Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Lolland efter 28 December , 2011, 22:58

Titel: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Lolland efter 28 December , 2011, 22:58
Jeg bor jo i byen, og her kan være utrolig meget fyrværkeri nytårsaften. Har tænkt en del over om hønsene vil blive skræmt fra vid og sans? Kan jeg evt afdække vinduet hos dem, og lade en radio spille, så de ikke hører knaldende, eller vil det forstyrre dem endnu mere?
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: MartinGreen efter 28 December , 2011, 23:02
Jeg følger lige med i tråden... er også lidt bekymret!
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Peter Chr. Hansen efter 28 December , 2011, 23:05
Også her.
Overvejer at sætte en digitalt ip camera inde i huset og ude i gården så man kan følge med fra distancen.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: pilegaarden efter 28 December , 2011, 23:22
?
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: pilegaarden efter 28 December , 2011, 23:30
?
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: pilegaarden efter 28 December , 2011, 23:32
Lige nu kan jeg se at 2 'ikke registrerede' læser med.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Peter Chr. Hansen efter 28 December , 2011, 23:38
Troede faktisk kun at det var registrerede medlemmer der kunne kigge med.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: pilegaarden efter 28 December , 2011, 23:40
@ Peter

Og nu er der 17 'Gæster' der læser med.

Jeg tror du skal slette dit indlæg. Jeg sletter også mine hvis jeg kan.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: pilegaarden efter 28 December , 2011, 23:44
@ Peter

Gå ind på dit indlæg. I højre hjørne trykker du på 'Ændre'. Herefter sletter du hvad du har skrevet. Feltet må ikke være tomt så sæt et ? eller lignende, og derefter tryk på 'Gem' eller 'Besked'  under 'svar rubrikken'.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: pilegaarden efter 28 December , 2011, 23:45
Overvejer at sætte en digitalt ip camera inde i huset og ude i gården så man kan følge med fra distancen.

Det lyder som en rigtig god løsning.  ;)
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: pilegaarden efter 28 December , 2011, 23:50
Jeg bor jo i byen, og her kan være utrolig meget fyrværkeri nytårsaften. Har tænkt en del over om hønsene vil blive skræmt fra vid og sans? Kan jeg evt afdække vinduet hos dem, og lade en radio spille, så de ikke hører knaldende, eller vil det forstyrre dem endnu mere?

Uha - det er svært at svare på, hvor meget de kære høns reagerer på fyrværkeri. Skydes det ikke af i umiddelbar nærhed, ser de det næppe. De vil høre lydene, men om det skræmmer dem er svært at sige. Jeg har ofte jægere på de omkringliggende marker, skydende løs i et væk, og det synes ikke at genere hverken høns, ænder eller gæs her.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Soffy65 efter 29 December , 2011, 00:06
Jeg håber heller ikke de tager sig af det. Selv om jeg bor laaangt ude på landet så har jeg en nabo ligeså tæt på som i byerne og de er svært glade for fyrværkeri.
Siden sidste nytår har jeg fået geder, høns og pony så jeg er noget spændt på hvordan det skal gå.  ::)

Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Lolland efter 29 December , 2011, 00:09
Jeg bor jo næsten midt i byen ( nej ikke midt i, men ihvertfald tæt på) og allerede nu skyde s der en del af. Men kan forestille mig der kan gå helt ged i den selve nytårsaften. Og det er her jeg er lidt bange for deres reaktion. Bor i husrække, og ved flere holder fest, med dertil hørende skud

Hvad mener i med at slette indlæg?
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: ina..... efter 29 December , 2011, 00:11
Ind med dyrene, luk dørene, ligesom i stormvejr  /o Ponyen vil i hvert fald være glad for at være i sikkerhed, mine høns plejer at være ligeglade, og de går jo tidligt i seng.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Lolland efter 29 December , 2011, 00:14
Hesten bor så langt ude på landet, at jeg ikke tror de aner der findes fyrværkeri derude. hi hi. Ham er jeg ikke urolig for : Griner. Ja, jeg lukker bare af for hønsene som jeg plejer. Var bare en tanke jeg lige fik, da jeg husker min papegøje de fårste mange år jeg havde ham, var rædselsslagen, når der blev skudt af.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: pilegaarden efter 29 December , 2011, 00:23
Hvad mener i med at slette indlæg?

