Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Duer, fasaner, vagtler, kalkuner og påfugle => Emne startet af: Ida_N efter 25 April , 2012, 11:35

Titel: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 25 April , 2012, 11:35
I går da jeg var inde i byen fandt jeg en noget sølle due der sad helt apatisk på en el-kasse ved Nørreport Station. Jeg fangede den i mit tørklæde for at kigge lidt nærmere på den og fandt ud af at der var 3 meget synlige problemer. For det første var den klistret ind i noget olie-agtigt sort fedt, for det andet var den meget tynd (brystbenet stak ud) -og for det tredje var den halt - den havde fået snoet noget hår stramt rundt om den ene fod.

Jeg besluttede at tage den med hjem og se om jeg kunne hjælpe den. Håret omkring foden var ikke svært at få klippet af - det har efterladt et sår, men det ser ikke inficeret ud og der mangler også en tå på foden men det virker alligevel som om at duen bedre kan støtte på foden nu.

Problemet med undervægt ser også ud til at kunne løses da den ikke virker så sky -og derfor gerne vil spise selvom den er i meget uvante omgivelser. Den har tilsyneladende en meget god appetit.

Så er der problemet med olien i fjerdragten. Jeg har prøvet at vaske den - for at være helt ærlig - i sulfo, da det er noget meget klistret og tykt stads der sidder i fjerne. Det har også hjulpet lidt - men jeg ved ikke om fjerne nogen sinde bliver gode igen - de virker meget medtagede og der er stadig masser af "klister" især inde i bunden af fjerdragten.

Så nu har jeg selvfølgelig en masse spørgsmål - for jeg har jo ikke en brik forstand på duer...

1. Hvad bør jeg give den at spise? Indtil videre har jeg budt den på hirseflager, knust cornflakes og solsikkekerner - hvor solsikkekernerne er den klare favorit. Hvad med grønt? Jeg ser tit duer gå omkring på plæner og spise et eller andet - men hvad er det de spiser? Græs?

2. Hvor tit skifter en due fjerdragt? Jeg tænker selvfølgelig på om den kan blive her indtil fjerne er naturligt skiftet.

3. Ligenu har jeg den i et marsvinebur. Den bryder sig vist ikke om at sidde på en pind - men det kan måske hænge sammen med at den stadig griber lidt svagt. Hvad bør jeg lægge i bunden af buret, -bruger man sand eller kan den lide at have noget mere rede-agtigt -ligesom hø? Skal den have en kasse af en art?

4. Hvor længe er det forsvarligt at jeg holder den inde? Jeg ville jo helst bare lade den blive her til den var blevet tyk og havde fået mere styrke i fødderne og selvfølgelig også havde fået løst problemet med fjerene. Men bliver den trist/syg af at være indenfor uden artsfæller i længere tid - er det bedre at få den aflivet?

5. Hvad er det mon for en due? Kan det være en forvildet tamdue? Den er meget mindre end en ringdue og den er helt sort uden aftegninger, -og har meget røde fødder og en forholdsvist lang hale.

(http://i305.photobucket.com/albums/nn206/muttesjov/_due1.jpg)

(http://i305.photobucket.com/albums/nn206/muttesjov/_due2.jpg)
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Lene Lestat efter 25 April , 2012, 11:51
Det må lige være partneren til den her : http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=25052.0
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ankerine efter 25 April , 2012, 11:55
Først og fremmest skal du have stor ros for at komme duen til hjælp og bekymre dig nok til at skrive her. Så skal du afgøre om du selv vil prøve at hjælpe den - og så er du tilsyneladende godt på vej... eller om du hellere vil indlevere den på et af Dyrenes Beskyttelses internater, hvor de er eksperter i at "redde" og genudsætte nødstedte dyr. Så længe du sørger for vand og mad til den er den ikke i umiddelbar fare. Bundlaget er nok ikke så vigtigt, men den har brug for nogle småsten (grus) til kråsens funktion. solsikkekerner er meget energirige - så det er fint. Bare den også spiser lidt gryn, brød, alt muligt andet. Byduer er ikke kræsne men lever vegetarisk. Foreløbigt ville jeg nok lade fjerdragten være men måske kan madolie eller smør fjerne noget. Og så et sandbad ;). Når der kommer nogle duefolk "på" her, kan du sikkert få flere råd - men flot klaret indtil nu /o.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ankerine efter 25 April , 2012, 11:55
Det må lige være partneren til den her : http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=25052.0
Ja, selvfølgelig!
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 25 April , 2012, 12:20
Nej hvor er det STORT med så hurtige svar /o

Lyder da meget lovende med "Dusse" - de kunne da muligvis være det perfekte match. Er der forresten nogen der ved hvordan man kan se om det er en hun eller en han-due?
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ankerine efter 25 April , 2012, 12:40
Du kunne prøve at kontakte:
Plejestation Nærum
Egehegnet 30, 2. tv.
2850  Nærum
Tlf: 45 80 11 46
eller mobil: 22 86 69 53
E-mail: fieogjohn@comxnet.dk
Kontaktperson: John Hørdum og Fie Bjørnskow
- de kan som regel give gode råd eller henvise videre. Ganske gratis :D.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Helle K. efter 25 April , 2012, 13:44
Fantastisk Ida /o du har garanteret reddet den lille stakkels liv :D

Det kunne da være en rigtig sød historie med forhåbentlig happy ending, hvis din Nørreport due kunne blive mage for Dusse, når den nu er kommet til hægterne og har fået noget sul på kroppen.

Velkommen på forum.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 25 April , 2012, 14:41
Tak for info om Plejestation Nærum - dem har jeg aldrig hørt om før. Sidst jeg fandt en stakkel - en and - ringede jeg til Falck - men de aflivede den bare :( ...jeg ved godt at det sommetider kan være den rigtige løsning men jeg kan nu bedst li' at give dem en chance først.

Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ankerine efter 25 April , 2012, 14:56
Det er en af Dyrenes Beskyttelses plejestationer. Vi har kun mødt meget entusiasme og stor hjælpsomhed hvad enten det har drejet sig om forgiftede svaner, påkørte harekillinger, forladte blåmejseunger osv. Så prøv at få et råd ang. olien....
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 25 April , 2012, 15:36
Her lige snakket med Fie derude fra og hun anbefalede Yes-Ultra, og lunt vand - eller at vente på en fældning... så det må jeg jeg jo bare...

