Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Indianer efter 19 August , 2008, 13:22

Titel: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Indianer efter 19 August , 2008, 13:22
Hej.
Står med en skrukhøne, som jeg fandt i haven under nogle brændenælder, liggende på ca. 15 æg.
Det var den 25.07 at jeg fandt den, dvs for 24 dage siden..
For ca. 14 dage siden, flyttede jeg høne, rede og æg over i en kattetransporter og ind i hønsehuset.
(Så var den skånet for ræve, katte og dårligt vejr..)
Den har gladeligt ligget på reden siden, meeen.. nu er den jo gået over tid, so to speak, og jeg ved ikke hvad jeg skal mene eller gøre..
Vil rigtig gerne unde den kyllinger, så har ikke lyst til bare at smide æggene ud, men den kan jo heller ikke blive ved med at ligge, hvis den ligger på rådne æg..
Slog dog et æg ud i en rist ved vejen, men nåede ikke at se kyllingen, kunne bare høre plompet og se at der var frisk blod i skallen...
Suk og hjælp... :(
Har ingen lysningsapparat..
Håber på svar hurtigst muligt.. ???
Vh. :)
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Majs efter 19 August , 2008, 13:32
Da min skrukhøne gik af reden med 4 kyllinger var der stadig 4 æg tilbage i reden, for at være helt sikker på at der ikke var liv i dem, kradsede jeg forsigtigt hul med en kniv og kunne konstatere at de ikke var befrugtede.
Den første gang hun lå på æg gik der 25 dage, så måske gi et par dage mere.
Hvis der ikke er liv kan du jo prøve at skaffe nogle daggamle kyllinger og lægge under hende.

Håber det lykkes for dig, held og lykke...

Mvh.
Majs :)
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Marianne Vedel efter 19 August , 2008, 14:27
Når du er så langt i forløbet, skulle du jo kunne tjekke dem ved at lægge æggene i håndlunt vand, så skulle du kunne se om æggene bevæger sig.
Jeg er selv novice, men det er hvad jeg har fået forklaret, man skulle kunne fra 19. dagen.
Held og lykke!
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Søs, Tisted efter 19 August , 2008, 16:29
Hvis der ikke kommer kyllinger :'( og du gerne vil have fat i nogle daggamle til hende, så har jeg æg, der klækker på fredag.

Du kan købe nogle af disse kyllinger, hvis du er interesseret. Det er 22stk ½ stor kochin og for aller første gang  ;D 12stk ren stor silke rød/gul. 30kr pr. stk. eller 4stk for 100,-
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Linda Andreasen efter 19 August , 2008, 17:28
Indianer
Hvis du forsigtig tager et æg op til dit øre  ::) så ville du kunne høre at den rumler rundt eller pikker indefra ægget.
Da det ikke er sikkert at alle er befrugtet og de er jo nok lagt over flere dage,derfor ville jeg  ::) (altså hvis jeg var dig lige nu ;)) vente og se om der ikke kom en kylle eller to i løbet af de næste dage. At hun har lagt i 24 dage er ingen problem hverken for hønen eller at der måske er dårlige imellem.
Det der nok vil ske er, at hvis der kommer kyller så vil hønen nok ikke vente til alle æggene er klækkede så de sidst lagte ikke når ud af ægget før hun går af reden med de første
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Annette S. efter 19 August , 2008, 18:47
Du kan sagtens lyse æggene med en kraftig lommelygte. Vent til det er mørkt, lys æggene "nedefra" og skærm af, sådan at al lyset bliver koncentreret på ægget og i ægget.

Pøj-pøj  :)
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Søs, Tisted efter 19 August , 2008, 19:18
Du kan også tage et stykke pap og lave et rundt hul i.

Hullet skal have en størrelse, så ægget kan gå ca 5-10mm derned.

Så lyser du under pappet (kan f.eks. bare være en alm. fatning med en ganske alm. pære) og kikker over pappet, helst et nogenlunde mørkt sted.

Den metode brugte jeg selv før jeg fik en "rigtig" lyser.

