Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Ankerine efter 17 Januar , 2012, 10:07

Titel: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Ankerine efter 17 Januar , 2012, 10:07
Til morgen, da jeg var ude og lukke den ene gruppe høns ud, stod jeg lidt og nød tanken om fridag, det milde vejr og det nu udtørrede "plutte" (ja, det hedder det altså her på Lolland-Falster). Hanen, Elvio, førte hønerne hen til en bunke bark fra gårsdagens brændeflækning og de begyndte at finde hvide, fede larver af en slags, som de spiste med små begejstrede hvin. Pludselig ser jeg at Elvio betragter mig med hovedet på skrå. Han marcherer så hen under syrenen, skraber lidt i jorden og trækker en stor regnorm op. Damerne ER beskæftiget med at spise hvide larver - så Elvio kommer hen til mig og tilbyder mig klukkende og med hovedet på skrå - regnormen. Nu er gode råd dyre: hvad er han ude på? Er det dominans eller omsorg fra en dårligt begavet hane, der tror at jeg vil blive glad for en regnorm? Nå, Elvio plejer at være blidheden selv bortset fra når hunden snuser hans koner bagi ::), så da han fortsætter sin insisteren, ender jeg med at bukke mig ned og tage regnormen som han har lagt på jorden for at kunne klukke endnu højere. Ormen forsøger desperat at undslippe. Elvio klukker tilfreds og går tilbage til konerne. Jeg lægger den maniske regnorm i en bunke blade og den gør sig lynhurtigt usynlig....
Og så sidder jeg nu over det tredje krus morgenkaffe og funderer over, hvem der er kvikkest. Jeg ELSKER omsorgsfulde haner (er selv gift med en og det er dejligt ;)), Elvio er udvalgt som typeforbedring til de guldhalsede men er bestemt ikke køn i farven og skulle have været slagtet når han havde præsteret nogle kyllinger. SKULLE HAVE VÆRET? Tjah, for et par uger siden gav han kattene godbidder da hans høneflok var blevet mindre grundet frasalg.... Så enten er han bare ikke så kvik - eller også er det mig, der ikke er det. Tror faktisk at han har købt et længere liv grundet den regnorm ::). Puha, det er måske godt at man ikke har så god tid hver dag :D.
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 17 Januar , 2012, 10:37
Dejlig hane du har der *p
Jeg tror da, han er rigtig klog, han ved, hvem der tager bestemmelserne /o
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Enevoldsen efter 17 Januar , 2012, 10:37
 :) Sikke da en vidunderlig historie.

Jeg tror nu at Elvio er en meget klog hane.  /o

 Så ham ville jeg da bestemt beholde.  <O

 *o *o *o
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Ana Hansen efter 17 Januar , 2012, 10:40
Det er da en sjov hane! Vores hane spiser, sover, hakker på den anden hane, Lille John, og så går den store Røde John ind i hønsehuset når det bliver mørkt, og starter det hele forfra. DIN hane derimod, er meget mere spændende at høre om :). Han lyder også som en hane, der har sans for alle damer, og også meget kærlig synes jeg ;). Men hvis han er en så sjov og kærlig hane overfor sine damer, synes jeg, at du skulle vente med at slagte ham, men det kommer jo også an på nogle andre ting??... ???
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Helle K. efter 17 Januar , 2012, 10:41
Næææhh...det er længe siden, jeg har læst så skøn en historie *p

Hvis du ikke kan forstå Kirsten..at Elvio er hønsedanmarks mest fantastiske hane, så er DU dum ;)...slet, slet ingen tvivl om det.

Fodrer de vintersultne katte, fede hvide larver til sine damer og stor og for årsiden sjælden regnorm til sin elskede madmor...det er da kærlighed og omsorg.

