Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Peter Agger efter 17 Februar , 2012, 19:31
-
Jeg (eller rettere min kone, som gerne vil have små høns) fik nogle Sebright æg i sensommeren sidste år.
Der kom en del kyllinger, men en efter en, har den femte nu, som alle de andre, nærnest fra den ene dag til den anden, fået sådan en klumpfod som på billedet.
De kan simpelthen ikke rette tæerne ud, og skal selvfølgelig aflives/slagtes.
De 4 første var mens de gik ude i efteråret, så jeg tængte om det var den kolde jord. Men siden før jul har de gået inde i en frostfri stald, med en flamingoplade under løbegården, og alligevel var der et nyt offer nu.
Er der nogen der kan give forklaring på det? De slipper jo op for mig hvis det blir ved.
-
Jeg følger lige med her da jeg havde små kyllinger der også fik det.
-
Peter.
Jeg tør næsten ikke skrive det, men jeg tror det er Mareks. Nu viser billedet ikke hele dyret, men det ser altså ud på billedet, som også vingen 'hænger'.
:(
-
Så vidt jeg husker skal vingerne næsten hænge lodret ned på sebrigterne. Meget speciel lille race. ;)
-
Ja, men jeg tror desværre også at Erik kan have ret. De har jo også alderen nu og når det er så mange.... Øv. *t
-
Ok. Hvis det er tilfældet, skal man nok ikke lægge så meget i vingens position.
Så er der måske også andre muligheder for hvad dyret fejler. Men det ser ud til at have med muskler/nerver at gøre.
Peter skriver godt nok klumpfod, men for mig ser det mere ud som en 'krampefod', altså problemer med muskler/nerver.
Der må være andre der kan give en vurdering også? Hvad siger Sebright-folkene?
-
Det ser faktisk ud som om begge fødder er angrebet. Har aldrig selv haft noget der ligner, så jeg er ikke til meget hjælp. Det er da en utrolig trist historie med de fine små høns. Håber der er nogen der kan afklare problemet for dig.
-
Helt enig. Det er begge fødder det er galt med, selvom det ser værst ud på dens højre fod.
-
Ja det er rigtig trist. Nogle af æggene kommer oprindeligt fra mig - og jeg har ikke set noget lignende her. Men der er noget med, at sebright (og visse andre dværgracer) er særligt følsomme overfor Mareks. Selv om de skal have lav vingeføring, synes jeg nu også denne hænger lidt med vingen. Prøv at læse artiklen om hønselammelse her til venstre.
Jeg håber dine øvrige sebrights klarer den *k og jeg håber nogen byder ind med, hvordan man kommer videre efter et mareks-angreb - hvordan med de overlevende, vil de være raske smittebærere eller hvordan... ???
-
Jeg håber dine øvrige sebrights klarer den *k og jeg håber nogen byder ind med, hvordan man kommer videre efter et mareks-angreb - hvordan med de overlevende, vil de være raske smittebærere eller hvordan... ???
Raske smittebærere ville aldrig vise sygdomstegn, så dem der ikke udviser sygdomstegn vil enten være smittebærere eller immune. Jeg har aldrig hørt eller set nogen høns overleve mareks, men hvis de skulle kunne komme sig igen, og ikke vise sygdomstegn ville de højst sandsynlig have udviklet immunitet. Jeg synes dog det er bedre at få dem aflivet så hurtigt som muligt, for det ville kun være meget få der ville kunne nå til det punkt igennem lidelse, og de andre ville selvfølgelig dø af sygdommen. :(
Vaccine mod mareks forhindre kun dødsfald til mareks, så dyr der har mareks dør ikke men vil være smittebærere, godt nok vil de dyr ikke smitte så kraftigt som almindelige smittebærere, men jeg synes at det er bedre at man kan se hvilke dyr der har mareks og få dem aflivet. Man kan avle mere resistente dyr ved at bruge så gamle avlsdyr som muligt, dog vil befrugtnings % være lavere men man får mere modstandsdygtige dyr, det var sådan de gjorde før man havde vacciner og den slags. /o
-
Mango, du er faktisk nok inde på et interessant emne, der burde have sin egen tråd. Det kan være et problem at vi, i søgen efter stadigt mere perfekte (udseende-mæssigt) dyr, konsekvent avler på helt unge individer. Derved sætter vi vores viden om deres livskraft og livslængde overstyr. Genetisk er det nok værre end at avle på dyr med et - måske - miljørelateret handikap, som f.eks. spagatkyllinger, der altid opstår ved maskinrugning og mig bekendt aldrig er set ved normal rugning....
