Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Christina efter 01 Juli , 2011, 13:26
-
Jeg var lige kommet ind fra haven med dagplejebørnene, og ville gøre klar til frokost, mens de legede i stuen. Jeg åbner køleskabet, tar' maden og i det køleskabsdøren smækker i, lyder der bare et skrig bag mig. Da jeg vender mig, ser jeg en af vores små nysgerrige killinger, som er kommet i klemme, og da jeg befrier den, sidder killingen bare helt stille, og trækker vejret i små ryk.
Den er helt gal, og jeg SPÆNER ud i haven med killingen i hånden, mens jeg kalder på bonden inden ved siden af. Han er der selvfølgelig ikke, og pludselig begynder killingen at lave, mens dens øjne ruller lidt, og jeg er bare helt desperat.
Ind og ringe til genboen, som heller ikke er hjemme, men som guider mig og siger at den skal slåes imod noget hårdt, for at få fred. Og efter at samlet mig mod jeg ved ikke hvor mange gange, får jeg aflivet killingen :'( Troede aldrig jeg skulle gøre sådan noget, og er bare SÅ trist over det. Børnene opfattede heldigvis ingenting...føler mig bare så trist indeni... :(
-
Åh nej, Christina *t
-
Sikke et chok du har fået Christina. *l *t
-
Kære Christina. Hvor trist, men hvor sejt at du gjorde det bedste for killingen - og husk killingen har formentligt været bevidstløs og derfor ikke mærket noget. Men, ja forstår godt det hul du må have i maven! Og godt at børnene ikke opdagede hvad der skete! kh Dorte
-
Puha, sikke en oplevelse. *b til dig
-
Puh, det er bare det værste man kan opleve *t
-
Du er fantastisk Christina. Du overskred dine egne grænser for at gøre det eneste rigtige for den lille kat.
-
Du er bare så sej Christina /o og jeg kan godt forstå du har det af helved til for at sige det mildt.
Men som Wanda skriver, du overskred din grænse og gjorde det bedste for killingen. FLOT
-
*b
Sikke en grim oplevelse, men for s... hvor er du sej!
-
Det er det helt rigtige at gøre. Dyret skal ikke lide, det er rigtig syndt at lade det lide.
Her igård aflivede vi en ancona-unghane, der ikke kunne holde balancen og fræsede ind i alting.
Det var rigtig svært og hårdt at sige farvel, inden naboen tog den ind for at aflive den (det kan jeg ikke selv, se min alder)
Så jeg ved hvordan de føles, og man har det dårligt med sig selv, men tænk på at du blot på at det var det bedste du kunne havde gjort for killingen.
Et *l , så et *t og til sidst *o ,fordi du gjorde det rigtige.
Mico
-
Du er sgu en sej tøs Christina /o jeg vidste det
-
Ja for den, sej skal man være når man har med katte at gøre - godt at du fik gjort det rigtige for killingen /o
- selv havde jeg en lettere kedelig affære da jeg skulle have neutraliseret mine ungkatte - den ene vidste jeg med sikkerhed var blevet gravid så den kom ikke med, men den anden kom med.
Den blev bedøvet, barberet og alt hvad dertil hører - så siger min dyrlæge søreme ; Jeg tror altså der er killinger indeni - men nu lukker jeg op alligevel og føler efter for at være sikker - kunne jo være knuder!
Der var desværre tre fostre på ca 5 uger :'( - og som dyrlægen sagde - hun kunne ikke garantere for at de ikke ville have taget skade af den narkose som hunkatten havde fået - så den svære beslutning blev at de skulle tages ud som en abort :'( :'(
Jeg fik af dyrlægen ros for den beslutning, men den er ikke nem.
-
Flot Christina. Det er hæsligt at skulle aflive dyr, men nogen gange er man desværre nødt til det - jeg har også været der flere gange end jeg selv har lyst til at huske. SÅ flot at du kunne. Super-wonder-girl!!
*l til en stærk quinde!
-
Snøft...det er stadig lidt hårdt at tænke på *r Jeg ved godt at for nogle, nok mest mænd, der er det ikke noget særligt, men tanken om at stå dernede og taget livet af den lille uskyldige killing... :(
Men tusind tak for jeres mange opmuntrende svar, det hjælper faktisk lidt på det...ikke mindst på den dårlige samvittighed. Nu har jeg fået min søde mand til at købe og tilskære en plade, således at killingerne om dagen har halvdelen af et indhug ude i gangen, og så er de ude her om aftenen, hvor der hverken er egne børn eller dagplejebørn. Ikke at det var deres skyld, det var ene og alene min skyld, men tingene foregår bare i et noget roligere tempo her om aftenen...
