Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Duer, fasaner, vagtler, kalkuner og påfugle => Emne startet af: Marianne M. efter 27 Oktober , 2011, 06:29

Titel: Mine duer vil ikke ud...
Indlæg af: Marianne M. efter 27 Oktober , 2011, 06:29
Mine 2 sidste duer (et par på 2-3 år) flyver ikke mere ud. Deres unger fra i år er alle væk (solgt, taget af høgen eller kørt ned  :-[) og nu sidder de to 'gamle' inde hele dagen og flyver ikke ud.

Nogen der har et bud på hvorfor og om jeg kan gøre noget for dem? De plejer at være meget aktive inden for et par hundrede meter fra huset.
Titel: Sv: Mine duer vil ikke ud...
Indlæg af: Storm-Olsen efter 27 Oktober , 2011, 09:40
Første spørgsmål der melder sig:
Ser de raske ud? Eller fejler de et eller andet?
Det gør de nok ikke, for så ville du sikkert have opdaget det!

Ellers er min næste tanke jo, om høgen har slået sig ned meget tæt på, så de ikke tør gå ud?
Eller hunden eller katten?

Du kan jo næppe flytte udgangen fra slaget...
Titel: Sv: Mine duer vil ikke ud...
Indlæg af: Marianne M. efter 27 Oktober , 2011, 09:54
Jamen de ser helt friske ud er rigtigt fine igen efter fældning (som er overstået for et stykke tid siden), og jeg tvivler på at div. rovdyr (vilde eller tamme  ;)) kan have skræmt dem så meget at de ikke tør gå ud. De er jo vant til at blive jaget på vingerne af hundene m.v. De plejer f.eks. at tage solbad på trappestenen, så vi og hundene næsten træder på dem. Høgen ses sjældent.

Så bortset fra 'tabet' af ungerne, kan jeg ikke se der skulle kunne være noget galt.
Titel: Sv: Mine duer vil ikke ud...
Indlæg af: leneelle efter 27 Oktober , 2011, 12:48
Måske er det vejret. Mine duer er også meget mere inde nu end tidligere på året.
Titel: Sv: Mine duer vil ikke ud...
Indlæg af: ina..... efter 27 Oktober , 2011, 15:08
Jeg har da hørt at duer er meget følsomme overfor rovfugle, hverken du eller hunden kan vel flyve og jage dem i luften, men hvis de har set høgen, kan de  finde på at blive inde længe, kun hvad min svigerfar der havde mange duer sagde om dem, jeg har ingen erfaring med duer, andet end de smager godt.
Titel: Sv: Mine duer vil ikke ud...
Indlæg af: Marianne M. efter 27 Oktober , 2011, 17:25
Jeg har ikke set dem ude i et par uger, tror jeg. Selv ikke i det fine solskinsvejr...  :( Måske er det høgen - Måske er det alderen der trykker...
Titel: Sv: Mine duer vil ikke ud...
Indlæg af: Storm-Olsen efter 27 Oktober , 2011, 22:14
Tror mere på høgen end på alderen. De er jo ingen alder endnu :-)
(Vi har da stadig en due af de første vi fik fra 2004, som både laver unger og flyver glad rundt.)

Menhvad gør man så, hvis det er høgen??
Titel: Sv: Mine duer vil ikke ud...
Indlæg af: Alfred Kirk efter 28 Oktober , 2011, 00:10
Tror helt sikkert at høgen har været tæt på, hvilket bevirker at duerne ikke ønsker at komme ud, for at blive dagens ret.

Det modsatte er jo tilfældet når der kommer rotter, mink eller andet på slaget, så vil duerne ikke gå ind om aftenen.

Men duerne flyver mindre nu hvor fjerdragten ikke er helt færdigfældet, der er jo stadig mange fjer som ikke er helt færdig udviklet endnu.

Jeg har lukket for næsten alle mine duer nu, da der kommer for mange rovfugle på træk nu, og de vil gerne have duesteg. Jeg åbner først til maj igen, så er rovfuglene trukket nordpå igen.
Titel: Sv: Mine duer vil ikke ud...
Indlæg af: Marianne M. efter 28 Oktober , 2011, 05:24
Tak, Alfred. Nå, men så kan jeg jo glæde mig over at det ikke er rotter  :D

Synes bare det er så trist. De har kun et lille slag med fri udflyvning - så de sidder bare der og keder sig og venter på bedre tider. I øvrigt så har de aldrig været flottere i fjerdragten - haler og vinger er fuldt udvoksede igen, så det er nok ikke derfor.

Jeg må kræse lidt for dem og håbe det snart går bedre.
Titel: Sv: Mine duer vil ikke ud...
Indlæg af: ina..... efter 28 Oktober , 2011, 10:43
UHA Marianne, det lyder til at du må udvide dit slag, så de kan overvintre inde, så de ikke bliver føde for rovfugle, det ville være synd, når nu der er i så god form, med nye fjer