Vi har haft Mareks hos Maraner med ikke hos de Araucana, de gik sammen med. Vi har en overgang vaccineret men har nu valgt vaccinen fra. De SKAL kunne klare sig uden - og vi udstiller ikke.
Håber det bedste for de søde Seramaer men tvivler på at det går godt :(.
-
Øv Peter, det lyder ikke opløftende :-\
Jeg fandt denne gamle tråd, hvor Julie fik mareks hos sine rheinlændere. Hendes startede også med klumpfod /d
Måske kan du få lidt ud af at læse den...
Jeg *k for de resterende!
-
Tak for alle svarene. Hvis der så kommer et tilfælde igen, kan den så undersøges for mareks?
Og, - den afbilledet hane blev jo slagtet umidelbar efter fotograferingen og vi havde faktisk tænkt os at prøve at tilberede den som en lille vagtel, men det ved jeg så ikke lige om det så er godt.
-
Altså, Peter Agger.... Her går vi andre og er bekymrede for dine småfugle - og du tænker bare på at spise dem :o.
Jeg tror ikke at jeg selv ville men tvivler dog på at du kan smittes med Mareks ;)
-
Mango, du er faktisk nok inde på et interessant emne, der burde have sin egen tråd. Det kan være et problem at vi, i søgen efter stadigt mere perfekte (udseende-mæssigt) dyr, konsekvent avler på helt unge individer. Derved sætter vi vores viden om deres livskraft og livslængde overstyr. Genetisk er det nok værre end at avle på dyr med et - måske - miljørelateret handikap, som f.eks. spagatkyllinger, der altid opstår ved maskinrugning og mig bekendt aldrig er set ved normal rugning....
Vi har haft Mareks hos Maraner med ikke hos de Araucana, de gik sammen med. Vi har en overgang vaccineret men har nu valgt vaccinen fra. De SKAL kunne klare sig uden - og vi udstiller ikke.
Håber det bedste for de søde Seramaer men tvivler på at det går godt :(.
/o Jeg har aldrig vaccinerede mine dyr og har heller aldrig tænkt mig at gøre det. Jeg synes også at de skal kunne klare sig uden ellers er de ikke hver at avle på, og synes det er bedst at bruge dyr som opbygger naturlige immunitet mod diverse sygdomme. /o
Tak for alle svarene. Hvis der så kommer et tilfælde igen, kan den så undersøges for mareks?
Og, - den afbilledet hane blev jo slagtet umidelbar efter fotograferingen og vi havde faktisk tænkt os at prøve at tilberede den som en lille vagtel, men det ved jeg så ikke lige om det så er godt.
Mareks kan ikke smitte pattedyr så i kan da sagtes spise den. ;)
En anden måde at slippe af med mareks på, er hvis man er rigtig hårdt ramt og man ikke vil miste sit avlsmatriale, kan man samle æg fra de dyr man gerne vil avle vider med, aflive alle dyrene, gøre ordenlig rent i hønsehuset, udskifte ALT redemateriale og den slags (sørge for at sygdommen ikke har kunne gemme sig i noget som helst), ruge æggene ud i maskine eller hos en ny høne som ikke har mareks, da mareks ikke smitter vertikalt vil kyllingerne ikke kunne få sygdommen fra deres forældrene, men ville godt kunne blive smittede hvis de gik sammen med dem. /o
-
Man kan kun undersøge for de forskellige meraks typer, hvis de viser sygdomstegn som blindhed eller lammelse, hvor man kun finde ud af om man har smittebærerne med blodprøve.
