Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Tanja Pedersen efter 12 Juli , 2011, 06:59

Titel: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 12 Juli , 2011, 06:59
Som nogen nok ved, så har jeg problemer med plukning i flokken, men nu er det gået helt galt. Efter loppeangrebet, hvor jeg rensede alt i hønsehuset og rykkede rundt på redekasser og gav hønsene staldchok, er hønsene begyndt at plukke hinanden endnu mere.

I går måtte jeg isolere en maranhøne, som nu næsten ingen fjer har tilbage på kroppen overhovedet. Hun lå skruk i de loppebefængte redekasser, men droppede idéen da kasserne blev gjort rene og sat et nyt sted. Hun var i forvejen et skravl og var plukket på halsen, men da jeg kom hjem i går... tja, så havde hun ingen fjer på bryst, hals og det meste af ryggen. :-\ :( >:( Jeg har sat hende for sig selv med en anden høne der også er blevet plukket, men kun i nakken. Til morgen lå der mange fjer hvor de havde sovet, så gad vide om hun plukker sig selv eller om hendes søster gør ???.

Nå, men hvad kan jeg gøre!? Hvordan i alverden finder jeg synderen/synderne? Jeg har siddet i hønsehuset i timevis, og i gården ditto uden at se nogen plukke hinanden.

De eneste hele i flokken er 4 stk. araucana, 3 stk. blandingshøns og kyllingerne. Vorwerken og de fleste maraner render rundt med bar hals og nakke.

Jeg har bestilt noget "anti-feather-pecking" spray i England, og Ina har anbefalet hjortetaksolie, som jeg dog ikke har fået købt endnu. Det "Bid-Nix" jeg købte i foderstoffen mod kannibalisme hos høns virker ikke en dyt.

Jeg er ved at give lidt op må jeg indrømme - jeg synes der er flere bekymringer end fornøjelser ved hønseholdet i øjeblikket :-[. Hvad vil I anbefale mig at gøre?
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Helle K. efter 12 Juli , 2011, 07:07
Puh ha Tanja...jeg forstår din frustration og jeg håber, at du snart finder en løsning på det store problem, dog har jeg desværre ingen bud udover dem, som du allerede har fået.
Med så omfattende plukkeri må der vist være adskillig, som er med på den dårlige vane.
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Dorte K efter 12 Juli , 2011, 07:58
Øv, øv for søren. Læste i Jørgen Liljensøes bog at han med held havde forsøgt at give sine høns briller på for at komme hakkeriet til livs. Men vel at mærke fjerpilning der var gældende for hele flokken.
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 12 Juli , 2011, 17:45
Æv ja, det er ikke sjovt når flokken ikke trives. Jeg får sat den skurvogn i stand nu, så jeg kan splitte flokken ad. Den skaldede maran (kaldet nøgenpigen ;)) og en af hendes søstre sov i den i nat, og det er jo bare et perfekt hønsehus. Jeg har i dag fået mit "anti-pecking-spray" halløj fra England, så det prøver jeg nu. Evt. køber jeg også briller, men jeg ved jo ikke hvem der plukker hvem  :-\. Små hønse-banditter.

Her er er billede af "nøgenpigen". I kan godt forstå navnet ikke?  ::)
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Helle K. efter 12 Juli , 2011, 18:08
Nøøøh..hun er dejlig *p *p

Tanja..det kunne jo også være, at du har meget kloge høns, som er blevet enige om at pille
fjerene af hinanden her i varmen. De ved jo, at de får nye fjer inden vinterkulden.
Det er skisme da godt gennemtænkt ;D
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 13 Juli , 2011, 18:36
Ja, er hun ikke skøn? ;D Hun er en genstridig lille harpe, men det er måske derfor hun falder sådan i øjnene ;). Hun fik en omgang med den nyindkøbte "anti-feather-pecking-spray" i går, men hun fik det rigtig dårligt bagefter. Jeg synes jeg havde læst instruktionen på flasken meget tydeligt, men i et lille felt på modsatte side stod der at man skal undgå at sprøjte nær ansigtet, og at det kan gå i lungerne hvis man indtager det :-[. Øv bøv, den advarsel havde jeg overset.

Heldigvis er hun sig selv her til morgen. Hun var alene i isolation i nat, men hun taber fjerene af sig selv. Da jeg sprøjtede hende faldt der yderligere fjer og dun af hende. Hun har nye fjerpigge på huden, så jeg tænker om det kan være en bizar form for fældning. Min ene undulat fældede altid på en måde, så han blev helt skaldet i hele hovedet, så jeg tænker at det samme kan ske for høns? Det virker bare noget voldsomt.
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Helle K. efter 13 Juli , 2011, 19:10
Tanja@ jeg synes, at jeg har fulgt med i dine skriverier om, at adskillige af dine høns er plukkede..eller ser ud som den lille charmerende harpe på billedet!!????

