Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Andre dyr => Emne startet af: Christina efter 14 Juli , 2011, 19:53
-
Jeg har købt "Gårdkat" hos Land & Fritid til 155,- for 10 kg, men jeg kan næsten ikke holde stanken fra det ud /3
Hvad giver I andre jeres katte at spise, og hvad koster det?
-
Mine katte får enten Royal Canin eller Hills Prescription Diet fra dyrlægen. Normalprisen for en 6 kg pose Urinary, som kattene får for at undgå krystaller i urinvejene, er godt og vel 400 kr., men da vi er storforbruger af kattemad, har vi fået en god aftale med en dyrlæge f.s.v.a. foder fra Royal Canin. Det lyder dyrt, men jeg har haft katte i årenes løb, der har haft krystaller i urinvejene, og det er en meget grim lidelse, der ubehandlet kan medføre døden og derfor ofte kræver operativt indgreb. Da alle vore katte er neutraliseret, er det nødvendigt med et kvalitetsfoder, der minimerer risikoen.
-
Jeg er gået over til et foder der hedder Arion efter gennem længere tid at have købt både Royal Canin og andre dyre mærker hos Land og Fritid ;)
Vi har en forhandler af forskelligt foder til heste, hunde og katte i nærheden.
Det er ok foder - kattene elsker maden (også hundemaden) og prisen for en almindelig kattefoder til voksne katte ligger på 390 kr - Samtidig er de blevet mere muskelrige så der er ok næring i også.
hunden var/er mere skeptisk så hun har fået "overtalt" mor her til at give noget ekstra over hundepillerne såsom tun i vand eller olie - MUMS siger både hund og katte
Jeg har derfor nu en fast rutine med at fodre - jeg tager det hunden skal have op i hendes skål, giver kattene deres tørkost, fordeler en dåse tun i vand eller olie mellem kattene og hælder væden og en smule tun over hundepillerne - så kan du tro der bliver spist op ;D
Håber du kan bruge denne oplysning til noget
-
Lidl´s ;) til 10 Kr kg... Køber en kasse af 2 kg.s poserne af gangen og så har de ad libitum adgang til foderet, har 5 katte ;)
-
Mine får "Royal Canin Sterilised 37" til neutraliserede katte.
Jeg køber det i England (selvfølgelig ;)), og får 40 kg leveret inkl. fragt for ca. 1800 kr. En pose med 10 kg koster vist ca. 500-550 kr. i DK uden fragt. Foderet lugter faktisk rigtig godt. Lidt af tørret kød, og kattene er pjattede med det. Har prøvet at købe discount piller, men de er stenhårde, lugter grimt og kattene vil ikke ha' dem /d.
-
Mine får Royal Canin.
-
@ Anita
Det er fordi, de der får direkte eller linket reklame her på forum som feks. America betaler for det, at du nævner det er en anden sag, det følger med i en alm. diskusion, så der er ikke noget personligt i det /o
-
Nej, der er ikke forskel på fisk, men du linker, og andre skriver blot et navn. Det er den afgørende forskel.
Nå, men mine katte lever af brugsen og spars discount-foder og de mus de fanger i ny og næ, og hvad der falder af levninger. Og de er sunde, glade og har skinnende pels, så jeg ser ingen grund til at ofre spareskillingerne på det dyre foder med fine navne. ;)
-
Mine katte ELSKER "Perfect fit" det er små poser med 750 g, og svinedyrt, 2 for 90 i Brugsen, og 35.95 hvis man er heldig i Netto eller Fakta,,,,, og lige nu hvor jeg har killinger skal de have noget de vil spise, derudover kommer deres mor med mus, og den store fede hankat med en rotte i ny og næ....
Når killingerne er flyttet, kommer der billig kost på bordet igen, og så ind i mellem en pakke kyllingelever eller hjerter, i rå form
-
Forskellen er også når man reklamerer/linker til et produkt man selv sælger.