En bonuseffekt ved indhegningen er så at mine egne børn, synes det er SÅ skønt at sidde i "killinge-dagplejen" og nusse med dem *h
-
Godt gået Christina! /o Nu ved du hvad du er i stand til, og kan handle hurtigere en anden lignende gang... jeg ville godt nok osse ha pebet noget :-[
-
Bemærker at ingen mænd kommenterer på din resolutte, og, iøvrigt, korrekte handling.
Det er der hermed rådet bod på. Mht mandlige kommentarer. ;D
Flot gået.
Vil lige tilføje at i en situation som din tror jeg at ganske mange mænd ville have ligeså store kvaler med at aflive en killing, som du havde.
Jeg ville ihvertfald, men ville dog alligevel aflive den hurtigst muligt.
-
Sometimes you have to be cruel to be kind.
-
Sometimes you have to be cruel to be kind.
Det er da så evigt rigtigt....
-
Ja ihværtfald Bubber.
-
Tusind tak for jeres pæne ord *l
-
Hvpr er det dog en grænseoverskridelse Christina, men det er godt gået /o
Jeg oplevet noget tilsvarende for en uge siden, min mand der altid har ønsket sig Boxer fant jeg ud at han skulde få i fødelsdagsdgave. En 3 årig tæve der skulde omplaceres. En super dejlig tæve. vi havde når hun kom en killing boende i vores soveværelse, men da den begynte og skulde trænge til mere plads satte vi hende ud i laden. To dage bagefter havde hun smuttet ud når jeg var der ude, og jeg ser kun den tæve komme fra laden, også ser jeg lille Loppe sidde der henne ved døren. Jeg gik derhen og ser den lille killing ligge på siden med blod udaf mund og næse. Jeg løfter hende op og hun tager sine små labber op til hovedet og piver :'( :'(
Men det var ikke noget andet at gøre end at lade den få fred >:(
-
Loppe hvad gjorde du ved hunden :o
-
Hende fik lære det, så hun tør ikke kigge på katter engang...hun får holde sig til de på sin egen størrelse. Og nej jeg afliver ikke en superdejlig hund fordi den ikke kunde lide katte. Hun ælsker børn og at lege, så hun fungerer til det vi skaffet hende for /o Men tror hun har haft noget fri opdragelse tidligere, så det laves det om på /o
-
Jamen det er jo godt så, jeg ville nu heller ikke foreslå at aflive den, man ved jo aldrig hvad den kommer fra, så godt nok at den bliver opdraget lidt /o
-
Jamen det er jo godt så, jeg ville nu heller ikke foreslå at aflive den, man ved jo aldrig hvad den kommer fra, så godt nok at den bliver opdraget lidt /o
Det er jo altid noget man får at vide bagefter, og de voksne enser hun ikke engang...så jeg håber ikke jeg bliver hugget hovedet af ;) meeen, hun har fået besked, så hun stilles strenge krav til ;D
-
Forfærdeligt, Loppe :( Hvordan aflivede du katten, og hvordan lærte du hunden ikke at røre katte mere?
Trist :(
-
Ja hvordan lærte du at få hunden til ikke at røre kattekillinger?
Jeg har en hund der er Mega glad for de to små killinger jeg har - men jeg tør ikke lade hende være alene med dem endnu da de lige har fået øjne og nu er nysgerrige efter hvad der sker på den anden side af kurven de ligger i - indtil videre er de dog ikke så mobile - men det kommer.
Og hvad kan der så ikke ske ??? - vil helst ikke komme hjem fra arbejde og se små gnaskede killinger der ikke rører sig mere. :'(
Hunden er som sagt glad for killingerne men er lidt voldsom i sin udtryksform - hun vil gerne være med til at passe og pleje dem, ganske som om det var hendes hvalpe - men bare for voldsomt til små killinger på kun små 10 dage
-
Kære Christina.
Jeg syn's, at du bare er SÅ sej og en sand dyreven. Hold da op, hvor er det flot, at du havde mod og mandshjerte til at afslutte den lille killings lidelser /o
Og så lige en *t - for sjovt var det jo ikke...