Ikke noget særligt. Glem det. Er man kommet til at skrive noget man ikke mener eller fortryder man har skrevet kan man altid ændre/slette indlægget, men det er ikke relevant for tråden.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Lolland efter 29 December , 2011, 01:05
Pilegaarden
Har lige fået besked over beskedcenteret. Forstod ikke lige hvad der skete. Hi hi.  ::)
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 29 December , 2011, 07:26
Gæster kan læse med i mange af underforaerne.
Men Hyggesnak og Slagtning og opskrifter, og så vidt jeg husker Markedspladsen, har  udelukkende medlemmer adgang til :D
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 29 December , 2011, 09:43
Jeg tror hønsene tar' det meget roligt mht. fyrværkeri. Mine undulater er vilde med det - alt der larmer - jo vildere jo bedre.

Jeg har aldrig oplevet hønsene fare op over store busser der kører forbi, jægere der skyder, traktorer der kører forbi hønsehuset eller når jeg smider med metallåget til fodertønden, så det runger i hele nabolaget.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Lolland efter 29 December , 2011, 10:33
Så er jeg mere rolig. Kan bare ikke li, hvis dyrene er bange. Men jeg lukker dem bare ind, som normalt og så må det være det. Kan jo lytte ved døren, og høre om de panikker. ;-)
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Lene Lestat efter 29 December , 2011, 20:45
Æv hvad er jeg lige gået glip af i denne tråd  ???

Det eneste man ikke kan læse som gæst på Forum er hyggesnak og markedspladsen.

Jeg tror ikke at høns tager sig så meget fyrværkeri og geder heller ikke hvis de er på stald. Mine gør ikke, men nu har jeg også et stykke vej til mine nærmeste naboer.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 29 December , 2011, 21:09
Vi har også lukket for Slagtning og Opskrifter for ikke-medlemmer, Lene :D
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Finn Jensen efter 29 December , 2011, 21:13
Testrum og forumhjælp også...
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: pilegaarden efter 29 December , 2011, 21:28
Pilegaarden
Har lige fået besked over beskedcenteret. Forstod ikke lige hvad der skete. Hi hi.  ::)

Forkert tast igen. Det er ved at blive en dårlig vane.  :D

Jeg ville lige spørge - hvad er beskedcenteret? Er det en PM, eller er det noget jeg ikke kender?
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: pilegaarden efter 29 December , 2011, 21:32
eller når jeg smider med metallåget til fodertønden, så det runger i hele nabolaget.

Temperament? Eller blot for mange tommelfingre?  :D :D
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 29 December , 2011, 21:58
Temperament? Eller blot for mange tommelfingre?  :D :D
Ha ha... tænkte nok spørgsmålet ville komme :D. Min ene fodertønde har de tidligere ejere på ejendommet selv lavet (han var smed) af metal og med et ret tungt låg, ligeledes af metal. Når jeg skal fodre hønsene, er det nemmeste derfor at tage låget af og smide det på jorden ude foran hønsehuset. Det siger "BOOOOOOINGG", men hønsene er ligeglade, og ind i mellem må jeg jage dem væk inden jeg smider låget, da de ved hvad der gemmer sig i tønden ;).
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: pilegaarden efter 29 December , 2011, 22:17
Spørgsmålet var nærliggende.  ;)

Og svaret fyldestgørende. :)
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Jan Markus efter 29 December , 2011, 22:50
Jeg har set rådyr ude på markerne nytårsnat i måneskin. - de stod stille.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: pilegaarden efter 29 December , 2011, 22:59
Vi havde heste på ejendommen indtil for godt et år siden. De var meget urolige ifm fyrværkeri.