Billedet viser den type som gør hønsene blinde, sund til venstre og syg til højre.
-
Altså, Peter Agger.... Her går vi andre og er bekymrede for dine småfugle - og du tænker bare på at spise dem :o.
Jeg tror ikke at jeg selv ville men tvivler dog på at du kan smittes med Mareks ;)
Jeg kunne nu ikke drømme om at spise syge eller selvdøde dyr, men denne betragtede som en med en skavank jeg måtte aflive den for.
Man kan kun undersøge for de forskellige meraks typer, hvis de viser sygdomstegn som blindhed eller lammelse, hvor man kun finde ud af om man har smittebærerne med blodprøve.
Ja det er jo lidt volsomt at skal tage blodprøve af samtlige dyr.
Til gengæld er planen at bygge helt nyt kombineret hønsehus og drivhus på bar jord ca. 100 meter fra det gamle. Så jeg vil så nok gøre brug af dine gode forslag under alle omstændigheder.
-
Jeg kunne nu ikke drømme om at spise syge eller selvdøde dyr, men denne betragtede som en med en skavank jeg måtte aflive den for.
Ja det er jo lidt volsomt at skal tage blodprøve af samtlige dyr.
Til gengæld er planen at bygge helt nyt kombineret hønsehus og drivhus på bar jord ca. 100 meter fra det gamle. Så jeg vil så nok gøre brug af dine gode forslag under alle omstændigheder.
/o
Mine hønsehuse er også på bar jord, synes det er meget nemmere at ordne, og holde utøj og sygdomme væk. ;) /o
-
Raske smittebærere ville aldrig vise sygdomstegn, så dem der ikke udviser sygdomstegn vil enten være smittebærere eller immune. Jeg har aldrig hørt eller set nogen høns overleve mareks, men hvis de skulle kunne komme sig igen, og ikke vise sygdomstegn ville de højst sandsyndelig have udviklet immunitet.
Det er vigtigt at 'holde tungen lige i munden'. Derfor tillader jeg mig en lille omskrivning af ovenståemde.
Raske smittebærere ville aldrig vise sygdomstegn, så dem der ikke udviser sygdomstegn (i en flok med tilfælde af Mareks) vil være immune smittebærere.
Jeg har aldrig hørt eller set nogen høns der har udviklet symptomer på Mareks overleve. (De immune i flokken må trods alt formodes at have overlevet.)
-
Raske smittebærere ville aldrig vise sygdomstegn, så dem der ikke udviser sygdomstegn vil enten være smittebærere eller immune.
De høns som ikke udviser sygdomstegn kan være immune eller smittebærere. De immune vil ikke kunne få den type Mareks som de andre høns har fået, og den vil ikke blive optaget i deres system, så de vil ikke kunne smitte andre med den type som de er immune imod. Hvor smittebærerne har fået Mareks men ikke bliver syg af den, men de vil smitte de andre som ikke er immune for lige den type Mareks som de har.
Jeg har aldrig hørt eller set nogen høns overleve mareks, men hvis de skulle kunne komme sig igen, og ikke vise sygdomstegn ville de højst sandsynlig have udviklet immunitet.
Det jeg mener her er hvis at dyrene har været syge og udvist sygdomstegn, og de har overlevet (har aldrig set eller hørt om nogen der har overlevet) vil de have udviklet immunitet imod lige den type Mareks som de har været smittede af, og vil være immune imod den resten af deres liv.
Det er lidt som forkølelse eller influenza, hvis du har været smittede og har overkommet sygdommen, vil du have udviklet immunitet for den type du er blevet smittet af. Hvis ens immunforsvar er stærkt nok bliver man ikke syg (man går måske og smånyser eller småhoster et par dage), men man udvikler immunitet under processen af at blive smittede.
