Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: chrterp efter 24 Marts , 2012, 09:22
-
Jeg søger lidt erfaring med at sætte nye høns sammen med dem man har. Jeg har to silkehøns, en hane og en høne i stor udgave, fik dem omkring oktober sidste år.
Jeg får nu 3 nye høner. Hvordan sluser man dem ind i "flokken".
bedste hilsner og på forhånd tak.
Christian
-
Jeg har tidligere øget sat to nye høner ind i den lille flok, og senere en hane. Jeg kendte ikke til andre metoder end at sørge for at alle var i hønsegården (de går ellers frit), og derefter lukke de nye beboere ud.
Da de to nye høner ankom i sin tid gik det meget fredeligt for sig. De havde hele dagen i gården til at vænne sig til hinanden, og da mørket faldt på gik alle på pind sammen. Der var naturligvis lidt uro og et par hak blev uddelt, men det var meget begrænset. Efter tre dage var flokken fuldstændig sammentømret og fulgtes overalt.
Måske andre har mere avancerede metoder :) ?
-
Det plejer at gå godt, hvis man sætter de nye høner ind på pinden ved siden af de gamle, når de er gået i seng.
Der er ofte lidt hakken, mens den nye orden skabes. En god hane bliver begejstret for nye damer og vil sørge for at ingen høner er for skrappe mod hinanden.
Tillykke med de nye høner :)
-
Der er stor forskel på hvordan man går. Jeg sætter f.eks. altid dem sammen i et hus og gård der er ny for dem alle. Så er alle på nyt område, og det lægger en dæmper på det hele, da ingen kan sige: dette er mit område.
-
Jeg spreder som regel lidt knækket majs eller anden lækkerbisken i bundlaget og det gør at sammenføringen går roligere hos os fordi de har travlt med noget andet. En rengøring som Rudy skriver vil også hjælpe og skabe noget nyt at koncentrere sig om i stedet for de nye indflyttere.
-
tak for tips, jeg prøver mig frem med lidt majs i strøelsen og håber så på det bedste :-)
Christian
-
Det kan være en idé at sætte f.eks. en halmballe eller en papkasse eller noget helt tredje, som de nye høns kan søge dækning bag, ind i hønsegården .... bare lige til en start :)