Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: pilegaarden efter 15 August , 2011, 22:20
-
Noget helt andet end det med fjer.
Jeg overvejer at anskaffe noget Herefordkvæg. Det skal primært være til eget brug (kød).
Hvor gamle må køer være ved slagtning for at man kan være nogenlunde sikker på at det er kød der er værd at spise? Vi taler oksekød, ikke kalvekød.
Nogen der ved noget om det (det er jeg sikker på at der er ;D)?
-
Det du spørger om er fisk
Du spørger om oksekød, det er meget forskelligt om det er en kvie, en tyr, en stud eller en ko
Vi har Angus kvæg, og sælger det meste til private
Hos os er det hovedsaligt kun tyre over 13 mdr. kunderne kan købe, da det er det næmeste at lave
i den samme kvalitet gang på gang
Kvierne sælger vi til DC, da de næmest kan blive for fede til folk
Stude tager for lang tid at lave da de er bedst efter 24 mdr.
En kvie bliver en ko når den har fået en kalv og er som regel 24 mdr. og op når den kælver,
slagter vi denne er det kun til fars, da det er vanskeligere at få ordentlig mørt
Søren
-
Søren.
Tak for vejledning.
Havde kig på et par køer på 4 hhv 6 år med kalv ved siden, men ud fra dit input skal jeg ikke regne med megen kødværdi i køerne. Så jeg tror jeg ser mig om efter noget andet.
-
Min svigerfar køber et par jersey tyrekalve hvert år... han for dem billigt hos bonden..
De smager fantastisk...
-
Jersey-tyrekalve kan fås meget billigt hos en malkebonde. De bliver normalt slagtet ved fødslen fordi de jo er ret små, men jeg køber tit jersey-kød ved den lokale gårdbutik, og det smager skønt!
-
Hej
Husk, skelettet hos eks. Jersey og en eks. Angus vejer ca. det samme
Jerseyen vejer ca 200 kg slagtet 13-18 mdr og æder ca 10 kg foder /kg tilvækst
Angusen vejer Ca 320-360 kg slagtet på 13mdr og æder ca 5-6 kg foder/kg tilvækst
Jersey smager også godt, men er stadigt malke race
Angusen smager meget bedre ingen sammen ligning der Angusen er til kød
Søren
-
Erik hvad med evt at spørge den slagter du havde tænkt dig at bruge, de ved som regel hvad de snakker om, når det drejer sig om kødet...
-
Har altid fået af vide at man skal passe på med Hereford, for de bliver ofte meget meget fede i kødet, så er det eksempelvis bedre med en krydsningsrace, for den frodighed der opstår skulle give utroligt godt kød :)
-
Tja. Det blev så lidt sort Angus.
1.2 fra juni 2010.
Mangler lige at få leveringsdatoen på plads men alt andet er aftalt.
Folden har stået ubrugt nu i 12 mdr så det bliver dejligt at få noget liv på den igen.
-
Jeg har også undersøgt kvæg racer de sidste par måneder, da vores plan er at få et par stykker til næste år.
Faldt dit valg på Angus "bare fordi" der var nogen til salg i dit område eller er racen nøje udvalgt udfra andre kriterier?
Danny
-
Min svoger har i maaaaange år haft Simmentalere som kødkvæg (som kan amme en ekstra kalv). Det bedste stykke kød jeg nogensinde har smagt var efter en fejl, hvor inseminøren var kommet til at lægge Limousine-sæd i Simmentaleren. Det blev til en nuttet kalv, der jo intet var værd avlsmæssigt og svoger var ked af det. Så den gik til slagtning da den var 1 1/2 år. Fantastisk kødstruktur og smag! Meget bedre end begge rene racer.
-
Hej Danny
Du prøve at se på tinghoej-angus.dk
måske det kan hjælpe
du er også velkommen til at ringe
Søren
-
Min svoger har i maaaaange år haft Simmentalere som kødkvæg (som kan amme en ekstra kalv). Det bedste stykke kød jeg nogensinde har smagt var efter en fejl, hvor inseminøren var kommet til at lægge Limousine-sæd i Simmentaleren. Det blev til en nuttet kalv, der jo intet var værd avlsmæssigt og svoger var ked af det. Så den gik til slagtning da den var 1 1/2 år. Fantastisk kødstruktur og smag! Meget bedre end begge rene racer.