Nu har du jo så efter isolationen kostateret, at hun taber sine fjer " af sig selv"...kan det også gælde for de andre??

Harpen på billedet ligner til forveksling min førehøne i fjerdragt det meste af sidste sommer. Hun fik fjer igen i efteråret.
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 13 Juli , 2011, 19:12
Tanja@ jeg synes, at jeg har fulgt med i dine skriverier om, at adskillige af dine høns er plukkede..eller ser ud som den lille charmerende harpe på billedet!!????

Nu har du jo så efter isolationen kostateret, at hun taber sine fjer " af sig selv"...kan det også gælde for de andre??

Harpen på billedet ligner til forveksling min førehøne i fjerdragt det meste af sidste sommer. Hun fik fjer igen i efteråret.
Hej Helle

Tusind tak for alle dine input, det er virkelig dejligt med hjælp udefra! :)

Jo, "nøgenpigen" bliver plukket, for jeg kan se at flere af hendes tilbageværende fjer er halve, og mange af de andre høns og de to haner render også rundt med halve fjer. Nøgenpgigen er dog et særsyn, da hun næsten er helt bar.
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Helle K. efter 13 Juli , 2011, 19:27
Suk  <J <J ..dine høns får proteiner nok, dine høns har fri adgang til store udearealer, dine høns har rigeligt at beskæftige sig med....jeg har simpelt hen ikke nogle ideer lige nu til , hvordan du skal komme den uvane til livs...

MEN ..

var det mine dyr, så ville jeg prøve alt, ALT, ALT inden jeg begyndte at overveje briller
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Dorte K efter 13 Juli , 2011, 19:42
Forstår ikke hvordan hønen selv skulle kunne plukke sig på halsen helt oppe ved hovedet. Tænker du at den bruger tæerne? Måske skulle den have ro i egen loge?
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Marianne Vedel efter 13 Juli , 2011, 19:54
Nogle høns fælder meget voldsomt, nærmest det hele på én gang, mens andre fælder over lang tid. Vi nærmer os jo stærkt den almindelige sæson for fældning, så mit gæt er, at de fælder naturligt.
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Danny Westh efter 13 Juli , 2011, 20:04
Der er ingen tvivl om at der også er fjer pilning i din flok. Men denne høne er vidst også igang med en almindelig fældning.
Og som Marianne siger så er denne høne ikke noget ene tilfælde, nogen høner bliver HELT nøgne under fældning og altså meget værre end din høne på billedet.

Danny
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 13 Juli , 2011, 20:08
Danny og Marianne: ok, tak for den information. Jeg går jo og bliver irriteret og frustreret over hvad dælen der kan være årsag til dette her. Jeg har som sagt købt en spray i England. Fy for pokker hvor den lugter af tjære, så jeg vil spraye resten af flokken med den i weekenden.

Forstår ikke hvordan hønen selv skulle kunne plukke sig på halsen helt oppe ved hovedet. Tænker du at den bruger tæerne?

Tjaaa, hvem ved. Slangemennesker findes jo.. så hvorfor ikke også ditto høns :P!
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Jean Hansen (Lavbo) efter 13 Juli , 2011, 20:47
Jeg har problemet men Manse. Han er jo en Brama, men efterhånden er alle hans fjer på fronten af hans ben plukket af og han er helt rød. Tror det er damerne som gør det, men er ikke sikker. Det er kun ham som er plukket.
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 13 Juli , 2011, 21:23
Ja og jeg er også ved at få problemer med mine tyske maraner, kun to af hanekyllingerne, men håber at jeg kan tage det i opløbet ligesom sidste år og forrig år. Jeg smider en kæmpe stor halmbale ind i gården, saver en del løvgrene af og smider i gården, så der nærmest er en helt jungle derinde. Derudover lægger jeg også et stort stykke flamingo på 1*1 meter derind. Den er på 10 dage blevet reduceret til 0,5*0,5 meter og de bruger mange timer på at splitte den ad ;)
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Jean Hansen (Lavbo) efter 13 Juli , 2011, 21:30
Tror også det er fordi de har kedet sig lidt de er gået i9 gang med Manse. Jeg har ikke haft meget tid til at nusse høns på det sidste og savner det VILDT!!!!!!
Heldigvis kan vi begynde at se en ende på byggeriet så mon ikke jeg snart kan tage mig nogen lange pause ::) ::) nu der er kommet kyllinger.
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Jean Hansen (Lavbo) efter 13 Juli , 2011, 21:32
Nogen som har prøvet det franske produkt: Ukadex?
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 13 Juli , 2011, 21:35
@Mikkel: Kan de ikke få forstoppelse i kroen af al den flamingo?
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 13 Juli , 2011, 21:46
Der har ikke været nogen tegn på noget her endnu. Det er også skrevet i det grønne blad tror jeg, hvor de siger at det er bedre at give dem en falmingokasse at splitte ad, end at de plukker hinanden :)
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: morAnna efter 13 Juli , 2011, 21:58
vi bygger om så der er masse af flamingo de kaster sig efter, og indtil nu har de ikke haft problemer... De får nogle flamingo rester(vægisoleringsplader) ind i hønsehuset og så hakker de med glæde i dem.
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 14 Juli , 2011, 07:02
Hmmm... Okay. Jeg har bare været efter dem når de har været i flamingoen fra ombygningen da de, som I skriver, er helt tossede med både at æde og splitte "det hvide guld".