Nu har vi lidt kvæg. Det havde vi også et par år for ca 10-11 år siden, og så vidt jeg husker tog de ikke videre notits af fyrværkeri, men vi får se hvordan de nuværende reagerer.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Marianne M. efter 29 December , 2011, 23:09
Vores heste er (indtil videre) helt kolde overfor jagt i den nærliggende skov - og div. fyrværkeri i den nærliggende landsby. Hønsene er også ligeglade - bortset fra dengang en lille kochin høne af en eller anden grund ikke var kommet ind nytårsaften. Det opdagede vi så, da vi fyrede lidt fyrværkeri af ude på græsset - et lille gult lyn pilede afsted og i skjul under nogle buske  :P Stakkels lille høne - vi kunne ikke fange den, så vi måtte sætte jagthunden (den der IKKE spiser fjerkræ) på sagen, hun blev sendt ind efter den lille høne, som hun leverede uden at krumme et dun på dens hoved. En omtumlet nat for et lille hønedyr - men trods alt bedre end at blive til ræve-føde i nattens mulm og mørke!

Vores (jagt)hunde er også ligeglade med fyrværkeri - de bliver opløftede og tror de skal på deres elskede 'arbejde' når der lyder knald og bang  ;D

Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Soffy65 efter 29 December , 2011, 23:28
Stakkels lille høne.  :D Godt I fik den ind igen. ;)

Det jeg er nervøs for er om gederne og især ponyen panikker. Han er ret ny her og stadig lidt nervøs for alle de nye lyde. Vores skydeglade naboer bor lige på den anden side af hegnet og jeg har set dem smide deres skidt over til os. Og de fyrer selvfølgelig det af som larmer allermest. (det er ikke nytårsaften vi hygger os allermest herhjemme)

Hundene gør hver gang der kommer et bang og det er umuligt at tale sammen eller se TV når de er i gang derovre.  ::)
Og så alle de stakkels svaner der holder til heromkring. Der må da mindst være et par stykker af dem der får et hjertetilfælde.  ;)
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Soffy65 efter 31 December , 2011, 21:08
Nu har skyderiet været i gang nogle timer her og alle dyrene tager det helt køligt.  /o  Dejligt.

Hvordan går det hos jer?
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Marianne M. efter 31 December , 2011, 21:24
Helt fint - ingen panik. Bortset fra at vores ene hund gøer og knurrer når datteren trutter i div. horn  ;D
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Helle K. efter 31 December , 2011, 22:11
Her går det ikke så godt :( ...jo, hønsene sover trygt...jeg kiggede til dem for lidt siden, og et par af dem snorker, så der er ingen panik - men min dalmatiner er så skrækslagen, at jeg kan blive helt bange for, at hun får et hjerteanfald. Jeg glæder mig bestemt ikk til midnat /d
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Patricia efter 31 December , 2011, 22:16
Min hund ligger inden i sin "hule" lavet over et bord med en dyne, Nu virker pillerne og nu er han helt ligeglad med de brag der kommer. Håber virkningen holder til det er overstået.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: pilegaarden efter 31 December , 2011, 22:30
Her går det faktisk bedre end forventet. Høns, ingen problemer. Ænder og gæs, ingen problemer. Kvæg er gået på stald og virker rolige. De fik lidt ekstra foder, så det bearbejdes nu. Hundene er ikke meget for fyrværkeri, men de synes nu at klare det meget godt, indtil videre. De fik en solid gåtur først på eftermiddagen. Vi kan indtil videre tale dem til ro.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: preben r efter 31 December , 2011, 22:58
Her går det meget godt med fjerkræet  /o

men hundene er vidt forskellige på tros af de begge er jagthunde :)

den en ligger og hvæser som om der var 40 grader i skyggen og gemmer sig bag min stol og vil ikke ud /d

den anden kan ikke forstå vi ikke skal ud  der må da falde nogle fugle ned som skal hentes sådan som de skyder /o
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: pilegaarden efter 31 December , 2011, 23:07
den anden kan ikke forstå vi ikke skal ud  der må da falde nogle fugle ned som skal hentes sådan som de skyder /o

 *g *g *g
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Soffy65 efter 31 December , 2011, 23:15
Jeg var også lidt for hurtigt ude. Nu har de fundet det tunge skyts frem inde ved naboen og det ryger lige ind over vores hus og over det hus hvor dyrene står. Det er lige så ruderne klirrer.

