Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: djavlsen efter 25 Marts , 2012, 17:57

Titel: Lysning af æg
Indlæg af: djavlsen efter 25 Marts , 2012, 17:57
Det er første gang at jeg har prøvet at lyse æg, de er 8 dage idag.

Jeg har tjekket alle mulige sider med billeder af lysning af æg men syntes at det driller mig ::)

Burde jeg ikke kunne se en lille edderkop eller noget nu?

Det eneste jeg kan se er luftlommen i den brede ende af ægget og den er omtrent på størrelse med en enkrone.

Nogle fif?
Titel: Lysning af æg
Indlæg af: Dorte K efter 25 Marts , 2012, 18:20
Du skal lyse op i ægget gennem luftlommen. Lys dem i mørke, og drej ægget langsomt rundt, måske vil du se et mørkere område, brug lidt tid på at kigge der. Måske kan du se bevægelser, måske kar. Hvis det stadig er svært kan du evt markere hvor luftlommen går til, det skal så gerne blive et lidt større område efter lidt flere dage. God fornøjelse, det er jo lidt magisk :)
Titel: Sv: Lysning af æg
Indlæg af: Rudy efter 25 Marts , 2012, 18:25
Ved hvide og lyse brune æg, vil der kunne konstateres befrugtning efter 4 - 5 dage.
Så efter 8 dage, ved disse skal-farver, bør kim være kraftig, og meget let at se.
Hvis jeg ikke kan se noget i mine rugeæg efter 4 - 5 dage, smider jeg dem ud, for så er de ubefrugtede.
Titel: Sv: Lysning af æg
Indlæg af: djavlsen efter 25 Marts , 2012, 18:50
Ok /o

Tror lige jeg lyser dem igen om et par dage, jeg er nemlig meget usikker på det ;)
Titel: Lysning af æg
Indlæg af: Dorte K efter 25 Marts , 2012, 19:16
Ja jeg lyste også af flere omgange. Da jeg var ret sikker på at der var 2 der ikke duede åbnede jeg dem for at lære. Også det æg der gik til under klækningen åbnede jeg. Ellers lærer vi det jo ikke :)
Titel: Sv: Lysning af æg
Indlæg af: Marianne Vedel efter 26 Marts , 2012, 08:02
De første gange jeg lyste æg, var jeg også ret usikker, når du har prøvet det nogle gange er du slet ikke i tvivl.
Det er vigtigt at have en god æggelyser, man kan selvfølgelig bruge diverse lygter og lamper især på hvide/lyse æg, men på farvede æg er det bedst med en rigtig god æggelyser. Med en god æggelyser kan du se rigtig mange detaljer specielt på lyse æg. Med f.eks. maranæg er det nødvendigt med en rigtig god æggelyser.
Titel: Sv: Lysning af æg
Indlæg af: Peter Chr. Hansen efter 26 Marts , 2012, 11:31
Jeg har ikke problemer med farven med med tykkelsen af skallen. For selv med den kraftigste lyser til "Mørke" æg kan jeg godt se blodtråde og edderkop men det kan være svært at se om den bevæger sig. det er dog mere tydeligt ved lysning på f.eks. 12 dagen.

Jeg overvejer om jeg kan lave en selv med en kraftigere pære dog skal det jo også være en som ikke afgiver en kraftig varme.

Nogen som har lavet en sådanne ?
Titel: Sv: Lysning af æg
Indlæg af: Rudy efter 26 Marts , 2012, 12:22
Peter, mht. varmen så skal det ikke afholde dig fra at lave en selv.
Jeg har lavet en i en 2,5 l metalspand med sand ½ op en lavenergipærer med pænt med w, pæren ligger i en aluminiums-bakke som giver endnu bedre genskær af lys.
Det er ganske minimalt hvad varme der her fremkommer (brugte dog tidligere alm.pære, og den blev ret varm, så det skulle gå hurtigt) men når jeg lyser æg går det alligevel hurtigt, da jeg tit skal igennem et par hundrede æg eller flere.
Den eene hånd tager rugeægget fra rullebakken, over i den anden som drejer over lyset og sætter ægget i en tom rullebakke. Så går det stærkt når man kan få lov at bruge begge hænder på denne måde /o
Jeg ser kun efter befrugtning (på 4-5 dag) og bruger aldrig tid på at se om noget rører sig ;)  - en uge efter sorterer jeg evt. døde kim fra, efter samme håndterings-metode.

En håndholdt æglyser fungerer ikke for mig (har prøvet), da det tager alt for lang tid.
Med min æglyser-spand kan som sagt begge hænder, håndtere æg /o
Titel: Sv: Lysning af æg
Indlæg af: Peter Chr. Hansen efter 26 Marts , 2012, 12:40
Rudy,

Det lyder sku smart. Det vil jeg prøve. Jeg har lige lyst de 20 æg og kun 1 var ikke befrugtet eller også havde det taget skade ved indsamlingen for der var intet sket.