Jeg gav dem et par grene fyldt med modne fuglekirsebær i går. Det gjorde lykke, så det får de igen i aften.

Den nøgne maran har sovet med de andre i nat, og det var hun meget tilfreds med. Hun stinker langt væk af bolværk fra Hirtshals havn efter min overdosering af "anti-pluknings-spray", så jeg håber de andre lader hende være i dag.
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: karina dj efter 14 Juli , 2011, 09:20
Hehe Mikkel... nu har jeg da regnet ud hvorfor dine forældre laver restriktioner på dit hønsehold. Kæmpehalmballer og flamingoplader og grene i hønsegården  :D

Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 14 Juli , 2011, 18:36
Hehe Mikkel... nu har jeg da regnet ud hvorfor dine forældre laver restriktioner på dit hønsehold. Kæmpehalmballer og flamingoplader og grene i hønsegården  :D

De har selv foreslået og godkendt det  /o /o /o
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: karina dj efter 14 Juli , 2011, 22:23
 :D Hvor godt de ikke er så sippede med havedesignet  /o Jamen det var jo godt...
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Lene Lestat efter 15 Juli , 2011, 07:54
Når høns får den meget kedelige uvane med at plukke hinanden, så plejer de også at æde fjerene.
Så hvis der ligger fjer på jorden, så tror jeg at de fælder, desuden ville hønen på billedet heller ikke have alle de stabber på halsen, hvis det er plukning, for så vil de tage fjerene igen, lige hurtigt som de gror ud.
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 15 Juli , 2011, 12:25
Karina, når man bor på larstyndskids mark og hønsegården ikke kan ses fra der hvor kunderne kommer, så gør det ikke noget om den ligner noget der er løgn ;D ;D ;D
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 15 Juli , 2011, 17:25
Når høns får den meget kedelige uvane med at plukke hinanden, så plejer de også at æde fjerene.
Så hvis der ligger fjer på jorden, så tror jeg at de fælder, desuden ville hønen på billedet heller ikke have alle de stabber på halsen, hvis det er plukning, for så vil de tage fjerene igen, lige hurtigt som de gror ud.
De andre høns har desværre knækkede fjer, så nogen plukker nogen i flokken /d. Den nøgne maran har ligget skruk i mere end en måned i de redekasser der viste sig at være fuld af utøj. Jeg har læst at hønselus kan medføre kronisk fældning, så jeg tænker at hun er begyndt at fælde pga. lusene. Jeg håber det ikke er kronisk, og giver dig ret i, at alle de nye fjerstabber tyder på, at nye fine fjer er på vej *k.
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 07 August , 2011, 09:33
Lige en opdatering: Det går fremad!! *y

Efter jeg fik fjernet krible-krablerne, er hønsene begyndt at se så pæne ud i fjerdragten igen. Der er stadig en lille tendens til plukning, men slet, slet ikke som før (tog araucanahønen "Medusa" i at ligge og hygge sig med de andre i går, mens hun nænsomt plukkede lidt fjer af halsen på nabokonen!) /1

Her er et billede af den nøgne høne. Hun er blevet helt pæn at se på igen, og er igen begyndt at lægge flotte, store æg. Hun gav mig et på 74 g i går /o.
Det andet billede er taget d. 12. juli, lige inden hun smed de sidste fjer, så hun var helt nøgen.
Titel: Sv: Plukning ude af kontrol
Indlæg af: Helle K. efter 07 August , 2011, 10:37
 *g *g utroligt at det er den samme høne. Hun har da nydt sommeren uden at få det alt for varmt.

Dejligt at unoderne er ved at være på retur....så må vi håbe, at hyggepilleriet også bliver glemt.