Håber at der på et tidspunkt er en der kan svare på hvor lang tid der går imellem duers fældning.

Forresten virker den lidt friskere nu hvor den har fået rigeligt at æde hele dagen, den var kæk nok til at rejse sig op fra håndklædet hvor den lå på skrivebordet og spankulere hen til kanten og flyve/baske sig selv ned på gulvet. Her gik den rundt i lidt tid og forsøgt sådan lidt halv-hjertet at pudse sine fjer. Den halter noget på den sårede fod, men jeg håber at det kan blive bedre efterhånden som det heler.

Er der noget i vejen for at den kan undvære en af de midterste tæer på den ene fod? Jeg mener - vil den ikke godt kunne leve fint uden eller har det en betydning for balancen?

I hvor har jeg mange spørgsmål :o
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 25 April , 2012, 18:04
Hej

Selvom der er mange månedsduer, skal de jo stadig ha det godt når de flyver omkring. Så det rigtige vil enten være at hjælpe den eller aflive den når den var så ilde tilredt.

Olie er ikke en sjov ting og kan ødelægge meget og måske også forgifte den. Derfor er det bedst at du får det hele ud af fjerdragten og den bliver vasket helt i bund. Eddike skulle være godt til at få fedtstof ud af fjerdragten og bagefter skylder man bare godt med vand til man har det hele ude af fjerdragten. Hvis der er nogle fjer der er meget slemt skadet bør du trække dem ud og så vil der vokse nogle nye ud.

Duer fælder normalt sensommer-efterår når de er færdige med ynglesæssonen og unger gør det som regel når de skifter ungedragten til den flyvefærdige voksendragt.

Af foder vil hvede, majs, ærter, milo fint kunne bruges og især byg selvom de ikke bryder sig om det. Det holder maven og afføringen på plads især efter den omgang den har været igennem og så de nye omgivelser. Lidt havregryn vil måske også være en god ide hvis den har fået lidt af olien ned i maven vil havregrynene suge det til sig.
Grit og skaller vil være godt for kråsen og med til at nedbryde maden den spiser.

Den midterste tå er vigtig for balancen, men den kan sagten lære at leve uden hvis det er. Det resultere måske bare i at den hellere vil lange på en flade frem for en siddepind især hvis den ikke har en ordenlig bredde.

Det kan være svært at kønsbestemme dem og især hvis det kun er en stor unge. Jeg har lidt svært ved at se det. Så hvis du har mulighed for at tage nogle billeder når den er tør og eventuelt i forhold til din hånd så man nogenlunde kan forstille sig størrelsen på den.

Håber det kan hjælpe dig lidt på vej og måske vil den ende ud med at passe fint til "Dusse".
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Marianne Vedel efter 25 April , 2012, 20:51
Velkommen på forum, Ida :D
Dejligt med mennesker som dig, der ikke bare er ligeglade /o
Hvis du vil forsøge at fjerne olien, skal du putte sæben på UDEN vand, massere lidt for at få sæben til at løsne olien, og så efterfølgende skylle med rigeligt varmt vand, i sidste skyllevand kan dt være godt med lidt eddike.
Held og lykke med plejebarnet.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 25 April , 2012, 20:53
Hej Frank! Tak for et rigtigt godt svar! Jeg må i gang med endnu en vask kan jeg høre. ...hvad er forresten en månedsdue?

Du nævner ikke solsikkekerner - jeg håber ikke det er fordi at de er uegnede som duefoder? Angående majs og ærter - skal de så være tørrede eller er friske gode nok? -De friske er vist lettere at skaffe på Nørrebro :)

Angående vand, - hvor meget skal jeg så forvente at den drikker? Jeg har vist kun fået den til at drikke een gang - den virker ikke sådan helt fortrolig med at drikke af en skål (af gode grunde ;)) men jeg trykkede forsigtigt dens næb ned til vandet og så fattede den det pludselig og drak en ordenlig tår - men det var i morges og den har ikke drukket siden. Den vil heller ikke selvom jeg prøver at vise den vandet igen.

Forresten så er den blevet mere sky i løbet af dagen - jeg håber at det er fordi at den har fået det bedre.

Du skriver også at jeg skal trække de fjer ud der er beskadiget - men gør det ikke frygteligt ondt på fuglen? ..og hvordan gør man - hiver man bare?! ..og det virkelig dumme spørgsmål -er der nerver i en fjer? Gør det ondt på duen hvis man klipper en fjer - eller er det ligesom vores hår og negle?

Jeg håber meget at jeg kan få den på vingerne igen før at sommeren er slut - det ville være lidt for trist at tilbringe den gode årstid i en lejlighed når alt er så dejligt derude.

Hvis man nu antager at den må blive her til den har skiftet alle sine fjer - vil den så føle at min lejlighed er dens dueslag? Altså hvis jeg bare åbnede et vindue og lod den flyve ud - ville den så komme tilbage mon? Jeg ville nok ikke lige vælge at gøre det på den måde, men jeg er bare lidt nysgerrig? ...er bange for at jeg er ved at blive lidt interesseret i duer ::)
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 25 April , 2012, 20:54
Marianne: Tak for tippet - det prøver vi i morgen /o
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Lene Lestat efter 25 April , 2012, 20:59
Hvis du river en fjer ud med et snuptag, så skal duen nok overleve og en ny fjer vil gro ud igen. Hvis du bare klipper en fjer, så bliver stumpen siddende indtil duen når den normale fælningstid.

En fjer er ligesom vores hår, det gør ikke ondt at klippe i den. Men det er en fordel at rive den ud, så der hurtigt kan komme en ny.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 25 April , 2012, 21:28
Som Lene skriver med et hurtigt ryk en fjer af gangen og der vil vokse en ny ud og erstatte den. Derfor er det bedre end at klippe og vente på fældningssæsonen kommer.

Grunden til at den bliver lidt mere sky er som du selv siger at den er ved at blive rask og komme til sig selv. Når de bliver tamme så at sige på den måde er det fordi de ikke har det ret godt.

