Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Johanne Schiødt efter 12 Oktober , 2011, 12:33
-
Vi er jo på bryllupsrejse hernede i skønne RHodos- dog var jeg ikke helt forberedt på hvor skidt mange af dyrene har det hernede /d
Her forleden aften gik vi tur inde i byen hvor vi kom forbi to små killinge drenge. De var meget små og jeg kiggede efter deres mor som jeg regnede med var i nærheden. Vi ku jo ikke tage så små killinger fra deres mor så vi lod dem være.
I går aftes kom jeg "tilfældigvis" til at gå forbi, og mens vi og to venner sad og drak et glas retsina i nærheden fik jeg en voldsom trang til at gå på toilettet, som på mystisk vis forsvandt da jeg stod ovre ved kattene ;) jeg ville købe noget kattemad til dem fra en kiosk, men så at de var ved at blive fodret af en blond dame. Vi snakkede i 5 minutte på engelsk om kattene før vi opdagede at vi begge to var danskere :D
Damen, hvis navn jeg ikke fik spurgt om, var meget bekymret for de to små fyre. Regnsæsonen er på vej og de har ikke nogen mor. De risikerer at også at blive stjålet ag sigøjnere som ikke behandler deres dyr pænt mens de tigger. Hun ville rigtigt gerne finde dem et godt hjem og jeg er meget fristet til at tage dem med os hjem. Men kan man godt det?
Hvad kræver det at få sådan to killinger til DK? Flyselskabet kræver at killinger skal være 8 uger, jeg ved ikke om de vil kunne give dispensation? Hvad ville i gøre? Jeg har en bekendt som har opfostret mange katte gennem tiden som kan hjælpe mig.
-
For ca. 10 år siden tog jeg Talos med hjem fra Kreta. Den gang krævede det en sundhedsattest fra en dyrlæge, en vandtæt transportkasse, tilladelse fra flyselskabet, og en rabiesvaccination, som var mindst 30 dage gammel.
Jeg fik god hjælp fra en lokal dyrlæge.
Talos sad i transportkassen på mit skød i kabinen på turen hjem bortset fra start og landing, hvor kassen stod under sædet foran mig.
Alt gik fint og uden problemer.
Mit råd er, at du får hjælp fra en lokal dyrlæge. Tilladelsen fra flyselskabet fik jeg via vores lokale guide, den var heldigvis skriftlig, og egentlig bare et venligt håndskrevet brev på dansk, hvor jeg fik ok og held og lykke med katten. Heldigvis havde jeg noget på skrift, for pludselig var der to emsige sikkerhedsfolk i lufthavnen, der forlangte bevis på at jeg måtte have ham med. Men de godtog heldigvis brevet.
Held og lykke med dit projekt. Der er sørgeligt mange katte og hunde i Grækenland, som lever et kummerligt liv. Og så for resten rigtig god tur.
-
Godt nok er siden om hunde, men de har masser af kontakter i Grækenland : http://www.graeskehunde.dk/index.htm
-
Hej
Du kan også prøve http://www.dfas.dk/ (http://www.dfas.dk/) - de formidler både hunde og katte - da der desværre er rigtig mange i bla. Grækenland der har hårdt brug for hjælp. De kan sikkert hjælpe dig med dine spørgsmål.
De er ikke søde ved dyrene dernede. /d
Min ene hund er derfra /o
-
Ja, undskyld mig, synes squ' mange af de danskere der rejser på charterferier falder i svimme over den mængde af vilde/kasserede dyr, både katte og hunde der findes på de kanter og partout ville slæbe dem til Danmark hvor de uden tvivl vil få det godt, men var det ikke bedre at hjælpe Dyrenes Værn her i landet først og hvis man synes man havde overskud hjælpe en eller flere af de orgnationer der hjælper dyrene i pågældende "ferieparadis".
-
Ja, undskyld mig, synes squ' mange af de danskere der rejser på charterferier falder i svimme over den mængde af vilde/kasserede dyr, både katte og hunde der findes på de kanter og partout ville slæbe dem til Danmark hvor de uden tvivl vil få det godt, men var det ikke bedre at hjælpe Dyrenes Værn her i landet først og hvis man synes man havde overskud hjælpe en eller flere af de orgnationer der hjælper dyrene i pågældende "ferieparadis".
Her er jeg enig, jeg mener ikke der er nogen som helst ide i, at importere ulykkelige dyr fra andre lande, når der sidder en mio mia ligeså ulykkelige dyr på hylder i bure i vores eget land.
Her ´hedder de bare sommerhuskatte eller noget andet, og de dør også en kummerlig død af kulde i en papkasse i et skur hvor der før var mad....
-
Mener nu også vi bør kigge indad inden vi kigger ud. Så længe vi selv ikke er istand til at passe på vores egne hvorfor så hente flere til?
Det der jeg vil redde verden gen er både godt og ondt.
Ps. Det er ikke møntet på dig johanne men en generel konstatering. Bare lige,inden nogen misforstår :D
En godtroende sjæl valgte netop at hente en hund fra spanien for et par år tilbage hvilket medførte et større udbrud af paravirus som faktisk var udryddet her i norden.
-
Husk lige hvad tråden startede med folkens ;) en efterspørgsel! holdninger er der nok af...
Det sted der kan hjælpe med alle de oplysninger du har brug for er naturligvis græskehunde.dk som osse formidler katte...
-
Tak Karina- som sagt er der nok holdninger, jeg var af samme indtil jeg rent faktisk kom herned. Altså at feje for egen dør først. Men jeg synes ikke der er noget i vejen med at gøre begge dele.
I et stykke tid har jeg syntes at vores Alice derhjemme manglede selskab, og jeg har kigget på nettet og hos private uden at finde "den" som passede ind i familien. For nogle år siden fik jeg en kat fra et internat, Frida, som jeg fik at vide at hun kunne med andre katte. Jeg havde en sød strejfer boende og Frida jog ham væk på en dag! Hun var heller ikke rigtigt kælen som jeg gerne ville have en kat. I dag bor hun et lykkeligt liv hos mine forældre. ALENE vel at mærke, kattene hernede mangler i ekstrem grad gode hjem, og hvis man så ovenikøbet kan finde en sød og dejlig kat som ville passe rigtigt godt ind i ens hjem så må det da være win win for alle :)