Netop det jeg mener med at krydsningskød er meget bedre, de rene bliver tit lidt for racepræget :)
-
Søren: siden virker ikke. Ihvertfald ikke lige nu, på min com.
Danny
-
Til jer andre der mener at krydsnings dyr er de bedste. Det er egentlig også der jeg er nu. Men mest fordi at de ofte er lidt billigere end de ren racede.
Og da jeg "kun" skal bruge dyrene for at lave noget kød til fryseren så betyder det ikke så meget om det er krydsninger, eller ej.
Danny
-
Jersey-tyrekalve kan fås meget billigt hos en malkebonde. De bliver normalt slagtet ved fødslen fordi de jo er ret små, men jeg køber tit jersey-kød ved den lokale gårdbutik, og det smager skønt!
De bliver ikke slagtet - de bliver falivet, fordi de i dén verden ikke er til noget! Jeg ville til hver en tid købe sådan en, hvis jeg skulle have slagtekvæg. Fuldstændig tåbeligt at lade en ko kælve og så aflive kalven så snart den kommer ud, hvis den har det forkerte køn. Bonderøven på DR har gjort noget a la det - købt en ældre jersey ko med kalv ved siden plus i maven /o
-
Noget helt andet end det med fjer.
Jeg overvejer at anskaffe noget Herefordkvæg. Det skal primært være til eget brug (kød).
Hvor gamle må køer være ved slagtning for at man kan være nogenlunde sikker på at det er kød der er værd at spise? Vi taler oksekød, ikke kalvekød.
Nogen der ved noget om det (det er jeg sikker på at der er ;D)?
Vores ven har nogle køer, der går ude året rundt. Ganske vidst har de en hel halv lade at gå ind i, men selv i det stiveste snevejr, ligger de udenfor. Han slagtede sidste år en 10 år gammel ko, det blev til enkelte stege (tyk-, tynd- mv), og resten blev til hak.. Det smagte da bare mega godt og blev af slagteren vurderet til ca 5-8% fedt. I skal endelig ikke tro, at det hakkede køb i boksen i supermarkedet er fra ungdyr..nej nej, det er fra udpinte og udslidte, gamle dyr, der lige skal indbringe den sidste krone!
Den her 10 år gamle ko, er det bedste oksehak jeg nogensinde har fået /o
-
Jeg har også undersøgt kvæg racer de sidste par måneder, da vores plan er at få et par stykker til næste år.
Faldt dit valg på Angus "bare fordi" der var nogen til salg i dit område eller er racen nøje udvalgt udfra andre kriterier?
Danny
Danny.
Undskyld jeg ikke har svaret tidligere. Jeg ser først dit spørgsmål nu.
Jeg var egentlig efter Hereford, men i perioden jeg ledte, var der ikke rigtigt nogen unge (12-18 mdr) at finde til salg. Jeg stødte så på en salgsannonce på DBA med sort Angus, der matchede min forestilling om alder på de dyr jeg ville anskaffe (og samtidigt i nærområdet). Jeg har endvidere hørt at Angus giver en fin kvalitet af kød. Så det var baggrunden for mit valg.
Jeg har i dag fået leveret 1.1 og den sidste (0.1) kommer forhåbentlig i morgen.
De kom først på aftenen og det var samtidigt helt overskyet så det var ikke de bedste billeder jeg kunne tage. Men her er de de alligevel. Tyren hedder Ferdinand.
-
I vores moderne verden skal man tjene penge og der er derfor ikke råd/plads/forretning til at fodre jersey tyrekalve op. Ej heller de millioner af hanekyllinger, som er brødre til alle vores hybridhøner i industrien. Så derfor aflives de også ved fødslen..
Heldigvis tror jeg at fremtiden (ihvertfald for køer) bliver kønssorteret sæd, dette er der allerede nogle tyre som er godkendt til..
-
Den sidste er vel ankommet, i går.
Så nu er der 1.2, alle født inden for 8 dage i 2010. Tyren er den ældste (hvis man kan tale om aldersforskel her), men samtidig den mindste og noget så kær (også den mest kontaktinteresserede, ikke kontaktsøgende, for det er de bestemt ikke, men han viser en hvis interesse når man går ind til dem på folden).