Ved foderet skal det være tørret. Solsikke kan godt bruges, men så skal det være de små sorter. De alm. bliver nogle duer og høns kvalt i og derfor siger man at de ikke skal bruges. Desuden feder de meget og er derfor ikke hverdagskost, men en som skal have noget sul på kroppen kunne det godt være en ide.
Vandet kan du eventuelt lade stå til den og så finder den selv ud af at drikke når den har prøvet det en gang, som du har gjort.

Hvis du beholder den indtil den har skiftet sin fjerdragt vil den nok finde sig til rette og sige at din lejlighed er dens hjem. Hvis den så ikke kan lokke en af det modsatte køn til at slå sig ned i din lejlighed vil den nok forlade den for en anden redeplads, men kan da stadig finde på at komme på besøg efter foder feks.

Det er kun godt synes jeg at du falder for duer. Der kunne godt være nogle flere opdrættere af disse også i det små. Så må du se hvor du eventuelt kan få plads til dem.

Månedsduer er mix eller dem man ser på rådhuspladsen eller marker. De har ikke nogen bestemt herkomst. Man kan vel godt kalde dem forvildede tamduer, der lever i det fri. Den du har synes jeg dog ikke ligner helt og derfor ville jeg godt have nogle andre billeder hvor det eventuelt var nemmere at bestemme hvad det kunne være. For hvis den er udvokset er det højst sandsynelig en han eller en meget meget gammel hun. Nu synes jeg bare ikke den ser helt sådan ud og den minder mig lidt om en Romerungdue, som det sikkert ikke er, men længden og hovedet på denne due er ikke typisk for Månedsduer.

For at se nogle forskellige dueracer du eventuelt kunne falde for ville jeg råde dig til at gå ind på denne side og kigge lidt i galleriet.
http://raceduen.dk/ (http://raceduen.dk/)
Du kan da også lige få lidt at kigge på fra mig :D
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 25 April , 2012, 22:07
Neiii - hvor er der mange smukke arter - det er jo helt vildt!!! Tror jeg må bytte min lejlighed for et hus på landet snart! Jeg skal nok tage nogle flere/bedre billeder i morgen når der er ordenligt lys til det. Jeg synes nemlig - selvom jeg slet-slet ikke har forstand på duer, -heller ikke helt at den ligner dem jeg plejer at se rundt omkring... men mon alligevel ikke bare det er en gammel mølædt hun ;D
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 27 April , 2012, 16:43
Nåede jo desværre ikke at vaske den i går som jeg ellers havde planlagt men gjorde det i stedet i morges. Desværre fik jeg ikke det hele med - og det ser også ud som om at nogle af fjerene er blevet meget slidte. Alligevel hjalp det meget - jeg kunne se at skyllevandet der løb af den var helt sort og bagefter kunne jeg for første gang svagt ane et metallic-grønt skær i fjerene i nakken på den. Snuppede et par billeder - burde selvfølgelig have ventet til den var tør - men synes den sad så fint i min vindueskarm og nød solen.

(http://i305.photobucket.com/albums/nn206/muttesjov/Forum/_d001.jpg)

(http://i305.photobucket.com/albums/nn206/muttesjov/Forum/_d002.jpg)

(http://i305.photobucket.com/albums/nn206/muttesjov/Forum/_d004.jpg)

(http://i305.photobucket.com/albums/nn206/muttesjov/Forum/_d005.jpg)

(http://i305.photobucket.com/albums/nn206/muttesjov/Forum/_d006.jpg)

Det gik så lidt ud over min ny-såede dild - men pyt, -due-dyret må alt ;D
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Kate efter 27 April , 2012, 17:29
Den ser da sød ud  :D Spiser og drikker den godt ?
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Helle K. efter 27 April , 2012, 18:07
Heldige den ;D

...har den fundet sig en hyggelig soveplads?
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 27 April , 2012, 19:56
Ja den spiser og drikker vist som den skal - den vil stadig helst have knækkede solsikkekerner -andre ting har vist ikke den store interesse lige nu - men jeg skal have købt en god kornblanding så den har lidt flere forskellige ting at vælge imellem.

Den sover i bunden af et marsvine-bur som står ved siden af min seng i sådan et anneks jeg har. Jeg har tænkt meget over hvordan duer gerne vil bo men har ikke rigtigt fundet oplysninger om det på nettet. Vil de f.eks. helt være højt oppe? Skal de have en kasse? Eller en redeskål? Hvad med bund-materiale, -er en tørvebund med hø ovenpå god nok - osv...

Jeg kan lige prøve at tage et billede af dens nye tilholdssted...
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 27 April , 2012, 21:23
I princippet kan man godt bruge et kaninbur som redekasse og opholdssted. Hvis den bare får mulighed for at komme ud og flyve et par gange om dagen.

Det ude foran hører det med til hvor du boer for der vil nemt kunne bygges et lille slag til 2-4 par og så lade dem komme ud og flyve et par gange om dagen.

Prøv at kigge på denne hjemmeside http://parlor-tumbler.jimdo.com/ (http://parlor-tumbler.jimdo.com/)
Jeg ved godt det er en race, som ikke kan flyve, men den kommer så bare ud og løbe et par gange om dagen istedet for. Han har delt dem op til hvert enkelt par, men hvis du beholder den samlede højde og laver redekasser i den ene side og masser af sidepladser i den anden side og bagvægen vil de fint kunne gå flere sammen.
Redeskåle behøver de kun i ynglesæssonen og det kan være så simpelt, som to brædder sømmet sammen og sat op mod et hjørne.
Til underlag kan du fint bruge aviser med lidt sand ovenpå. Det går det nemt at skifte og give et nyt lag når det er nødvendig. Mange har deres duer til at gå på cementgulv eller bræddegulv i dueslaget og skraber møget op når det er nødvendig eller hver dag for at gøre rengøringen nemmere. Tit drysser man lidt sand på gulvet alligevel, da det samler klatterne og gør det nemmere at skrabe op. Noget løst bundmateriale, som er meget let vil bare flyve rundt når due letter og lander og derfor skal man undgå sådan noget som bundlag.
Hø/halm bruges mere til redemateriale i redeskålen for det meste, men kan vel gå an til bundlag. Ved ikke om duer vil bryde sig om at gå på det, men det må komme an på en prøve.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 27 April , 2012, 22:07
Tak for svar Frank! Jeg kunne virkelig godt falde for duer - jeg synes at den her gamle mølædte pølsevogns grib jeg har fundet er det dejligste!!! Men jeg tror nok jeg kommer i problemer hvis jeg går igang med at avle duer her i en lejlighed på Nørrebro...

