Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Brahma => Emne startet af: lonesj efter 20 Januar , 2012, 16:30

Titel: Hvornår er Brahma kønsmodne
Indlæg af: lonesj efter 20 Januar , 2012, 16:30
Hvornår begynder en Brahma hane at parre hønerne, og hvornår begynder hønerne at lægge æg?
Titel: Sv: Hvornår er Brahma kønsmodne
Indlæg af: kristiank efter 20 Januar , 2012, 23:35
ca 6-7 måneder tror jeg det tog hos mig
Titel: Sv: Hvornår er Brahma kønsmodne
Indlæg af: thorleif efter 20 Januar , 2012, 23:44
Det betyder ogsaa meget hvilken tid af aaret de er foedt, om de har haft kunstigt lys i vintermaanedene, og andre faktorer som streng/mild vinter. Og selvfoelgeligt, fodret har meget at sige.
Titel: Sv: Hvornår er Brahma kønsmodne
Indlæg af: pilegaarden efter 20 Januar , 2012, 23:52
De 6-7 mdr passer også meget godt her. Jeg mener jeg fik et hold kyllinger i april og i slutningen af november måtte jeg slagte de 2 største af hanekyllingerne, da det gik for hårdt ud over hønsene. 2 mere blev slagtet i December og en er slagtet efter jul. Den sidste, som heller ikke skal gemmes, ryger snart samme vej.
Titel: Sv: Hvornår er Brahma kønsmodne
Indlæg af: lonesj efter 21 Januar , 2012, 21:27
Tak, så kan det ikke vare længe  :) De er fra sidst i juni 2011 og har haft kunstigt lys hele vinteren. De får hel hvede, piller, rester fra køkkenet og hvad de selv kan finde i haven.
Titel: Sv: Hvornår er Brahma kønsmodne
Indlæg af: pilegaarden efter 21 Januar , 2012, 21:33
@Lone

De mest fremmelige haner er nok ved at være klar.
Jeg tror ikke foderet holder dem (hanerne) tilbage. MEN, du skulle nok overveje at se på din foder blanding hvis du vil have æg!!

Nu skriver du ikke noget om forholdet mellem hvede og piller. Kan du afsløre det?

Så vil jeg, og andre, kommentere på det med æg.
Titel: Sv: Hvornår er Brahma kønsmodne
Indlæg af: lonesj efter 22 Januar , 2012, 10:59
Hanen har lige i dag hygget sig med en af de gamle damer  :o
Mht. foder får de ca. 1 kg hvede og fri adgang til piller. Der er 1 hane og 6 høns. Derudover går de løs i haven hver dag.
Titel: Sv: Hvornår er Brahma kønsmodne
Indlæg af: Lene Lestat efter 06 Marts , 2012, 12:57
1 kg. hvede om dagen ? Det er da ret meget. ?

En stor høne skal have ca. 140-150 gram foder om dagen, så til 7 høns bliver det ca. 1  kg.

Så bliver der nok ikke spist mange hønsepiller.

Dine Brahma burde både lægge æg nu og hanen skal kunne befrugte nu også.
Titel: Sv: Hvornår er Brahma kønsmodne
Indlæg af: lonesj efter 06 Marts , 2012, 23:28
Jamen så passer ca. 1 kg vel også, når jeg har 7 høns af stor race. Hanen er nu særdeles aktiv og hønerne har leveret de første æg  :)
Titel: Sv: Hvornår er Brahma kønsmodne
Indlæg af: pilegaarden efter 06 Marts , 2012, 23:49
Jeg tror ikke du læste (grundigt nok) hvad Lene skrev.

Ét kilo foder om dagen passer fint, MEN - det skal jo ikke være ét kilo hvede om dagen.

I langt de fleste hønsehold hvor der fodres som du gør, æder de sig mætte i hveden og rører stort set ikke pillerne. Det går sikker fint i starten, men hveden sætter sig som fedt, med deraf følgende bivirkninger, som foreksempel manglende æglægning.

Hvis jeg var dig ville jeg reducere hvedemængden til 3-400 g, og lade dem æde piller for resten.

Synes du at pillerne er for dyre kan du jo vælge at blande andre kornsorter sammen med hveden, som feks byg og havre (sidstnævnte skal helst være valset). Så kan du give op til 7-800 g korn om dagen (heraf lige mængder hvede, byg og havre), fortsat med fri adgang til piller.
Titel: Sv: Hvornår er Brahma kønsmodne
Indlæg af: Lene Lestat efter 07 Marts , 2012, 07:23
Mine høns spiser nu gerne hel havre.