Håber beskrivelsen er til at forstå, for andre endmig selv?? ;D
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Liv efter 19 August , 2008, 21:00
Jeg lyser bare med lygten i min mobil, det er to små diode-lignende pære der sidder i lygten, men de lyser rigtigt kraftigt og fordi lygten kun er ca 1x0,5 cm, så behøver jeg ikke dække ægget af når jeg lyser. Jeg kan ikke oplyse næsten klække-parate æg, men jeg kan se om der er liv i æggene op til 16-17 dage inde i forløbet. Så på den måde kan ubefrugtede og døde æg/kyllinger sorteres fra.
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: helle skøtt efter 19 August , 2008, 21:46
Aj, hvor jeg kender det.
Prøvede at lyse forleden, og der var bare mørkt i æggene. Så puttede jeg dem i vand, og de plumpede alle sammen ned på bunden. Altså intet liv - kun råddenskab.
Knækkede et æg - aj, det var en kylling - sorry, sorry.
Er der ikke en eller anden, der en dag holder et 'vi lyser æg og træner vandprøven'-kursus, som man kan melde sig til...?
Jeg erkender blankt, at min rugekasse lige nu lugter 'specielt', som min mand siger - men hvad skal jeg gøre - jeg hader at slå levende kyllinger ud af ægget, fordi jeg tror, de er døde. Så nu ligger de sorte æg igen i maskinen.... (Kaos opstod, da vi havde feriepasser på. To skukker fik pludselig tilført friske forsyninger af æg dagligt i næsten 14 dage - suk). Jeg ved, der er et dårligt æg - jeg kan bare ikke finde det.
MEN - jeg har lavet en lyser af en plastik-dåse, der tidligere har været fiskefoder i - sådan en lille 1 kg dåse. Den har jeg boret et hul i, som jeg har proppet en stump metalrør i. Dåsen har jeg herefter pakket ind i sort stof.
Den holder jeg hen foran en gammel arkitektlampe i metal - og vupti kan lyset kun komme ud gennem metalrøret. .. Jeg har én gang set en 'ægte' æglyser, og jeg synes ikke forskellen er stor...
Endelig vil jeg sige, at jeg nu tre gange har hentet klække-parate æg, og det har været en stor fornøjelse for både mig og hønen, at hun har fået æg, der klækker et døgn eller to efter. De behøver altså ikke være daggamle for at blive flyttet...
god fornøjelse

Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Hanne Lottrup efter 20 August , 2008, 11:25
Helle kan du ikke snuse dig frem - mine skrukker plejer (de to gange jeg har prøvet det ;) ) selv at skubbe æggene ud af reden...
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: helle skøtt efter 20 August , 2008, 18:18
Helle kan du ikke snuse dig frem - mine skrukker plejer (de to gange jeg har prøvet det ;) ) selv at skubbe æggene ud af reden...
;D jo, det lyder som en fin idé, jeg skal bare finde en skruk, der gider ligge i rugemaskinen  ;D ;D
Spøg tilside - jeg har aldrig oplevet, i hvert fald ikke registreret, at det var derfor evt. æg røg ud over redekanten. Her tror jeg mest det sker, fordi damerne er nogle klumpedumper ind imellem...
Er det normalt kendt, at de gør det?
Tror jeg fik skovlen under det skyldige æg her til formiddag... ::)
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Indianer efter 22 August , 2008, 22:44
Opdatering:
Jeg hentede idag 5 æg som allerede så småt var begyndt at klægge. (Tak søs)  :)
Så tog jeg de ææg ud, som var under hønen og lagde de andre æg ind.
Men bryder mig ikke om, at smide æggene direkte i kontaineren, så puttede dem én af gangen i en frysepose, slog knude på posen og hul på ægget. De første tre eksploderede med sort vand. Så de har ikke været befrugtede. Men så var der skisme en kylling i det fjerde!  :(
Den var helt færdigudviklet, men manglede nok en 4 dage endnu til at åbne øjnene helt og kunne stå på sine ben osv.. Øv hvor var jeg ked af det. Den lå og spjættede lidt, så mig ind efter kødøksen.... :'(
Ja, det er jeg altså ikke god til.
Så de sidste 4 æg, kom altså tilbage under mutter høne.
Nu ved jeg bare ikke, hvad jeg skal gøre, hvis hun går af reden i morgen pga. de nye kyllinger...
Sikke en redelighed. ::)
Men det gode er dog; at hun puster sig vældigt op i sin rede og det pipper lystigt under hende.  ;D
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Berit efter 23 August , 2008, 08:13
Det bliver spændende at se hvad hun gemmer på, jeg håber da også at du får noget ud af de æg du lagde ind igen.
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Søs, Tisted efter 24 August , 2008, 12:24
Er meget spændt på at høre, om vores flytning af æg er lykkedes 100%?

Har du mon fået lov, at kikke under hønemor??
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Lee efter 24 August , 2008, 19:48
Hej Indianer
Jeg synes du skulle, som tidligere foreslået, tage en balje med håndlunt vand, sætte den på et fladt underlag, når vandet er blevet stille lægger, du forsigtigt æggene i. Du vil slet ikke være i tvivl, hvis der kun er 4 dage til ægget bliver klækket ;) for det kan slet ikke ligge stille i vandet, nogle gange kan man endda høre lidt forsigtig pippen fra ægget. Det kunne ihvertfald være en mulighed, istedet for at slå næsten færdige kyllinger ud af ægget :-\ øv altså
hilsner,
Lee
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Indianer efter 24 August , 2008, 23:21
Idag løftede jeg hønemor ud fra reden for lige at være sikker på, at der var 5 små velskabte kyllinger under hende..
Det var der heldigvis, og mit hjerte faldt pladask for dem!.. <.
Mor høne var inde igen på et øjeblik, men hun er nu også meget tålmodig overfor mig.
Så i morgen tror jeg, at jeg laver en ny fin ren rede til hende og pipungerne, så jeg mindsker levemulighederne for utøj..
Så vil jeg lige igen prøve om ikke jeg kan se liv med vandprøven..

