Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: nygaard efter 10 April , 2012, 13:58

Titel: race som ikke flyver
Indlæg af: nygaard efter 10 April , 2012, 13:58
Jeg har p.t. blandede dværghøns i min kolonihave fra i sommers. Nu er jeg så blevet ramt af hønsefeberen.
Jeg starter op med dværgsilkehøns, men vil egentlig også gerne have en anden race evt. store. Jeg har et meget vigtigt krav, de må IKKE flyve over hækken til naboerne, og den er omkring 1 meter.
Mine tanke var egentlig dv. dotter, men har læst herinde under racen, at de godt kan finde på at flyve.
Nogle herinde, som kan hjælpe med hvilken race, der kunne være mulig?
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: Rudy efter 10 April , 2012, 14:07
Der er en del racer som ikke flyver så højt op.

Men jeg kan med sikkerhed sige, at voksne Orpington IKKE flyver over hegn der blot er 90 cm. For dem har jeg nemlig selv.

Ved dog også at det forholder sig på samme måde for f.eks. Faverolle og Silkehøns.
Tildels Dværg Kochin, og helt sikkert også for Brahma og Kochin (stor)
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: BellaBirk efter 10 April , 2012, 14:48
Hvordan er Brahma og Kochins natur?
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: madsen efter 10 April , 2012, 15:44
Jeg har Brahma stor race, og er fantastisk glad for dem, de er meget rolige, tillidsfulde og så lægger de fine store æg.  /o
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: nygaard efter 10 April , 2012, 17:12
Tak for jeres svar. Er der nogen erfaringer om dotter i stor flyver over hækken?
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: karina dj efter 10 April , 2012, 17:21
Jeg har ingen og absolut ingen dotter der forcerer noget som helst...de har både været bag 60 og 90 cm hegn. Stor dotter samme sag. De går op af en hæk på lidt over en meter vil jeg tro, den forcerer de heller ikke.
Men ellers stor orpington, de er herovre i gul fx, knægten kan jo godt li gul har jeg forstået  ;) og de er meget rolige! ...eller brahma som snart kommer i colombia hvid sort/blå  ::)


Den mest hysteriske høne jeg har (udover de skånske blomsterhøns) er min dværgkochin, men det er vist stik modsat andres erfaring med kochin  ;D
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: nygaard efter 10 April , 2012, 17:35
@karina dj

Ja, han kan godt lide de gule, og jeg prøver, at overbevise ham om, at der findes så mange andre flotte to farvede høns, f.eks de der sølv/sort båndede *f MEN de gule er vel også meget søde ;D
Jeg overvejer, om vi skal have store høns til æg og kød, men stadigvæk racerene og farvede til mulig udstilling.

Brahma er de ikke meget store? ;D

Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: karina dj efter 10 April , 2012, 19:06
Det er ikke så slemt med størrelsen  ::) de er ligeså rolige som de er store har jeg ladet mig fortælle  /o

Husk nu, med udstilling er der mindst udfordring med de ensfarvede  ;) det er jo en god start!
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: nygaard efter 10 April , 2012, 19:24
jaja jeg ved det Karina ;D de ensfarvede er nemmere  ;D



Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: Cartouche efter 10 April , 2012, 19:32
Hejsa,
Jeg har haft Stor Oprhington og Stor Kochin, og begge racer er ikke meget for at flyve, de er jo meget tunge. Så generet store kødracer. Jeg tror alt i dværg kan finde på at flyve, da de jo ikke har deres vægt imod sig på samme måde som de store racer. Begge disse racer er desuden rare ved hinanden og omgængelige.
God fornøjelse med det kommende hønseprojekt  :)
MVH Annette
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: nygaard efter 10 April , 2012, 19:34
Tak Annette :)
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: Marianne Vedel efter 10 April , 2012, 20:15
Dværg wyandotter og dværg maran kan snildt holdes bag 60 cm hegn.
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: pilegaarden efter 10 April , 2012, 20:49
Jeg tror alt i dværg kan finde på at flyve, da de jo ikke har deres vægt imod sig på samme måde som de store racer.

Den forklaring holder nok ikke. Jeg vil tro vingerne er proportioneret efter dyrets størrelse og at store høns derfor kan flyve. Det må derfor være af andre årsager mange af de store racer ikke er flyvske. Sindet måske eller også finder de bare ikke grund til at flyve. Der findes jo også vilde hønsefugle som foretrækker at gå frem for at flyve, selvom de er udmærkede flyvere. Fasaner og agerhøns feks. Begge tager flugten på vingerne hvis de skræmmes op, men ellers ses de mest spadserende rundt i terrænet.
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: Marianne Vedel efter 10 April , 2012, 20:59
Annette, det kommer snarere an på om det er let eller svær race end om det er dværg eller stor race.
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 10 April , 2012, 22:45
Normalt vil Dværg Wyandotterne godt kunne holdes bag et lavt hegn, men har oplevet ligesom din nuværene flok at de godt kan finde på at dele sig op i flere små flokke og det kan måske resultere i det samme, som den nuværene flok du har gående.