-
mine katte spiser det samme, som hundene,
Kattene får da ikke opfyldt deres behov for Taurin, når de spiser hundemad.
De kan ikke selv danne dette, og skal have det tilført gennem deres kost.
http://www.dmm.dk/taurin.php (http://www.dmm.dk/taurin.php)
-
mine katte får det gennem fugle, og mus, og andet godt de finder i naturen
Ja, mus er kattemad No. 1!
Så er de nok godt dækket ind alligevel, hvis de spiser en del af dem. /o
-
Åh-åh, nu fik I trykket på knappen til et emne, jeg har læst mig skeløjet på det sidste halve års tid:
Katte er 99,9 % kødædere og derfor er tørfoder, der for nogle mærker primært består af korn, ikke god kattemad.
Naturligt foder til katte er råt, saftigt kød med skind, sener, brusk og ben samt hjerte, lever, hjerne - som udgangspunkt fugle eller gnavere.
BARF-fodring er sagen med andre ord :)
Katten stammer oprindeligt fra ørkenen og har derfor ikke samme tendens til at drikke vand, som vi og hunde og mange andre dyr har. De får deres væske fra kød. Derfor opstår problemer med urinvejssten osv., når de er på tørkost - ganske vist drikker katten mere vand, når den kun får tørre kiks, men ikke nok til at skylle systemet ordentligt igennem. Derfor tilsætter foderfirmaerne div. stoffer til foderet, der skal holde kattens urin sur nok, til ikke at danne sten.
Og så kan katte kun meget svært nedbryde kulhydrater, som der er jo er til overflod i korn, ris og hvad "kødet" ellers fortyndes med i standard kattefoder.
BARF-fodring bliver mere og mere udbredt blandt hundeejere i Danmark. Eksem, kronisk diarré og andre mærkelige lidelser ophører på mystisk vis, når hunden får rå-kost.
Og man kan altså også barf'e sin kat! Og så er det mindre indviklet end med hunde, der skal have fastedage, bendage osv.
Jeg køber små vakuumpakker med fjerkræ og lidt lam hos: www.rigtighundemad.dk - de havde også en katteafdeling: rigtigkattemad.dk, men den løb ikke rundt. Men man kan sagtens købe "hundemaden" - der skal 'bare' købes ind til en kat (div. fjerkræ, kanin hvis muligt, godt med organer/hjerter af hensyn til taurin'en). Nogle pakker er tilsat vitaminer, andre ikke - der er gode råd og vejledning at få i butikkerne.
Nb! Ingen oksekød til katte - de kan ikke fordøje det!
Men hvem har også sidst set en kat nedlægge en ko? ;)
Pris: 5 kr per kat per dag.
Tidligere købte jeg Specific. Det kostede mig 10 kr per kat per dag.
Læs mere her:
www.rigtighundemad.dk
www.barf-hundefoder.dk/
På engelsk:
www.catinfo.org
www.catnutrition.org
http://feline-nutrition.org/ [tilføjet 23/9-12]
http://www.blakkatz.com/natural.html
http://www.rawfed.com/myths/cats.html
Meget overbevisende, varm og let-læst bog:
"Your cat" af dyrlæge Elizabeth Hodgkins
(http://www.amazon.com/Your-Cat-Simple-Secrets-Stronger/dp/0312358016 - kan også købes via saxo.com)
---------
Hvorfor jeg startede?
Min ene kat fik dårlig mave, og det gik ikke over.
Så begyndte jeg at google...
Og da jeg havde læst lidt, tænkte jeg:
Mine fjerkræ spiser korn, grønt og insekter fra haven.
Mine får spiser græs og hø.
Og mine katte spiste .... det der svarer til at give sine børn Kelloggs' "Guldkorn" til morgenmad: korn dyppet i kødbouillon (citat: Elizabeth Hodgkins)
;)
-
Sådan Mette /o
Det er guld at købe de små pakker kyllingelever og kyllingehjerter på frost i supermakedet.
