Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Bitten efter 29 August , 2008, 08:08

Titel: Kyllinger uden mor - øv!
Indlæg af: Bitten efter 29 August , 2008, 08:08
Hej Alle sammen

Jeg er netop blevet lokket til at købe tre små kyllinger 14 dage gamle.

For en måned siden havde jeg en skrukhøne, som insisterede på at lægge på æg udenfor og fik derfor ikke lov til at ruge æggene ud. Da hun på 3.uge fandt på at lægge skruk indenfor, var det lidt for sent at lade hende ruge nogle nye æg ud. (jeg har prøvet det før med en anden høne og hun gik fra æggene før tid - det vil jeg altså ikke igen) Derfor hentede vi otte daggamle kyllinger, som hun har taget fint til sig.

Når jeg nu ser hende gå rundt med sine adopterede kyllinger, som bare er så glade - stikker det lidt i hjertet, når jeg ser de tre andre kyllinger. Det er bare ikke det samme! Gid man havde en høne, der tog alle de små til sig uanset alder.

Er der nogen af jer, der har erfaring med at lægge ældre kyllinger ind under en skruk - man siger jo, at de skal være daggamle.

Mvh Bitten
Titel: Sv: Kyllinger uden mor - øv!
Indlæg af: Indianer efter 29 August , 2008, 08:32
Ja, jeg har lagt 14 dage gamle kyllinger af racen australorps ind under en skruk langshan. Dog kun tre, men det var også lige før, at de ikke kunne være der... ;D

Men hun tog dem til sig øjeblikkeligt. Og hold da op for en god hønemor, alle der nærmede sig dem fik et hug. Hun var pavestolt. Er sikker på at hun troede at de kom fra hendes små æg... <T

Så min erfaring siger mig, at du sagtens kan lægge kyllingerne under en skruk selvom så de er 14 dage gamle.
Og tænk sig, de her kyllinger havde gået så længe uden mor, men der var ingen tvivl om hvem de så som mor. Det er altså bare sødt. :)
Titel: Sv: Kyllinger uden mor - øv!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 29 August , 2008, 08:56
Jeg ville prøve hvis det var mine. Jeg ville lægge dem under én af gangen om aftenen. Skriv og fortæl hvordan det går.
Held og lykke  :D :D :D
Titel: Sv: Kyllinger uden mor - øv!
Indlæg af: Bitten efter 29 August , 2008, 12:24
Nej hvor lyder det godt! Men tror i også det går at lægge dem ind under hende, der nu kun har 6 kyllinger, som er 14 dage ældre? (Jeg har nemlig ikke flere skrukker mere...)

Hun opdagede lyden fra dem inde fra skuret, hvor de er i dag, og reagerede faktisk lidt på det. Måske hun vil passe disse sidste tre også, hvis jeg lægger dem under hende i aften? Men hvad vil de andre 6 sige til det.

Jeg mener bare, at kyllinger med mor er gladere, stærkere, mere intelligente og bedre til at overleve.

Mvh Bitten
Titel: Sv: Kyllinger uden mor - øv!
Indlæg af: Lisa efter 29 August , 2008, 12:37
Ikke for at være lyseslukker, men min hønseven fra vejen lagde for nylig 7 daggamle ind under hønemor, der 4 dage forinden selv havde ruget 2 ud. Først tog hønemor dem til sig men dagen efter havde hun hakket én af de nye ihjel og resten af dem sad i lettere trykket stemning for sig selv  :-[. Hønen passede stadig på sine egne 2, og de resterende nye kyller blev derefter flyttet til et nyt kyllingebur.
Vh Lisa
Titel: Sv: Kyllinger uden mor - øv!
Indlæg af: Hanne Lottrup efter 29 August , 2008, 15:07
En lille sløjfe til ovenstående er, at ofte kan maskinudrugede kyllinger der er blevet vant til at klare sig selv, ikke uden videre acceptere skrukken - pudsigt nok! ;)

Jeg tror ikke du finder det rette svar før du prøver Bitten, for skrukker og kyllinger er enormt forskellige ;)

Jeg synes vi har hørt mange historier, som er endt rigtig godt og andre der er endt elendigt.

Som marianne skriver - lad os endelig høre hvordan det går, hvis du tager beslutningen! Og husk at gøre det om aftenen, så de kan få duften af skrukken og vise versa godt gnedet ind i hinanden ;)

Titel: Sv: Kyllinger uden mor - øv!
Indlæg af: Dorte Hee efter 29 August , 2008, 15:45
uha jeg håber det lykkedes for dig! og vi kan læse om succesen  :)

Jeg skal i aften ud og hente 2-3 kyllinger, 2-3 dage gamle og håber det så går med at putte dem under min skruk som "kun" ligger på et marmoræg, da hendes andre æg var nitter  :(
Så kan da blive lidt bekymret, men håber det går nu de ikke er større og mere selvstændige...
Titel: Sv: Kyllinger uden mor - øv!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 29 August , 2008, 15:48
Dorte, jeg er sikker på at det kommer til at gå rigtig fint for dig, netop fordi der ikke er andre kyllinger i spil.
Men du har sørme ret i det med selvstændighed, jeg har lige siddet og kikket på mine små, de er kun to-tre dage gamle, og spiser, drikker og soignerer sig. De er selvfølgelig lidt klumpedumpede, men aldeles henrivende.
 <L <L <L <L