Men noget i det du siger kan jeg nu alligevel ikke lade være med at tænke over. Jeg har jo et anneks hvor duen bor ligenu - og i enden er der et lille trækvindue. ...hvis duen bliver her i et par uger indtil benet har det bedre og dens fjer forhåbentligt også bliver renere - ville jeg så kunne lade den flyve ture ud af vinduet? Det er et meget fredeligt område udenfor - der er en park og en børnehave lige overfor. Hvis jeg gjorde det på den måde - hvor længe skal jeg så holde den inde før jeg er sikker på at den kommer tilbage igen? Og hvis jeg gør det skal vinduet så altid stå åbent? ...hvor længe vil en flyvetur ca. tage?

Jeg sætter lige et billede ind taget tidligere på aftenen. Som man kan se er due-dyret ret interesseret i naboerne - 2 marsvin der går i det blå bur. Faktisk hoppede den ind og slog sig ned i hjørnehuset... så jeg antager at duer også kan lide tag over hovedet ligesom marsvin kan. Nu har jeg givet den huset over i sit eget bur -for marsvinene var vist lidt bange for den ::)

(http://i305.photobucket.com/albums/nn206/muttesjov/P4270226.jpg)

Her er vinduet som jeg overvejer om den kan flyve ture fra. Der er en god lille afsats udenfor som kan bruges til at lette og lande fra.
(http://i305.photobucket.com/albums/nn206/muttesjov/P4270228.jpg)
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Margrethe efter 27 April , 2012, 22:52
Hvis du ikke har mulighed for at beholde din heldige due, har jeg en lille handicappet en af slagsen, der stadig venter på selskab... ::)
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=25052.0
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 27 April , 2012, 23:13
 /o Det er en smadder-god idé og det kunne sagtens være det vi ender med at gøre. Jeg har faktisk allerede overvejet det da en bruger gjorde mig opmærksom på din tråd. Jeg mangler dog lige at finde ud af om det er en hun-due jeg har fundet - men det tror jeg det er, -og så synes jeg lige at foden skal have lidt tid til at hele. ...i det hele taget tror jeg det er bedst hvis hun kommer lidt mere på højkant før hun bliver introduceret for en ensom ungkarl... men jeg kan jo allerede se at hun bliver stærkere dag for dag - lige da jeg havde fundet hende var hun meget apatisk - men nu er hun begyndt på selv at hoppe rundt i lejligheden og baske med vingerne og pudse sine fjer og den slags.

Men lad os holde kontakten ved lige - så kan vi måske lave en plan om et par uger.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Cartouche efter 27 April , 2012, 23:26
Hej Ida,

Hvor skønt at læse din lille duehistorie  /o Du er en ægte dyreven. Det er så flot at du tager dig af duen, og jeg kan godt forstå at du er ved at blive knyttet til hende, med al den omsorg du bruger på at redde hende. Men husk: tosomhed er bedre end ensomhed. Så det bedste du kan gøre for hende, når du har reddet hende og hun er stabil og i god form igen, vil være at finde en mage til hende, eller lade hende flytte hen til en mage...måske hos Margrethe. Men hvem ved: Der er måske født en ny dueavler? Utroligt hvad en sølle lille duepige kan gøre ved folk. Skønt. Held og lykke med projektet. Jeg følger med i jeres historie.
Godt gået Ida!
MVH Annette
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 28 April , 2012, 16:15
Tak for "roserne" Annette - og jeg er helt enig! Jeg kunne ikke drømme om at holde hende her af egoistiske årsager -selvfølgelig skal hun have lov til at være en rigtig due igen så hurtigt som muligt. I dag - på 4.-dagen efter jeg fandt hende er hun blevet meget mere vild og selvstændig end hun bare var i går. Hun har også taget et par flyveture rundt oppe i mit anneks så det går fremad med hende selvom hun stadig ser ud til at have meget ondt i sin fod. Jeg håber snart at jeg også kan se fremskridt med den - ellers er det ligefør jeg må have dyrlægen til at vurdere den.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 28 April , 2012, 17:10
Den ser ung ud, måske er den lige fløjet af reden?
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 28 April , 2012, 18:20
Det kunne også være en ungdue og det er oftes dem, som kommer galt afsted. Derfor jeg helst vil se et billed hvor den er helt tør, da det så er lidt nemmere at se.

Fik lige at vide fra min far at Månedsduer og Rådhusduer ikke er helt det samme, men næste. Månedsduer er dem man tit ser på landet gående hos bønder hvor rådhusduer er byduerne der flyver frit omkring.

Den ligner dog ikke en helt normal bydue, da den er utrolig lang i det, men størrelsen indikere ikke ligefrem at der er Romer eller anden lang racedue ind over. Så ved ikke hvad man kan kalde den.

En ny dille, især i England og også så småt i Danmark er at folk begynder at holde duer indendørs ligesom så mange andre kæledyr. Det er dog oftes de små trylleduer man gør det ved, men andre dueracer/arter vil også kunne.
Den måde de oftes bliver holdt på er i et fritte/jordegenbur og så går de der. Nogle steder for de så lov at komme ud i stuen/værset og flyve engang imellem hvilket er at fortrække hvis de skal gå i bur. Jeg synes at hvis de skal holdes indendørs i bur skal det være en stor voliere eller et pænt stort bur hvor de kommer ud og flyve et par gange om dagen.
Så muligheden er der, men så skal de også holdes ordenligt med et opholdssted hvor de kan komme til at flyve lidt rundt hver dag.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 28 April , 2012, 21:21
Det kunne da være totalt hyggeligt med sådan et par trylleduer!!! og - ja det var lidt dumt at jeg tog billeder af den da den var våd, -jeg tager nogle nye imorgen når der er lys til det.

Her på mit anneks behøver duen ikke være i bur - men jeg har opdaget at den opsøger mine marsvin. Måske fordi den synes bedre om deres indkvartering - måske fordi den søger selskab. Problemet er at marsvin er ekstremt passive og hvis den pludselig synes at det er dens territorium, så er det helt sikkert marsvinene der taber.

