Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Adamjomaa efter 17 April , 2012, 21:41
-
Hej
Mine naboer har bedt mig om at skille mig af med min elskede hane Ludvig :'( Har haft ham i snart i et år og er kommet til at holde rigtig meget af ham, jeg kan næsten ikke forestille min hønseflok uden ham :'(. Jeg er bare så sur og ked af det over det :'( JEG SYNES IKKE HANS GALEN ER SÅ SLEMT >:( :'( :'( :'( :'( :'( :'(
Adam
-
Bor du i landzone eller byzone?
I landzone må du gerne have hane. I nogle byzoner er der regulativer for haner. Naboer bliver tit blødgjort med en bakke æg med venlig hilsen fra hanen.
-
Jeg er bor i en lille by, men der er rimelig stor vej mellem mit hus og naboerne. Ville gerne spørge om jeg ikke bare kunne lukke hønsene ud senere i weekenderne, som jeg faktisk også prøver på, men der står ikke hvem jeg skal tage kontakt til, der står bare brevet er fra naboerne og kumunen, men der er ikke noget tegn på at kumunen overhovedet har været med til at skrive brevet.
Ps. hvad vil hønsene sige til at deres hane bare forsvinder ??
På forhand tak
Hilsen Adam
-
Prøv at ringe til kommunen og hør om de overhovedet kender til sagen. Man skal ikke altid bare overgive sig ;).
-
Hej Adam
Nu er det jo lige meget om man bor i land eller byzone hvis naboerne er utilfredse, så er de jo utilfredse og så er det sjældent bare at holde på sin ret.
Personligt syntes jeg at der bør være en hane i alle hønsehold, men mange har da høns uden og have en hane. Jeg tror at de hurtigt danner et nyt hiraki, også uden en hane.
Har du ikke mulighed for at flytte hønsehus eller hønsegård længere væk fra fra naboerne, evt. købe en automatisk åbner til din hønselem..så de kommer senere ud. Et isoleret hus dæmper jo også lyden.
vh
Aage
-
Hvis dine naboer ikke vil stå frem med navn, skal du ikke tage det seriøst. Det er sandsynligvis bare et forsøg på at narre dig til at skille dig af med hanen. Ignorer det..
-
Hvis brevet er fra kommunen, så skal det helt sikkert fremgå at det er fra kommunen, og de vil så henvise til en bekendtgørelse der hedder Bek. 1517 af 2006, Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter.
Hvis den ikke er nævnt, så er det ikke fra kommunen og hvis det så ser ud til at brevet er fra kommunen men faktisk ikke er det, så har dem som har skrevet brevet et problem....
-
Hej tak for svarene :D
Mit hønsehus er isoleret og tror det er umuligt for naboerne at høre det vis han er inde :D Men i brevet skrev de at kumunen havde givet dem medhold i sagen og vis jeg ikke skaffede mig af med hanen hurtigst muligt vil de tage sagen op.... Men jeg gad godt vide hvem der har skrevet brevet, så jeg kan spørge om det er iorden at jeg beholder ham vis jeg lukker ham senere ud og hvornår det så skulle være... :-\
hilsen Adam
-
Brevet ligner et brev som en hvilken som helst person kan skrive i word med skrift størrelse 20-25.... der står at de har snakket med kumunen men det har jeg jo ikke kumunnens ord på...? :-\
-
@Adam
Som både Lone og Finn indikerer så slå lidt koldt vand i blodet. Som Lone skriver, hvis klager ikke vil lægge navn til en klage ville jeg ikke tage den seriøst.
Hvilken kommune bor du i (det fremgår ikke af din profil)? Hvis vi ved hvilken kommune du hører under er der måske nogen der ved om pågældende kommune har et regulativ om hønsehold og haner.
-
Hej Erik, jeg bor i horsens kumune.
-
Kære Adam!
(nå, jeg kan se at mit svar lapper lidt over noget, de seneste har skrevet, men jeg sender det alligevel)
Det er svært at være dig lige nu. Du vil helt sikkert ikke genere nogen, men vil gerne beholde din hane.
Jeg kan se, du er 15 år. Er der nogle forældre, der evt kan bakke dig op - kan du evt vise dem, hvad der er skrevet her?
Dine "naboer" kan meget vel bare være en enkelt person. Som ikke vil kontakte dig direkte, men bare er irriteret på hanens gal.
Hvis det var "ordentlige" naboer, kom en af dem personligt og talte med dig - så ville I evt kunne finde en løsning sammen.
