Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Marianne Vedel efter 30 Oktober , 2008, 21:39

Titel: Fra hønemor til øksemorder!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 30 Oktober , 2008, 21:39
Jeg har jo hele tiden vidst, at jeg ikke kunne udvide mit hønsehold væsentligt. Så jeg vidste jo også, at kyllinger ville medføre at der dels ville være nogle hanekyllinger, der skulle slagtes, og måske en eller to ældre høner (jaja, jeg ved godt de kun er fra i år  ;D ), der skulle skiftes ud med evt. hønekyllinger.
Jeg troede bare, at det ville være mig, der bestemte hvornår; og jeg har hele tiden regnet med at der (heldigvis) var en rum tid til mit Bråwalla-slag skulle stå, så jeg havde lidt mere tid til at pep-talke mig selv.

Jensen bestemmer!

Han vedtog i dag enevældigt, at den ene af kyllingerne, som jeg da selv har mistænkt for at være en lille hane, ikke længere kunne være en del af flokken! Den stakkels lille kylling fik så mange bank, at den var helt misfarvet i hovedet, og blødte en lille smule fra kammen.
Jeg tog ham ind i den anden kattetransportkasse (godt vi har to katte!), i første omgang troede jeg, at han måske kunne hygge sig med sin søster? Naivt! han var bange for hende! Og med god grund, for da hun så hans forslåede lille hovede, troede hun, at hun skulle fortsætte massakren!?!?
Nå men, han fik lidt lækkert at spise: hønseguf, hampefrø og andre lækkerier, vand også selvfølgelig. Den dødsdømtes sidste måltid.
Søren kom hjem, og jeg var så meget kylling og havde også gået nogle timer og puslet om det lille nor, så han fik "fornøjelsen" af at svinge øksen, men jeg erkender at jeg var meddelagtig. :-[
Jeg plukkede, tog ud osv. Der er sandelig ikke meget plads i sådan en lille kylling, så jeg var da lidt stolt over at få tarme osv ud uden ulykker
Jeg havde jo regnet med at hanekyllingerne skulle være noget større, inden de skulle slagtes, men nu ligger der en lille, utrolig fin, slagtet hanekylling i min fryser: 250 g incl indmad, men han blev altså også kun to måneder, og han var kun en lille dværghane.
Nu må vi se om jeg kan mande mig op til at spise ham - stort suk.
@Linda, nej jeg kunne altså ikke selv, men jeg håber, jeg kan, hvis jeg skulle stå i samme situation, når Søren er ude at rejse.
Titel: Sv: Fra hønemor til øksemorder!
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 30 Oktober , 2008, 21:45
Det er godt at du kunne tage den beslutning det var nok det rigtige at gøre :).

Indtil videre går det godt nok med mine to hanekyllinger, min gamle hane gør ikke oprør endnu, hvilket egentlig er ret klogt, de er nemlig begge større end ham nu, da han blot er en dværg og da de er en krydsning mellem landhøns og en anden stor rarce.

Du skal nok få dig taget sammen til at spise ham :)..
Titel: Sv: Fra hønemor til øksemorder!
Indlæg af: Finn Jensen efter 30 Oktober , 2008, 22:02
Ja, det er absolut det mindst sjove ved at holde høns. Men det smager godt når det først er overstået.
Titel: Sv: Fra hønemor til øksemorder!
Indlæg af: Linda Andreasen efter 30 Oktober , 2008, 22:02
UHAA Marianne
Jeg her tænkt meget på dig i eftermiddags. Det var det rigtige,tænkte nok det var bedst at vente til Søren var hjemme 8) Næste gang kan du helt selv,tro mig :-* :-*
Titel: Sv: Fra hønemor til øksemorder!
Indlæg af: ina..... efter 31 Oktober , 2008, 08:22
Jeg lægger altid slagtede dyr i fryseren en måneds tid eller to, inden jeg begynder at spise af dem, så er alle de gode erindringer blegnet, og de smager fantastisk.

Men selvom jeg selv synes jeg er sej, så har jeg altså heller ikke det der slå ihjel gen, så jeg skal nok finde en der kan indkommanderes til at gøre det.
Jeg skal ikke kunne sige hvad jeg kunne i yderste nødstilfælde, men så er det jo en anden mekanisme der skal i brug, og indtil viderer har det ikke været nødvendigt. ;D
Titel: Sv: Fra hønemor til øksemorder!
Indlæg af: Berit efter 31 Oktober , 2008, 08:39
Uh Marianne jeg kender det, jeg gør som Ina skriver, gemmer dem i fryseren i laaaaang tid, og forære nogle væk, jeg har en i fryseren nu men jeg har ikke lyst til at spise den.
Titel: Sv: Fra hønemor til øksemorder!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 31 Oktober , 2008, 11:18
Ja, og det er jo noget pjat, siger min fornuft, for en del af fornøjelsen ved at holde høns er jo, at man kan få dels æggene, men også fine kyllinger, der har haft et godt liv inden øksen.
At der så er alle de andre glæder i den mere bløde kategori ved at holde høns er en helt anden historie.
Men så var vi altså også nødt til at slagte ham noget før planlagt pga. Jensens lidt for store hane-ego.
Titel: Sv: Fra hønemor til øksemorder!
Indlæg af: Hanne Lottrup efter 31 Oktober , 2008, 15:42
Jeg lærte at slagte høns af min mor, som er vokset op på landet og det er efterhånden mange år siden jeg gjorde det første gang- Men det er aldrig blevet lettere!!!!