Må Elvio leve lykkeligt i mange, mange år *y <. <.
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Ankerine efter 17 Januar , 2012, 10:51
Uh, hvor er I partiske /f.
Jeg er slet ikke færdig med mine overvejelser men én ting er helt sikker: Elvio har en væmmelig bismag af kæledyr nu.
Det er jo rigtigt at der er andre hensyn. Vi HAR kun plads til to stammer og Elvio er helt forkert i farven. Til gengæld må jeg jo sige at temperament og "pudsighed" også tæller med her på matriklen. Vi har dem jo kun for sjov. Nå, foreløbigt er der noget tid til at overveje situationen (ja, han HAR jo altså gjort indtryk ::)) og den endelige beslutning bliver først taget når vi kan se om der kommer kyllinger med Elvios type og Ernesto (Elvios far)'s farve. Begge er opkaldt efter latinamerikanske sangere i vennekredsen :D.
Næste overvejelse går så på, hvis alle Elvios hanekyllinger OGSÅ charmer sig ind og er umulige at slagte. Hvad så? Oprette et internat for charme-haner?
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Helle K. efter 17 Januar , 2012, 10:56
Hæ, hæ, hæ ...det er tydeligt at høre, at Elvio er ved at få fat i den lange ende. Jeg glæder mig til at høre, hvad hans næste charmetræk bliver :D
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: kristiank efter 17 Januar , 2012, 11:06
han kømper jo for sit liv, bare på en lidt udspekuleret måde /o /o ELVIO /o
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Lone Knap efter 17 Januar , 2012, 11:23
Jeg er vild med Elvio.  /o Nogle gange skal vi tage andre beslutninger end de helt fornuftige. Selv har jeg en dværg på over 5 år. Jeg fik hende i sin tid for at være sikker på at have en skruk, og det er hun SUPER god til. Men det er maranerne jo også, har det vist sig. Mini har ikke lagt et æg i flere måneder, og lige nu kommer hun kun ud, når vi bærer hende ud til flokken. Så nyder hun det ½ time og går ind igen. Hun er IKKE syg. Til gengæld er hun enormt kærlig og vil snakke og kæle hele tiden. Der er ingen fornuft i at beholde hende, men hun får altså lov at dø af alderdom. Gid Elvio får samme skæbne.
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Helle K. efter 17 Januar , 2012, 11:38
@Ankerine...jeg kom lige til at tænke på: var det Elvio, som for længe, længe siden fuldstændig pillede selvtilliden af en stakkels hvid køkkenskål?
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Ankerine efter 17 Januar , 2012, 11:43
He he, næh, det var Elvios storebror - og Elvio var én af kyllingerne. Så det ligger til familien medmindre det er den tidlige prægning, der gør det. Storebror blev spist :(.
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: karina dj efter 17 Januar , 2012, 11:57
Det var en supersød historie Kirsten... send du bare ham til Bornholm, her går vi ikke så højt op i farver  :D
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: ina..... efter 17 Januar , 2012, 12:03
Jamen Kirsten, han kan da flytte hjem til Djavlsen, hvor hanen jo er en værre bisse.
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Ankerine efter 17 Januar , 2012, 12:42
Jeg har faktisk selv overvejet Djavlsen.... Problemet er at vi jo SKAL bruge Elvio lige nu. Han er en flot fyr med forkert farve. Så det er først sent på sæsonen at Elvio måske skal finde et andet hjem. Eller også kan han måske blive kyllingepasser i hønsenes "sommerhus" ligeom sin storebror. Bornholm er jo også en mulighed. Vidste ikke at bornholmere er farveblinde ;).
Nå, jeg vil gå ud og bytte om på hønseflokkene så "de gamle" også kan komme ud og spise hvide larver. Så får Elvio lidt revet emmentaler til gengæld for regnormen. Sådan går det nemlig hurtigst at få byttet høns rundt her: godbidder!
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: ina..... efter 17 Januar , 2012, 12:49
Det lader til at du avler haner med super temperament, så det kan du vel reklamerer for, så måske hans afkom, kan komme nogle ensomme høns til gode...
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Storm-Olsen efter 17 Januar , 2012, 19:31
Jeg vil gerne meldes ind i Elvios fanklub.
Han har bare forstået alt det med mangfoldighed, og samvær på tværs af etnicitet!
Det kan jeg li'.

Og hvem ved, det er jo før set, at de grimme og dem med forkerte farver får de smukkeste unger, så deee't..
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Marianne M. efter 17 Januar , 2012, 19:50
Jeg vil gerne meldes ind i Elvios fanklub.

