Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Lisjensen efter 11 Marts , 2012, 13:27

Titel: KYLLING!
Indlæg af: Lisjensen efter 11 Marts , 2012, 13:27
Vores skruk har udruget den sødeste lille wyandotte-kylling i dag  :D Det er første gang, vi prøver det og jeg er helt stolt på hønens vegne! ;)
Men kyllingen er fra de æg, som jeg ikke troede blev til noget, fordi hun i starten lagde sig ind i nabo-redekassen, og ikke passede ordentligt på æggene.
Efter et par dage blev hun "redefast" og så gav jeg hende et par nye æg, men tog ikke de "gamle" væk.
Så nu ligger hun på 4 æg, hvor af de yngste er 2 dage yngre, og det ene klækkede i dag.
 Hvad gør man så? Den lille ny drøner allerede rundt om mor i redekassen  - og spiser undulatfrø - men hun bliver bare liggende på æg??

mange hilsner fra Lis
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: Marianne (Fimpe) efter 11 Marts , 2012, 14:50
Jeg ville lade hende være en dag eller to mere, derefter fjerne æggene og nyder synet af skruk og kylle :-) Evt få fat i et par daggamle kyller mere.

Tillykke med det nye medlem
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 11 Marts , 2012, 18:22
Hvis der kun er to dage i mellem, kan du være heldig, at hun bliver liggende længe nok. Eller vil hun forlade reden, selv om der er æg, der er på nippet til at klække. Det er derfor, det er så vigtigt, at alle æg lægges under hønen nogenlunde samtidig. Måske er rugetiden blevet lidt forlænget på de æg, der har været uden varme en tid, så måske er der reelt kun mellem 24 og 36 timer i mellem klækketiden.
Skulle hønen forlade de sidste æg, kan du måske være heldig at klække dem ved at lægge dem pakket i et let fugtet håndklæde under en varmepude eller under en lampe med en rigtig glødepære, der afgiver varme. Temperaturen skal være knap 38o. *k
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: Lisjensen efter 11 Marts , 2012, 18:33
 Ok - tak for det! "Enebarnet" er i hvert fald i fin trivsel - men finder sig nok ikke i at blive i redekassen ret længe! ;)
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: Lisjensen efter 14 Marts , 2012, 20:33
OK - vi har nu fået FIRE kyllinger i løbet af de sidste 4 døgn, så alle 4 æg blev udruget på trods af lidt forskel i alder på æggene. Men "lillebror" blev klækket i nat/morges og da havde hønemor altså besluttet at tage sig af de 3 "store". Så den lillebitte måtte løbe med så godt han kunne  :(  Da jeg kom hjem fra arbejde lå han kold, forladt og livløs i et hjørne.
Jeg tog ham ind og varmede ham i hænderne og efter nogen tid begyndte han at trække vejret.
Nu tænker jeg at holde ham inde i varmekasse i et par dage, så han lige finder sine ben at stå på - og så sætte ham tilbage til moderen og de tre søskende, under opsyn...
Kan man det?

mange hilsner fra kuvøse-moderen
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: Marianne (Fimpe) efter 14 Marts , 2012, 20:42
Ja det kan lade sig gøre oglyder som en rigtig hønemor  /o
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 14 Marts , 2012, 20:53
Måske er han allerede klar i morgen, du kan måske sætte ham under skrukken i morgen aften, for han vil helt sikkert være ked af at være alene og pippe helt vildt.
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: Lisjensen efter 14 Marts , 2012, 21:00
Jeg håber, at det går i morgen!!
Vi har også en ny skruk, som lige har lagt sig for 5 dage siden. Jeg har overvejet at liste lillebror ind under hende, men tænker så at hun måske går fra æggene - eller at hønmor ikke vil have ham, hvis han lugter af en anden høne..