Den ene kvie, sidstankomne, er noget større end de to andre dyr, formentlig fordi hendes mor var 'en stor ko'.
Nu bliver det spændende at følge deres opvækst.
-
Hej Erik
Er de stambogsførte og itilfælde at de er, kan du så ikke PM mig deres øremærke numre
Søren
-
Erik- vil du selv avle eller skal de på slagteriet?
Åh jeg drømmer selv om en lille jersey-simmentaler blandings ko, til mælk og til at lave en dejlig bøf- blandingskalv en gang om året.
-
Hej Johanne og tillykke med det nye efternavn. Jeg håber du bliver glad for det. ;)
Jeg har lovet fruen at det kun er til opfedning/slagt, derfor kønsfordelingen *f
Jeg har så også lovet at jeg nok selv skal tage mig af alt med kvæget.
Forstår en velvoksen tyr når en størrelse på 1.000-1.200 kg. Det er m e g e t kød.
-
Tillykke med de nye husdyr <I
Kan jeg ikke lokke dig til at opdatere denne tråd lidt om "livets gang med kvæg"? Vi har nemlig en mark, der gerne vil have et par kvæg af en slags, men jeg har svært ved at overskue hvor tidskrævede det er, så det kunne være super at høre en anden nybegynders vinkel.
Hvad gør du f.eks. med dem til vinter? Skal de ind om natten?
-
Hej Tanja.
Loven foreskriver (så vidt jeg er orienteret) at kvæg har adgang til et læskur der er tørt og med strøelse. Mine har adgang til stald (fri entre om man så må sige).
Angus er vant til at leve ude og indtil videre vælger mine at sove udendørs. De har været inde og kigge i stalden et par gange men går hurtigt ud igen.
Jeg tror ikke de 'kræver' den store opmærksomhed, men det er jo altid dejligt at have en tæt kontakt/ et fortrolighedsforhold til sine dyr.
I løbet af vinteren kunne jeg forestille mig at de oftere ville søge ind i stalden, men de vil have fri adgang til folden hvis det er det de foretrækker.
Fodring (wrap) vil blive i stalden og ligeledes forsyning af vand.
Jeg skal prøve at komme med lidt opdateringer men ellers skal du blot spørge.
Jeg tror iøvrigt at dem jeg købte fra ved Ringsted (sydvest for Ringsted) har flere dyr til salg. De tre dyr jeg har anskaffet ser sunde og raske ud. De er lidt usikre når jeg går ind til dem på folden, men de skal jo også lige vænne sig til at jeg trænger mig på. :)
Her til aften gik jeg ind på folden ca 10 m fra dem, satte mig på hug og begyndte at tale til dem og de kom alle tre hen i en afstand af ca 2-3 m og stod og kiggede på mig (og tænkte sikkert - hvem er den idiot :D)
-
Ja, det er det med det læskur... Vores mark er på den anden side af en vej og uden læskur. Det kunne vi nok lave.
De, der boede her før os havde kvier på marken, men de fik dem som små i foråret og slagtede dem inden vinteren. Men de skal jo nok have et læskur også selvom det ikke er vinter...
Jeg glæder mig til at høre mere om hvordan det går kreaturerne og "idioten på hug" <: <:
-
Jeg mener at kravet om læskur gælder året rundt (vist både for kreaturer og heste). Men det behøver vist ikke at være så voldsomt eksklusivt. Nogle kraftige hjørnestolper, lidt krydsfinerplader som vægge og så lidt tag. Den ene side (den der er mindst udsat for vind) kan være åben.
Som sagt er Angus vant til at leve ude. De stammer fra Skotland, og jeg ville tro at ganske mange dyr gik udendørs der, året rundt, uden adgang til læskur.
-
@pilegaarden
Jeg gjorde naboens 1500kg tunge tyr totalt håndtam med ÆBLER ;D. Han kom løbende fra den fjerneste ende af folden når han så mig. Endte med at skulle nusses i nakken og på halsen, hvorunder han gryntede saligt. Men det giver en fæl bismag af kæledyr ::).