-
Øv Peter, det lyder ikke opløftende :-\
Jeg fandt denne gamle tråd, hvor Julie fik mareks hos sine rheinlændere. Hendes startede også med klumpfod /d
Måske kan du få lidt ud af at læse den...
Jeg *k for de resterende!
Jeg fandt tråden, du glemte jo linket. http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=10618.msg101452#msg101452
Det er interresant læsning hvor også Gunni er på banen med sine erfaringer
-
Nu har jeg haft et par dage at gå og funderer over dette her. Det kom lidt bag på mig, men jeg er sikker på i har ret.
Jeg har nu læst både Julies tråd, og artiklen om hønselammelse her på forum, og jeg er ikke i tvivl.
Efterfølgende har jeg jo nok båret mig dumt ad. Jeg havde jo næsten alle mine høns med fra Gavnø, da mine efterfølgere kun arbejder de 37 timer, og mellem mandag morgen kl. 7 og fredag middag kl. 12. så der kunne jeg ikke efterlade dyr.
Her går alle i en stor hønsegård, men med hver deres hus, også de små "sebritter" . som jeg så skrev fik nogle af dem problemer med benene, og jeg satte dem indenfor.
to styk blev så skruk her for en månedstid siden, og da jeg ruger La-bresser ud i stor stil for tiden, syntes jeg da lige så godt de kunne passe nogle af dem.
Så, pu-ha, nu har jeg vel mareks overalt.
På billedet har de to sebritter 18 kyllinger, og lige ved siden af er der 34 kyllinger som de skulle sammenføres med.
Skal jeg starte på en frisk når jeg får nyt hønsehus??
-
Øv hvor er det trist peter. Ærgerligt... *t
Hvis jeg var dig ville jeg imorgen ringe og tale med en klog dr. Dyr ud i høns.
Hvordan er det nu.... En Bjarne et eller andet dyrlæge. Andre må på banen med et link.
Mon ikke at du kan nå at få vacc. Alle de små. Det vil da unægteligt være ærgerligt hvis de skal gå til.
Jeg håber på det bedste for dig og dine fynske ;) kyllinger *k *l
-
Om du skal starte forfra eller ej skal jeg ikke gøre mig klog på men hvis du spørger mig så er kalkben, lus og mareks noget der rammer alle hønsegårde på et eller andet tidspunkt. Jeg mener at Jørn engang skrev at der var mareks virus/kim i 95% af alle hønsegårde (eller der omkring). Nogen racer er bare mere modtagelige for det end andre.
Da jeg havde silkehøns for ca. 5 år siden havde jeg også 2 tilfælde af mareks (indenfor kort tid). Jeg har ikke set noget til det siden.
Som sagt så har Jørn før omtalt denne sygdom og det virker som om at han har rigtig godt styr på netop dette. Enten kan du søge i gamle tråde eller skrive til ham, om et godt råd.
Og hvis jeres kommunikation kommer til at forgå i pb'er så skriv gerne her hvad de "gode råd" indebærer.
Danny
-
Øv hvor er det trist peter. Ærgerligt... *t
Hvis jeg var dig ville jeg imorgen ringe og tale med en klog dr. Dyr ud i høns.
Hvordan er det nu.... En Bjarne et eller andet dyrlæge. Andre må på banen med et link.
Mon ikke at du kan nå at få vacc. Alle de små. Det vil da unægteligt være ærgerligt hvis de skal gå til.
Jeg håber på det bedste for dig og dine fynske ;) kyllinger *k *l
Tak Lene
Det med at vaccinere vil jeg helst undgå. Jeg ved det kan koste dødsfald, men lad os nu se. De høns som er smittebærer uden sygdomstegn kan stadig bruges, både til slagtning, og lægning af rugeæg (mareksfri vel og mærket)
-
Hvis du ikke vaccinerer så ville jeg ikke være bekymret, da du højst sandsynlig har en god portion immune dyr + nogle få smittebærere (måske 1 ud af 10-20 stykker). Alle mine høns har gået sammen, til jeg for nyligt flyttede nogle til en anden gård.
