Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: evaamdisen efter 18 April , 2012, 12:01
-
Hejsa hønsehoveder :D
Jeg har en ung wyandot, som er blevet skruk.
For en uge siden fik hun 11 æg, og hun er rigtig flink til at ligge på dem. Men vi har ikke kunnet flytte hende ud af redekassen og over i "skruk-boligen" - hun blev simpelthen alt for stresset.
Så nu ligger hun så i sin selvvalgte redekasse, hvor nogle af de andre høns gerne vil lægge deres æg (og hvorfor filen kan de så ikke bare gøre det i en af de tomme redekasser lige ved siden af??!) Men her den anden dag smuttede skrukken så helt fra æggene og gik ud for at hygge med de andre høns udenfor. Og hun virkede ikke synderlig fortravlet med at komme tilbage til sine æg. Til sidst (efter måske to timer) sendte jeg hende selv indenfor igen - og så lagde hun sig pænt tilrette.
Nu er hun så smuttet ud igen, og her kommer spørgsmålet:
Er det helt i orden, at hun tager sig et par timer udenfor? Hvor længe kan æggene ligge uden varme, før rugningen ikke lykkes?
-
Lyder ikke godt - tror ikke hun lægger dem "færdig" når hun allerede nu går væk så længe.
Min erfaring siger at skrukker max er væk 15 minutter, men normalt kortere tid - hvad siger i andre?
Hvis jeg var dig, ville jeg have en rugemaskine klar for en sikkerheds skyld og så lægge dem deri, hvis hun igen går væk.
Kan du evt. sætte et løst stort bur (også med plads til mad og vandtrug) nedover den redekasse hun ligger i.
Så kan de andre ikke forstyrre og hun bliver måske ikke så nemt fristet til at gå rundt i længere tid, når hun ikke kan komme helt udenfor.
-
Jeg synes, de tit er væk op til ½ time, har oplevet enkelte gange, at de var væk i lidt længere tid, og enkelte gange, at de har taget fejl af rederne, så rugeæggene er blevet kolde, men der er kommet kyllinger alligevel.
-
Min skruk gik ikke af hver dag, men når hun gik af reden (hver 2. eller 3. dag) var hun ofte væk fra reden i ca to timer, hvor hun spiste, drak, tog støvbad og opførte skruk-drama (puste sig op og hoppe rundt foran de andre høns, i mens hun højlydt sagde SKRÅÅÅKKKK). Når de to time var gået gik hun tilbage til reden og lagde sig igen. Der er ved at klække kyllinger lige nu, en dag før forventet, så nogle af æggene har overlevet den underlige adfærd og har tilmed haft travlt med at komme før tid. <L <L <L
Så måske er din skruk også sådan en der ikke går af reden hver dag, men så er væk længere tid, når den endelig tager en pause???
-
Mine har som regel været fra reden én gang daglidt i ca ½ time...til gengæld oplevede jeg min vagtelhøne i drivhuset var af reden i 3 timer sidste sommer, der kom kyllinger ud af samtlige æg..men der var også 30 grader derinde ???