Også her!! Synes det er en meget rørende gestus  *p og en stor ære!
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Bettina efter 17 Januar , 2012, 20:04
Dejlig historie  /o

Man kan jo lige se det hele for sig.
Klart at han ikke skal i gryden  ;)
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 17 Januar , 2012, 20:04
Nåeh altså <. Ham må i ikke spise ;D
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Ankerine efter 17 Januar , 2012, 21:00
Jeg har noteret mig at Elvios fanklub modsætter sig at han bliver fortæret. Så HVIS ikke han skal blive, vil han blive sat til afhentning til gode hansehjem her på Forum *h.
I øvrigt er jeg lidt skuffet, for det viser sig at min mand, der oftest passer hønsene, flere gange har fået godbidder af Elvio. Så jeg er ikke den første tobenede <W der har fået en gave af en hane. Gert har flere gange fået brødrester, et mælkebøtteblad og en blå vindrue! Gerts kommentar: han trænger vist snart til at få nogle kyllinger at gå op i ::).
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 17 Januar , 2012, 21:09
Jeg har noteret mig at Elvios fanklub modsætter sig at han bliver fortæret. Så HVIS ikke han skal blive, vil han blive sat til afhentning til gode hansehjem her på Forum *h.
I øvrigt er jeg lidt skuffet, for det viser sig at min mand, der oftest passer hønsene, flere gange har fået godbidder af Elvio. Så jeg er ikke den første tobenede <W der har fået en gave af en hane. Gert har flere gange fået brødrester, et mælkebøtteblad og en blå vindrue! Gerts kommentar: han trænger vist snart til at få nogle kyllinger at gå op i ::).
Jeg er også vild med Elvio *p Og jeg beklager meget at jeg har taget hans piger fra ham - de bliver til gengæld vartet op af en anden sød ung mand, araucanahanen Carlo, der også vil gå gennem ild og vand for hans flok.

Lidt tarveligt dog, at Gert flere gange er blevet vartet op af Elvio uden din viden ::). Hvordan går det med "brændeflækker" pigen?
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Wanda efter 17 Januar , 2012, 21:22
Jeg vil også være med i hans fanklub :)
Og her står også et tomt legehus til hans rådighed hvis det skulle være... :) (så kunne han måske holde styr på andre unghaner og vise dem gode manere :)

Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Ankerine efter 17 Januar , 2012, 21:38
Jeg er også vild med Elvio *p Og jeg beklager meget at jeg har taget hans piger fra ham - de bliver til gengæld vartet op af en anden sød ung mand, araucanahanen Carlo, der også vil gå gennem ild og vand for hans flok.

Lidt tarveligt dog, at Gert flere gange er blevet vartet op af Elvio uden din viden ::). Hvordan går det med "brændeflækker" pigen?

Rolig, Tanja, Elvio har otte fruer - så mon ikke han har nok at se til når der kommer kyllinger? Carlo skal da også have nogen at forkæle!
"Brændeflækkeren" stortrives stadig. I morgen bliver en stor dag for hende, der kommer 2 x Preben for at hjælpe Gert med at flække. Hendes ven, der har fået øjnene op for høns, har garanteret været hos bageren på vejen. Så får hun et nybagt rundstykke med birkes - hendes livret, mener Preben. Hun kender nu lyden af hans bil så hun står parat med små, kokette hop når han trasker ind ad indkørslen. Den anden Preben har hun kun mødt et par gange men han er generelt glad for dyr så han er sikkert en ny ven *p. Gert har dog truet med at lukke hønsene inde i sikkerhed men selve flækningen foregår. De er jo helt hæmningsløse, de Araucanaer. Rigtige latinamerikanere....
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Ankerine efter 17 Januar , 2012, 21:39
Jeg vil også være med i hans fanklub :)
Og her står også et tomt legehus til hans rådighed hvis det skulle være... :) (så kunne han måske holde styr på andre unghaner og vise dem gode manere :)


