Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: kærlund efter 29 Oktober , 2011, 19:18
-
Vi har nok noget nær jordens bedste nabo, som hjælper med en hel masse. Hjælpen går selvfølgelig også den anden vej.
Da jeg aldrig havde prøvet at slagte, "tage ud" m.m. og min mand er en kylling :D jamen så tilbød naboen, at jeg da bare skulle sige til, det skulle aldrig vare at få ordnet det.
Så i aftes var jeg ude og plukke de dødsdømte ned fra pinden. Det er da lidt svært at vælge hvem som skal leve. Et par var helt klart dødsdømte, da de havde jaget eller sprunget på børnene.
Den heldige blev ikke den smukkeste, men til gengæld ham, som med sikkerhed ikke har været efter børnene. Vi skulle jo helst alle kunne være i haven på samme tid :).
Vores hønsehold er af en overskuelig størrelse, så 5 stk var der kun til slagt. Naboen må siges at være rutineret. Jeg prøvede også at føre øksen en enkelt gang, men overlod den hurtigt til ham igen. Det skal helst foregå så hurtigt som muligt, syntes jeg. Men det er nu rart at kunne selv også.
Men når man finder ud af hvor nemt sådan noget rent faktisk er, ja så får man "blod på tanden". vi sad over den efterfølgende øl manden, naboen og jeg og lagde planer om gæs og ænder i tillæg til hønsene og så en årlig fælles slagtedag. For det er da skønt med mad med god samvittighed. Men de 4 vi selv kom i fryseren rækker jo ikke langt, så jeg håber på en skruk høne eller to til foråret :).
-
tillykke med egne kyllinger i fryseren :)
har selv for nylig slagtet og det er en stor tilfredsstillelse at have EGNE kyllinger i fryseren :)
sejt at du selv svang øksen også ;) ... det er ikke helt så vidt for mit vedkommende ... ::)
-
Tillykke med det. Det er jo også én af de gode ting ved at holde høns: at høste overskuddet. Ikke sjovt eller behageligt - men rigtigt og nyttigt. Og med GOD samvittighed: godt liv, ingen medicin og især: ingen stress.
-
Det er jo netop det der med, at de har haft det godt. De har sovet det de skulle, skrabet i jorden og haft fri adgang til at spise hvad de ville rundt omkring på deres vej i haven. Og ja, så har de ikke set skyggen af medicin eller levet i en kæmpeflok :D
-
så jeg håber på en skruk høne eller to til foråret :).
Skrukkerne må du sgu ikke slagte. *g *g *g *g
Godt ord igen, jeg ved hvad du mener. Kunne bare ikke dy mig.
-
Nu når du har danske landhøns, så skulle du være ret sikker på at de skrukker. Og landhaner smager deeeejligt. ;)
-
pilegaarden: Helt ok, grin du bare :D
Ja, det vil være skønt, hvis de selv gider ruge kyllinger ud. For jeg ejer ikke en rugemaskine og har heller ikke tænkt mig at anskaffe en.
-
Lyder skønt, er bare lidt nysgerrig efter at vide, hvor gamle de var da du slagtede dem? Har nemlig selv et antal landhanekyllinger der skal slagtes, ikke endnu men....?
-
Jeg slagter helst ikke før mine hanekyllinger er mindst et halvt år gamle. Ellers synes jeg ikke der er nok bryst på dem.
-
De var 5 mdr. og kunne meget vel have været større, men jeg kunne ikke tænde lyset i hønsehuset om aftenen, uden at de kom op at slås, så derfor blev det nu. Og lys skal der jo til, hvis jeg vil have æg (fra hønerne, mind you ;)).
Jeg håber på kyllinger noget tidligere end start juni næste år, så de kan nå at vokse sig større.
Vil hanekyllinger mon slås mindre, hvis de ikke går sammen med "damerne"? For så var det måske en idé at skille dem ad til næste år.
Men jeg vil da anbefale dig at vente en måned eller to, hvis det er muligt.