Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: strikkejane efter 25 Oktober , 2011, 10:58
-
Hejsa i forum.
Stykke tid siden jeg har skrevet noget herinde, men jeg er inde og læse jævnligt. Vildt hyggeligt forum. Jeg er jo stadig ret ny 1. gangs hønseejer og storhygger mig med det. Vores new hampshire høns er nu 28 uger gamle og de sidste 2 uger har de alle lagt æg. De fleste dage kommer der 3 æg, nogen gange 4 og en sjælden gang i mellem kommer der kun 2 og når vi er rigtig heldige kommer der 5, men det er kun sket et par gange. Men alt i alt er vi godt tilfredse. Æggene vejer mellem 53 og 62 gram. Vi har fået et par kæmpe æg på 80 gram og det bragte stor fornøjelse hos husets yngste da vi lavede fine orange spejlæg med 2 blommer. :-) De har gået i den fine gård manden og jeg byggede sammen, men nu er alt græsset spist og vi har fyldt op med grus....
Derfor "kom jeg til" at lukke dem ud i haven i sidste uge - noget manden i første omgang ikke var helt tilfreds med. Men efter et par dage med høns i haven, hvor de ordnede jorden langs vores hække, lugede for ukrudt i vores store bed ved terrassen og jeg rendte rundt og fjernede hønselort lige så hurtigt som de klattede var han egentlig ret godt tilfreds med det. :- Nu er det så sådan at aftalen var at haven var hundenes og hønsegården var til hønsene..... Men nye aftaler kan jo laves. ;D Så i øjeblikket er hønsene på græs et par timer om morgenen og et par timer sidst på eftermiddagen, og resten af tiden er haven hundenes. Mit spørgsmål til jer med hund og høns er nu: Er der nogen af jer, som har både hunde og høns i haven samtidig og hvad gjorde i for at det lykkedes at hund og høns kunne gå fredeligt sammen. Min mand siger at det er en umulig opgave og det tror jeg også det vil være med vores schæfer, men den anden vi har (en bull terrier) tror jeg egentlig godt kunne lære det.
Det sjoveste pt er faktisk når jeg skal ha' hønsene tilbage i gården. Ligeså snart de opdager jeg er i haven kommer de spurtende (ser vildt sjovt ud) og hvis de opdager at jeg har glasset med havregrynene med så er det op i tempo og ind i gården og spise gryn af hånden. De 4 af dem kommer med det samme, så er der den største af hønsene (Magda - ja vores høns har navne ::) )hun er hver gang kommet senere end de andre og skal lige ha lidt flere kald, men hun kommer også fint.
Noget helt andet er - vi har ind imellem haft æg under siddepinden om morgenen. Dem som jeg kan læse mig til hedder vindæg, altså æg kun med hinde og ingen skal. Kunne læse mig til at det evt. kunne være fordi de er kommet for hurtigt igennem systemet eller de mangler skaller. Skaller får de masser af, så jeg hænger mest til at tro på det 1. MEN forleden morgen var der 1 vindæg under pinden + 2 som kun var blommer, altså ingen hinde omkring. Men alligevel kunne jeg i løbet af formiddagen hente 3 æg i rederne. Hvordan kan det la' sig gøre når jeg kun har 5 høns?
Uha, det blev et langt indlæg - håber der er nogen som når til vejs ende!
-
Angående høns og hund, så er det jo noget, ejeren bestemmer ;). En schæfer er hyrdehund og burde kunne opdrages til at passe på hønsene og ikke jagte dem. Her har vi en labrador, der fredeligt går rundt i flokken efter at være trænet med line til at opføre sig ordentligt. Han er ikke i tvivl om at hønsenes er VORES og at han skal opføre sig pænt. Det er lykkedes i en grad så han nu finder sig i at de stjæler nedfaldsæbler ud af munden på ham ;D ;D ;D.
Jeg tror at I skal prøve at have hundene ude med line på og så være konsekvente: man jager IKKE høns!