Det vil jeg tage under overvejelse når vi kommer til sensommeren <E. Foreløbigt har han en OPGAVE her: bedre type og størrelse på de blå/guldhalsede araucana!
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: kærlund efter 18 Januar , 2012, 12:19
Med sådan en rar og omsorgsfuld hane ville min "hønselykke" være gjort. Vores hane læner sig kraftigt op ad et hug med øksen. Han er nemlig slet ikke rar. Ok ved sine høner, men har set sig sur på mig og så tror jeg ikke helt han har styr på det der befrugtnings noget :(
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Henriette Hall efter 18 Januar , 2012, 12:23
Der er et så enormt overskud af haner, at der ikke er nogen som helst grund til at finde sig i tåbelige haner. Og der er så mange herinde der gerne vil af med fine søde racerene haner og som synes det er synd at slagte dem, så folk vil nærmest forære dem væk, så ud med de dumme haner og ind med de søde. (Jeg synes så personligt at hanesteg er noget af det bedste der findes, så jeg har ingen skrupler over at hugge hovedet af en hane, også selv om han er fin og rar. Men jeg har altså ikke brug for 40 gode haner, og forventer heller ikke at komme af med særligt mange af dem undtagen til fryseren.)
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: kærlund efter 18 Januar , 2012, 12:47
Jeg er også på udkig efter en afløser til min landhane. For jeg gider ikke at høns og børn ikke kan gå frit i haven uden risiko for sammenstød. Jeg har endda haft "bæstet" fra han har helt ny og været god ved ham. Ikke meget taknemmelighed der hva?  :D
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Henriette Hall efter 18 Januar , 2012, 12:51
En skam du bor så langt væk. Jeg har en del landhaner, og de er så søde. De tror nemlig jeg er deres mor... kom nemlig til at beholde dem indenfor i kaninburet temmelig længe pga den våde sommer. De er lige til at samle op ude i haven. Det viste sig at ud af en rugning på 20 æg kom der 18 haner!!! Så jeg har riiiigeligt, men de smager jo også godt.  ;)
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 18 Januar , 2012, 12:59
I må ha' en tråd under Transport /o
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Tanja S.B. efter 18 Januar , 2012, 15:11
Fantastisk tråd /o

JEG vil også være medlem af Elvios fanklub!!!
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 18 Januar , 2012, 16:52
Rolig, Tanja, Elvio har otte fruer - så mon ikke han har nok at se til når der kommer kyllinger? Carlo skal da også have nogen at forkæle!
"Brændeflækkeren" stortrives stadig. I morgen bliver en stor dag for hende, der kommer 2 x Preben for at hjælpe Gert med at flække. Hendes ven, der har fået øjnene op for høns, har garanteret været hos bageren på vejen. Så får hun et nybagt rundstykke med birkes - hendes livret, mener Preben. Hun kender nu lyden af hans bil så hun står parat med små, kokette hop når han trasker ind ad indkørslen. Den anden Preben har hun kun mødt et par gange men han er generelt glad for dyr så han er sikkert en ny ven *p. Gert har dog truet med at lukke hønsene inde i sikkerhed men selve flækningen foregår. De er jo helt hæmningsløse, de Araucanaer. Rigtige latinamerikanere....
Nååå, det var godt. Så har han dog andre at varte op end katten, Gert og dig :D.

"Brændeflækkeren" har da vist været i den 7. himmel i dag? Har du sørget for at få lavet en lille hjelm til hende - for hun er da nødt til at være med i løjerne ;D.
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Helle K. efter 18 Januar , 2012, 17:12
ja..vi bliver altså nødt til at høre om Brændeflækkeren og 2x Prebens dag ::)
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Ankerine efter 18 Januar , 2012, 20:49
Ja, altså, det blev knapt så sjov en dag som planlagt, da den ene Preben havde glemt brændeflækkeren derhjemme ::).
Til gengæld havde den anden Preben ganske rigtigt været hos bageren efter rundstykker med birkes. "Brændeflækkerhønen" hørte som vanligt Prebens bil og stod klar ved lågen med sine små, kokette hop, der smelter ham helt ::). Hun ignorerede den anden Preben ;D indtil han plukkede lidt vindruer ned til hende. Det hjalp. Nå, gutterne tog i skoven og hentede tre trailerfulde brænde til senere flækning. Hønen holdt meget øje med dem og satte sig godt tilrette for at styre slagets gang, hun er jo overbevist om at hun har styr på brændeflækning. Men der var jo ingen flækker! Efter lidt tilråb og vingebaskning ang. aflæsning af brændestykkerne blev hun pludselig urolig. Løb hektisk frem og tilbage mellem hønsehus og brændestak. Til sidst udstødte hun et skingert skrig og løb ind i hønsehuset. Vi kunne høre hende rode rundt i redekassen, så blev der stille lidt - hvorpå hun kom spænende ud med øretufterne vandret bagud og høj "Jeg har lagt et ææææææg - lyd". Så susede hun hen til lågen, fløj op på sin kommentator-plads og genoptog sin rådgivning. Det er altså hårdt for en høne at have to karrierer *f. Gutterne (der jo ikke er helt unge længere) har nu indført en "æglægningspause" i arbejdet. Den bliver brugt til kaffedrikning og kagespisning. Mens en anden én måtte arbejde *f *e *g
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Helle K. efter 18 Januar , 2012, 20:58
 :D :D...hvor er det altså skønt /o

