Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Søren Roager efter 22 Marts , 2012, 08:42
-
Hej
Ville bare lige dele min glæde med at min første kylling er klækket her til morgen i rugemaskinen! Og så allerede på dag 18!
Jeg troede ellers ikke meget på det, efter at jeg har lyst æggene på dag 8, da der bare var en grumset flydende klat i æggene.
Og dag 15 var der nogle æg hvor skyggen var meget lille og andre hvor den fyldte ægget 100% ud...
Det kan selvfølgelig være, at det bare er meget sværere at lyse brune æg?! (De er fra Barneveldere).
Så jeg har gået og været bekymret over om rugeæggene har været opbevaret ved korrekt temperatur og blevet vippet hyppigt nok under rugeægs-indsamlings perioden, derudover har jeg overvejet om termometeret viste den rigtige tempetatur, om der var for tørt eller for fugtigt, om den automatiske vending virkede, om nogle æg forpestede de andre og luften hvis de ikke var befrugtigede og om der var ilt nok...
Nu glæder jeg mig til at se hvad der kommer ud af de resterende 24 æg der ikke er klækket endnu ;)
Jeg gik først i gang med at lave en kyllingemoder i går aftes, da jeg troede at jeg havde tid nok...
Så nu skal der arbejdes på denne i aften :)
-
Tillykke Søren! Det er så spændende, specielt her første gang hvor vi skal gøre os mange mange erfaringer. Jeg har lyst flere gange undervejs, og har først taget de 2 fra som jeg var 100% sikre på var gået i stå eller var uden luftlomme, efter 2. Lysning, på 14. dag. De skilte sig meget ud fra de andre, i det ene æg var der ingen luftlomme, og slet ingen edderkop, og i det andet skete der intet over tid, der var blot en lille klat, lidt kar og en blodring. Da jeg åbnede dem var der en uudviklet muligvist ubefrugtet blomme, og i det med blodringen var der blot en lille grå klat, måske et lille foster der var gået i stå.jeg synes også at det var svært at lyse de mørke æg, men det blev nemmere med America lygten, den stærke af dem.
Endnu engang tillykke, jeg håber du får masser af kyllinger! Her er pt. 4 kyllinger og 6 æg med stjerner :), dag 21.
-
Tillykke Søren <I
-
Stort tillykke Søren. Og speciel når det er de første. Husk vi vil se billeder af de små. /o
<I <I <I <I <I <I <I <I
-
Tillykke Søren
Så må vi se om det er den kommende stjerne du har fået ud af ægget. Om ikke andet fordi det er den første kylling hvilket altid betyder noget.
Når de kommer så tidligt kan det godt tyde lidt på at temperaturen har været lidt for høj under rugningen.
-
Lige et par billeder... Nu er der kommet fem kyllinger og der er flere på vej :)
-
Søren, jeg kan se, at du har et af skillerummene stående for at afskærme for hullet ned til bunden. Jeg vil råde dig til at tage skillerummet og lægge det ned, så det dækker hullet, det passer lige ned i det.
Kyllinger kan sagtens springe over skillerummet, og så kan de måske drukne i et af vandkarrene, det har jeg desværre hørt andre fortælle om.
-
Tak Marianne
Godt råd!
-
:)
-
Lige en status på min klækning...
Jeg lagde 25 æg i rugemaskinen (den blå motorruger fra America) fredag den 2. marts.
Rugeæggene var indsamlet over en periode på 14 dage.
På dag 20 - torsdag den 22. marts - klækkede følgende æg:
Indsamlet 01.03.2012 - 59 gram
Indsamlet 23.02.2012 - 59 gram
Indsamlet 27.02.2012 - 60 gram
Indsamlet 28.02.2012 - 60 gram
Indsamlet 19.02.2012 - 61 gram
På dag 21 - fredag den 23. marts - klækkede følgende æg:
Indsamlet 18.02.2012 - 59 gram
Indsamlet 24.02.2012 - 60 gram
Indsamlet 17.02.2012 - 61 gram
Så i alt 8 kyllinger indtil videre... Og flere på vej :)
Den opmærksomme vil opdage at jeg skrev tidligere at de første klækkede dag 18... Det var en fejl fra mig - jeg kan åbenbart ikke tælle dage ;)