Det er dette område den helst vil være i:
(http://i305.photobucket.com/albums/nn206/muttesjov/Forum/_c003.jpg)

Den ende af annekset hvor marsvinene er - er normalt lukket af med et gardin -men det har due-dyret fundet ud af at gå under ::)

Due-dyrets ende af annekset hvor den ikke gider være:
(http://i305.photobucket.com/albums/nn206/muttesjov/Forum/_c002.jpg)
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Lene Lestat efter 28 April , 2012, 21:26
Hvad med klatterne fra duedyret, når den går frit ?

Fin marsvine gård forøvrigt.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Helle K. efter 28 April , 2012, 21:26
Hvis jeg var due-dyr, så ville jeg da klart også vælge marsvinenes hjem...det er da bare for hyggeligt /o /o ;D
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Margrethe efter 28 April , 2012, 21:43
Det var da et imponerende marsvineanlæg! Mon ikke du skal stræbe efter at flytte på landet, hvor dine evner i den retning kan ufolde sig /o
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 28 April , 2012, 23:31
Det er et flot og godt rum du har og kan da godt forstå at den kan lide marsvinenes hjem. Du vil nemt kunne holde lidt duer der og især når de får mulighed for at komme ud og flyve i rummet.

Dog en god ide at holde øje med dem når de er ude eller skærme lidt af nogle af stederne. For kunne forstille mig at en due med rask fod godt kunne finde sig til rette på stangen hvor tøjet hænger og så måske komme til at klatte ned på det. Hvilket ikke ville være så heldigt.

Hvis du endelig vil have lidt duer gående kan du nemt finde nogle dueracer der er lige så små og endda mindre end trylleduer/skoggerduer. Du kan også nemt finde nogle som bliver ligeså tamme og fortrolige. Der findes så mange smukke og de er virkelig flotte.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 29 April , 2012, 02:09
Men flere duer... - er det ikke nødvendigvis mindst een hun og een han? - Og så får man vel pludselig due-unger? ...og hvad gør man med sådan nogle? Marsvinene er jo også dybt afhængige af at gå i flokke men der kan man kastrere hannerne -hvilket jo ligesom løser problemet :P

Angående dueklatter - så har jeg bare sådan nogle billige lagner fra IKEA, dem breder jeg ud over seng gulvtæppe og tøj - så kan duedyret bare slå sig løs bagefter. Men ligenu går den mest på gulvet.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 29 April , 2012, 22:07
Her er et par hyggebilleder af Due-dyret der hænger ud med mine marsvin. I dag er det 5. dag den har boet hos mig og den er begyndt at flyve rigtigt meget rundt og den protesterede MEGET da jeg i dag vaskede den for - forhåbentligt, sidste gang.

Nu mangler vi bare at få foden frisk - så åbner jeg vinduet til friheden.

(http://i305.photobucket.com/albums/nn206/muttesjov/Forum/__009.jpg)

(http://i305.photobucket.com/albums/nn206/muttesjov/Forum/__007.jpg)

(http://i305.photobucket.com/albums/nn206/muttesjov/Forum/__006.jpg)

(http://i305.photobucket.com/albums/nn206/muttesjov/Forum/__003.jpg)
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Kate efter 30 April , 2012, 07:30
Det ser hyggeligt ud  /o
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 30 April , 2012, 17:37
Med fare for VIRKELIG at trætte folk med dumme spørgsmål, så fyrer jeg lige et mere af...:

Hvorfor "kurrer" duer? Altså hvad betyder det når de pludselig synes at de lige skal sige ku-kuuuu-ku, og er det normalt at de også siger sådan midt om natten?
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 30 April , 2012, 18:05
Ja hvorfor er det nu Duer kurrer. Hanner gør det ofte for at vise deres teritorium og vise sig for de andre og hvem der eventuelt er stærkest.
En anden grund til at duer kurrer og er nok den mest normale er for at finde en mage og senere hen for at styrke deres bånd til hinanden. Både hanner og hunner kurrer for at binde sig til hinanden, men hannerne gør det oftes og har tit en lidt dyppere stemme.
Hanner ligger tit det sted de har valgt til rede og kalder(kurrer) for at få en huns opmærksomhed der vil blive hans mage.
Hvis den begynder at kurrer og snudre meget rundt om sig selv er den næsten med sikkerhed en han. Hvis det måske hjælper dig til at finde dens køn.
Hvis den er lidt forskellige steder og kurrer kan det godt være den søger en han, da den umeldbart ikke har kunne finde en hos dig.

Om natten har jeg ikke opseveret det, men mindre vi lige har sat duerne sammen i par og de er ved at finde sammen. Hvis det er om aftenen kan det godt være i håb om at finde en mage.

Duer er flokdyr der følger sig beskytte i manges selvskab, men et par kan fint synes de er folk nok og leve sammen og give samt passe unger. For at begrænse antallet af unger kan du ryste æggene når de har lagt dem og når de så har lagt 18 dage kan du fjerne dem. Duer er også en lækker spise og siges at være en delikatesse, men jeg har fået det så ofte at jeg ikke ser det sådan længere.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Helle K. efter 30 April , 2012, 18:55
Jeg tænkte på Due-dyret, da jeg tog s-tog hjem fra Nørreport station i dag.

Der er frygteligt derinde i disse tider. Jeg tror at Due må nyde roen og freden, det dejlige marsvine anlæg, den rensede fjerdragt, den gode og rigelige mad, den kærlige pleje osv, osv....... *o
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 30 April , 2012, 20:23
Frank: Endnu engang tak for et godt og uddybende svar der gør mig klogere på duer /o Due-dyret er begyndt at kurre lidt engang i mellem - blandt andet i nat men den har både gjort det ovre ved marsvinene og i dens egen kasse. Jeg synes ikke man kan sige at den gør det meget. Jeg er tilgengæld ret sikker på at den savner selskab, da jeg kan se at den bliver mindre anspændt og ser ud til at hygge sig mere når den er ovre ved marsvinene og især når der er lidt liv i flokkene.