-
Vi køber kød hos en hobbylandmand i nærheden. Det er Limousine-kvæg og det smager bare så godt. Vi får udskæringer, som vi ellers aldrig ville have råd til, har i hvert fald ikke tidligere set en culottesteg som den på 3 kg, som p.t. ligger og fryser i fryseren. Jeg giver vist 80 kr. kg. for en halv pistol (kun bagkød, men incl. ben, som der bliver kogt fond på) Den nuværende, i fryseren liggende, er en præmietyr fra Roskilde dyrskue i sommers som ikke kunne sælges, så jeg joker (når manden er udenfor hørevidde) at jeg OGSÅ har en præmietyr i fryseren ;D
Og jeg synes det er skønt at vide at kræet har diet hos sin mor og haft en pæn opvækst.
Allerhelst havde vi gård med hjemmeavl, men da vi bor på Sjælland og stadig skal tjene penge, er det ikke indenfor mulighederne rent økonomisk, men så er det en super løsning.
Held og lykke med dine dyr. Du kan jo give et pip, hvis du vil sælge en anpart i dyret, når den er på vej til slagteriet... Hvis der går en trediedel fra, har du stadig 6-700 kg kød. Det er meget! Vi spiser 60-70 kg om året (2 voksne, 1 teenagesøn + en del gæster) Vi har stort set droppet gris.
-
Angus hører til den Ekstensive race og må derfor være ude hele året
dog med mulighed for overdækket og tørt leje
eller naturligt læ
Mine Anguser vil helst være ude selv i -10-15g
en nyfødt kalv klare fint en snestorm at komme til verden i
med regn og hård blæst foretrækker de at være inde
Søren
-
Hej Erik
kig lige i din pb
Søren
-
Har kigget og svaret.
-
En strøtanke.
Regnes der moms på sort Angus?
-
En strøtanke.
Regnes der moms på sort Angus?
<H *g *g
-
ØØØHHEEEE Nej, derfor findes den også i orange/rød
Søren
-
Jeg synes, det er så fedt, når nogle vil lave "kød" selv, om det er fjerkræ, svin eller køer. De har det bare så meget bedre hos de private end vores industri-dyr, så /o herfra og rigtig meget held og lykke /o
Mht læ og ind og ud.. Jeg har ikke selv kvæg (men åhh, hvor ville jeg dog gerne - inden jord!), men vores kammerat har. De har også fri entré til en stor, tør lade med halm, hø, vand osv. De er ALDRIG inde, de er ude hele året rundt. Selv de sidste to vintre med stiv kulde og sne, valgte de at være ude hele tiden..jeg tror, de kan lide det!
-
Jeg er vild med køer, jeg synes bare ikke at jeg har pladsen til dem. Ellers ville jeg gerne have en kalv til at fede op og slagte, men igen så er det også meget kød at stå med..
Så jeg har valgt geder (fattigmandskøer) istedet for.
-
uden lige og være sikker mener jeg at kravet om læskur kun gælder en del af året. Jeg har akdrig set læskure i marsken ved dyrene, men de bliver taget hjem i okt/nov. Moms hvad er det?? det er ikke noget vi bruger i jylland ;D
-
Jo læskure gælder kun i sommer halvåret...ihvertfald for hestene.. men vil man have køerne for real osv, så kan man selvfølgelig godt ofre pengene på et ordenrligt skur, der kan stå samme sted i flere år uden at skulle repareres /o
-
Vinterhalvåret selvfølgelig!!!
-
Det er ikke nødvendigt med læskur for racerne: hereford, galloway, angus og skotsk højlands kvæg. Dog med det "men" at de skal have læ for vind og vejr. Dvs. at hvis der står nogen træer på/ved marken så dyrene kan komme i læ så er læskuret ikke nødvendigt. Heller ikke om vinteren.
Danny
-
Hvis der går en trediedel fra, har du stadig 6-700 kg kød.
Hvis vi ikke lige snakker racer med dobbelt muskulatur så er der typisk et slagtesvind på ca. 50%.
Så ja, ud af en tyr på eks. 1000 kg kommer der da en del kød, men ikke 6-700 kg.
Danny
-
Danny det sjælden man er sikker på der er et tørt leje bare fordi der er nogle træer
Søren
-
Danny den sidste Angus tyr vi slagtede vejede 900kg levende og vi fik 551kg kød
så kan du selv regne dine 50%
Vores ung tyre vejer ca 600kg levende og slagter 360kg
Søren
-
Danny den sidste Angus tyr vi slagtede vejede 900kg levende og vi fik 551kg kød
så kan du selv regne dine 50%
Vores ung tyre vejer ca 600kg levende og slagter 360kg
Søren
Når du skriver 551 kg. kød så går jeg udfra at det er inkls. ca. 50 kg ben, fedt og diverse som jeg ikke vil kalde kød.
