Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: maja1981 efter 14 November , 2011, 19:26

Titel: store høns der skrukker/ruger????
Indlæg af: maja1981 efter 14 November , 2011, 19:26
mangler lige lidt viden om hvilke store høns der skrukker og ruger kyllinger ud?

kan ikke finde noget herinde om det.



det må gerne være høns der også lægger ok med æg, hvis det er muligt.


håber i kloge hønse folk kan hjælpe ;D
Titel: Sv: store høns der skrukker/ruger????
Indlæg af: Bettina efter 14 November , 2011, 19:30
Mine erfaringer er at den bedste er gul sussex, derefter wyandotten og jersey kæmpen.

De giver også pænt med æg.
Titel: Sv: store høns der skrukker/ruger????
Indlæg af: Henriette Hall efter 14 November , 2011, 19:36
Danske landhøns er gode skrukker og mødre. Lægger pænt med æg. Også om vinteren hvis de får lys, og så giver de noget ualmindeligt lækkert kød, selv om det ikke er en kæmpestor steg. Der er en grund til at det er Danmarks nationalrace og har overlevet her i landet i 2000 år!  :D
Titel: Sv: store høns der skrukker/ruger????
Indlæg af: Sebastian efter 14 November , 2011, 20:15
Jeg har store orpington, de ruger gerne, omend de er lidt klodsede og træder et æg i stykker af og til. De lægger okay med æg, dog ikke så mange om vinteren.
I år har jeg krydset en faverolles hane ind over, det blev nogle utrolig sunde og kraftige kyllinger - så bliver det bare spændende hvor gode rugere de er :)

Mvh. Sebastian
Titel: Sv: store høns der skrukker/ruger????
Indlæg af: Patricia efter 14 November , 2011, 20:24
Nogle af mine lyse sussex vil gerne skrukke, de lægger ok med æg, hvis ikke de skrukker/fælder eller er for fede.
Titel: Sv: store høns der skrukker/ruger????
Indlæg af: Danny Westh efter 14 November , 2011, 21:24
Den bedste, store, "skruk race" jeg har haft, har uden sammenligning været Kochin. Men de er elendige æglæggere.
Faktisk har jeg de sidste 3-4 år ikke haft én eneste kochin høne der ikke har været skruk, mindst 2 gange, på en sæson.

Danny
Titel: Sv: store høns der skrukker/ruger????
Indlæg af: maja1981 efter 15 November , 2011, 20:49
takker for alle svarene.


hende jeg kender som søger disse høns har nu fundet dem hun vil have.

valget faldt på kochin/sussex blandinger som søs har, og så isa warren  så der er lidt flere æg.