Mange hilsner Lis
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 14 Marts , 2012, 22:54
Hvis du lægger kyllingen under den anden skruk, vil hun forlade æggene indenfor et par dage. Begge skrukker vil højst sandsynlig acceptere den.
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: ina..... efter 15 Marts , 2012, 10:26
Jeg ville liste den lille under hønen med kyllingerne, om aftenen i mørke.
Stik den ned mellem vinge og ryg,i din hule hånd, og slip den der, den skal nok finde en varm plads, og hun vil ikke reagere så meget bare du ikke stikker fingrende ned foran hende. Når den har ligget under mor en hel nat er der ikke noget problem, og hun kan ikke tælle, så den skal nok få lov at følge med, hvis bare den er frisk når du lægger den under hønen
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: Lisjensen efter 15 Marts , 2012, 14:06
En lille rapport om efternøleren:
Han pippede og kaldte helt vildt i morges, så jeg gik over til hønen med ham. Hun tog ham straks "ind i varmen", men da de senere skulle gå rundt i hønsehuset, kunne jeg godt se, at han virker meget yngre end de andre. (Jeg kom for sent på arbejde i morges  ;D)
Han render "bagefter" de andre tre - lidt vraltende -og tydeligt mindre  og han pipper  "vent på mig!", hele tiden. Det er lidt synd. Men jeg var lige hjemme og kigge i frokostpausen og da lå han da under sin mor...
Jeg kan ikke holde ud at være på job til kl. 18 i dag - vil ha' barselsorlov!!

mange hilsner og tak for jeres hjælp og interesse.

Lis
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: ina..... efter 15 Marts , 2012, 14:20
Hvis bare du tjekker han er i seng i aften, så er han friskere i morgen, han er jo ikke så meget bagud, og bare han spiser og drikker med de andre, så kommer han efter det.  /o hvis bare han ikke bliver glemt et sted og bliver kold.
Kan du måske holde dem inde et par dage, til han har tjek på det
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: Lisjensen efter 15 Marts , 2012, 19:17
- ja, det var så lige præcis det, der var sket, da jeg kom hjem:
mor lå oppe i redekassen med de 3 "store" og Lillebror lå kold på gulvet lige neden for redekassen og kunne ikke finde ud af at hoppe op til mor (7 cm over gulvet). Han var dog ikke gennemkold og blev uden problemer anbragt under mors varme vinge.Nu går natten sikkert godt, men-men: nu er jeg lidt nervøs for, at han måske alligevel er lidt "retarderet"? Jeg har helt dårlig samvittighed over at bekymre mig så meget om en enkelt kylling... I må undskylde, hvis det er for meget!
Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle aflive ham (han er så kær!!) , men på den anden side skal han jo heller ikke efterlades og dø af kulde..

Lidt trist hilsen :'(

Lis
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: kærlund efter 15 Marts , 2012, 19:28
Håber han kommer hurtigt efter det, den lille  :).
Dejligt at opleve når et menneske bekymrer sig om, selv et lille dyr. Det skal du bestemt ikke undskylde for.
Selvom vi evt. spiser dem senere hen, har de stadig krav på omsorg mens de er i live.
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: Lisjensen efter 15 Marts , 2012, 20:09
- jeg håber sådan, at han er frisk i morgen, så han bedre kan følge med!!
 Har heldigvis fri i morgen, så den fridag bliver tilbragt  i hønsehuset!
Hvis han nu er lidt "bagud",  ville I så aflive eller afhjælpe eller lade "naturen" gå sin gang? Og hvordan aflive sådan et lille kræ?

Lis
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: Helle K. efter 15 Marts , 2012, 20:18
- jeg håber sådan, at han er frisk i morgen, så han bedre kan følge med!!
 Har heldigvis fri i morgen, så den fridag bliver tilbragt  i hønsehuset!
Hvis han nu er lidt "bagud",  ville I så aflive eller afhjælpe eller lade "naturen" gå sin gang? Og hvordan aflive sådan et lille kræ?

Lis

Lad være med at tænke sådan Lis ;) ..han fejler garanteret ingenting...hverken fysisk eller psykisk :) ...han er bare rigtig lille og ny.
(men uhh..hvor jeg forstår dine bekymringer)

Nyd dagen i morgen sammen med ham, de andre og deres mor
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: Lisjensen efter 15 Marts , 2012, 20:36
- tak for det! :-[
Lis 
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: Helle K. efter 15 Marts , 2012, 20:45
- tak for det! :-[
Lis

Nej, nej...på med smilet :) ;D

Som du beskriver kylledrengen, så pipper han efter de andre...er opmærksom..prøver at følge med de store...og prøver også at komme i seng, når de andre skal. At han så ikke kan løbe så hurtigt eller selv hoppe op i sengen...pyt...det skal han nok hurtig komme efter. ....meeen uden din hjælp, så havde han ikke klaret livet som efternøler :)
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: Lisjensen efter 15 Marts , 2012, 20:54
 :D :D tak  ja, han ville vist have været død et par gange... Det er nok også derfor, at det er lidt sværere - at han har været tæt på, men alligevel har klaret den..