Jeg skrev også ca. 50% så det er jo ikke helt skævt hvad jeg siger. Generelt når man slagter kreature så snakker man om CA. 50% svind.
Danny
-
Danny det sjælden man er sikker på der er et tørt leje bare fordi der er nogle træer
Søren
Hvis de går på en mark som er større end en almindelig villa have så er der vel ofte et tørt leje. Marken skal ihvertfald værre lille før de pløre hele marken op. Selfølgelig skal de ikke gå i en oversvømmet mose men de behøver ikke ligefrem at have et sted med masser af tørt halm. Bare de kan ligge tørt.
Jeg læste et eller andet sted at de skulle kunne ligge et sted der var veldrænet og evt. på et lag af halm, gran nåle, muslingeskaller eller andet materiale.
Danny
-
Uanset mængden af kød fra en slagtet Angus kan jeg hurtigt regne ud at jeg ikke skal bruge et helt dyr selv. :D
Nu er det ikke aktuelt at tænke på slagtning endnu, men er der nogen der har et godt bud på hvad en fornuftig kg-pris er hvis man sælger en 1/4 Angus ko/tyr?
-
Uanset mængden af kød fra en slagtet Angus kan jeg hurtigt regne ud at jeg ikke skal bruge et helt dyr selv. :D
Nu er det ikke aktuelt at tænke på slagtning endnu, men er der nogen der har et godt bud på hvad en fornuftig kg-pris er hvis man sælger en 1/4 Angus ko/tyr?
Jeg ved ikke hvad en fornuftig pris er men de gange vi har købt, har vi givet 50 kr. pr. kg. Men det er så inkl. 10-15 kg. ben/knogler (ved 1/4 ko/kalv) og noget fedt og andet uspiseligt.
Mit bedste råd til dig er, at du endelig skal gøre folk opmærksomme på dette, inden at de køber kød ved dig. Man/de bliver slemt skuffet når man står med knogler (hundemad/kødben) for 700 kr. imellem hænderne.
Danny
-
Måske man kunne sælge knoglerne til hundemad seperat? Mange fodrer efterhånden efter barf princippet :)
-
Jeg har netop købt hak af en hobby kvæg bonde, de har en lille gårdbutik. Kun hak, 55 kr pr. kg. inkl moms. Inde på nettet kan man google flere priser på hjemmelavet oksekød, steaks, stege mv :)
-
Tror nu ikke hunde kan leve af knogler. Hvis de kan, bør man skifte slagteren ud, for så er han ikke dygtig nok ;)
Men knogler koger man til fond og hæver sin momse-sovs op til restaurant-sovs, næh så hedder sauce.
Claus Meyer har visdomsord her om fond og gastrik (en slags smagsforstærker. Da C.M. puttede gastrik i sin mormors sovs (hun var i følge C.M. dygtig til at lave mad) sagde hun "Den (sovsen) har fået korset på) :
Julesaucen mangler ofte karakter og det handler om to ting: En ordentlig bouillon og en gastrik. Det skal ikke være en bouillon der er kogt på røvhullet af dyret, men brug nu en ordentlig kvalitet, siger Claus Meyer. Gastrikken kan man selv nemt lave, det er en karamelliseret eddikesirup:
Smelt 100 g. sukker på panden til det er brunt og hæld ca. 1 ½ deciliter vineddike på, eddiken smelter simpelt hen sukkeret. Lige i starten klumper det, men efter 10 minutter på kanten af bluset ender det med en brunlig, sur - sød bitter sirupsagtig væske. Smag den brune julesauce til med gastrikken.
Siden har han fundet på at fremstille det til salg, men man kan bare bruge en lidt bedre eddike, så har man allerede sparet.
http://www.dr.dk/P2/Aktuelt/Julek%C3%B8kken/20061208161619.htm
-
@pilegaarden
Super fedt gået!
Vil mægtigt gerne høre nærmere når du bliver erfaringer klogere!