Jeg tror at alle har vindæg af og til. Især i opstarten af æglægningen. Skriv igen hvis det fortsætter.
-
Det kan lade sig gøre med hund og høns sammen. Men i starten skal der holdes kik og opdrages. Der skal ingen chancer tages, så de skal kun være sammen når man er der og kan opdrage.
Jeg har hund som går/opholder sig blandt høns. Det eneste jeg altid undlader, er at give den kødben når hønsene også er der. For kommer hønsene for nær kødbenet, bliver en hund måske sur og vil forsvare det der er dens.
-
Hej.
Vi har også hund - en labradoodle - en fritgående kanin og 5 gule orpington (store). De kan alle være i haven uden problemer sammen. Faktisk er vores høns mere bange for den lille dværgkanin! Vi fik kyllingerne i sommer som daggamle og brugte en del tid med at ligge i græsset sammen med hunden og se på hønsene og være sammen med dem. Hver gang hunden var sød og rolig faldt der ros og godbidder af. Og i løbet af et par måneder kunne vi se at hønsene var adopteret af hunden, ligesom kaninen. Det er superhyggeligt at se dem alle tøffe rundt derude. Hunden kan have lidt svært ved at acceptere at man ikke kan lege med høns. Men hun opgiver hurtigt og henvender sig til kaninen, og så jager de 2 hinanden til fælles fornøjelse. Kaninen stor hver morgen og kigger ind ad døren til os for at få hunden ud at lege, så jo, med tålmodighed og belønning, tror jeg godt det kan lykkes. Prøv det.
Venlig hilsen Løndal
-
Jeg har 3 hunde og har mistet høns til den ene, men tror det var fordi han ville lege. Han er en meget stor hund og høns er jo ikke så store.
Jeg har så en terrier blanding og han gøer lige så snart han ser dem så ham tør jeg heller ikke sætte sammen med hønsene.
Så har jeg den sidste, en lille tæve. Hun vil absolut ikke gøre dem noget.
Så jeg tror det kommer meget an på hunden.
-
Samme her, en rigtigt glad og energisk Grand D hund, hønsene var ikke så glade i starten og jo mere de baskede jo sjovere var det...
Efter lidt tid fandt hun ud af at gå stille og roligt forbi dem så de ikke baskede og så var fristelsen slet ikke så stor...
De første på måneder skulle vi hele tiden holde øje, senere fungerede det uden problemer(og uden opsyn).
Hun duttede hønsene, men fik så lidt tæv af en sur hane - hvilket også var med til at hun ikke rigtigt synes de var så sjove længere :)
Så det er bestemt muligt, men som folk siger - træning og opsyn er essentielt.
-
Hejsa Jane
Det kan ofte sagtens lade sig gøre at have hunde gående ude i haven med hønsene, eller dvs. det kommer jo helt an på hvordan hunden er opdraget, samt ikke mindst har det også lidt betydning hvilken racer der er tale om (dvs. hvad racen oprindeligt er avlet med henblik på).
Alle vores korthåret collies og schæfere har kunnet gå ude sammen med hønsene i haven (og andre dyr for den sags skyld) - vi har haft kyllinger der brugte deres ryg som springbræt hvis de ville op på terassebordet og hundene stod ved siden af, de kan spise godbidder ved siden af hinanden etc. Begge racer er jo hyrdehunde og er gode til at beskytte deres "flok". Selvfølgelig tog den lille ny hvalp vi hentede i sommers nogle løbeture efter hønsene, men det var kun fordi hun syntes det var sjovt at se dem flyve til højre og venstre - efter nogle få gange hvor hun fik skældud stoppede det. Nu tager hun kun én lille runde én gang imellem og så har hun nogle dage hvor hun driller den gamle af hanerne fordi hun syntes det er skægt at han puster sig op og løber efter hende. Hønsene er faktisk ret ligeglade med hundene, de løber lige en smule og så er der ro på igen, da de har fundet ud af at hundene ikke gør dem noget - idag løb én af de nye araucana'er faktisk med bagefter hvalpen hver gang jeg kastede en bold (det kunne jo være spiseligt det jeg kastede).
