Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Andre dyr => Emne startet af: Tanja Pedersen efter 17 Juli , 2011, 21:13

Titel: Se en lille rørhønekylling
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 17 Juli , 2011, 21:13
Lars fandt denne her bette fyr udenfor, for lidt siden. Den er meget svag og har et sår på vingen, men ikke noget der ikke kan renses. Jeg kan ikke se den har sår andre steder. Det ligner en grønbenet rørhøne, og hold op hvor er ben og især kløerne lange. Jeg håber den klarer skærene. Den er kold og slap, men reagerer på berøring. Den har fået lidt vand i en pipette og det har den drukket. Jeg har fundet et fuglebur frem og hængt kyllingernes varmelampe hen over.

Synes lige I skulle se den også, og så *k for at den overlever natten over. Hvis den gør, ringer jeg til en vildtplejestation i morgen.
Titel: Sv: Se en lille rørhønekylling
Indlæg af: ina..... efter 17 Juli , 2011, 21:25
Stakkels pus, den har da enormt lange tæer  :o
Titel: Sv: Se en lille rørhønekylling
Indlæg af: Ankerine efter 17 Juli , 2011, 21:30
Ja, en vildtplejestation må være løsningen hvis den langbenede klarer natten. Vi har gode erfaringer med den i Mern men de ved jo alle, hvad de har med at gøre. For 45 år ::) siden havde jeg en skolekammerat hvis kat var kommet hjem med sådan en. Han fangede myggelarver og andet vand-kravl til den. Jeg var med da den blev sat ud nogle måneder senere. Men det er jo et fuldtidsjob at passe sådan én. Held og lykke med den.
Titel: Sv: Se en lille rørhønekylling
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 17 Juli , 2011, 21:40
Ja, den spiser jo krible-krable har jeg læst mig til. Lige nu er jeg ved at koge et æg, som jeg vil mose ud med lidt olie og lidt undulatfrø. Jeg har ikke noget krible-krable at byde den på i aften. Jeg tror også det er en kat der har taget den med hjem, for nærmeste sø er mere end 100 m væk, og så langt har den lille fyr ikke kunnet bevæge sig.

Hvor gammel tror i den er? Den har akkurat fået fjer, men har stadig lidt dun. Jeg tænker ca. 1 måned?

Og ja, de tæer er lange! Da den greb om min finger med kløerne, lignede det en kæmpe edderkop :o!!
Titel: Sv: Se en lille rørhønekylling
Indlæg af: ina..... efter 17 Juli , 2011, 21:44
HAHA Tanja ud med luppen på knæ i græsset i parken, der er helt sikkert noget krible krable, og du kan lige nå det inden du er nødt til at have pandelampe på. <:
Titel: Sv: Se en lille rørhønekylling
Indlæg af: pilegaarden efter 17 Juli , 2011, 22:43
Jeg havde dem rugende i min dam sidste år, hvor det lykkedes dem at få kyllinger. 8 stk. De forsøgte igen i år men det lykkedes tilsyneladende ikke. Formentlig de forbandede krager der har stjålet deres æg.

Det er en sød men også meget vagtsom fugl. Man hører den normalt mere end man ser den, netop fordi den er så vagtsom. Men sidste år hvor den havde kyllinger havde jeg rig lejlighed til at iagttage den og endda tage en del billeder af den. Jeg husker ikke om der ligger nogen i mit galleri, men ellers skulle jeg gerne have en del på min gamle PC.

Blishøns bliver 'fjernet' fra dammen netop for at give plads for den grønbenede rørhøne, som er noget mindre udbredt end blishønen.

Jeg håber den klarer skærene.

Titel: Sv: Se en lille rørhønekylling
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 18 Juli , 2011, 05:20
Tak for detaljerne Erik, og nej Ina... Ingen krible-krable'r til mig tak.

Desværre klarede rørhønekyllingen den ikke. Jeg troede ellers på det, da den kvikkede meget op ved at få varme i går aftes, men indsatsen var for sen. Den lå i det ene hjørne og havde været død i et godt stykke tid, da jeg kom ud til den her til morgen. Sikke en dum start på ugen :(.
Titel: Sv: Se en lille rørhønekylling
Indlæg af: Kate efter 18 Juli , 2011, 07:03
Øv !  :'(

Du prøvede  /o