Har selv snakket med min nabo om noget lignende, så er der bare super at kunne trække nogle erfaringer lokalt fra :)
Lige før man måske kunne komme forbi til en snak og se hvordan og hvorledes?
-
Puha.
Det er nu det begynder at være tæt på at man fortryder hvad man har kastet sig ud i.
Bureaukrati Danmark
Jeg tilmeldte, som loven foreskriver, tilgang af kvæg til CHR (via RYK øst) allerede i begyndelsen af ugen (19/9) og kunne også se at de var tilmeldt registret.
I dag dumper så lige en lille sag af en staldblok, ind fra RYK, som skal udfyldes med diverse 'hændelser' senest 3 dage efter disse har fundet sted, og senest 7 dage efter skal originalblad fra blokken tilsendes RYK.
Blokken er med et hav af 'flapper' i stift karton, og så en del egentlige rapporteringssider, med gennemslag, så man selv kan/skal opbevare en kopi af alle rapporteringer. Jeg tror det tager et par dage at sætte sig ind i korrekt brug af dette 'monster'.
Jeg tør slet ikke tænke på hvad regninger bliver for registrering + 'materiale', når den dukker op. Sikkert samme pris som mine 3 stykker kvæg ;D
Jeg forstår squ godt hvis små landbrug giver op. De store bruger formentlig rådgivningscentre til at tage sig af administrationen.
Alt dette papirnusseri for 3 stykker kvæg på en nedlagt landbrugsejendom.
Puha - jeg trænger til luft.
-
Men knogler koger man til fond og hæver sin momse-sovs op til restaurant-sovs, næh så hedder sauce
Vi glæder os hver gang til den store pose knogler ;D /o
-
@ Erik
Velkommen som ejer af klovbærende dyr. Jeg ved ikke om reglerne for kvæg og får/geder er 100 % de samme.
Men ved geder skal der altid udfyldes og sendes en side ind til RYK hver gang fra staldbogen, når der flyttes dyr ind og ud af besætningen. Modtageren gør lige nøjagtigt det samme også og hvert ½ år samkøres det hele i RYKs database og man modtager så en opgørelse, som helst skulle stemme overens med hvad afsender og modtager har indsendt af oplysininger.
Dette er ikke altid korrekt, for de kan også glemme hos RYK.
Endvidere skal der (ved geder) også sendes et sundhedsdokument med dyrene. Dette kan printes ud gratis. I "gamle dage" bestilte man det og det kostede 20,- så der er trods alt lidt som er blevet nemmere og billigere.
Til gengæld er CHR gebyret steget pr. år og har man over 10 dyr, så skal man betale en extra regning mere.. ??? /d
Skal man så og så avle dyr med papirer, så er det straks en helt anden og dyrere registrering.
-
Hej igen Erik
Jeg glæder mig til at høre hvad kilo prisen ender på for den slagtede kreatur
Hvis du da ellers vil fortælle det
Søren
-
Puha.
Det er nu det begynder at være tæt på at man fortryder hvad man har kastet sig ud i.
Bureaukrati Danmark
Jeg tilmeldte, som loven foreskriver, tilgang af kvæg til CHR (via RYK øst) allerede i begyndelsen af ugen (19/9) og kunne også se at de var tilmeldt registret.
I dag dumper så lige en lille sag af en staldblok, ind fra RYK, som skal udfyldes med diverse 'hændelser' senest 3 dage efter disse har fundet sted, og senest 7 dage efter skal originalblad fra blokken tilsendes RYK.
Blokken er med et hav af 'flapper' i stift karton, og så en del egentlige rapporteringssider, med gennemslag, så man selv kan/skal opbevare en kopi af alle rapporteringer. Jeg tror det tager et par dage at sætte sig ind i korrekt brug af dette 'monster'.
Jeg tør slet ikke tænke på hvad regninger bliver for registrering + 'materiale', når den dukker op. Sikkert samme pris som mine 3 stykker kvæg ;D
Jeg forstår squ godt hvis små landbrug giver op. De store bruger formentlig rådgivningscentre til at tage sig af administrationen.
Alt dette papirnusseri for 3 stykker kvæg på en nedlagt landbrugsejendom.
Puha - jeg trænger til luft.
Jamen hør, jamen hov...hvad er det for "hændelser", de vil have dig til at notere, og hvor skal du sende dem hen?? Er det hvis der kommer dyr ind/ud, du skal notere ned?