Hilsen Lis
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: ina..... efter 15 Marts , 2012, 22:59
Det vigtigste er jo at han får noget at spise og drikke sørg for at maden og vandet står tæt på, så de ikke skal så langt væk, så når han nok også at få noget, hvis han skal løbe efter de andre, og så først når hen til maden,når de andre går den anden vej, så får han ikke noget, derfor mad tæt på reden, og gerne flere steder.
Hvis reden er for høj så læg et eller andet man kan træde på, så det bliver nemmere, for det lille pus.
Du skal ikke være ked af at være bekymret, det har vi vist alle prøvet.  /o
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 16 Marts , 2012, 00:03
Det er især her de første døgn, der er stor forskel, når der er et par døgn mellem kyllingerne, om nogle dage kan du højst sandsynlig ikke se forskel på kyllingerne.
Jeg tror nok, at "Benjamin" skal klare det, og især når du er hjemme i morgen til at overvåge hønsegården /o
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: Lisjensen efter 16 Marts , 2012, 09:20
Lillebror har det godt! /o
Han har stadig brug for mere "hønemorvarme" end de andre, men hun virker også lidt mere tålmodig og villig til at sætte sig kun med ham.
De andre er stadig hurtigere og hopper uden problemer op alle vegne.
Jeg har sat en flamingo-kasse med et varmelegeme under (den til vandet om vinteren). Jeg håber at han evt finder ud af at ligge sig der ind, hvis han ikke kan følge med. Jeg har også lavet en lille "rampe" op til redekassen.
Alle 4 + mor guffer undulatfrø med stor fornøjelse og de er alle 5 enige om at gå en stor bue uden om det sunde kyllingestartfoder??
Nu håber jeg at denne intensiv-care periode snart er slut. I skal have 1000 tak for al jeres support, det har været rigtig dejligt. (Og rart med nogen, der  kan sætte sig ind i, hvordan det er. Mine kolleger siger, at jeg har "pip", især da jeg kørte hjem i frokostpausen i går, men det er jo heller ikke helt løgn  ;)

Mange glade pip fra Lis
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: vbruun efter 16 Marts , 2012, 09:28
Velkommen i klubben Lis  ;D
Skidt med andres mening.Det du gør virker jo.Du hygger dig og det samme gør vi andre når vi følger din historie.
Vh . én der også kan finde på at passe skuk med børn, lave rampe til de små endda selv om der er gæster...Så må de  vente på kaffen imens...eller lave den selv ..Hæ 
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: Helle K. efter 16 Marts , 2012, 09:36
Selvfølgelig har du "pip"..det er det, det hele drejer sig om.

Nu er du hjemme i dag og kan følge slagets gang - og de 24 timer ekstra betyder jo enormt meget for Lillebror.

Nyd den smukke forårsdag sammen med fjerene. Her i Nordsjælland er der allerede 12 grader i solen..og hønsene ligger og tager solbad.
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 16 Marts , 2012, 09:43
Han skal nok klare den, men jeg tror ikke, du skal regne med, han lægger sig alene i kassen. Flokinstinktet og trygheden hos "mor" er mange gange vigtigere for en lille kylling, endda vigtigere end mad. Så, som Ina skrev, er det her, der skal sættes ind, så du er sikker på at han får nok at spise og ikke bare løber og løber for at følge med de andre.
Titel: Sv: KYLLING!
Indlæg af: ina..... efter 16 Marts , 2012, 09:47
Pip er simpelhen den mest om sig gribende, og meget smittende sygdom.  /o
Det er samtidig den mest hyggelige og hurtigt expanderende hobby, der for de flestes vedkommende heldigvis ikke vælter økonomien, idet man kan være med på alle niveauer.

Så rigtig hjertelig velkommen til endnu en lidelsesfælle   *o