Så alt i alt burde det være muligt med de fleste hunde (hvis ikke deres jagtinstinkt er for stort) og især jeres schæfer burde kunne lære det - det er et spørgsmål om at den finder ud af at de hører til familien og dermed er noget den skal beskytte (vores gamle schæfer kunne feks godt finde på at jage fremmede katte ud af haven, men kunne ikke drømme om at røre vores egne - dem sov dem sammen med)
Mange Hilsner fra Majbritt
-
Jeg har haft høns og 4 dobeman uden at miste nogle af hverken den ene eller anden slags, jeg havde dog en tæve der gerne ville pille fjerene af dem, men kun hvis den var uden opsyn længe.
Nu har vi to gårdhunde og en ruhåret hønsehund, og Hubert har taget et par høns da han blev voksen, men nu har han fattet at det ikke er en god ide, han fik smækket sig en i skalden med en død kylling, og siden har han kun set efter dem, hvis de går det sted de ikke plejer, så skal jeg lige være efter ham den første dag.
Han mener at hvis de har gået i hønsegård, så skal de blive der, når de så bliver lukket ud, så mener han de skal ind igen.
Nu ser han fordelen ved dem, for de får dejligt meget mad som han kan stjæle
-
Heheee Ina, her er det omvendt :D På billedet er det hønsene der stjæler fra hunden...
Mine hunde har aldrig så meget som skævet til hønsene, men der er nu osse kun det jagthund i en collie som du be'r den om at ha' ;)
Trolle er én gang blevet sur på en hane der ville træde ham, det er så bare heeelt iorden Trolle :D
-
Min ene hund Tazz fransk bulldog han ville slagte alle høns hvis han kunne komme til det. SImpelhen gå i blodrus, det er jeg sikker på. Jeg har ikke haft han fra hvalp og han har nogle ting med i bagagen jeg ikke ville give en hund.
Min anden franske hun kan godt være sammen med hønsene og det ser skøgt ud for min hvide silke høne kan finde på at puste sig op for hende, og så gemmer bertha sig bag mig. min dog de broduex, tør jeg ikke prøve med. Jeg er så bange for at miste en af hønsene Så det er kun Bertha, som er stor hvalp jeg tør tage med ud til hønsene, når de også er "kommet til at være i haven" hihi
-
Heheee Ina, her er det omvendt :D På billedet er det hønsene der stjæler fra hunden...
Mine hunde har aldrig så meget som skævet til hønsene, men der er nu osse kun det jagthund i en collie som du be'r den om at ha' ;)
Trolle er én gang blevet sur på en hane der ville træde ham, det er så bare heeelt iorden Trolle :D
Ja det er også forsøgt her, men Hubert kan en mærkelig lyd, der får dem til at trække sig, og min gamle doberman var ulykkelig hvis man ikke redede ham fra hønsene når han havde noget guf
(http://da97hgpf35dy2.cloudfront.net/5f/47/i1656671._szw440h440_.jpg)
-
Tusind tak for alle jeres svar (og fine billeder) :)
Har lige været i hønsegården og hente dagens sidste æg. 5 stk. blev det til i alt - så alle har lagt æg i dag. ;D
Vores schæferhund er meget gode venner med vores kat og sådan har det altid været helt fra katten var killing. Hun er meget lydig så måske det kunne lade sig gøre at lære hende det. Hun er gammel (knap 10 år). Det jeg kan være nervøs for med hende, er hvis en af hønsene laver en pludselig bevægelse og det tænder hendes byttedrift, men jeg vil prøve at ha' hende med i snor og godbidder osv. Den anden - vores bull terrier - er 1½ gammel - og verdens mest skønne hund. MEN han er ikke helt så nem at opdrage som schæfere (dem har vi haft en del af). Han er aldrig rigtig blevet gode venner med vores kat. De har indgået en gensidig aftale om at de tåler hinanden, men de er ikke blevet venner. Men ham er jeg ikke så nervøs ved, men vil prøve det samme - line på og godbider. Håber det kommer til at lykkes.
