Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Charlotte78 efter 22 April , 2012, 23:13

Titel: Lægge æg i eddike
Indlæg af: Charlotte78 efter 22 April , 2012, 23:13
Har fået at vide at det skulle være en god ide at lægge æggene i eddike vand ca en uge før klækning.
Er det noget i kender til?
Lyste tre af æggene i dag, der var kylling i :)
På søndag, altså om 1 uge, har hønemor lagt i 21 dage.
Glæder mig vildt til at få kyllinger :)
Titel: Sv: Lægge æg i eddike
Indlæg af: pilegaarden efter 22 April , 2012, 23:23
Har fået at vide at det skulle være en god ide at lægge æggene i eddike vand ca en uge før klækning.

Jeg ved ikke hvad formålet skulle være. Men hvis nogen ved det, og har gode erfaringer, så del med os andre.
Titel: Sv: Lægge æg i eddike
Indlæg af: Marianne Vedel efter 23 April , 2012, 06:31
Det er jo kemi:  syre neutraliserer base, altså eddiken (syre) nedbryder skallen (base).
Jeg går ud fra, at formålet er at blødgøre skallen,
Jeg ville ikke turde gøre det, skallen er i forvejen mere skør/porøs i slutningen af rugeperioden, da kyllingerne bruger en del af kalken i skallen til at opbygge skelettet. og det ville jo være brandærgerligt, hvis æggene gik i stykker før tid.
Omkring specielt maranæg er der nogen, der anbefaler at lægge æggene i lunt vand på 18. dagen for at blødgøre hinderne, det kan jeg måske se et formål med, men at ændre så voldsomt på strukturen i skallen kan måske give bagslag.
Hønen lægger heller ikke æggene i eddikevand.
Held og lykke med dine kyllinger, jeg kan godt forstå, at du glæder dig helt vildt. ;D
Titel: Sv: Lægge æg i eddike
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 23 April , 2012, 07:28
Eddikevand har jeg aldrig hørt om. Til gengæld har jeg gode erfaringer med at lægge æggene i lunt vand et par dage før klækning, for at blødgøre hinderne. Man skal bare passe på, for den mindste revne i ægget kan drukne kyllingen.

Under sidste klækning var der en kylling der ikke kunne prikke hul på skallen, og jeg havde denne gang ikke lagt æggene i vand. Da kyllingen efter 1 døgn stadig ikke havde fået lavet hul, lagde jeg ægget kort i lunt vand, og 3 timer siden havde den lavet en lille fin stjerne i ægget.

Jeg kan også godt forstå du glæder dig til at få kyllinger /o.
Titel: Sv: Lægge æg i eddike
Indlæg af: Marianne Vedel efter 23 April , 2012, 08:51
Man bør lyse æggene inden man lægger dem i vand, for har kyllingen hul på hinden, kan den drukne, hvis man lægger ægget i vand, skallen er nemlig relativ porøs. Derfor er det relativt sikkert at gøre det på 18. dagen, hvor hinden oftest ikke er brudt.
Men skønt at du fik en ekstra kylling på den konto, Tanja /o