Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Dorte Hee efter 09 August , 2008, 00:45

Titel: Haner altså...
Indlæg af: Dorte Hee efter 09 August , 2008, 00:45
Min stolte hane (kamphaneblanding-ham på billedet ved mit navn) er en en rigtig god fører, har styr på damerne, passer på kyllingerne og meget obs på at brokke sig, når vi kommer ind til dem. MEN lidt kylling er man vel altid  ;)  ::) Han vil ikke i hænder! og er ikke sådan lige at fange - kan hoppe ufattelig højt.
Nu er jeg begyndt, når det er nødvendigt, at tage ham efter de er gået til køjs. Det er lidt lettere men hold da op hvor han skriger og kæmper og sparker - og han er meget stærk, så det gælder om at holde fast!  :)
Når han så "sidder i saksen" går der lidt tid med at skælde ud, men så bliver han fuldstændig apatisk, lukker øjnene, åbner næbbet (det er lige før tungen hænger ud) og det er som at sidde med en frossen kylling  :)
Om han spiller død eller virkelig besvimer fordi han bliver lagt ned, aner jeg ikke, men det er meget underligt.
Når der er gået lidt til kan grebet løsnes en anelse uden han kæmper sig fri. Og jeg har oplevet at han næsten ikke kan stå på benene når jeg sætter ham ned, det skal lige gå op for ham, at han skal ud af trancen.

Det lykkedes med min datters hjælp i dag ( nu han skulle ha smurt ben) at få taget et par billeder  :)

Så sådan kan en ellers meget observant hane også se ud...
Titel: Sv: Haner altså...
Indlæg af: Dorte Hee efter 09 August , 2008, 00:47
Lige de sidste billeder ( der må jo kun være 4 pr. gang)
Titel: Sv: Haner altså...
Indlæg af: Mette Nygaard efter 09 August , 2008, 11:28
Nåeh, han er sød  :-*

Måske spiller han død? Og det mener jeg helt alvorligt! I efteråret kom jeg (for) sent hjem en aften - ræven var efter mine ænder, som ikke var gået ind i tide  :o
Ræven måtte jeg jage væk, den var ret ligeglad med om den stod lige i lyskeglen på min bil. Da den var væk, kunne jeg så begynde at samle ænder ind - levende heldigvis, nogle med små sår. Den første røg om i bagagerummet på bilen  ::) Den næste op under armen. Den tredje - og her kommer pointen - troede jeg var død. Den lå helt stille på ryggen med benene lige i vejret. Men nej, da jeg tog fat i den, var den spillevende. Jeg tror den netop havde spillet død over for ræven, der jo så vil gå efter den næste and og slå den ihjel, lade den ligge, gå efter endnu en and osv. --- for så til sidst gå en runde og samle de døde ænder op og bære hjem, evt. af flere omgange.

Så måske din hane virkelig tror han er i livsfare og derfor spiller død?

ps. ræven havde kun nået at tage livet af én and, de andre slap med skrækken og et par skrammer.
Titel: Sv: Haner altså...
Indlæg af: Marianne Vedel efter 09 August , 2008, 12:42
Den hane er da helt utrolig, Dorte, men hvad der rent faktisk sker, skal jeg ikke kloge i, håber der kommer nogle andre på banen  :D .
Man kan sammenligne det lidt med skukker, de er også i en zombie-tilstand, når jeg løfter dem af reden, først skælder og smælder de samt hakker, når de så indser, at jeg alligevel løfter dem af, bliver de helt apatiske og sidder helt stille. Dog ikke slappe og med lukkede øjne.
Tak for alle billederne.
Titel: Sv: Haner altså...
Indlæg af: Magnus efter 09 August , 2008, 14:15
Den hane er da helt utrolig, Dorte, men hvad der rent faktisk sker, skal jeg ikke kloge i, håber der kommer nogle andre på banen  :D .
Man kan sammenligne det lidt med skukker, de er også i en zombie-tilstand, når jeg løfter dem af reden, først skælder og smælder de samt hakker, når de så indser, at jeg alligevel løfter dem af, bliver de helt apatiske og sidder helt stille. Dog ikke slappe og med lukkede øjne.
Tak for alle billederne.
Det gør de dog ikke altid.
Vi skulle på ferie, og jeg ville lige mærke æggene under min ene skukhøne, så jeg løftede hende ud. Det fandt hun sig ikke i i et sekund, men gik målrettet ind igen, uanset hvor meget jeg sad i vejen. Det var en ren kamp at få sat streger på alle æg.

Meget sjovt...
Titel: Sv: Haner altså...
Indlæg af: Jette Jensen efter 09 August , 2008, 16:23
Jeg har haft en Orpington-hane som også svimlede når man tog ham op. Tror at blodet løber fra hovedet af skræk, så han kom selvfølgelig kun i hænder når det var strengt nødvendigt. ;D
Titel: Sv: Haner altså...
Indlæg af: ina..... efter 09 August , 2008, 16:30
Naboen havde en hane der faldt om hver gang den galede, så måtte han hen og stable den op igen,,,, i længden var det jo ikke sundt, og jeg tror ikke den blev så gammel, eller også var den netop gammel.
Jeg tror han er klog og spiller død, eller også bliver han så hidsig så blodet løber fra hovedet ligesom den galene hane der besvimede.
Titel: Sv: Haner altså...
Indlæg af: Magnus efter 09 August , 2008, 19:13
Det kan være det er ligesom i Emil Fra Lønneberg. Dér hvor grisen og hanen er fuld, og hønerne falder om og ser døde ud... Ikke helt utænkeligt.
Titel: Sv: Haner altså...
Indlæg af: Mette Nygaard efter 12 August , 2008, 11:30
"hønefuld..." :D :D :D :D :D :D :D :D :D :D