-
Vi har haft tre forskellige hunde sammen med diverse høns. Vores New foundlænder var meget bange for Herbert(vores har også navne). Så lidt komisk ud når en 65 kg tung hund tog flugten fra en lille hane på 3 kg.
Vores nuværende Golden reriever har lidt problemer med at kende forskel på hundemad og hønsel..t. Hvilket giver lidt maveproblemer ind i mellem.
Vi har aldrig haft problemer, men er i starten altid meget opmærksomme når vi får nye høns. Det er lige som om de ikke forstår at de nye også er vores.
-
Det lyder da ikke somom det ikke skulle kunne lade sig gøre at have dine hunde og høns til at gå sammen. Det kan i langt de fleste tilfælde godt lade sig gøre at lære hunde at de ikke må jagte hønsene. Godbidder og snor lyder som en god plan /o
Jeg har haft en enkelt hund, med så overdrevent voldsomt et jagtinstinkt at det ikke kunne lade sig gøre. Men det var et ret ekstremt jagtinstinkt den hund havde (hvilket så var rimelig praktisk i forbindelse med at holde mink, ræve og andet krapyl ude fra matriklen ;)). Hunden var min gamle irer-tæve, som vi desværre måtte sige farvel til i sommers, da hun 13 år gammel ikke kunne mere <W. Det var en ellers temmelig lydig hund, der i sit liv fik en del præmier for - netop - at være lydig. Men ved syn/lugt af bytte (=alt med en puls!) så overdøvede jagtinstinktet alt andet. INGEN andre af mine hunde -eller hunde jeg kender - har haft så ekstremt jagtinstinkt. Så var hønsene ude af hønsegården så var hun inde! Pt har jeg en ældre hanhund (også Irsk Terrier), der vist slet ikke er klar over at terriers er jagthunde med stort J; han futter rundt og hygger sig med hønsene og det er ikke ualmindeligt at, der står 5 høns og 1 hund side om side og tigger, hvis man fx spiser et æble ude i haven ;D. Ham har vi aldrig behøvet at lære at hønsejagt er 'no-go'; han har aldrig jagtet noget som helst /o. Det eneste han bare ikke fatter er at høns ikke gider blive snust bagi.....
Planen er da også at den bestilte Dobermannhvalp skal lære at hønsene går frit og at de ikke skal jages.
mvh
Mette
-
Da vi havde vores cocker spaniel, var han ind i mellem i hønsegården i dagtimerne..
Det var for at agere vagthund, således ræven holdt sig væk i løbet af dagen /o
Desværre synes vores hund ikke, det var det mest spændende, så han gravede sig ud igen :)
Det skal lige nævnes, han kun var fyr og flamme, hvis det var slagtetid, for hvem ville dag ikk gerne stikke af med et hane hoved eller en lille ikke levedygtig kylling i munden ;D
Når det var frtiflyvende fugle, var sagen helt anderledes.. Han jagtede alt hvad han kunne - dum nok til at tro han nogen sinde ville fange fuglene :D
-
Vi har en labrador. Den har før nappet et par fasaner, men ingen bøvl i forbindelse med hønsene. Vi holdte dem selvfølgelig under nøje opsyn i starten... Har lige fået fire nye voksne høns, som ikke var vant til hund. De var bange for vores og flygtede, når de så den. Det synes vores hund da bestemt var spændende, men ikke så den kunne finde på at tage dem..
Vores høns holder sig ikke tilbage for at pikke ud efter hunden, hvis den kommer for tæt på, og omvendt puffer den gerne til dem med snuden...