Jeg har haft en enkelt høne der fik den type der gør dem blinde, hun blev aflivet og der er ikke andre der har vist nogen former for sygdom, så lad hellere vær med at vaccinere, afliv de dyr der bliver syge og lad dyrene udvikle naturlig immunitet. /o
-
@Andreas
Du lyder så overbevisende, men jeg må nok alligevel korrigere dig lidt. Immune dyr kan godt være smittebærere (hvilket du så indirekte også selv antyder i den rettelse du lavede tidligere i dag til dit indlæg fra 18 feb kl 10:00).
Jeg vil ikke påstå at alt hvad der står på Wiki er lov, men det er dog checket af ganske mange. Og her kan man om Marek's bl.a. læse følgende:
''Birds infected with GaHV-2 can be carriers and shedders of the virus for life.''
GaHV-2 er betegnelsen for Mareks. Medmindre det var hensigten at 'for life' skulle relatere til de få dage en syg kylling med Mareks har tilbage at leve i, så må vi konkludere at det refererer til resten af livet for en kylling/h*ne der ikke bliver syg af Mareks. Altså med andre ord, en h*ne der er immun.
For god ordens skyld linker jeg lige til Wiki:
http://en.wikipedia.org/wiki/Marek's_disease (http://en.wikipedia.org/wiki/Marek's_disease)
@Peter
Jeg har prøvet dette af to omgange. Begge gange med silker. Jeg aflivede dyrene efterhånden som de viste tegn på sygdom, og de dyr der klarede sig igennem har efterfølgende været sunde og raske.
Men det er altid trist at se en stor del af ens unge dyr gå til.
-
Tak Lene
Det med at vaccinere vil jeg helst undgå. Jeg ved det kan koste dødsfald, men lad os nu se. De høns som er smittebærer uden sygdomstegn kan stadig bruges, både til slagtning, og lægning af rugeæg (mareksfri vel og mærket)
@ Peter Agger.
Hej Peter.
Jeg er godt nok ked af at skulle give mit bud, på din situation i dit hønse hold, men må desværre nok konstatere, at du har et Mareks udbrud kørende i din besætning.
Mareks er ikke anmelde pligtig, men er desværre alligevel, en alvorlig sygdom at skulle slås med, da al behandling er nytte løst, når først sygdommen er brudt ud.
Da Mareks virus forputter sig i fjerkræ støv, og dermed kan ligge ladet i sprækker samt mellem rum, kan den stort set være til stede i en hver fjerkræ besætning.
Dødeligheden er i værste fald over 90 % , med en inkubations periode på ca. seks uger, imellem hvert udbrud.
Vaccination imod Mareks virus er mulig, hvis den gennemføres indenfor første levedøgn, samt at dyrene holdes isoleret, og at de revaccineres igen på syvende dagen, vaccinen er dog ikke 100 % bæredygtig, men er dog over 90 %.
NB: Vaccinerede kyllinger må ikke sættes til skruk høns, kyllinger ruget på skruk høns må heller ikke vaccineres.
NB: Mareks virus er et særdeles hæftigt herpes virus, som er indelt i flere typer, men som desværre alle føre til det samme kedelige ende resultat.
NB: Evt. overlevende haner vil ofte være golde, hvilket formentligt også vil gælde for høner.
NB: Jeg har andetsteds her på forum, beskrevet listen over de fjerkræracer, som er særligt disponeret for Mareks, hvor desværre Sebrieght også optræder.
Hvad kan du nu gøre i dit tilfælde ???
" Ja " du kan faktisk kun vente, og aflive de dyr som har sygdommen i udbrud, samtidigt skal du huske at skrive datoer ned imellem udbrudene, så du har fuldt styr på indkubations perioderne imellem udbrudene.
Du kan også vælge at aflive hele flokken, og rengøre effektivt i dit inficerede stald område, og så starte helt forfra igen, med en gennem vaccineret besætning, af friske kyllinger eller ungdyr ???
Håber du kan bruge noget af denne udredning Peter.
