Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Klaus Arentoft efter 16 August , 2011, 14:58

Titel: Hakket til blods og aflivet...
Indlæg af: Klaus Arentoft efter 16 August , 2011, 14:58
Hej Folkens,
Jeg troede jeg vidste det meste om hønseadfærd efter at have læst Jørgen Liljensøe,
fulgt godt med her på Forum og generelt Googlet meget på emnet, men hør her en grum historie:

Jeg satte 2 unge hønniker ind til min Australorps-flok (1.5) i forsommeren, og de endte som ventet
nederst i hakkeordenen. Den ene klarede sig egentlig meget godt, men den anden var klart meget udenfor
fællesskabet - også efter en tid, og hun blev aldrig helt accepteret. Hanen (Hassan) var ret hård ved hende
synes jeg, men hun var god til at undslippe, og holde sig for sig selv. Hendes veninde bakkede hende op,
og de var meget sammen, og sov sammen på rugekassen, medmindre de gik i haven - så gik "Hanky Panky"
som pigerne kaldte hende, mest for sig selv.

Nuvel: da jeg kom hjem i går eftermiddags, bemærkede jeg en del blod på væggen (på tværstiveren) bag
siddepinden, og kiggede alle høns efter i sømmene. Hanky Panky havde et stort, blødende hul i nakken,
og man kunne fand'me se helt ned til nakkehvirvlerne. Grusomt. Jeg gjorde kort proces med øksen,
men pigerne ville ikke høre tale om kyllingesteg af Hanky Panky, så vi begravede hende under anstændig
ceremoni med blomster og sten, und alles.

Mit spørgsmål til de af jer der stadig hænger på: er det normal adfærd, at de går SÅ hårdt til værks mod
hinanden, eller er det et særtilfælde? Og hvordan vil det nu gå den efterladte "veninde"?
Det virker ikke,som om det er hende der er nederst nu, men én af de andre der klarer sig okay.
Bortset fra at kammen er flænset og hun har fjermangel på ryggen.

Jeg ville blive glad for jeres erfaringer på dette område - det bekymrer mig lidt, skal jeg være ærlig og sige...

/Klaus
Titel: Sv: Hakket til blods og aflivet...
Indlæg af: Lene Kongstad efter 16 August , 2011, 15:08
Din historie lyder ikke usædvanlig.
Endnu et bevis på at de nedstammer fra dinosauerne.

Det er dog ikke så heldigt at det er hanen der er den grumme, det plejer at være hønsene der er onde ved hinanden og at hanen så sætter dem på plads og skaber ro.
Hvis du vil ha andre ind i din flok bør du nok skifte hanen ud. Tror desværre at det kun er et spørgsmål om tid førend at veninden får samme tur. :-\
Titel: Sv: Hakket til blods og aflivet...
Indlæg af: Klaus Arentoft efter 16 August , 2011, 15:13
Hej Lene,
Jeg er nu ikke sikker på at det var hanen der nakkede hende - hønerne var også hårde ved hende.
Men nu holder jeg øje med Hassan, og så må vi se hvad der sker.
Men han er generelt en rigtig god hane. Meget galant, opmærksom, myndig og opofrende,
men også ENORMT stor og stærk - stærkere end han selv tror, så man skal passe lidt på i dén hønsegård... ;D
Titel: Sv: Hakket til blods og aflivet...
Indlæg af: Leif Tranum efter 16 August , 2011, 16:28
Jeg har set noget tilsvarende med mine vagtler.Er der et af dyrene der får en skade på den ene eller den anden måde,hvor det bløder bare en anelse,så er det dødsdømt.Det skulle efter sigende være det samme med høns.Det er som om at hele flokken går amok og overfalder den der er skadet,indtil den er hakket ihjel.Er der en høne/vagtel , der er skadet og det bløder,er der ikke meget andet at gøre end at finde øksen frem. /d /d /d
Titel: Sv: Hakket til blods og aflivet...
Indlæg af: Joankinu efter 26 August , 2011, 14:56
Hej!

Der sker normalt det, at hvis det bløder kan de andre dyr bare ikke lade være med at hakke og så bliver det bare værre.

Har dog med held selv haft en hønekylling med skade og fik sprøjtet det blå sårbehandlingsmiddel på og så stoppede de andre med at hakke - om det var et tilfælde ved jeg ikke.
Titel: Sv: Hakket til blods og aflivet...
Indlæg af: Mico efter 15 ſeptember , 2011, 18:34
Vi havde engang 2 silker, dværg, og den ene blev vi nød til at aflive.

Min anden lever i det bedste velgående, men de første 2 måneder blev hun angrebet konstant.

Forkæl den efterladte lidt, sørg for at hun kan søge ly i hønsehuset, så lærer de andre høns at acceptere hende, lidt efter lidt  /o
Titel: Sv: Hakket til blods og aflivet...
Indlæg af: Lis V efter 15 ſeptember , 2011, 18:51
Jeg har 5 Australorps, men overvejer at sætte to-tre ekstra høns ind.... Men den historie kan godt få mig til at tøve lidt :-[
Titel: Sv: Hakket til blods og aflivet...
Indlæg af: Marianne Vedel efter 15 ſeptember , 2011, 19:39
Som regel går det fint med at sætte flere høns ind. Man skal helst sætte mindst to ind samtidig, så går reetableringen af hakkeorden ikke ud over en enkelt.
Titel: Sv: Hakket til blods og aflivet...
Indlæg af: Dorthe.c efter 15 ſeptember , 2011, 19:46
Sikke da en grum historie :o men høns er jo også efterkommere af store rovdyr.
Titel: Sv: Hakket til blods og aflivet...
Indlæg af: Joankinu efter 16 ſeptember , 2011, 05:34
Sikke da en grum historie :o men høns er jo også efterkommere af store rovdyr.

Ja dinosaurer  ;)

- har I ikke lagt mærke til når høns kommer løbende - hver gang jeg ser det kommer jeg til at tænke på Jurasic Park filmene og velociraptorerne *f (mener det staves sådanne)
Titel: Sv: Hakket til blods og aflivet...
Indlæg af: Marianne Vedel efter 16 ſeptember , 2011, 08:12
Ja, det gør de, og når man ser malay'er og andre af den type, er man da slet ikke i tvivl.