Hvis du overvejer en stor race, vil der være rigtig mange muligheder, som ikke er så flyvelystne, som tilsvarene race i dværg. Generelt kan også siges at lavbenede og fodbefjerede racer ikke har samme tendens til at flyve som de andre racer. Meget store høns vil også undgå at flyve alt for meget.

Mulige dværge, som også har noget størrelse til eventuel slagtning kunne være Dv. Wyandotter, Dv. Orpington, Dv. Kochin, Dv. Brahma, Dv. Faverolles, Dv. Maran og Dv. Lutter(den kan godt, men bryder sig ikke om det pga. benlængden). Du kan være heldig med andre racer ligesom du kan være uheldig med disse her. Derfor kan man ikke vide sig helt sikker, men man kan håbe på det bedste.

Andre racer hvor kød ikke nødvendigvis skal være et produkt kunne være Antwerpener Skæghøns, Chabos, Fodbefjerede Dværge, Ukkelse Skæghøns og Ohiki.
Hollandske Dværge og Sebright burde også kunne gå an, men har oplevet at de er glimerene flyvere og kan findes de mærkligste steder. Derfor siges disse med forbehold fra mig, men andre har måske samme erfaringer med nogle af de andre, som jeg foreslår.

Store høns kunne også være en mulighed og så har du også mulighed for at deltage om flere af pokalerne højst sandsynelig alt efter præmiesystem.

Hvis du gerne vil have lidt anden farve end ren ensfarvede kunne Gul sort/blå-columbia eller Gul sortrandet være en mulighed, som han måske ville acceptere.

Det er nok ikke så svært at se hvad jeg håber på.  ::)
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: nygaard efter 11 April , 2012, 08:25
Hejsa,

Tak for jeres gode råd. :) Jeg må bestemme mig. :o

@Frank
Ja, jeg kan godt se hvor du vil hen ;D Uha det er altid så svært (ihvertfald for mig) når der er så mange fine valg. Ikke blot racer, men også farve kombinationer ::)
Da jeg skal igang med udrugning af dv silker, så overvejer jeg som sagt, om jeg skal have fat i en større race til, at med tiden, at afløse min blandede landhandel af dv høns :D

Nogle af mine dv høns, måtte jeg og manden hente flere haver væk i weekenden, og det går bare ikke. Vi får sure naboer. Det er så vigtigt for mig, at mine høns har mulighed for, at komme frit i haven (på skift ved flere racer). Det føles forkert indeni, når jeg kommer optil dem, og de går frem og tilbage i hønsegården, utålmodige over, at jeg ikke lukker dem ud. De har jo fået smag for det frie liv. Derfor er det enormt vigtigt, at de bliver i vores to haver, og ikke flyver over hækken.
Den ene dag, sad jeg hos dem lige før spisetid, vejret var lidt kedeligt. Jeg ventede blot på, at de andre haveejere kørte hjem, og SÅ blev hønsene lukket ud ::)
Vi bruger vores haver, mest om sommeren, som vores fristed, og derfor vil jeg gerne kunne sidde i haven, og kigge på fritgående høns.


Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 11 April , 2012, 21:01
Af store racer vil du også kunne finde en del, men hvorfor ikke få sønnen med i det med nogle store Gule Orpington og så kan I have den hobby sammen og nyde det. Så må han jo se om han kan slå mor med hans høns.

Andre brugbare racer kunne være Kochin, Dorking, Faverolles, Sultan, Jersey Kæmper, Lutter, Malayer, R.I.R, Silkehøns og Brahma(Sølv sortbåndede).

Af det jeg har set burde Amrock og Plymouth Rock også være muligheder hvor imod store wyandotter er noget blandet angående om de kan finde på at flyve over hegn hvilket kommer meget an på stammen man køber fra.

