Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: joha0552 efter 08 Marts , 2012, 08:51

Titel: Luftfugtighed i rugemaskine
Indlæg af: joha0552 efter 08 Marts , 2012, 08:51
Jeg har en gammel fladruger som jeg har bygget om. Jeg har fået sat et dobbelt glas i lågen og monteret en blæser. Jeg har et billigt hygrometer i og efter maskinen har kørt i 3 døgn så viser hygrometeret kun mellem 10 og 20 %. Maskinen står ude i en stald. Er hygrometeret defekt (det stod på ca. 50 inden jeg startede maskinen. Skal jeg have lavet en ekstra udluftning (den lille runde metalplade der er forneden og foroven i maskinen er helt åben.) Jeg har 30 æg jeg gerne vil have i, men er lidt nervøs ved den lave fugtighed (har ellers fået at vide af flere at det er bedst at tørruge på denne årstid, men er det ikke lige tørt nok?)

mvh
Johan Ditlev
Titel: Sv: Luftfugtighed i rugemaskine
Indlæg af: Marianne Vedel efter 08 Marts , 2012, 10:12
Hvis det er et hår-hygrometer kan du kalibrere det.
Se her:
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=23608.msg216785#msg216785
Titel: Sv: Luftfugtighed i rugemaskine
Indlæg af: Rudy efter 08 Marts , 2012, 10:19
Det er sådan mht. åbning, lidt eller meget, af luftrosetten, at i takt med den åbnes mere så falder fugtighed og når den lukkes så stiger fugtighed. Så med 10-20% fugt skal du under ingen omstændigheder åbne endnu mere. Det er meget lidt fugt.
HVIS fugtighedsmåleren passer, så sæt vand ind i maskinen til du når den fugtigheds-% du ønsker.
NB: luftrosetten må aldrig lukkes helt.
Titel: Sv: Luftfugtighed i rugemaskine
Indlæg af: joha0552 efter 08 Marts , 2012, 18:55
nu har jeg haft hygrometeret ude og lagt det i en pose med fugt. Den røg hurtigt op på 90% så selvom det ikke skulle vare kalibreret 100% korrekt så kan man vel udlede at de 20% den viser i maskinen er for lidt. Jeg har haft vand i en lille bakke i bunden. Har nu sat en lille stump træ ned i vandet i håb om at den vil virke som en væge og på den måde hjælpe med at hæve fugtigheden. Synes bare det er lidt mærkeligt, da jeg tidligere har ruget med for høj fugtighed i maskinen. Kan en monteret blæser have stor indvirkning på fugtigheden. Den sidder bare og blæser luften rundt inde i maskinen.
Titel: Luftfugtighed i rugemaskine
Indlæg af: crj100 efter 08 Marts , 2012, 20:37
Hvad med at stikke en lille svamp i vandbakken? Det vil da suge vandet op og øge fugtigheden.
Titel: Sv: Luftfugtighed i rugemaskine
Indlæg af: Marianne Vedel efter 09 Marts , 2012, 07:14
En svamp eller en god stor klud, der er vredet op i varmt vand og ligger i rugemaskinen giver en masse dejlig fugt. Hvis de bare ligger i karret ændrer det ikke så meget, men hvis du lægger dem på risten med æggene, så sker der noget.
Titel: Sv: Luftfugtighed i rugemaskine
Indlæg af: joha0552 efter 09 Marts , 2012, 07:59
Jeg gav lige maskinen en gang med forstøver og så kom fugtigheden op på ca. 45% jeg vil bruge en svamp eller klud til at vedligeholde fugten. Temperaturen er heldigvis meget stabil, så det skal jeg i det mindste ikke bekymre mig om  ;D

mvh
Johan
Titel: Sv: Luftfugtighed i rugemaskine
Indlæg af: Danny Westh efter 09 Marts , 2012, 12:17
Inden du eksperimentere alt for meget med fugtige klude, svampe træstykker og hvad du ellers finder på så skal du tænke på at fugtigheden også stiger når du lægger æggene i. Hvis du lukker rosetterne ned på "halv" og lægger æggene i, så vil fugtiheden garanteret stige til 30-40%.

Danny