-
Er der nogen, der ved om man stadig kan købe aflivede daggamle hanekyllinger på rugerierne? Dem har jeg brugt tusindvis af til mine katte. Egentligt noget uetisk bare at klække kyllinger, sortere hønserne fra og så aflive hanerne ::). Men faktisk er det vel hanerne, der slipper lettest - deres søstre endte i burhønserier.....
Nå, men hvis ikke de ender i en kattemave så bliver de vel til foder for de stakkels bur-mink. Men altså: kan man stadigvæk købe dem?
-
Er der nogen, der ved om man stadig kan købe aflivede daggamle hanekyllinger på rugerierne? Dem har jeg brugt tusindvis af til mine katte. Egentligt noget uetisk bare at klække kyllinger, sortere hønserne fra og så aflive hanerne ::). Men faktisk er det vel hanerne, der slipper lettest - deres søstre endte i burhønserier.....
Nå, men hvis ikke de ender i en kattemave så bliver de vel til foder for de stakkels bur-mink. Men altså: kan man stadigvæk købe dem?
Ja - man kan stadig købe kyller på rugerierne.
-
Du kan også købe daggamle kyllinger på frost hos Rigtig Hundemad-forhandlerne.
Og ja, jeg er helt enig i, at det er uetisk at klække kyllinger for så at aflive dem - men i det mindste bliver de da så brugt til noget fornuftigt, når vi fodrer dem til vores katte ;)
Hele daggamle kyllinger er glimrende tandbørster til katte - for det er også en myte at tørfoder giver god tandhygiejne. Tværimod klæber resterne af "kiksene" til kattens tænder og danner grobund for en dejlig bakterie flora.
Rå kyllingehalse kan også bruges.
-
Der skal helt sikkert IKKE serveres daggamle kyllinger for mine katte. Lige nu går de fredeligt rundt mellem høns og kyllinger uden at så meget som overveje at snuppe en af dem til frokost. Hvilke ideer kunne de ikke få, hvis jeg begyndte at fodre dem med kyllinger? Næææ, se det fine tag-selv-bord mor har bygget til os i baghaven... NOT!!!
-
Næh, det kan jeg godt se. Her på matriklen går høns og kyllinger i hønsegårde - og kattene i løbegård. Undtagen de "herreløse", der bor i hønsehuset - uden problemer. Men det er nu også med volierenet mellem foderrummet, hvor de holder til og så kyllingerne. I øvrigt havde vi engang en løsgående høne med kyllinger. Hun var MEGET skrap så kattene blev "hønseblinde" og gik forbi hende og de små kræ med bortvendt hoved. Sådan /o.
-
Der skal helt sikkert IKKE serveres daggamle kyllinger for mine katte. Lige nu går de fredeligt rundt mellem høns og kyllinger uden at så meget som overveje at snuppe en af dem til frokost. Hvilke ideer kunne de ikke få, hvis jeg begyndte at fodre dem med kyllinger? Næææ, se det fine tag-selv-bord mor har bygget til os i baghaven... NOT!!!
ps. ja, sådan er det også her - selvom kyllerne går i kyllingehus med deres mor indtil de er vokset ud over "krage-mundfuld"-størrelsen og kan komme med resten af flokken i haven.
Men... jeg overvejer alligevel at gøre det - og det skal ses i lyset af at kattene barf'es. For så er en daggammel kylling det tætteste kattene kan komme på et helt byttedyr, udover det de selv fanger.
*g "hønseblinde" *g
-
Nu skal der jo ikke gå for meget københavneri i det,det er da ganske naturligt at bruge hanekyllinger til foder det har man da altid gjort,blot er der mange der ikke har vist det.
Her sælger vi han ællingerne til opkøbere der sælger dem videre. De bliver brugt således,aflives og frituresteges,det er en delikatesse her,de skal ske de første 2 døgn,inden de behøver foder,så tarmen er ren.