Aller først prøver jeg at sælge dyret, dernæst at give det væk - kan jeg ikke det, er der ingen vej uden om!  :'(

Men det er stadig med en puls på 100 og klamme hænder når jeg står med øksen - uhf jeg kan ikke li det!!!!
Titel: Sv: Fra hønemor til øksemorder!
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 31 Oktober , 2008, 15:59
Jeg slagtede den første da jeg var fire. Min far svingede den rundt og lagde den på hukkeblokken, og gav den en i baghovedet så den faktisk var død, da en 4-årig knægt jo ikke har krafter nok til at hukke hovedet over i et slag, men efter 5 slag røg hovedet af :)
Titel: Sv: Fra hønemor til øksemorder!
Indlæg af: Annette S. efter 01 November , 2008, 14:23
Nej Marianne, det er bare ikke sjovt  :( Her i huset "varmer vi op" i flere dage, inden vi får taget os sammen til at hugge hovedet af hanekyllingerne  <G. Det er om at tage en dyb-dyb indånding og få det overstået, når beslutningen er taget.

Når jeg bærer den "dødsdømte" over til huggeblokken, messer jeg imens: "Du har haft et godt liv - du har haft et godt liv - du har haft et godt liv....." Det er nok mest for at overbevise mig selv om, at det er OK...
Titel: Sv: Fra hønemor til øksemorder!
Indlæg af: Hanne Lottrup efter 01 November , 2008, 14:47
Nej Marianne, det er bare ikke sjovt  :( Her i huset "varmer vi op" i flere dage, inden vi får taget os sammen til at hugge hovedet af hanekyllingerne  <G. Det er om at tage en dyb-dyb indånding og få det overstået, når beslutningen er taget.

Når jeg bærer den "dødsdømte" over til huggeblokken, messer jeg imens: "Du har haft et godt liv - du har haft et godt liv - du har haft et godt liv....." Det er nok mest for at overbevise mig selv om, at det er OK...


Ja Anette - det gør jeg også!! Lige præcis de ord  ;D ;D ;D
Titel: Sv: Fra hønemor til øksemorder!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 02 November , 2008, 10:48
Nu har jeg også lige fundet en løsning på de to høner, der skulle forfremmes til suppehøns: Min lillesøster har også dværghøns, hun havde tre og en kok, men mistede en. Fik tre kyllinger ca. samtidig med mig; eftersom hønerne er sorte, var kyllingerne det selvfølgelig også, så hendes yngste, Alexander på 6, spurgte så: "Og hvornår bliver kyllingerne så gule?"
Nå men, deres hund bed en af kyllingerne, så de måtte aflive den (kyllingen altså), og pludeselig her forleden var de to sidste kyllinger bare pist forsvundet, måske en rovfugl?
Så hun vil da gerne have mine to høner, og jeg slipper for at slagte, OG Alexander kan måske få sine gule kyllinger næste år.
En WIN-WIN-WIN situation

 <H <H <H <H <H <H <H <H <H <H <H <H <H <H <I
Titel: Sv: Fra hønemor til øksemorder!
Indlæg af: Linda Andreasen efter 02 November , 2008, 18:17
Ja det er da en win win  :D
Heldige høner ;)
Titel: Sv: Fra hønemor til øksemorder!
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 02 November , 2008, 18:29
Ja meget heldige :D..
Titel: Sv: Fra hønemor til øksemorder!
Indlæg af: Danny Westh efter 03 November , 2008, 22:07
He he... nåårh... En lille kylling på 250 gram incl. indmad  ::)

Den var røget i skraldespanden her hos mig (eller ud til kattene). Jeg gad godt nok ikke bøvlet for ca. 100 gram kød eller noget i den stil. Men det er måske også fråseri.
Men god fornøjelse med "fest måltidet"  :D Den kan da umuligt have nået at blive sej  ;D

Danny
Titel: Sv: Fra hønemor til øksemorder!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 08 November , 2008, 06:35
Danny, det er jo min allerførste slagtekylling!
Den bliver nok ikke til Coq au vin, men venter på en eller to mere, og så skal der være festmåltid - altså om nogle måneder, når jeg har glemt hvor søde de var  ;)
Hvordan går det med opskrifter på tilberedning af gamle hatte? Har du brug for hjælp  :P
 <H <H <H <H <H <H <H <H <H <H