Håber du finder den race du gerne vil have eller den anden lille fjerkræholder. ;)
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: nygaard efter 12 April , 2012, 09:47
Tak Frank. Nu skal jeg igang med udrugning af dv silkehøns. Det bliver første gang, at det skal prøves her, så det bliver rigtig spændende /o Rugeæggene er på vej med postdanmark, så det er rigtig spændende ;D

Min mand er også vild med de store gule orpington, så det ender det jo nok med ;D
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: Rudy efter 12 April , 2012, 10:22
Som avler/opdrætter af Orpington, vil jeg blot sige, at vælger I Orpington, så vil I aldrig se dem på den anden side af hækken /o  - også selvom vi "kun" taler om 1 meter i højden ;)
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: nygaard efter 12 April , 2012, 10:29
hej Rudy,

Tak for din besked. Så er det jo en oplagt race, for det er det vigtigste krav. Hvilke farver har du, er det stor eller dv? Fortæl fortæl ;D
Har du evt en hjemmeside?
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: Rudy efter 12 April , 2012, 10:55
Hej Pia (Nygaard)

Jeg avler/opdrætter Orpington i stor race i forskellige farver, som kan ses nederst i min underskrift.
Jeg laver 6-700 ungdyr. Vil gerne op på mindst 1000 ungdyr, når jeg lige får lavet nogle flere rum i en anden  staldlænge. Efter nogens mening, måske mange. Jeg syntes ikke der er ret meget, når der sorteres avls-kandidater ud til videre fremavl ;)
Fordelt på nævnte antal farver, og med en "skæv" køns-fordeling, så er der måske "kun" 40-50 høner i en enkelt farve. Og når der så skal findes egnede avls-kandidater, til adskillige blodlinier (avlslinier) i hver af farverne. Ja, så er der brug for mange dyr.

Men OK, alt skal jo dog ikke bruges her på stedet. :D :D
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: maja1981 efter 12 April , 2012, 18:33
jeg har wyandotter i stor og de flyver bestemt ingen steder. kan holdes bag et 50 cm højt hegn.

og så fåes de i mange farver.  /o
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: nygaard efter 12 April , 2012, 18:54
@Rudy
Det lyder virkelig spændende med dine projekter mht avl :) Hvis jeg ikke boede så langt væk, kunne jeg godt tænke mig, at besøge dig, og se dine høns :)
Du må have meget plads.

@Maja1981
Tak for dit bud ;)

Det er så svært med så mange dejlige racer ::)
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: Rudy efter 12 April , 2012, 19:43
@Rudy
Det lyder virkelig spændende med dine projekter mht avl :) Hvis jeg ikke boede så langt væk, kunne jeg godt tænke mig, at besøge dig, og se dine høns :)
Du må have meget plads.

Det er ikke pladsen, der er problemet her.  ;) 

Problemerne opstår på anden front, det er noget med for få timer i døgnet  ::)  når man vil drive avl med mange, og forskellige dyr. Så foråret, med tilsyn ved læmninger og kælvninger, og lige lysning af rugeæg og klargøring til kyllinger, er voldsom travl.
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: lysbeth efter 12 April , 2012, 21:21
Jeg havde samme krav til mine høns, at de ikke måtte flyve over plankeværket. Dette levede New Hampshire til fulde op til. Derudover indfriede de vores ønsker om flittige æglæggere og omgængelige hyggehøns generelt. Eneste lille minus var at de var noget seje i kødet, da de skulle spises, og således gjorde sig bedst som suppehøns. Det hænger måske sammen med at de fik for mange år på bagen (3 år) før de blev slagtet.
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: BellaBirk efter 20 April , 2012, 14:14
Min skruk høne "nedkommer" på onsdag d. 25. med 3 befrugtede æg under sig. Jeg vil gerne købe daggamle kyllinger d. 24. eller d. 25. april: Kochin, Dansk Landrace, Orpington, Brahma. Ca. 6-8 stk. Godmodigste race HELST. Ikke dværg. Håber det lykkes i Østjyllandområdet
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: BellaBirk efter 20 April , 2012, 14:15
Eller New Hampshire som vi var så glade for. Men vi har jo haft besøg af reven.
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: birkmose efter 20 April , 2012, 14:18
Hej
Jeg har en flok dværgkochin gående i have og de flyver ingen steder, ikke engang når hundene leger med dem  ;)
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: Rudy efter 20 April , 2012, 14:30
Jan, hvilke farve opdrætter du Dværg Kochin i?
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: lysbeth efter 20 April , 2012, 20:27
Det omtales ofte at kochin ikke er den store æg-yder. Hvor mange æg lægger en høne ca. om ugen, hvad er jeres erfaringer?
Titel: Sv: race som ikke flyver
Indlæg af: Rudy efter 20 April , 2012, 20:29
Dværg Kochin har jeg opdrættet i en perioden på ca. 20 år, og altid syntes at det var en god leverandør af fine æg med en forholdsvis stor blomme.