Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Karen L. Nielsen efter 21 August , 2011, 22:24
-
Er der nogle, der kan fortælle mig, hvorfor denne hønes øjne ser sådan ud?
Der er ligesom inderøjenlåg er meget synligt hele tiden på begge øjne.
Hønen virker ikke til at være syg ellers.
Jeg håber der er nogle, der kan hjælpe mig.
-
Må sige at jeg aldrig har set dette øjenproblem hos fjerkræ. Snakkede vi deromod om katte, kan det være tegn på indvoldsorm.
-
Ja, jeg kender det godt med katte.
Jeg har givet hønsene en saltsyrekur for nylig. Ikke at det er nogen garanti for, at det ikke er orm, men jeg har ikke opdaget orm, selvom jeg har "ledt" efter det.
Det er også den eneste høne i en flok på 22 i blandede aldre.
Andre, der kunne have et bud?
-
Har hun altid set sådan ud? For så tror jeg, der er en "bygningsfejl", jeg ville nok ikke ruge æg efter hende.
-
Jeg synes ikke, det har været der altid. Det vil jeg mene, jeg ville have bemærket. Jeg har først opdaget det for en uges tid siden. Men den kan godt have haft det længere end det.
Jeg har ikke tænkt mig at ruge æg efter hende. Hun er lavet til slagt ;D Så hvis det er en bygningfejl, gør det ikke spor.
Jeg var mere bekymret for om det var noget sygdom.
-
Det kan være et tegn på dehydrering. Har hun dårlig mave? Eller måske drikker hun bare for lidt.
-
Det ligner, at den der ting/kødklump inde i øjet er hævet, evt betændelse.. Det samme kan ske med hunde, men også mennesker, fx ved høfeber, hvor man bare har mega kløet i øjet!! Jeg tror, det er betændelse i kødklumpen i øjet :)
-
@Signe - Jeg synes ikke, den har dårlig mave... Om hun drikker for lidt... Tja, det er jo svært at finde ud af. Jeg må slæbe hende til truget. ;D
@Metmus - Ville der ikke være snask, hvis der var betændelse? Det er der ikke. Og hvad kan jeg gøre, hvis det er betændelse i kødklumpen?
-
Jeg har undersøgt lidt, det er nok inderste øjenlåg, der er faldet ud over øjeæblet, det kan ske, somme tider dækker det endda hele øjet, hvilket jo er rigtig skidt, hvis det er begge øjne for så er hønen stort set blind, kan nok skelne lys/mørke.
Prøv at se hvordan den klarer sig, og ellers må du nok have fat i Hr. Økse og hans assistent Hr. Huggeblok.
-
Tak, Marianne
Jeg holder øje med udviklingen, og så må dét afgøre, hvornår hun er klar til at komme på middagsbordet.
-
Ved godt det ikke er samme dyr. Men vores kat havde det samme problem. Og det var ikke orm, eller andet.. Men et klamydiaudbrud. altså en infektion.
Kan det tænkes hønen måske er en smule snottet, ja ala høfeber, bihulebetændelse.. altså en eller anden form for infektion som giver en slags betændelsestilstand i kroppen.
Jeg ville måske prøve at ringe til en dyrlæge, der har forstand på fjerkræ.
Jeg selv ville være meget nysgerrig, om det måske er en velkendt lidelse. Om ikke andet kan man jo lære noget.