Helle: Hvor er det hyggeligt at du sendte Duedyret en lille tanke i dag! Jeg håber også at den nyder roen og alt maden lidt selvom det også må være lidt hårdt for den at være i så fremmede omgivelser.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 30 April , 2012, 20:56
Det har du kun ret i at den trænger til selvskab, så må du se om den skal over til Dusse, slippes fri igen eller du selv anskaffer dig en mage til den.
Det må jo så være op til dig hvad du vil.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Cartouche efter 30 April , 2012, 23:18
Hej Ida,

Hvor skønt det går så godt med Due-dyret. Og hvor er det et FEDT marsvineanlæg du har rigget til. Der må da være et leben med deres pibelyde, når du har så mange? Skønt at se. Alle ser vældig tilfredse ud. Fortsat held og lykke med Duen.
MVH Annette
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 01 Maj , 2012, 13:27
Jeg har nu opgivet at lave due-slag i den der bur-bund som jeg startede med. Due-dyret har selv valgt at bo ovre ved marsvinene, så det må jeg jo lytte efter. Nu har jeg sat dens sovehus derover -og det faldt vist i god jord. Her prøver Due-dyret at snuppe sig en lille eftermiddags-morfar i huset -men bliver forstyrret af en irriterende fotograf:

(http://i305.photobucket.com/albums/nn206/muttesjov/P5010278.jpg)

(http://i305.photobucket.com/albums/nn206/muttesjov/P5010277.jpg)

Men i dag skete der noget andet som jeg ikke har set før. Duen var med nede i lejligheden for at få salve på foden, og bagefter sig den helt i selvsving ude i gangen. Den kurrede og dansede rundt om sig selv i lang tid. Den pustede sig også lidt op og skød brystet frem -måske for at se flottere ud? Er det mon alligevel en han-due?

http://youtu.be/rUxTBSkY188 (http://youtu.be/rUxTBSkY188)
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Lars Erik Bobsin efter 01 Maj , 2012, 16:38
Så er det en handue!
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 01 Maj , 2012, 18:30
Jeg må også tilslutte mig at det er en han. Først kurrer den og viser sig og derefter går den over til at kurrer efter en mage. Simpelhen prøve at lokke en hun til sig. Nu hvor jeg har kunnet se den ordenligt vil jeg skyde den til at være en Rådhusdue, som er lidt lang i bagpartiet.
Kan også se at du har fundet en redekasse til den hvor den gerne vil tilbringe sin tid.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Marianne Vedel efter 01 Maj , 2012, 19:15
Min ene siamkat og jeg har lige siddet og nydt din film /o
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 01 Maj , 2012, 22:48
Ihh - her gik jeg og troede at det var en æld-gammel dame-due jeg havde fundet. Lidt trist for Dusse må jeg jo nok sige :( Jeg havde jo lidt håbet at Due-dyret kunne flytte på landet og at historien på den måde kunne ende lykkeligt for begge de gamle duer.

Så forresten også en due på hovedbanegården i dag der lignede "min" due en del hvilket også fik mig til at tænke at det er en god gammeldags rådhusdue :) Måske er den bare usandsynligt mager og det gør at den ser meget lang ud i det. Når den puster sig op som den gør på filmen ligner den meget mere en almindelig due.

Men når Dusse oppe i Nordsjælland ikke længere er en mulighed, så tror jeg at jeg vil satse på at den snart kan tage nogle flyveture fra annekset og ud i friheden -og at den kommer tilbage bagefter og spiser og sover. Jeg synes det er den bedste løsning - at den kan få sin frihed men med lidt støttehjul herfra. Den flyver vist udmærket efterhånden men jeg er lidt bekymret for dens fod. Jeg synes stadig at den halter meget og den bliver helt panisk når rører ved den ene tå, jeg overvejer en tur til dyrlægen for at tjekke om den evt. er brækket.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 01 Maj , 2012, 23:12
Hov, - kan ikke huske om jeg har spurgt, men er det 14 dage man siger at en due skal være lukket inde før at den føler at den skal komme tilbage når man åbner "due-slaget"?
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 05 Maj , 2012, 13:11
I morges lukkede jeg Duedyret ud af vinduet - og han fløj som vinden - OJ han havde fart på!

Hans fod var ikke helt i orden endnu men han var begyndt at kurre natten igennem og han fløj meget rundt i lejligheden, så jeg tænkte at det var tid til at han kom ud i friheden. Det er jo forår og han har sikkert mægtigt travlt med at finde en hun-due. Han nåede at være her i 10 dage - så det er sikkert ikke længe nok til at han kommer tilbage men jeg har ladet vinduet stå åbent - bare for en sikkerheds skyld.

God vind til Due-dyret og tak til alle for gode råd og opmuntrende kommentarer /o
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ankerine efter 05 Maj , 2012, 13:13
Vi håber det bedste for ham. Og du skal da vist overveje at flytte på landet og få noget fjerkræ ;D. Godt gået og skønt at du ikke bare var ligeglad /o.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Kate efter 05 Maj , 2012, 14:05
Det bliver spændende om han kommer tilbage for at få mad  ::)
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ankerine efter 05 Maj , 2012, 14:20
Mon ikke han skal på damejagt ::)? Nu er han jo også fedet op ;).
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 05 Maj , 2012, 15:02
Hej Ida,

Jeg har fulgt med fra sidelinjen... Herlig beretning, og skønt at du tog dig at den arme due. Flere af din slags, tak /o.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Cartouche efter 05 Maj , 2012, 19:05
Hvor skønt han er ude i det fri igen /o Født til frihed, så er det altså bedst. Uanset om han kommer tilbage eller ej, så gjorde DU den foreskel at han overlevede, og fik en chance mere. Godt gået, dejligt at følge din historie. Du er en ægte dyreven, bare fortsæt med det  ;)
Rigtig god weekend til dig.
MVH Annette
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Helle K. efter 05 Maj , 2012, 19:10
Due-dyret er en heldig fætter. Nu har han været på rekreation..fået ordnet sin olierede fjerdragt, fået god mad og er blevet fedet op...en masse kærlig pleje og hvile..så mon ikke han er klar til at møde København og alle duedamerne igen?.