De to gutter har fået et helt nyt indhold i deres liv...jeg er sikker på, at de glæder sig til flækkedagene.
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: kærlund efter 18 Januar , 2012, 21:02
Ja, burde måske lave en tråd der, for det lyder da som super haner. Men jeg har faktisk en mand som ofte kommer omkring pga. job. Så måske, hvis han snart skal til Fyn, tager jeg dig på ordet. Så må der da også siges at komme nyt blod til besætningen  :D
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 19 Januar , 2012, 07:12
Jeg ser sjove billeder af hændelsen Kirsten: Nu skal der simpelthen startes en fanklub op for både Brændeflækker-pigen og Elvio!  *o *p
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Storm-Olsen efter 20 Januar , 2012, 07:23
Kan man komme på ferie hos jer?
Det lyder lige som det sted, jeg trænger til :D
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Ankerine efter 20 Januar , 2012, 09:06
Det er da måske noget, jeg skal overveje til efterlønnen om et års tid: menneskepension med skøre dyr. Min bedre halvdel siger meget ofte: dette skal du nok ikke fortælle nogen. Det er jeg jo så alligevel nødt til, ikke ;)?
Men jo, vi har mange sjove oplevelser med vores dyr.
En af de bedre var det for tidligt fødte gedekid, som måtte ind i varmen da det ikke havde nogen pels og ikke kunne stå op. Den fik flaske med mors mælk - og en hjemmestrikket uldsok str. 39 på, i stedet for den manglende pels. Efter et par dage på det varme badeværelsegulv med daglige træningsture i at gå - ville den ud og have selskab. Da det stadig var mange minusgrader måtte den nøjes med korte besøg for optankning hos sin mor - med TO uldsokker på.... Og så fik den ellers lært at hoppe og BRÆÆÆÆÆÆÆGE og legede med indensdørskattene så det var en lyst. Når den blev træt, lagde den sig hen hos hunden (broholmer, 68 kg), der forsigtigt slikkede den i søvn. Når den var udhvilet igen var kattene også klar til leg. De spænede gennem huset (vi har trægulve ::)) mens de prøvede at efterligne de bukkespring, som den lille "kat med træsko" kunne. Tydeligvis havde alle det sjovt - også Gert og jeg, der sad i sofaen med tårerne trillende ned af kinderne af grin. Efter nogle uger havde den lille buk (han havde den eneste sok i Verden med gylp!) fået pels og kunne være længere og længere tid ad gangen ude hos mor, som stadig var glad for ham. Men han ville med ind til legekammeraterne og det hjalp først da han fik lært at tale "gedsk" - da der kom flere kid i stalden.
Så det er nok også noget med at være lidt rummelig og opmærksom på mulighederne i dagligdagen, ikke?
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Tanja S.B. efter 20 Januar , 2012, 09:10
Så det er nok også noget med at være lidt rummelig og opmærksom på mulighederne i dagligdagen, ikke?