Hilsen fra Jørn.
-
Jeg har 2 Lutter, hvoraf den ene har en fod der "vender forkert" som den på billedet. Den anden har en enkelt tå, der vender bagud. De er 2 år gamle, og mine bedste og mest stabile æggelæggere. Ud over deres handicap er de friske og helt normale. Æggene bruges kun i køkkenet :)
-
Lone , det er sikkert med"født" . Det får kyllinger bla. p.g.a. forkert temp.
-
Jeg fandt tråden, du glemte jo linket. http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=10618.msg101452#msg101452
Det er interresant læsning hvor også Gunni er på banen med sine erfaringer
Sikke pinligt ::) Men godt du selv fandt den /o
Jeg håber snart du har set enden på dine tilfælde!
-
@Andreas
Du lyder så overbevisende, men jeg må nok alligevel korrigere dig lidt. Immune dyr kan godt være smittebærere (hvilket du så indirekte også selv antyder i den rettelse du lavede tidligere i dag til dit indlæg fra 18 feb kl 10:00).
Jeg har kun rettet et ord der var skrevet forkert (sandsyndelig til sandsynlig), det er stadig i Citat fra: Mango2705 på 18 Februar , 2012, 10:00 http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=23334.msg214371#msg214371. ;)
Jeg vil ikke påstå at alt hvad der står på Wiki er lov, men det er dog checket af ganske mange. Og her kan man om Marek's bl.a. læse følgende:
''Birds infected with GaHV-2 can be carriers and shedders of the virus for life.''
GaHV-2 er betegnelsen for Mareks. Medmindre det var hensigten at 'for life' skulle relatere til de få dage en syg kylling med Mareks har tilbage at leve i, så må vi konkludere at det refererer til resten af livet for en kylling/h*ne der ikke bliver syg af Mareks. Altså med andre ord, en h*ne der er immun.
For god ordens skyld linker jeg lige til Wiki:
http://en.wikipedia.org/wiki/Marek's_disease (http://en.wikipedia.org/wiki/Marek's_disease)
''Birds infected with GaHV-2 can be carriers and shedders of the virus for life.''
Ja de kan være bærerer af sygdommen men de er ikke immune. Immune dyr kan ikke smitte nogen da de ikke har sygdommen som de er immune imod (de kan have fået deres immunitet fra deres forældre, eller haft den og er blevet immune dvs. at de ikke har den mere). Både immune og smittebærere vil leve upåvirket af sygdommen, immune fordi de ikke har sygdommen og smittebærere fordi de kun bærer på sygdommen. /o
@Peter
Jeg har prøvet dette af to omgange. Begge gange med silker. Jeg aflivede dyrene efterhånden som de viste tegn på sygdom, og de dyr der klarede sig igennem har efterfølgende været sunde og raske.
Men det er altid trist at se en stor del af ens unge dyr gå til.
/o
-
@ Andreas
Nu er vi nok over i det der på godt dansk kaldes 'flueknepperi' eller på engelsk 'splitting hairs'.
Jeg vil citere en ung, ihærdig debattør her fra Forum:
Det er lidt som forkølelse eller influenza, hvis du har været smittet og har overkommet sygdommen, vil du have udviklet immunitet for den type du er blevet smittet af. Hvis ens immunforsvar er stærkt nok bliver man ikke syg (man går måske og smånyser eller småhoster et par dage), men man udvikler immunitet under processen af at blive smittet.
Og, du kan bide dig selv i næsen på, at om du er nok så immun, så smitter du dine kollegaer, venner, familie, som du går og 'smånyser eller småhoster (på) et par dage'.
Så indtil andet er bevist vil jeg holde fast i at immune dyr (og det er her ikke dig jeg refererer til, bare så vi undgår misforståelser :D) kan videreformidle (smitte med) sygdommen.
Og for lige at slå det fast - ''Birds infected with GaHV-2 can be carriers and shedders of the virus for life.'' - der refereres her til immune dyr, da de ellers var døde dyr.