Måske er han søgt tilbage til Nørreport og står og hilser på dig en dag, du kommer forbi.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Margrethe efter 05 Maj , 2012, 19:58
Pøj pøj til Dusses skæbne-fætter.  Du kan sagtens være heldig at se den igen. Når den først har fundet sig en mage, får den andet at tænke på. Men indtil da:  Læg lidt mad på reposen foran vinduet, og pludselig en aften sidder han der :D
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 21 Juni , 2012, 15:21
En lille update...

I tirsdags var jeg tilfældigvis forbi Nørreport station og der, - ikke mere end 2 meter fra det sted jeg fandt ham første gang, sad Duedyret igen og så sløj ud -og meget mager ud.

Så nu er han igen her på mit marsvine-loft og han virker til at være rigtig glad og tilfreds med det. I morges fandt han sit badekar og soppede rundt i over en halv time. Ellers æder han og hænger ud med marsvinene og i nat kuuuu'ede han også lidt for hyggens skyld ::)

Men jeg tror at han er en gammel kriger - og jeg tvivler kraftigt på at han kan klare et efterår eller en vinter i det fri, så jeg tror jeg vil lade ham blive her -og bruge mit anneks som slag. Så kan han altid flyve sig en tur engang om dagen - og om sommeren kan jeg sagtens have vinduet ståenede åbent hele tiden. Det er bare trist at jeg ikke har en Due-dame til ham - men måske en dag jeg finder en inde i byen der også trænger til asyl. Men han sad også alene inde på Nørreport så jeg tror ikke at han har været i form til at kapre en mage her i foråret.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ankerine efter 21 Juni , 2012, 15:26
Nååååh, det var vel nok godt at du fandt ham.... Marsvin og god mad er da heller ikke at foragte hvis man har svært ved at begå sig blandt artsfæller. Måske er han slet ikke interesseret i en due-dame. Håber det bedste.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Finn Jensen efter 21 Juni , 2012, 15:27
hæh, han har da bare fattet hvor der er god mad og badekar at soppe i... Smart due ham der.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Kate efter 21 Juni , 2012, 20:57
Sikke noget med ham due dyret. Han har da bare ventet til at du kom forbi  ;D

Lad os høre hvordan det går med ham og om du finder en due dame til ham....
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ankerine efter 21 Juni , 2012, 21:01
Egentligt er det jo lidt tankevækkende at han sidder på samme sted - og venter <..
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Castella efter 21 Juni , 2012, 21:39
Har fulgt med på sidelinien,dejlig læsning & ikke mindst skønt at du har taget dig af ham  /o
Super nice marsvineanlæg..er virkelig blevet inspireret!.Glæder mig til at høre mere om due-dyret  ;)
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 22 Juni , 2012, 01:01
Hvor er det SKØNT at der er nogen der gider høre om Due-dyret, -jeg tror min familie har fået lidt nok af at høre lange beretninger om -hvordan Due-dyret kunne kende sit ynglings-hus -og hvordan det nu går med hans ben -og bla-bla-bla-bla :o

Men måske kunne jeg også lige spørge jer fugle-folk om noget... er det rigtigt at duer er mega klamme og at man udsætter sig selv og alle i ens nærhed for parasitter og sygdomme? Jeg synes jo umiddelbart at det virker lidt hysterisk, men jeg har opdaget at der er mange der helt alvorligt mener at duer er ækle :( Det er jo sikkert rigtigt at de kan være en plage steder hvor der er mange - men er det ikke lidt overdrevet at betragte dem som sådan nogle flyvende kloak-rotter?!! Jeg mener hvis de virkelig er SÅ ulækre, -hvorfor er der så mange der holder duer nær deres hjem, -og hvorfor er der nogen der spiser dem?
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: MartinGreen efter 22 Juni , 2012, 06:43
Duekød er da mums!
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Marianne Vedel efter 22 Juni , 2012, 07:12
Ida, duer er ikke mere "klamme" end andre fugle, De påstande må komme fra uvidenhed. Der er også mange, der tror at pindsvin er smækfyldt med utøj, det er også en skrøne.
Når skrønen om duer er opstået, kan det måske skyldes, at i mange storbyer er der utrolig mange duer, som jo efterlader ufattelig mange duelorte, også steder hvor der er ret irriterende. Afføring er jo lidt ulækkert for de fleste. I storbyer er der jo mange, der kalder duer for "luftens rotter", nok fordi de er så utallige og yngler så meget. Hvis man associerer duer med rotter, får man jo nogle klamme billeder på nethinden.
Duer kan have parasitter ligesom alle andre vildtlevende fugle. Du kan jo tjekke din due især i området "syd" for kloakken, hvis den har lus, vil de typisk kunne ses på huden der. Lus er uhyre nemme at slippe af med, du kan læse om det i leksikon her på forum.
Og del endelig dine glæder, begejstring og bekymringer over duen med os, vi kender alle det der ansigtsudtryk, andre kan få, når vi begejstrede fortæller løs om vores fjerede venner *p
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 22 Juni , 2012, 12:28
Marianne - Tusind tak for dit svar - det gør mig rigtig glad at læse! Jeg synes også det er underligt at tale om "urene dyr" - det må vel altid være deres omgivelser der er urene - eller deres levevilkår - altså for eksempel som du også skriver, -når MANGE duer lever sammen på meget lidt plads.

Jeg tror også at folk opfatter duer som mere syge end andre dyr fordi de lever her i byerne hvor der ingen store rovdyr er. Det er trist så tit man ser en due hutle sig igennem, på trods af sygdom, - og der er naturen jo mere nådig, fordi ræven eller duehøgen afliver alle de svage stakler.

Den med pindsvin og utøj har jeg forresten også altid undret mig over - så godt at få den myte aflivet også!
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: jes.l.h efter 22 Juni , 2012, 16:05
det med "klamme" duer kommer nok af at byduer nogen gange indtager et loftrum, en altan eller andet til bolig. Der vil de så klatte lissom andre dyr, bare med den forskel at i et dueslag er der en ejer der muger ud efter dem. Det er der ikke i byen hvor så møgbunken bliver større. Dyremøg indeholder bakterier, og når der ikke jævnligt bliver muget ud bliver mængden af bakterier større i takt med at bunken af møg bliver større. Derudover er der mange der syns det er ulækkert at duer basker rundt om pølsevogne og andet hvor der kan være en chance for lidt krummer.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Lene Kongstad efter 22 Juni , 2012, 16:45
Det er da bare en rørende historie om din due.
Han har da valgt dig. *p
Hyggelig lille film af ham også. Mon ikke at det er hans spejlbillede i det blanke gulv han gør kur til ?