 *g Og det tror jeg i den grad I er, Kirsten *b
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Marianne M. efter 20 Januar , 2012, 09:21
Sikke en skøn beretning, Kirsten  ;D ;D
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Karinath efter 20 Januar , 2012, 09:30
 /o

Denne tråd er dagens højdepunkt.
Kirsten, du bliver nødt til at skrive en bog om livet med alle jeres skøre dyr.
Måske en med 365 små historier ;D
Tænk hvis hele Danmarks befolkning kunne starte dagen med sådan en historie, så blive livskvalitet da højere for os alle sammen.
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Ankerine efter 29 Januar , 2012, 14:36
Ja, så er der flækket brænde igen. Grundet sneen denne gang i kattenes løbegård, der er overdækket og hvor der er tørt brænde til nogle uger. Hønsene ville i morges ikke ud i sneen - det så uhyggeligt ud. Men da brændeflækkeren begyndte at larme, kom der gang i "Brændeflækkerhønen", som efter nogle forurettede hyl over ikke at være inviteret, satte i et mægtigt spring ud i det hvide pulver ::) og flaksende kom op at sidde på kanten af traileren, der stod udenfor løbegården. Herfra gokkede hun så gode råd og prøvede at få lov at komme ind. Nå, det gik ikke, så hun satte sig bedre tilrette og begyndte at huje, hver gang et stykke træ flækkede. Elvio gik, som en løve i bur, frem og tilbage i hønsegården mellem det resterende harem. Pludseligt tog han sig sammen og sprang efter "Brændeflækkeren" og satte sig ligeledes på kanten af traileren. Han er ikke så interesseret i brændeflækning, men op ad løbegårdens trådnet vokser der vin. Så han fandt ud af at han kunne hoppe op og snuppe vindrueklaserne, der hang oppe ved loftet. DET fik de andre høner til at komme hvirvlende. Så mens "Brændeflækkerhønen" kommenterede slagets gang inde i løbegården, fordelte omsorgsfulde Elvio druerne blandt hønerne, der dels smaskede de letfrosne druer i sig, dels diskuterede det mærkelige hvide pulver. Da vi var færdige med dagens brændestabel, fortrak hele flokken til den overdækkede hønsegård med forsigtige trippeskridt. Stadig meget usikre på det hvide pulver. Så det var dagens oplevelse herfra.
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Helle K. efter 29 Januar , 2012, 17:05
Ihh altså...så var der underholdning igen *p ..både med kiggeri, gode råd og vindruespisning..de har da haft en skøn dag og en god anledning til at komme ud i dette hønse uvenlige vejr.

øhhh...hvad med rundstykket med birkes??..det havde Per vel husket ???
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 29 Januar , 2012, 17:55
Tak for dagens gode griner Kirsten - dine høns er altså helt i særklasse /o. Her måtte jeg bære araucanahanen Carlo ned fra skurvognen, så han kunne se at sne ikke var farligt (jeg havde endda skrabet sneen væk), men da jeg gik op i vognen for at hente hønsene, så sprang Carlo mellem benene på mig og op i skurvognen... Der sad han med hele haremet på siddepindene ind jeg strøede halm i deres lille hønsegård. Så sprang alle ud, igennem halmen og ud i sneen, hvor de så blev til det blev mørkt ::).
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Berit Linea efter 29 Januar , 2012, 18:17
Hygge læsning  *o <E . Be om mere  *y
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Ankerine efter 29 Januar , 2012, 19:10
Ihh altså...så var der underholdning igen *p ..både med kiggeri, gode råd og vindruespisning..de har da haft en skøn dag og en god anledning til at komme ud i dette hønse uvenlige vejr.

øhhh...hvad med rundstykket med birkes??..det havde Per vel husket ???

Næh, og det var måske også det, der udløste hendes frustration: Preben med rundstykkerne er på "sol-og-varme-ferie" sydpå. Så hun hørte ikke hans bil, fik ikke hilst begejstret på ham - og DER VAR INGEN RUNDSTYKKE MED BIRKES :o! Så det var mig og min mand, der flækkede brænde. I morgen kommer "den anden" Preben men det er helt klart ikke det samme med ham /d - og han har sikkert ikke rundstykker med /d /d /d.
Det bliver i øvrigt spændende om der er noget om snakken med at høns ikke kan huske, - hvor langt tilbage var det nu? Hendes ven kommer først om yderligere 8 dage :(. Men han ringede faktisk "dernedefra" i går - og huskede at spørge til hende *f - men det er jo svært at forklare en høne....