Ponyen vandrer hvileløst rundt og gederne står og bræger uafbrudt.  :( Hvad pokker kan man gøre i sådan en situation?  ???
Jeg ved snart ikke hvad jeg har lyst til at gøre ved dem derinde, men desværre er det jo lovligt.  >:(
Turde slet ikke tænke på hvordan det ville være med flere naboer så tæt på. Uha

Hønsene er derimod rolige. Vil ikke forstyrre dem nu lyset er slukket, men de sover forhåbentligt.

Hundene er også forbavsende rolige; de plejer ellers at små-vuffe hver gang der kommer et knald, men det kan da være det blev for anstrengende. ;)
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: pilegaarden efter 31 December , 2011, 23:20
Ponyen vandrer hvileløst rundt og gederne står og bræger uafbrudt.  :( Hvad pokker kan man gøre i sådan en situation?  ???

Tja. Hvis du har mod på det kan du gå ud og være sammen med dem. Det vil berolige dem lidt.

Min datter og jeg gjorde det med vore heste (da vi havde heste) i 7-8 år. Det gjorde dem en smule mere trygge at vi var i nærheden og talte til dem. Men helt trygge var de aldrig.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Soffy65 efter 31 December , 2011, 23:42
Det tror jeg er det bedste jeg kan gøre for dem. Da jeg var ude før kom de løbende hen til mig så lidt må det nok hjælpe.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: preben r efter 01 Januar , 2012, 00:39
Gæsene længere omme i byen lyder ikke til at være helt tilfreds med larmen de skælder noget ud :)
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 01 Januar , 2012, 01:11
Her var hønsene mod forventning noget urolige, og mange af dem stod oppe på pindene. De har derfor fået lys, så de kan finde op på pinden, hvis de skulle gå i panik.

Der er nytårsfest på lejrskolen vi har som nabo, så der bliver fyret af lige rundt om hjørnet. Faktisk blev vi forstyrret midt under middagen, da hoveddøren gik uden der blev ringet på. Ind i vores stue kom en mand og hans kone og sagde "Hej"! Hej, sagde jeg. Hvad kan jeg gøre for jer? "Vi skal være med til festen" svarede han. Derefter måtte jeg henvise til lejrskolen, og at de nok var gået forkert ::).

Jeg *k for at jeres dyr klarer natten uden al for meget stress. Godt nytår.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: todda efter 01 Januar , 2012, 03:03
Mine høns har stuet sig ind i et hjørne i hønsehuset.De sidder ikke på pind ,som de plejer,men her skydes også umanerligt meger rundt om huset.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Ankerine efter 01 Januar , 2012, 04:01
Ingen panik her trods mere afskydning end normalt for en lille landsby (åh, de tilflyttere ;)). Begge hønseflokke har klumpet sig sammen på pindene og sover nu trygt. Kaninerne har fået ekstra halm at gemme sig i. De store kaninunger fik en hel balle byghalm ind så de kunne gå i ly bag den. I stedet sad de oven på den og så på raketter ::). Det minder mig om dengang vi havde geder. Vi havde ladet døren til stalden stå åben så de selv kunne bestemme om de ville ind i boksene eller blive ude. Da vi kiggede til dem 00.30 stod hele flokken ude i folden, let spredt - og så på raketter på nattehimlen. Da vi gik ud til dem kom de helt afslappede hen og nussede lidt - og fortsatte så deres raket-kiggeri. Ingen panik dér heller.....
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Lene Lestat efter 01 Januar , 2012, 10:46
Jeg en arbejdskollega, som har en del heste og de blænder hvert år til nytår alle vinduerne med sort plast.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: thorleif efter 01 Januar , 2012, 10:58
Jeg synes fyrvaerkeri skulde vaere forbudt. Hvert aar skades utallige mennesker, utallige hunde/heste/andre dyr bliver skremt, og det koster en lille formue der kunde ha vaer brugt til noget fornuftig. Og det MENER JEG...... Tilbage til overskriften, selvfoelgelig er de bange for fyrvaerkeri. Det er bare nogle af os der er saa heldige at vi ikke har fyrvaerkeri naerme os.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Lisbet Woller efter 01 Januar , 2012, 11:22
Jeg har ofte jægere på de omkringliggende marker, skydende løs i et væk, og det synes ikke at genere hverken høns, ænder eller gæs her.

