Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Metmus efter 01 August , 2011, 13:02

Titel: Udlandet: Hvor bestiller I rugeæg fra???
Indlæg af: Metmus efter 01 August , 2011, 13:02
Hej Allesammen

Nu har jeg flere gange læst, at nogen har bestilt fra Tyskland, England mv, og det vil jeg altså også prøve, men fjolset her kan altså ikke finde nogen steder, hvor man kan bestille æg fra.. Kan du hjælpe med yderligere oplysninger? Gerne udførlige oplysninger  /o

På forhånd tak  ;D
Titel: Sv: Udlandet: Hvor bestiller I rugeæg fra???
Indlæg af: mineunger efter 01 August , 2011, 14:28
Tror det vil hjælpe lidt hvis du skriver hvilken/hvilke racer du er interesseret i.  ;D
En god ide er at kigge på den tyske og engelske ebay. Her har jeg i hvert fald fundet seriøse opdrættere.  :)

Stina
Titel: Sv: Udlandet: Hvor bestiller I rugeæg fra???
Indlæg af: Storm-Olsen efter 01 August , 2011, 15:41
Vi fandt vores leverandør via en hjemmeside på nettet. Kontaktede ham pr. mail, lavede en aftale.. og kørte en tur til Belgien.

Det var superskægt og kan kun anbefales :D
Titel: Sv: Udlandet: Hvor bestiller I rugeæg fra???
Indlæg af: bj efter 01 August , 2011, 16:54
det vil jeg også gerne vide jeg er interesseret i silke og araucaner haleløs
Titel: Sv: Udlandet: Hvor bestiller I rugeæg fra???
Indlæg af: Marianne M. efter 01 August , 2011, 17:53
Man kan jo starte med at kontakte en specialklub her i landet for den race man er interesseret i. Og gennem dem måske finde en opdrætter, der er villig til at sælge og evt. også sende æg. Det samme kan man gøre i udlandet.

Man kan også kontakte sin lokale fjerkræklub og derigennem bede om hjælp. De fleste er mere end villige til at hjælpe  :) Lokalklubber kan findes via www.racefjerkrae.dk

Hvilken race drejer det sig om?
Titel: Sv: Udlandet: Hvor bestiller I rugeæg fra???
Indlæg af: Metmus efter 02 August , 2011, 16:34
Vi fandt vores leverandør via en hjemmeside på nettet. Kontaktede ham pr. mail, lavede en aftale.. og kørte en tur til Belgien.

Det var superskægt og kan kun anbefales :D

Hvem handlede I med? Altså, hvilken hjemmeside fandt i vedkommende på? :)
Titel: Sv: Udlandet: Hvor bestiller I rugeæg fra???
Indlæg af: Metmus efter 02 August , 2011, 16:36
Tror det vil hjælpe lidt hvis du skriver hvilken/hvilke racer du er interesseret i.  ;D
En god ide er at kigge på den tyske og engelske ebay. Her har jeg i hvert fald fundet seriøse opdrættere.  :)

Stina

Jeg er sådan set interesseret i lidt af hvert. Jeg havde blot hørt, at mange brugte/købte via hjemmesider/forhandlere i udlandet, som havde en del mere end blot en enkelt race, og så kunne jeg jo lade mig friske ;)
Jeg vil prøve at se e-bay. Er ikke vant til det, men det kan jeg vel prøve  ;D
Titel: Sv: Udlandet: Hvor bestiller I rugeæg fra???
Indlæg af: Storm-Olsen efter 02 August , 2011, 17:15
Vi fandt (via google) en specialklub for den race, vi har (brakler). De stammer oprindeligt fra Belgien, så derfor startede vi med at kigge efter en forening i Belgien.

Som Marianne siger kan man jo også gå via Fjerkræavlerforeningen og en af dens specialklubber, hvis man er efter noget særligt.
Titel: Sv: Udlandet: Hvor bestiller I rugeæg fra???
Indlæg af: Marianne M. efter 02 August , 2011, 21:47
Der er mange der averterer forskellige racer i f.eks. England. Men et nærmere studie af nogle af deres billeder ville holde mig fra at bestille hos dem - dyrene ser ikke altid lige racetypiske ud. Så man skal se sig godt for.

Jeg kan da også huske flere her fra Forum, der er har fået noget bras ud af æggene (som ikke er billige). Og så er det jo lidt surt.

En mulighed er jo også at tage f.eks. på en af de store udstillinger i Europa (f.eks. i Hannover i oktober), og så der få kontakt med opdrættere af de racer man falder for.