Gud fader i skuret - forstår godt, hvis du puster og pruster over sølle 3 køer som hobby og så al denne besværliggørelse /d
-
Det er ind/ud af dyr i besætningen, som SKAL anmeldes til det RYK kontor man hører under.
-
Hej igen Erik
Jeg glæder mig til at høre hvad kilo prisen ender på for den slagtede kreatur
Hvis du da ellers vil fortælle det
Søren
Har ikke problemer med at fortælle det men som sagt er det ikke aktuelt foreløbig. Jeg var bare nysgerrig.
-
Samt 'egen' tilgang dvs kælving. Levende eller død. Og moderens CKR-nr (id - fungerer som CPR for mennesker). Herudover er der en masse hjælpeskemaer, som ikke skal udfyldes, men som det dog anbefales at bruge.
Selv om man registrerer elektronisk skal staldblokken stadig bruges og originalsider tilsendes det lokale RYK kontor senest 7 dage efter. Og staldblokken skal gemmes i 5 år fra sidst angivne ændring.
Når man er vant til blot at have et par grise virker 'kvægapparatet' tungt, omstændigt og bureakratisk.
Men det skaber selvfølgelig arbejdspladser ;) Og man kan aldrig få for mange frisører, hvis vi skal leve af at klippe hinanden.
-
Jeg har også været "hele møllen" igennem pga. mine små hobby-dværggeder. Jeg har også fået en hel blok med selvom jeg dog ikke regner med at skulle have flere. ;D
Sådan er det bare. Jeg tænkte også det var da frygteligt meget der skal til. Vil egentligt helst ordne det hele på nettet. ;) Det er da nemmere for os.
(men jeg vil nu hellere ordne alt det der i stedet for, som nogen gør, at købe uregistrerede dyr)
-
(men jeg vil nu hellere ordne alt det der i stedet for, som nogen gør, at købe uregistrerede dyr)
Det er godt nok sort Angus jeg har anskaffet, M E N så sorte er de heller ikke. ;)
-
I morgen skulle iøvrigt blive en fantastisk dag for mit nyerhvervede kvæg.
Landmanden jeg købte af, fortalte at der ikke var meget græs at gnave af på marken hvor de kom fra, så at komme ind på min fold (begrænset adgang til ca 0,1 ha) med græs og andet der havde vokset uforstyrret i ca 12 mdr var jo rent slaraffenland for dem. Jeg vil i morgen åbne hegnet så de kan ibrugtage resten af folden på ca 1,2 ha.
De bliver nok nærmest ustyrlige.
-
Som kvier på græs i det tidlige forår, - elsker synet!
-
Faktisk nok endnu bedre. Som kvier i foråret på efterårsgræs. ;) Måske knapt så friskt, men i overdådige mængder. ;D
-
Ovenstående er virkeligt grunden til jeg forsøger at holde mig til dyrehold der IKKE skal registreres!
Jeg glæder mig virkeligt til at høre om det er det hele værd!
-
Først skal jeg sige at mine dyr satte stor pris på at få adgang til hele folden. Det tog dem lidt tid at finde ud af at skillehegnet var taget ned, men da det gik op for dem har de tilbragt det meste af tiden på resten af folden. Dejligt at se at de nyder det.
Jeg har fået sat mig godt ind i 'Staldblokken', som den hedder. Og selv om det så m e g e t voldsomt ud da jeg først så den, tror jeg ikke den er så svær endda at have med at gøre.
Det er stadig bureaukratisk. Jeg kan ikke se hvorfor man i 2011 skal føre papirbøger af denne art, og indsende originalsider fra blokken. Alt registreringsarbejde burde kunne foregå på nettet, uden behov for papir back up. Det er altid noget at man dog er gået bort fra at bruge stentavler. ;D
Så Jesper, lad dig ikke afskrække af mine første udbrud. Det lader sig gøre trods alt, og vil helt sikkert være det hele værd.
-
Selvfølgelig er det det hele værd! Det er jo en hobby, så nytteværdien kan ikke måles på udgifter og indtægter, men på livskvalitet, godt brugt tid og velvære for ejer som dyr. Prøv lige at tænke på hvad man fik puttet i sin hverdag af både godt og skidt, hvis der ikke var familie og dyr man kunne tage sig af, tale med (ja altså ikke alle dyr, måske mere tale til), grine med og af og nogen som har brug for en. Havde jeg en eng stod den også på meget mere selvforsyning og kreaturer i mit liv. Bureaukrati eller ej!