Må jeg drysse stalosan i bunden af reden? Jeg går ikke udfra, at de små kan tåle, at jeg gir reden et sprøjt stald chok, eller?
Tak for alle gode råd og tak Søs for de bedårende kyllinger..  :)
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: ina..... efter 24 August , 2008, 23:28
Jeg ville nok ikke bruge staldchok hvor der er helt nye kyller,  men du kan godt bruge stallosan, men jeg ville alligevel vente til hun af sig selv har forladt reden med  de nye små, der går et par dage, og så kan du rede ny seng til hende, det er dog min erfaring at hønen ikke bruger reden ret mange dage, når først hun har forladt den.
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Søs, Tisted efter 25 August , 2008, 08:04
Hvor er det dejligt, at det lykkedes. <M

Man kan altså roligt tage nogle klækkeklare æg, hvor det første lille hul er prikket og så flytte dem ca. 20 minutters kørsel, lægge dem under en høne og så bare glæde sig.

Til orientering:
Vi lagde æggene forsigtig i en æggebakke, pakkede en klud og en fleece trøje ;) omkring bakken. Vinduerne i bilen blev rullet op og så god varme på, for at sikre æggene ikke fik træk eller blev kolde.
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Indianer efter 26 August , 2008, 11:35
Igår var pipungerne udenfor for første gang. Hønemor er noget modig, synes jeg.. Hun havde dem med helt ud i haven i nogle minutter.
Er de ikke bare søde?  <O <.
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Hanne Lottrup efter 26 August , 2008, 11:53
Tillykke med de små Indianer!!
Har du set utøj på skrukken og eller i reden? Ellers vill jeg ikke gøre noget ;)

@Helle Skøtt.
Undskyld min tåbelige kommentar til dig. Jeg var ikke klar over eller havde ikke læst din besked ordentlig, og troede det var under en skruk. Til din orientering, kan jeg fortælle dig at hos mig var det rådne æg der var smidt ud af reden af skrukken selv, jeg har desuden hørt om det tidligere, og ikke kun én gang, af folk her fra forum.
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Marianne Vedel efter 26 August , 2008, 12:17
Sikke nogen skønne billeder  <M <M <M
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Majs efter 26 August , 2008, 12:34
Tillykke, hvor hvor er de bare nuser <I

Mvh.
Majs <L <L
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Indianer efter 27 August , 2008, 00:30
Tak tak. ;D
Lige lidt flere billeder her fra idag..
 <L
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Marianne Vedel efter 27 August , 2008, 08:49
Hvor er de søde, jeg glæder mig til mine også kan komme ud  <M
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Berit efter 27 August , 2008, 09:18
 <I Tillykke med de små pus, ja man bliver aldrig træt af at se på de søde små.  :D
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Indianer efter 28 August , 2008, 00:53
Tænk sig, allerede dagen efter at mine var kommet ud af æggene, var de med hønemor ude!

Hver aften går de i seng i redekassen igen. -Som er en kattetransporter på gulvet, og som selvfølgelig er blevet vasket og fået nyt hø... :)

Jeg er nu lidt nervøs for dem om dagen, for jeg har tre ude/ inde katte, og selv jeg kan fange kyllingerne når de er udenfor... Så ved ikke rigtig hvor meget jeg tør stole på, at hønemor kan passe på dem overfor mine katte..
Men omvendt ville det også være synd at skulle holde dem indspærret, hvis det ikke er nødvendigt...  ???
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Berit efter 28 August , 2008, 10:20
Jeg ved ikke om katten ikke kan skabe lidt panik, så hønemor ikke kan passe på alle sin kyllinger, jeg vil da lige holde øje med hvordan hun takler det at katten går forbi.
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Bitten efter 28 August , 2008, 13:38
Hej Berit

Jeg ville ikke være nervøs for kattene, hvis jeg var dig. Jeg har haft flere hold kyllinger og ingen af dem er blevet taget af en kat, selvom jeg har 6 katte! Dertil skal lige siges, at mine høns nogen gange jager kattene, så jeg tror, at de har en vis respekt for dem. En af mine katte har faktisk præsteret at lægge og sove med en stor favorolle høne på hver side i hønsehuset i flere nætter - måske fordi han ikke kunne komme ud, når hønselemmen var kommet ned. ;)

Mvh Bitten
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Annette S. efter 28 August , 2008, 19:06
Tillykke med kuldet  :D Det er næsten ikke til at blive færdig med at betragte sådan en dejlig lille flok vel?
Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Indianer efter 29 August , 2008, 08:25
Tak. Nej jeg sidder derude konstant!  <G
Kan slet ikke få nok af dem..

De er bedårende..

Titel: Sv: Brug for hjælp vedr. skrukhøne
Indlæg af: Marianne Vedel efter 29 August , 2008, 08:53
Så er vi to, Indianer, jeg får ikke lavet en pind herhjemme, jeg sidder næsten konstant på en skammel foran den åbne dør i hønsehuset; min lille familie tonser rundt indenfor, og tiden går og går.
Nå, sådan skal det nok være, jeg tror ikke rigtig jeg kan ændre så meget på det, hehe. ;D <C <C <C <S <S <S <S <S <S <S