Iøvrigt er jeg overbevist om Barf foder er rigtigt,kort tid inden jeg flyttede fra dk startede en af mine bekendte med at sælge det,og det var en fra min hundeverden,jeg nåede aldrig selv at anvende det men har hørt meget positivt om det spec. omkring at undgå allergi,eller formindske-nedkæmpe det.
Da jeg havde min lille kennel i dk havde jeg Welsh Corgi,jeg ønskede meget at tage mine hunde med her,men det var totalt umuligt,vanvittigt dyrt,og uden garanti for de fik lov at komme ind i landet.Prisen var i 2007 ca 25000 pr stk. Så jeg måtte sælge dem alle desværre.
Vh Niels
-
Mine katte har fri adgang til tørfoder. Jeg har forsøgt med forskellige slags og bruger lige nu Pro plan. Ellers har jeg været rigtig godt tilfreds med både bozita og animonda. Ved siden af tørfoderet bliver de fodret med råt kød. Oftest kanin eller hest. Det kræver lidt flere ormekure men til gengæld trives de og har en rigtig god knogleudvikling og det er trods alt vigtigt når det er katte med en stor tilvækst i voksealderen
-
vores får aldis, lidls eller hvor je nu kommer og ser tilbud.
vi har kun gårdkatte, af det jeg ved og ser 4-5 stk(dem jeg fik vaccineret og steriliseret) resten... hvem ved hvor mange, kommer også og spiser- derfor det billige - passer maden ikke? naboen giver det samme :D længere ned får de serveret friskmalket mælk.
ud over det, rester fra maden - de eeeelsker rester...
-
Hmm... Er lidt ambivalent omkring svarene i tråden her...for kan godt se at det er mere kattens natur at spise BARF...men omvendt...hvilket liv har de dyr, som bliver anvendt som foder haft? Og vil jeg støtte denne form for produktion? Synes der er mange ting at tænke over.
Jeg har faktisk engang overvejet om jeg skulle fodre mine katte vegetarisk, ud fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt. De fanger selv mus, og får derved kød... Men endte med at "lukke øjnene" og køber så tørfoder med (klamme) biprodukter fra dyr i...
Når jeg se på mine katte, så er de i trivsel og raske. Dog har min kollegas katte en utrolig smuk og skinnende pels. Mine har en fin pels, men ikke så smuk og skinnende som min kollegas katte har. De får noget dyrt foder fra dyrlægen...
-
Christina, du kan også købe øko-dåsemad. Så har du god samvittighed. Jeg kan sagtens følge dine tanker. Mine får Aldi's LUX dåsemad ved siden af tørfoderet, og så æder de en hulens masse mus ved siden af som "snacks" :D.
-
Dvs. at katte sagtens må få råt kød, såsom indmad og hakket kød ?
-
Ja da, hvorfor ikke? De mus og fugle de fanger spiser de jo også rå. Katten er oprindeligt et rovdyr.
-
Dvs. at katte sagtens må få råt kød, såsom indmad og hakket kød ?
Ja det må de. Det er råt kød og knogler der indgår i BARF.
Bla. rigtig hundemad....også til katte ;)
http://www.rigtighundemad.dk/barf/RigtigHundemad.html
-
Mine kattes faste foder er Royal Canin, det fungerer fint hos os.
Derudover får de daggamle kyllinger, køber vel omkring 8-10.000 om året
Og så får de lejlighedsvis fisk af en eller anden art, kogt kylling og råt oksekød, når vi skal have det. En af delene mindst en gang om ugen.
-
Jeg har faktisk engang overvejet om jeg skulle fodre mine katte vegetarisk, ud fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt
Kære Christina,
Du må - ikke for Guds men - for kattenes skyld IKKE fodre dem vegetarisk:
Katte er det der kaldes obligate kødædere - de kan ikke nedbryde grønt; det kan i værste fald være direkte skadeligt på sigt!
Ud over det græs de selv spiser og den lillebitte smule frø og korn der evt. ligger i byttedyrets mave har katte på ingen måde brug for grønt. De kan hverken nedbryde kulhydrater (f.eks. fra korn og ris) eller vegetabilske olier.
