Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: anndorte efter 15 Juli , 2011, 23:22
-
Kære alle på forum!
I er altid så fulde af gode råd og ideer - også når det ikke lige gælder vores befjerede venner, så jeg vil lige høre om nogen skulle ligge inde med en god ide til opbevaring af sengetøj når det ikke er i brug om dagen. Vi har brugt regnvejrsdagene på at sætte et værelse i stand til den 10-årige søn. I dag har han så valgt sig en sovesofa - uden magasin under. Jeg har overvejet en kombi-løsning med en kasse-lignende ting, der kunne fungere både som bord og opbevaring. Det er nu foreløbigt kun lykkedes mig at finde lidt i den stil i IKEA - men det var en stof-puf i hvid - ikke så holdbart på et drengeværelse!
Er der nogen der er stødt på noget mere optimalt eller evt selv har fremstillet et sådant møbel?
Jeg er jo nødt til at få det værelse færdigt, så sommervejret kan vende tilbage :)
-
Da jeg selv var teenager, syede jeg et stort pudebetræk, hvor dyne og pude samt lagen kunne være i.
-
Hmmm.. min erfaring med drenge i den alder er, at de alligevel ikke reder sengen med mindre man sidder på nakken af dem hele tiden (men måske er du heldigere og har en med medfødt ordenssans). Min løsning har været at sengetøjet altid er fremme og så er der indkøbt et sejt sengetæppe, som han liiige kan overkomme at drapere pænt, mens han glider nud på gulvet om morgenen :D
Ellers ville jeg måske lede efter noget skibskiste-agtigt. Sådan en kan også bruges til alt muligt andet siden hen.
-
En gammel kornkiste er en rektankulær kiste og jeg har en som har været brugt som bord, der kan være massere af sengetøj i. Den burde i kunne lave selv uden problemer... Du bor jo lidt langt væk, ellers ville jeg godt sælge dig min for en slik :)
-
Køb nogle høvlede forskallings brædder på tømmerhandlen og lav en kasse med låg som kan fungere som bord, den kan males og min knægt fik en da kan boede hjemme efter eget ønske, da jeg brugte uhøvlet kasser fra et smedefirma til reoler under arbejdsbordet i værkstedet.Så det hans ide!
-
Ja jeg har selv overvejet muligheden for at det kommende møbel ikke vil blive taget i brug ;) - jeg vil ikke just sige at det er ordenssansen der trykker! Men han mener selv at han sagtens kan overkomme at hælde dynen i en kasse - så man må jo i det mindste give ham chancen! Og måske han man få ham trænet lidt inden han for alvor glider ind i teenage-årenes ubarmhjertige tåger :D
Jeg tror vi vil forsøge os med en hjemmegjort kasse - så kan størrelsen også blive som ønsket.
Marianne - din ide med et stort pudebetræk vil jeg gøre brug af til datteren! Hun forestiller sig allerede et dejligt blomstret betræk!
Tak for input allesammen! Vejret er faktisk allerede blevet langt bedre her på Fyn!
-
Jeg kan huske at jeg havde et "sofabord" med magasin i. Det var en kasse hvor bordpladen kunne tages af og var på hjul. Der havde jeg alt mit sengetøj i.
Den var bygget af almindelig hvide plade ligesom dem man bruger til hylder og der var så sat stof på siderne af den som machede sengen. Mine forældre havde godt nok købt den men den var meget enkel og kan helt sikkert bygges selv.
-
Jeg kan huske, at jeg så et boligprogram for nogle år siden, hvor nogle designere og indretningsarkitekter skulle lave et rum om. En af dem lavede en bord af en gammel vaskemaskinetromle, hvor han lavede en bordplade der kunne sættes fast i toppen/som blev brugt som låg. Det så skisme smart ud.
Jeg kan ikke lige finde et link, men her er et til en vaskemaskinetromle der bliver lavet om til en grill :D: http://www.dr.dk/DR1/Goer_det_selv/GDS/Artikler/Indbo/20090423132533.htm
-
Det ser sejt ud med den vaskemaskinetromle! Jeg var faktisk ikke klar over at sådan en var så stor! Også ret checket som 'bålsted' faktisk! Hmm måske vaskemaskinen trænger til en snarlig udskiftning ;)