Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Hans Martin efter 13 April , 2012, 02:12

Titel: Vægt på rugeæg fra forskellige racer
Indlæg af: Hans Martin efter 13 April , 2012, 02:12
Hej alle

Jeg er ved at tage rugeæg fra til årets slagtekyllinger. Det er bl.a æg fra Sussex og Australorps.
Nu er det bare sådan at æggene fra Sussex, som efter min mening er den bedste slagterace er på sølle 55 gram som i mine gamle bøger er det laveste sådan et må veje. Det er vel fordi hønerne er unge endnu, men australorps-hønerne, som er lige så unge, lægger allerede i år fint store æg som snildt vejer 10 gram mere..
Jeg vil jo helst opdrætte Sussex, men bør jeg vælge Australorps i stedet?
Og det der med mindstevægt kontra idealvægt..? - Æg med lav vægt giver vel mindre Kyllinger, ikke?

Hans Martin  :)
Titel: Sv: Vægt på rugeæg fra forskellige racer
Indlæg af: Joankinu efter 13 April , 2012, 07:32
Hej!

Her er hvad der står i den nyeste standart for racefjerkræ anno 2004 (der er sket opdateringer siden men kun på farverne):

Æg for Australorps skal veje som mindste vægt 55 gr og som idealvægt 62 gr.

Æg for Sussex skal veje som mindste vægt 55 gr og idealvægt 60 gr.

Så du kan roligt koncentrere dig om sussex hvis det er den race du helst vil have - det kan som du selv henviser til være pga undgom hos hønsene.

Hvornår begyndte de at lægge æg?

Se tiden an - det første år de lægger æg kan det godt være de giver mindre kyllinger - men hvis du prøver at tage de største æg fra til rugning skulle du få ok dyr  - men hvis du får et dyr der får en god krop og som holder standart vægt er det vel ok.

Vægten er for sussex (levende vægt) haner : 3 - 3,5 kg og høner 2,5 - 3 kg

og for australorps er vægten på levende dyr følgende: Haner 3 - 4 kg og høner 2,5 - 3,5 kg iflg standarden

Prøv at veje en høne (den du synes er den største og tungeste) - se om vægten holder - ellers få fat i blodfornyelse fra en opdrætter der har store og tunge dyr.

Tag evt kontakt til lokalklubben i dit område for en henvisning til medlemmer der har dyr i dit nærområde, eller snak/kontakt specialklubben for den race du vil have.

Håber du kan bruge dette svar til noget.
Titel: Sv: Vægt på rugeæg fra forskellige racer
Indlæg af: Hans Martin efter 16 April , 2012, 00:10
Tak for svar  :)

Det der med idealvægt?? Hvad med de flotte store æg fra mine Australorps som vejer 67-70 gram, hvorfor er de ikke idéelle?

Jeg har taget lidt forskelligt fra, så må vi se hvad der kommer ud af dem - hanen er Australorps og han lægger gener til både Sussex-, Barnevelder- og Australorpshøner.

Men jeg må indrømme at Sussex gav de bedste slagtekyllinger sidste år, bl.a fordi de vokser hurtigst af de 3 racer.

vh

HM :)
Titel: Sv: Vægt på rugeæg fra forskellige racer
Indlæg af: Lene Lestat efter 16 April , 2012, 07:34
Angående størrelsen på rugeæg og kyllinger, så er der delte meninger om dette. Nogen mener at det er bedst at ruge på de æg som har ideal vægten. Og at små æg giver små kyllinger og det skal undgås.

Nogen mener at de små æg ganske rigtigt giver små kyllinger, men at disse kyllinger indhenter dette og vokser til og bliver lige så store som de andre kyllinger alligevel.

Nogen mener også at kyllinger kan blive for store og så være svage på grund af det.

Omkring ideal vægte så har alle racer dette både æg og dyrene og dette er en rettesnor, især hvis der f.eks skal udstilles.
Eller så man ved om ens dyr er helt ved siden af. Her tænker jeg mest på dyrene, hvor mange af de store racer er for små.

Men Hans Martin er det ikke ligemeget idet du bare skal lave kyllinger til slagt ? Så kan du jo bare prøve dig frem og ruge på de store æg også.

Men brug den hane og de høner som har mest kødfylde og ISÆR brystfylde, for det er det kniber med.