For nu at tale om underlige høns, så konstaterede den anden flok (Ernestos) at det ikke var vejr at gå ud i (de fik jo ellers prøvet SNE sidste vinter) , så de blev inde i hønsehuset og småsov, spiste, ordnede fjer og lagde ÆG. 9 æg fra 11 høner. Så når de ikke bliver distraheret af andet fjol, så kan  de jo godt, næsten som burhøns ::).
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Helle K. efter 29 Januar , 2012, 19:26
Jeg er sikker på, at hun sagtens kan huske Preben og hans bil, når han kommer /o. Høns har en god..og lang hukommelse...hvis det drejer sig om at huske noget godt - det kniber lidt mere med hukommelsen, hvis det drejer sig om noget, man har lært, at man ikke må...siger mine erfaringer :D

...det samme gør sig gældende med hunden...siger mine erfaringer :D :D
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: pilegaarden efter 29 Januar , 2012, 19:37
det kniber lidt mere med hukommelsen, hvis det drejer sig om noget, man har lært, at man ikke må...siger mine erfaringer :D

...det samme gør sig gældende med hunden...siger mine erfaringer :D :D

Og børnene.
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Ankerine efter 29 Januar , 2012, 20:00
Og børnene.
Så sandt, så sandt......
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Helle K. efter 29 Januar , 2012, 20:05
Og børnene.

Årh ja..det havde jeg jo lykkelig glemt <J
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: pilegaarden efter 29 Januar , 2012, 20:08
Beklager at jeg mindede Jer om det. ;) ;)
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Lone Knap efter 30 Januar , 2012, 23:20
---og manden--- /o
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Henrik R. efter 30 Januar , 2012, 23:24

Hmmmmm.......  :o

Henrik
(Lone's mand)
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: mzi efter 31 Januar , 2012, 08:34
---og manden--- /o
Hmmmmm.......  :o

Henrik
(Lone's mand)

Ups  ;D


@Ankerine
Det er dejligt at læse om Jeres høns  /o
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Ankerine efter 05 Februar , 2012, 10:41
Næh, jeg har ikke fået nogen regnorm i dag. Jeg var ude med køkkenaffaldet og det vakte vild jubel midt i den kolde sne. Elvio begyndte staks, højt klukkende, at fordele de lækre majskorn mellem konerne. Så fik han øje på mig , stod lidt med hovedet på skrå og udvalgte så MIN lækkerbid fra bunken. Jeg fik ET LILLE STYKKE GULERODSSKRÆL <W....
Nå, der er altså forskel på høner og madmødre..... Jeg prøver at holde fast i at det er tanken, der tæller *s.
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: ina..... efter 05 Februar , 2012, 10:45
Kirsten, du kan jo ikke med sikkerhed vide om Elvio mener at gulerodskræl er det ypperste man kan få tildelt  ::)
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Helle K. efter 05 Februar , 2012, 10:47
Ååååhhhh..altså  *g *g *g

Ja, det ER tanken der tæller *p

Han er da fantastisk :-* Han huskede dig /o (selv om du fik noget, i den farve han hader *e <J)
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Ankerine efter 05 Februar , 2012, 10:56
Ååååhhhh..altså  *g *g *g

(selv om du fik noget, i den farve han hader *e <J)
Ja, bare træd i det :(. Men OK, jeg havde faktisk den grimme dynejakke på.....
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 05 Februar , 2012, 11:46
Kirsten- kan man bestille rugeæg fra Elvio og brændeflækker hønen?  /o
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Ankerine efter 05 Februar , 2012, 11:57
Hmmmm, ja, Brændeflækkeren er jo én af Elvios koner så det kan man vel godt. Hun er nu ellers ikke udvalgt til avl (er for lille) men vi kunne måske lave en specialrugning for sjove høns....
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 05 Februar , 2012, 12:01
 ;D
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 05 Februar , 2012, 12:08
Jeg vil da gerne have lidt æg fra Elvios andre koner også /o måske en 20 stk. eller noget hvis du kan sende dem? Men det behøver ikke være før til foråret
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Ankerine efter 05 Februar , 2012, 12:11
Vi har - heldigvis - ikke intimbarberet dem endnu. Vi venter på lunere tider....
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Helle K. efter 06 Februar , 2012, 10:06
Kæmpe stort tillykke med fødselsdagen Kirsten <I <I <I <I <I *d <P