Ja, jeg mener at et kg. hvede om dagen er meget. Hvor meget af pillerne spiser de så ? Og er piller tilskuds eller fuldfoder ?

Jeg blander foder hver morgen og giver dem 150 gram pr. dyr, mere får de ikke. Jeg har ikke foder stående ad libitum.
Dette virker hos mig og mine racer høns.

Men kan jo selvføgelig gøre helt som man selv vil.
Titel: Sv: Hvornår er Brahma kønsmodne
Indlæg af: lonesj efter 07 Marts , 2012, 09:18
Sorry - søvnen var vist ved at sløre blikket :) Mine høns er enten for forkælede eller kræsne, for jeg har prøvet at blande med byg, og det ville de ikke spise - de pillede fint hveden fra, og lod resten ligge! Jeg vil prøve at skære lidt i mængden af hvede, så de spiser lidt flere piller (fuldfoder). De 3 voksne høner leverer fint 2-3 æg dagligt og ingen er fede. De går også løse i haven hver eftermiddag, hvor de jo går og finder lidt lækkerier. Som sagt er kyllingerne fra juni så småt i gang - specielt den sorte Orpington er produktiv - de 2 Brahma har også leveret et par stykker hver, så mon ikke de lige så stille kommer i gang. Prisen på foder er ligegyldig - jeg bliver heldigvis ikke ruineret af at fodre på 7 høns :) Jeg vil bare gerne gøre det så godt for dem som muligt  :)
Titel: Sv: Hvornår er Brahma kønsmodne
Indlæg af: MartinGreen efter 07 Marts , 2012, 15:15
Lad maden ligge, så skal de nok spise det, hvis de bliver sultne...
Titel: Sv: Hvornår er Brahma kønsmodne
Indlæg af: oto efter 07 Marts , 2012, 16:56
Brama er en stor race. Jeg kender ikke foderbehovet til en stor Brama-høne i fuld æglægning; men et gæt på 170-180 gram daglig er næppe helt forkert, så svarer det til 130-140 gram pr. dag for høns, der ikke lægger æg.

Hvis vi antager, at hønsene kan finde 20 % af foderet rundt omkring, skal der tilføres 135-145 gram foder pr. dyr daglig.

Det er nødvendigt at kende proteinindholdet i de anvendte hønsepiller, ligger proteinindholdet på ca. 19 %, skal der gives ca. 105 gram hønsepiller og 35 gram korn daglig. Til 8 dyr bliver det 840 gram æglægningsfoder og 280 gram korn daglig.

Er proteinindholdet ca. 24 % i æglægningsfoderet, skal der gives 70 gram hønsepiller og 70 gram korn pr. dyr pr. dag i alt for 8 dyr bliver det 560 gram piller og 560 gram korn pr. dag. Lidt mere eller mindre i forhold til om hønsene æder op.
Titel: Sv: Hvornår er Brahma kønsmodne
Indlæg af: pilegaarden efter 08 Marts , 2012, 22:48
Mine høns er enten for forkælede eller kræsne, for jeg har prøvet at blande med byg, og det ville de ikke spise - de pillede fint hveden fra, og lod resten ligge!

Høns er nok kun kræsne hvis de har foder i overflod. Prøv at reducere mængden af hvede og giv lidt større andel byg i stedet.

De 3 voksne høner leverer fint 2-3 æg dagligt og ingen er fede.

Måske, måske ikke, manglede du et 'endnu' i ovennævnte udtalelse. Måske er de kun nået 80 pct af det stadie hvor de er for fede til at lægge et fornuftigt antal æg. Om 2-3 måneder når de måske tæt på 100 pct. Så under alle omstændigheder vil det ikke skade dem at lære at spise andre, mindre fedende, kornsorter også.
Titel: Sv: Hvornår er Brahma kønsmodne
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 22 Juni , 2012, 10:11
Ja, de er meget selektive...
Jeg har nok været lidt rundhåndet med blandingskornet den sidste tid, hvilket resulterer i at der ikke bliver spist piller.
Til gengæld er hønsene ikke blevet fede, hvilket dog er rigtig dejligt, og de lægger ok med æg. (Når de ikke lige skrukker)
Jeg vil tro at der er en lægning på omkring 60 - 70%
Titel: Sv: Hvornår er Brahma kønsmodne
Indlæg af: kristiank efter 22 Juni , 2012, 10:16
Citér
Jeg vil tro at der er en lægning på omkring 60 - 70%

hvordan skal det forstås lægger de ikk hele æg :P