Tror ikke at du finder nogle herinde der mener at duer er klamme. Du skulle prøve at opstøve en udstilling i dit område og se hvilken kæmpe variattion der er af duer.

Er der nogen der kan huske den lille smukke film fra youtube med musik til de glade birmingham rollere ?
Hjælp til at finde den frem ønskes. Lad os vise vores nye due ven den ;)

Det er så nemt at søge på DFF  /o
Her er den

http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=23156.msg211717#msg211717
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 22 Juni , 2012, 21:22
Jes: -jeg tror du har helt ret, -mange duer et uvelkomment sted og inden rengøring det kan sagtens være forklaringen på at duer er blevet så upopulære.

Lene: Tak for den smukke lille film - det er jo helt fantastisk at se på! Sikke de kan, - det er næsten helt rørende! Kan godt være at jeg må opsøge en udstilling, er bare bange for at jeg forelsker mig alt for meget i duer - for jeg bor jo på indre nørrebro og skulle helst ikke blive alt for uvenner med mine naboer. Men filmen og kolbøtte-duerne vil jeg dele med mine marsvine-tossede venner, jeg er sikker på at de også vil sætte stor pris på den!
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 22 Juni , 2012, 21:47
Forresten... hvordan mon jeg kan få fat i en gammel hun-due? Og hvis jeg finder en, er det så sandsynligt at de kan li' hinanden -eller kan de godt finde på at sige nej-tak? Og hvis jeg finder en ælder hun-due jeg må købe et sted, hvordan kan jeg så være sikker på at hun ikke allerede havde en mage? Jeg ville hade at skille et par ad jo....

Måske er det et fjollet projekt at skaffe ham en mage, men jeg synes det er lidt synd at han ikke har en artsfælle at være sammen med.... måske skal jeg bare gå en tur i H.C. Ørstedsparken og lede efter en anden due i nød - det er desværre ikke helt usandsynligt at jeg kan finde en :(
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: jes.l.h efter 23 Juni , 2012, 21:47
det med og finde en mage til ham tror jeg vi skal ha fat i en som frank måske?? eller en anden med forstand på duer. Det ved jeg ikke nok om dem til
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Cartouche efter 23 Juni , 2012, 22:31
Orv Ida, er han tilbage hos dig? Og jeg som gik og troede han nu levede det frie liv igen..... Men han er sørme da klog at han kan finde ud af at sætte sig samme sted, så du kan finde ham og tage ham med hjem - igen  /o
Og det lyder jo som om du allerede har lagt de fremtidige planer for ham. Mon ikke han selv kan invitere damer med hjem i sit nye kommende dueslag, når han er ude og lufte vingerne? Ida, du er en sød og god dyreven. Lad være nogensinde at ændre adfærd, for det er skønt der er sådan nogle som dig til  *b
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 23 Juni , 2012, 23:51
Ihh tak skal du ha' Cartouche, - det var nogle søde ord! Men når sandheden skal frem, så gør jeg det ikke for at være "god" men fordi jeg elsker projekter og fordi det morer mig at lære et fremmed dyr at kende. Duedyret har allerede været mange timers livskvalitet, som f.eks lige nu hvor han sidder ovre i mørket og kuuuurer lidt for sig selv - og jeg sidder her og undrer mig over hvorfor han mon gør det. ...sælsom lyd i en 2-værelses lejlighed på stenbroen :P
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Cartouche efter 24 Juni , 2012, 00:28
Velbekomme  ;D Uanset grunden, så er det bare skønt at der er nogle, der gør en foreskel, ikke?
Det er da ret hyggeligt med lidt kurren. Hvorfor han gør det? Tjae, enten snakker han med dig eller også sidder han og pludrer med sig selv om, hvorfor han mon sidder der alene i mørket? Eller han gør det i tilfælde af, at der sætter sig en smækker duesteg udenfor vinduet, for så må han jo hellere gøre opmærksom på at han er der...LOL.
Hvorfor pludrer hønsene? Og hvorfor snakker vi nogle gange med os selv? Det er slet ikke sikkert der er en grund. Men hyggeligt er det ihvertfald.....
Godnat og sov godt Ida og Duedyret
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 24 Juni , 2012, 01:00
Som før han kalder til rede og prøver at kalde en hun til sig. Redepladsen ligger som regel også lidt mørkt hvis de selv kan få lov til at bestemme. Det var heldigt for ham at du fandt ham igen.
Med hensyn til om han vil acceptere en tilfældig hun og om hun vil acceptere ham kan det gå begge veje, men med tiden vil de højst sandsynelig. Du kan dog gøre noget for at optimere forholdet imellem dem og gøre sandsynligheden større.
Når du får fat i en hun vil det hjælpe på det hvis hun står alene et par dage uden kontakt med andre duer. Så vil hun være meget mere modtagelig overfor den første han hun ser og vælge ham til mage. En efterfølgene ting, som også vil hjælpe på det er hvis du har mulighed for at putte hende i bur så de kan se hinanden, men hvor hannen ikke har mulighed for at jage rundt med hende. En han der nemlig har været uden hun et stykke tid kan nemlig godt finde på at drive rimelig kraftigt rundt med hunnen og dette vil måske gøre at hun ikke synes så meget om ham alt efter hvor voldsom han er.
Efter et par dage igen kan du så slippe hende fri og se hvad der sker. Tit vil der blive en meget stærk parbinding imellem sådan et par og andre duer vil ikke kunne skille dem ad.

Hvis du lukker ham ud igen på et tidspunkt, så gør det meget sent på dagen/aftenen for så vil han ikke nå at flyve så langt væk og vil med større sandsynelighed vende hjem til dig igen. Håber det kommer til at gå godt og du kan finde en mage til ham. Jeg boer desværre for langt væk til at kunne hjælpe dig med en hun.
Titel: Sv: Due fra Nørreport...
Indlæg af: Ida_N efter 24 Juni , 2012, 14:30
Frank - tak for et glimrende svar med masser af gode råd  /o