Jeg er meget, meget spændt på, hvad Elvio har bestemt sig for at give dig i fødselsdagsgave ;) ;D
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 06 Februar , 2012, 11:12
Ja også mig ;D
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Ankerine efter 17 Februar , 2012, 10:32
For nu at genoptage tråden, så fik jeg ingenting af Elvio til min fødselsdag :'(. Men den blev nu også forbigået i tavshed da jeg havde mistet stemmen (igen!).
Til gengæld skabte han panik i går, da ældste barnebarn på 6 var på "vinterferie" hos morfar. De lavede fuglekasser - og i en pause gik Frederik ud med nogle brødrester til hønsene. Et øjeblik efter så jeg ham i fuldt firspring og højt råbende om hjælp MED ELVIO LIGE I HÆLENE! Jeg sprang ud for at redde barnebarnet mens jeg undrede mig over Elvios omslag i adfærd. Indtil jeg - med barnebarnet i favnen - så at Elvio havde en brødskorpe i næbbet. Så han ville såmænd bare fodre "menneskekyllingen". Så til Elvios fans og håbefulde aftagere: NEJ, han bliver HER *b. Frederik fik forklaringen og kunne selv se at Elvio prøvede at give ham en skorpe - så fortog gråden sig og far fik historien da han kom for at afhente feriebarnet nogle timer senere.
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: karina dj efter 17 Februar , 2012, 10:42
Den hane skal ha en medalje  :D
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Helle K. efter 17 Februar , 2012, 10:43
Det er da utroligt med den hane :D. Jeg kan godt forstå, at du er glad for ham :-* sikke en omsorg at vise for HELE sin familie.

Nååhh..sikke en forskrækkelse lillemanden har fået..men dejligt at han kom til at forstå Elvios handling.
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Storm-Olsen efter 17 Februar , 2012, 10:56
Tror, jeg vil have en t-shirt med et billede af Elvio. Hvis flere mennesker var som ham, ville verden være hyggeligere :D
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Ankerine efter 17 Februar , 2012, 11:00
Den hane skal ha en medalje  :D
Han må "nøjes med" kanelsneglene fra i går. Men det er nu også alles livret. Og ja, han har et usædvanligt dejligt sind. Bare ærgerligt at han ikke er så køn i farven. Men man får jo sjældent det hele. Hans far, Ernesto, er meget smuk og også en sød hane. Men for lille og slet ikke så overskudsagtig i forhold til os alle. Han passer sine koner perfekt og undgår at gå i vejen /o.
Men altså: jeg sætter absolut meget pris på Elvio. Jeg har nu også haft min andel af arrige/dumme/ondskabsfulde og racistiske haner /d.
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 17 Februar , 2012, 11:36
Hvor er han dog omsorgsfuld den gode Elvio :D /o.
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Ankerine efter 17 Februar , 2012, 13:21
Opfølgning på dramaet i går: Frederik og hans mor havde talt om situationen igen i morges, mens Frederik blev kørt hen til en legekammerat. Frederik vendte det hvide ud af øjnene og sagde, at der da ikke var noget at sige til at den hane er lidt småskør når den sådan skal gå med rottehaler ligesom hønerne ::).....
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Tanja S.B. efter 17 Februar , 2012, 18:56
 *g *g *g *o *o *o *g *g *g

Jeg elsker når der er nyt fra Elvio!!!
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 17 Februar , 2012, 19:07
Årh Elvio <. *p *p var man da bare en af hans høner
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 17 Februar , 2012, 19:11
Årh Elvio <. *p *p var man da bare en af hans høner
Eller Kirstens barnebarn :D. Jeg har købt nogle af Elvios tidligere damer, og jeg må sige at min araucanahane Carlo virkelig har sin sag for, for at tilfredsstille de vante piger  ;).
Titel: Sv: Jeg har fået en REGNORM!
Indlæg af: Hiltunen efter 17 Februar , 2012, 22:39
Det kan da kun være et stort + for min hane Stig Hansen, at han er nevø af Elvio:) Han er fra 2011 men er ellerede rigtig god ved sine damer :)