Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Hans Martin efter 21 Oktober , 2011, 11:03

Titel: Stor hane og dværghøner
Indlæg af: Hans Martin efter 21 Oktober , 2011, 11:03
Hej alle 

Jeg er rendt ind i et lille problem. Vil meget gerne beholde et par af mine små dværgwyandothøner som rugehøns, men skal til at skifte til en stor hane - en Australorps.. Er det en dårlig idé? - mener, vil de små høner lide overlast? Flokken skal bestå af hane, 6-8 store høner og så de to dværghøns.. - ?

vh og go vigend  8)

HM  :)
Titel: Sv: Stor hane og dværghøner
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 21 Oktober , 2011, 11:27
De vil formentligt lide overlast..
Har ikke selv haft problemet, med min silkehøne, og stor australorps, da han ikke trådte den, men bare stod ind over med begge ben på jorden, men jeg er spændt på at se, om det går med min nye Brahma hane, når han begynder.
Titel: Sv: Stor hane og dværghøner
Indlæg af: Henriette Hall efter 21 Oktober , 2011, 11:31
Det rigtige svar er, at du risikerer at det går galt. Hanen er for tung for de små dværghøner, så han kan risikere at skade dem under parringen.
Det "forkerte" svar er så at man også kan vente og se om det går. Jeg har en dværglandhøne gående hos mine barneveldere, og hun er meget populær hos hanerne!!! Men hun går bare i knæ og finder sig i det, eller går i læ i laden, hvor hun er den eneste der er lille nok til at komme igennem hullet vi har lavet til kattene. Det er gået godt i flere år. Mrs. Robinson (gæt selv hvordan hun har fået det navn...) er så gammel at hun hverken lægger æg eller ruger, men hun spiser os jo ikke ud af huset, og hun har så meget personlighed. Og så nægter hun at bo hos de store landhøns, selv om størrelsesforholdet mellem dem ville være mere passende.
Titel: Sv: Stor hane og dværghøner
Indlæg af: Hans Martin efter 21 Oktober , 2011, 21:10
Ok, jeg må skille mig af med de små... :-\  Alternativet ville jo være at bygge en hønsegård mere  ::) men det må vente til jeg blir pensionist. Håber så nogle af australorps-hønerne vil skrukke til foråret ??? - for kyllinger skal man jo ha...

tak for svar

HM :)
Titel: Sv: Stor hane og dværghøner
Indlæg af: pilegaarden efter 21 Oktober , 2011, 21:22
Med 6-8 store høner til 1 hane ville jeg ikke være så bekymret for de små damers velbefindende. Hanen burde have tilstrækkeligt i de store.

Jeg har Orpington og Brahma haner gående sammen med silkehøner, og det går fint (selv nu hvor det er på tide at få slagtet nogle af hanerne da der er for mange).

Jeg ville vove forsøget. Og ser det ud til at give problemer kan du jo på det tidspunkt beslutte at skille dig af med dine dværge.