil forhåbenlig give dig nogle svar :)

http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=23470.15 (http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=23470.15)
Titel: Sv: majs - gul fjerfarve?
Indlæg af: Rudy efter 25 April , 2012, 22:05
Ved fodring af kommende udstillings-dyr bør tilses at lyse dyr (hvide, sølv osv) ikke tildeles ret meget majs, da det ret nemt giver gullig anstrøg, hvilket selvfølgelig er en A-fejl ved udstilling af hvide dyr.

Lad dog havehøns få majs, uanset hvilken farve hønsene har  ;)
Titel: Sv: majs - gul fjerfarve?
Indlæg af: Lene Lestat efter 25 April , 2012, 22:08
Majs vil ikke påvirke hverken gule eller gul sort/sømmede dyr på nogen negativ måde.

Men solen kan afblege dem, så de bliver blakkede i overfarven. Men når det "kun" er havehøns, så er der ingen "ben" i det heller.
Titel: Sv: majs - gul fjerfarve?
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 25 April , 2012, 22:27
Når det er havehøns må de da godt få noget majs og det skader nok ikke.

Lene jeg er uenig i at Gule ikke tager skade af majs. Jeg vil sige at det kommer an på hvad der ligger i generne. For mine gule Antwerpener reagere på majsen ved at få en blakket overfarve selvom de ikke får det helt store med sollys og andre der har gået ude hele året fik først den blakket farve da de begyndte at få majs og har obseveret det i flere år ved mine. De gule kan dog også blive blakket af sollys så det kan være svært op til udstilling, når de sammentidig har godt af at gå ude.
Titel: Sv: majs - gul fjerfarve?
Indlæg af: Lene Lestat efter 27 April , 2012, 09:07
@ Frank

Nu har jeg ikke selv så mange gule høns, så jeg troede faktisk at det var en fordel, for det så kunne forstærke den gule farve og gøre den bedre.

Jeg giver dig ret i at det nok har betydning for om der i forvejen er tendens til gul overfarve i generne. Og er der det, så bliver det forstærket af fodring med majs.
Titel: Sv: majs - gul fjerfarve?
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 27 April , 2012, 12:51
Den forbedre også Gul løbsfarve og farven får nok også noget ud af det, men i mit tilfælde får jeg en blakket overfarve hvilket ikke er tilfredsstillende. Derfor kommer det nok an på hvad der er i generne. Måske Rudy kan give hans erfaring med de Gule Orpington og hvad der ligger i generne for dem.