Og mht græs, så spiser katte græs for fordøjelsens skyld: for at kaste op eller skabe passage i den anden ende. Prøv at lægge mærke til at græsset kommer stort set ufordøjet ud i den anden ende.
Og mht byttedyrets mave, ja så ligger den ofte tilbage, når resten af musen er fortæret.
Så katte ikke bare må få men skal have kød! - og det er inkl. hjerne, knogler, pels/fjer, organer og derudaf...
Som katteejer har I nok lagt mærke til, at katten altid starter med at spise hovedet, når den har fanget en mus? En forklaring er, at hjerne ligesom hjerte indeholder store mængder af stoffet taurin som er essentielt for katten.
Min gamle kat nedlagde harekillinger i op til fuldvoksen størrelse (se billede), og han startede også her med hovedet! Tænder, ører, øjne, kranie - haps, haps, haps - og så lå han ellers og fordøjede i en 12 timers tid :D
Så - hvis man vil Barf'e sin kat 100%, så er hakket kød ikke nok. Den skal have alle dele svarende til det hele byttedyr. Og hellere store lunser kød i stedet for det hakkede. Dels styrker det kattens kæbemuskler og holder tænderne rene, dels når kattens mave at forberede sig på modtagelsen og oparbejde den rette mængde syre. (Jo, jeg har skam læst på lektien ;) ).
Det bedste alternativ til rå-fodring er dåsemad baseret på KØD af god kvalitet.
Det næstbedste er tørfoder baseret på KØD af god kvalitet, f.eks. Applaws.
Lær at læse listen over ingredienser på kattemaden: Det der står først, er det der er mest af. Står der korn først, som f.eks. på Whiska's tørfoder, er den helt gal!
@ Christina, der findes dyreetiske foderfabrikanter, f.eks. det danske firma Vetcur-Biotec (www.vetcur.dk). De laver både tørfoder, dåsemad og rå-produkter.
Også det engelske www.applaws.co.uk har til en vis grad et dyreetisk udgangspunkt, i hvert fald bruger de ikke burhøns til deres fjerkræ-produkter.
Rigtighundemad.dk har både øko-høne og frilandsdyr på menuen.
Til sidst:
Hunde og katte er to vidt forskellige dyreracer:
Hunde er omnivores - altså altædende. Deres lever kan omstille sig til at nedbryde både frugt, grønt, stivelse og kød.
Katte er obligate carnivores - 99,9% kødædere. Deres lever kan kun nedbryde protein.
Og til allersidst:
Tørfoder er ikke skabt for katten eller hundens sundheds skyld, men fordi det er bekvemt for deres ejere! ::)
Og til aller-allersidst:
Tænk over denne her: Det er foderfirmaerne der holder kurser for dyrlægerne, ikke omvendt.
-
Til dem der vil vide mere om katte og Barf:
http://rigtighundemad.dk/barf/barf-katterier.html - der er en pdf på dansk, som er en (halvdårlig men forståelig) oversættelse af bla. www.catinfo.org (ejet af dyrlæge Lisa Pierson).
-
Super billeder og forklaring /o
Mine katte ææææælsker deres barf, men jeg tager hatten af for din kat der går i krig med sådan en fætter dér. Jeg har forsøgt at barfe mine med hel kanin, mindre end den på billedet, og den meldte de altså pas overfor <A
-
@Mette Nygaard:
Tak for dit svar og gode informationer :) Jeg kom nu heller aldrig videre i forhold til at fodre dem vegetarisk, men fik idéen fra et vegetarforum, hvor flere valgte denne løsning. Min mor-mis kommer næsten dagligt med en mus (og indimellem en fugleunge) i øjeblikket, da hun har killinger, som skal lære at jage, så jeg ved da at hun får kød nok :D
Vil dog sige, at hvis jeg taber et stykke kartoffel eller agurk, så elsker mine katte det...men måske de bare er miljøskadet af at bo sammen med mig... :D