Vi bor sådan at fyrværkeri ikke er noget stort problem. Derimod skabte det vild panik i min éne hønseflok - Wyandotterne - at nogle lokale jægere lige skulle ha' en sidste tur på markerne omkring vores have i går formiddags. De øvrige 3 flokke var helt ligeglade, men de opskræmte Wyandotter måtte beroliges med lidt korn.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Helle K. efter 01 Januar , 2012, 11:22
Jeg synes også, at fyrværkeri er noget, fanden har skabt >:(

Min mand og jeg endte med at bære 6 skræppende og lysvågne høns ind i gæstetoilettet, hvor de har gasset sig i nat med ro og fred og varme i gulvet...de så svært tilfredse ud, da de i samlet trop gik gennem huset og ud i haven til morgenmaden kl. 07.

Min hund overlevede nytårsaften i fodenden af min seng med dyne over hovedet.

Vi har kun én tæt på nabo, og han havde valgt at holde nytårsfest for 75 mennesker. Gad vide, om det er tilladt at have så meget krudt samlet på èt sted, som de havde i aftes.

Nu er der heldigvis et heeelt år til næste gang.
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Soffy65 efter 01 Januar , 2012, 11:38
Jeg synes fyrvaerkeri skulde vaere forbudt. Hvert aar skades utallige mennesker, utallige hunde/heste/andre dyr bliver skremt, og det koster en lille formue der kunde ha vaer brugt til noget fornuftig. Og det MENER JEG...... Tilbage til overskriften, selvfoelgelig er de bange for fyrvaerkeri. Det er bare nogle af os der er saa heldige at vi ikke har fyrvaerkeri naerme os.

Jeg mener også i hvert fald den slags der larmer skulle være forbudt. Vores nabo have også fest i går og samlet set har de nok stået og fyret kanonslag af i 3-4 timer. Jeg bor altså langt ude på landet og havde håbet at man kunne blive fri for den slags her.
Raketterne føg os om ørerne så jeg gik (mod bedre vidende) over for at spørge om ikke de kunne fyre raketterne den anden vej da de skræmte mine dyr og "affaldet" faldt ned på min bil og på taget af huset og der hvor dyrene går og græsser. (den anden vej er der bare marker) Svaret var, temmeligt vredt,  at de havde da selv dyr. ??? ??? ???
Jeg stod ude ved dyrene i ca. 1½ time. Så var det værste overstået.
Forbyd skidtet siger jeg bare!
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: MartinGreen efter 01 Januar , 2012, 12:40
Tror også at mine Sussex blev ret skræmt... Hele redekassen var OVER-skidt i morges...
Titel: Sv: Er fjerkræ bange for fyrværkeri?
Indlæg af: Lolland efter 02 Januar , 2012, 10:47
Jeg var ikke hjemme nytårsaften. Men havde ladet lyset været tændt hos hønsene og så dæmpet musik. Da jeg kom hjem fra jobbet kl 05.30 var der ihvertfald ro hos hønsene.
Min papegøje kan ikke lide fyrværkeri, så her havde jeg tændt alt lys i stuen, og tv kørte på højt musik. Han havde ikke pillet en eneste fjer af, så heldigvis har det virket med musikken.
Hundene har været ligeglad med fyrværkeriet de dage som har været skudt af inden nytåret, så dem var jeg ikke urolige for.  ::)