Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Rixen efter 12 April , 2012, 21:49

Titel: Fugtighed i rugemaskinen
Indlæg af: Rixen efter 12 April , 2012, 21:49
Mit spørgsmål er: kan fugtigheden blive for høj i rugemaskinen (til hønseæg)
og kan det passe at man skal lukke helt for spjældet i rugemaskinen?

De sidste 2 klækninger er gået galt hos mig. Fugtigheden har været omkring 80% og med helt lukket spjæld..

Kyllingerne er helt færdigudviklet men er ikke kommet (helt) igennem skallen  :(

Titel: Sv: Fugtighed i rugemaskinen
Indlæg af: Rudy efter 12 April , 2012, 21:56
Hej Rikke

Det du kalder spjælden, er i nogle maskiner en luft-rosette. Men ligemeget hvad, så må du aldrig lukke helt i for luft.
Og efter min mening, og erfaring så er 80% i overkanten. Jeg kører med mellem 65 og 70% fugt under klækningen / fra det tidspunkt hvor jeg opdager at 1. æg er språet.

Prøv med en smule mindre fugt og blot en lille smule åbnet for luft, så der kommer ilt ind.

Held og lykke, det skulle gerne blive bedre næste gang /o
Titel: Sv: Fugtighed i rugemaskinen
Indlæg af: JanR efter 12 April , 2012, 21:57
Jeg vil nok mene max 65%.. Og jeg lukke kun luftspjældet halvt i. Tror bestemt ikke den skal lukkes helt. Men træls når klækkningen driller. Min første rugning gik osse helt af H...... til :(
Titel: Sv: Fugtighed i rugemaskinen
Indlæg af: ina..... efter 13 April , 2012, 00:29
Hvis du klækker på 80 % så drukner kyllingerne, og når du lukker luftspjældet helt, så kan fugten ikke slippe væk, og så kommer der ingen kyllinger.
hvis du ruger på 40-50 % og ruger på 60-70 % så går det ikke helt galt og så skal der være lidt åbent for spjældet, der skal jo også lidt ilt til kyllingerne.

min trærugemaskine slutter ikke helt tæt ved døren, så jeg lukker mit spjæld næsten helt, men der kommer jo også luft fra døren.
Jeg hælder ikke vand på min rugemaskine overhovedet hvis fugten er oppe på det den skal være, efter den første kylling er klækket.

Det plejer at gå rigtig godt
Titel: Sv: Fugtighed i rugemaskinen
Indlæg af: Rixen efter 13 April , 2012, 09:06
Så er rosetten i toppen åbnet ca. på halv..
vandet taget ud af maskinen..fugtigheden er på omkring 65%. Men kan det være rigtigt at man ikke behøver vand i maskinen under klækning.. Jeg har altid haft vand i mine maskiner under klækning. Det er dog en ny maskine jeg klækker i nu, den må jo være meget tæt..

Håber det går godt denne gang..
Titel: Sv: Fugtighed i rugemaskinen
Indlæg af: ina..... efter 13 April , 2012, 10:11
Du kan sætte vand i maskinen på dag 19 hvis du vil hæve fugten inden kyllingerne begynder at klække, men ikke over 70-75 max og det er jo især en god ide, hvis du skal klække maraner, men det er vigtigt at holde øje, for når kyllingerne begynder at klække, så er de jo våde og afgiver en masse fugt, men den skal stadig ikke højere op end de max 75 %

Du skal dog holde øje med om hinden om kyllingen tørre fast så den ikke kan bevæge sig.
Du kan holde på fugten ved at lukke spjældet til som feks. 2-mm hele vejen rundt i rosetten, eller som du føler dig frem til.
Jeg har en spray flaske med vand liggende i maskinen så den har samme temperatur, og så sprayer jeg æggene inden de klækker og væge og loft i maskinen når de klækker, men du må prøve dig frem og følge din egen vej og erfaring, dette er bare som det foregår hos mig.
Jeg har en fuldautomatisk trærugemaskine til 90 æg
Titel: Sv: Fugtighed i rugemaskinen
Indlæg af: Tanja S.B. efter 13 April , 2012, 10:20
Jeg har en spray flaske med vand liggende i maskinen så den har samme temperatur

Aaaah, god idé! Tak for den, din kloge kone *y