-
Helt enig Dorte.
Er dog stadig spændt på at se hvad regningen bliver for bureaukratiet. For gratis er det næppe.
-
Kodeordet her er netop tid.....
Og der er det bare træls at skulle bruge ½-1 time i snit på papirarbejde.. Både med ugentligt registreringer, oplæsning på eksisterende love, holde sig orienteret med nye love, slagte love, transport love etc.
Det er jo på ingen måde fordi dyrene ikke skal have det godt, det er det vigtigste - men mange love er bare ikke gennemtænkte..
Det hele er netop en opvejning på om det rent tidsmæssigt kan svare sig, fordi det hele bare skal hænge sammen.. Jeg mener rigtigt mange har nok et ønske om at kunne klare sig selv helt eller delvist, det kræver bare enormt meget i sig selv. Hvis man så samtidigt smider et lovmæssigt helvede ned over det, så bliver det ret hurtigt kvalt..
-
Så megen tid tror jeg nu heller ikke det kræver.
Jeg vil tro at næste indberetning for mit vedkommende vil blive en gang sidst på foråret/midt på sommeren 2012, når jeg enten får en kalv fra den ene kvie (hun er trods samme alder noget større end den anden og de har gået sammen med en voksen tyr, såå) eller, når jeg mener det er tid at lade en af dem slagte.
-
Jeg vil også sige at det der tog længst tid for mig mht. registrering var at finde ud af så lidt der egentligt skulle skrives på det stykke papir der skulle sendes ind. ;)
Mente ikke helt det kunne passe, men jeg har da ikke fået klager over det så det var nok rigtigt. he he
Godt det er i orden så man ikke har sorte dyr. Eller hvordan var det nu. ;) ;D
-
Det kan sagtens foregå elektronisk, men så skal man købe et program hertil (webdyr/dyreregistrering) men det kan næppe betale sig når man ikke har flere dyr.
-
Al begyndelse er svær. Det er nu heller ikke altid at det gøres lettere af administratorerne.
Jeg kontaktede jo RYK-øst på første hverdag efter at have modtaget mine dyr, forklarede at jeg havde reaktiveret kvæghold på CHR registret men ikke kunne registrere dyrene selv. Så langt så godt. Jeg skulle blot sende dem en mail så ville de gøre det for mig. Fint.
Og nogle dage efter dumpede så 'staldblokken' ind ad brevsprækken. Den fik jeg så sat mig ind i efter det første lille chok.
Jeg synes det fremgik rimeligt tydeligt at alle 'ændringer' i besætningen skulle noteres i blokken senest 3 dage efter hændelsen, og originalblad sendes til RYK inden 7 dage efter hændelsen. Pligtskyldig som jeg er indførte jeg tilgangen af kvæg i blokken et par dage efter at have modtaget blokken, og sendte originalsiden til det lokale RYK kontor.
3-4 dage senere dumper et brev ind fra RYK. Fejlliste Landmand.
Af listen fremgår for et af mine dyr : Dyret er dødt. Og for de to andre: Dyr ikke fundet eller oprettet.
Så tænker jeg jo - Hvad f..... foregår lige her!! Da jeg tilså dyrene sidst var der bestemt ikke nogen af dem der var døde eller ufundne.
Og ved et check i registret kunne jeg da se dyrene som både afmeldt fra tidligere ejer og tilmeldt hos mig.
Ved henvendelse til RYK næste dag får jeg at vide at hele dyrets CKR nr skulle være skrevet i kolonnen yderst til venstre og at jeg iøvrigt ikke behøvede at sende originalen fra staldblokken ind når jeg havde registreret dyrene via en mail ::).
Så originalen fra staldblokken skal sendes ind med posten, til ingen verdens nytte. Når den modtages hos RYK sidder en eller anden, fuldstændig hjernedødt, og taster informationen fra originalen ind i et sytem som så genererer en fejlliste der sendes til indsenderen af staldblokoriginalen, alt imens al nødvendig information er i registret og ikke påvirkes af indtastningen.
Jeg er forvirret på et meget højt plan. /f