Eller også skrev de utilfredse under med navn - så du vidste hvem du kunne henvende dig til.
Og Kommunen har sandsynligvis ikke været involveret overhovedet.
Det værste du kan gøre lige nu er at skaffe dig af med hanen - uden at du ved noget om, hvem og hvormeget den egentlig generer.
Hvis du er frisk og har gåpåmod - men igen - er der nogle forældre, der evt vil være med? - går du personligt hen til de mulige naboer, banker på, og spørger direkte, om din hane generer dem. Hvis en af dem siger ja - har du så mulighed for at tilbyde at lukke ham senere ud om morgenen.
Måske vil det ende i fred og fordragelighed.
Hvis ikke, har du ret til at bede kommunen om hjælp. Deres bestemmelser kan nemlig sagtens være på din side - alt efter hvad jeres zone bliver kaldt (by- eller landzone)
Held og lykke - og lad os endelig vide, hvordan det går. Skriv gerne undervejs, hvis du støder på uforudsete spørgsmål.
-
Tak for de gode svar alle sammen :D
Mine forældre synes også det er latterligt at de ikke gider at give sig selv til kende :-\
Hilsen Adam
-
Horsens har ikke nogen bestemmelse om at man ikke må have hane, så det er den generelle bekendtgørelse 1517 der gælder.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13014
§ 8. Medfører et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, tilhørende stalde og lignende samt anlæg m.v. væsentlige gener, forurening eller risiko for forurening, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud om foretagelse af afhjælpende foranstaltninger.
Teksten er lidt kringlet, men det som er vigtigt er at hvis der er væsentlige gener, så kan kommunen sige at hanen eksempelvis skal holdes inde i et bestemt tidspunkt. Men der skal altså være væsentlige gener.
Prøv at gøre som nævnt, find ud af hvem det er og snak med den som har skrevet brevet. Der er slet ingen grund til at skille sig af med hanen på det her grundlag.
-
Jeg vil prøve at finde ud af hvem det er der er utilfreds med Ludvig og prøve at finde en løsning på det :D
-
Et godt råd kunne også være at lukke hønsene ud lidt senere, specielt i weekenderne. Jeg bor midt i et villakvarter i Skjern, ganske vist med en meget stor grund og altså pæn afstand til nabohuse. Jeg har fået et isoleret hønsehus netop for at dæmpe hanegal, når de er lukket inde, og i weekenderne lukker jeg som regel først mine høns ud ved 8.30-9.00 tiden og i hvert fald aldrig før kl. 8.
Det er godt at dine forældre står bag dig, det betyder alverden.
Jeg synes, det er sølle at klageren ikke engang tør lægge navn til sin klage /d
Jeg håber, du får ro på omkring det hele, og du skal endelig skrive her og fortælle, hvordan det går. *t
-
Jeg vil beholde hanen og så først lukke ham ud når jeg går i skole (7:50) i hverdagene og så senere i weekenden.
Mvh Adam
-
Kære Adam,
Jeg synes, at det er ganske usmageligt, at en voksen nabo sender et sådan brev til en ung fyr som dig. Brevet skal helt sikkert gøre dig bange for autoriteters indblanding og bringe dig i en situation, hvor du ikke tør andet, end at skille dig af med Ludvig. Naboen lider af konfrontationsangst, når han kun kan diske op med et anonym skræmmebrev.
Jeg forstår rigtig godt, hvorfor du bliver ked af det og usikker, og det er rigtig godt, at du indvier os i problemstillingen.
Brevet har for mig at se ingen værdi eller vægt, og jeg er ikke sikker på, at jeg ville bruge tid på at gå rundt og opsøge naboerne pga Ludvig. Har du et isoleret hønsehus og venter med at lukke hønsene ud til f. eks de tidspunkter, som Marianne Vedel har nævnt tidligere i din tråd, så synes jeg, at det skulle være nok for nu.
Vent og se - højst sansynlig sker der ikke mere... for naboen ved sikkert godt, at han ikke kan få medhold fra kommunen til at du opgiver Ludvig...og det selvom han garanteret ikke har henvendt sig til dem, selvom han skriver det.
Men jeg kunne da godt lide at vide, hvordan naboeskabet er i den lille by, du bor i?
Jeg håber, at du og Ludvig snart kan føle jer trygge i egen hønsegård igen ;) og du skal endelig blive ved med at holde os orienteret, hvis der mod forventing skulle ske mere, vi vil rigtig gerne vejlede. Du er langt fra den første, som har haft dette problem.
Ha`en god dag Adam.