-
Mit gæt er, at den er at hunden er snuppet på fersk gerning, og er blevet grundigt belært på stedet, det plejer at hjælpe og gøres kun den ene gang, hvis hunden ellers er normal. /o
-
Spyt så ud med det, Loppe! ;D
Kære Christina.
Jeg syn's, at du bare er SÅ sej og en sand dyreven. Hold da op, hvor er det flot, at du havde mod og mandshjerte til at afslutte den lille killings lidelser /o
Og så lige en *t - for sjovt var det jo ikke...
Tak, det var sødt sagt! *l
-
Hej Alle
Det tror jeg altså ikke, man kan lære hunde IKKE at gøre...
Jeg tror heller ikke, at hunden ved det er en kattekilling, den tror snarere, at den afliver en rotte... For uanset hvor meget man så end skælder hunden ud, så er der kun en ting at sige til det...
Får den chancen, gør den det igen, og den tror stadig ikke, den har gjort noget galt...
Jeg har selv en hund, der gør dette... Så længe killingerne er helt små, er de sikre... Men lige præcist når de når en bestemt størrelse... Enten det, eller også er det nogle lyde... Så dør de.
Men får de så passeret lige præcis denne størrelse / alder... Så er de igen 100% sikre, ja hunden vil ligefrem forsvare dem....
Så lad være med at være alt for hård ved hunden... Den gør virkeligt det bedste den kan, for at glæde sin ejer...
Det er vel det man må kalde... Prisen man må betale...
Katte tager mus og rotter, det er vi lykkelige for... Men de tager også en masse små søde fugle... Det er vi knap så lykkelige for...
Altså igen... Prisen vi må betale... Så vi kan bare konstatere, at uanset hvad vi gør, så kan vi ikke forhindre at " SHIT HAPPENS "
Men vi kan lære, at acceptere det.
M.V.H....Benny..
-
Nu lugter katte jo ikke som rotter, og selvfølgelig kender de forskel, hunde kan lugte forskel på min 5øre og din 5 øre, og der er gået mange kattekillinger i gennem her, og der er ikke nogen af vores hunde der så meget som overvejer at æde dem....
Dårlig undsyldning for dårlig opdragelse
-
Min søsters puddelhund fik aldrig hvalpe selv, men blev "skruk" (hvad hedder det i hundesprog??) hver gang katten skulle have killinger.
Det endte med at Mysse, altså hunden, fik et par killinger fra kattemor, som hun opforstrede fint. Hun fik mælk i patterne og både killinger og hund var alle veltilfredse.
Så det er heldigvis ikke alle hunde, der ikke kan lide kattekillinger.
-
Helt enig med Ina - det er et spørgsmål om opdragelse og socialisering af hunden.
Jeg har en lille historie, som jeg egentlig synes illustrerer godt hvor sej vores "mutter hvidkålsbiks" er *l
Da jeg var barn havde jeg hamster, og familien havde en ualmindelig uopdragen (men søøøøød) boxer. En dag slap hamsteren ud af sit bur og hunden fik fat i den. Desværre døde hamsteren ikke helt af rusketuren, så min mor gik ind til naboen for at få hjælp til at aflive det lille kræ. Vores nabo var en stor stærk, hærdebred brandmand - en af de dér redningsfolk, som jeg ikke lige kan huske hvad hedder, som klipper fastklemte folk ud af bilerne efter trafikulykker. Men næh nej, han kunne ikke få sig selv til at aflive det bette dyr, så det måtte min mor selv sørge for. Så Christina kan noget, som hærdebrede brandmænd må melde pas overfor - så sej er hun /o
-
vi prøvede også en gang hvor vores hund spuppede en killing jeg fandt den død inde i hendes kurv hvor hun lå og slikket den og hun havde lagt den ved sine patter vi tror hun gjorde det fordi hun var blevet skruk og ville tage den til sig men killingen har ikke kunne klare det hun er en super mor har haft hvalpe en gang hvor hun passede dem til ug og hun har det fint med katte så nu når vi har killinger er de i et værelse hvor sussi ikke kan komme ind til de er nået en hvis størelse så er der ingenting og mangler de opmærksomhed fra deres mor kan de altid gå til hende hun slikke dem og de får lov til at lege med hendes hale bide hende i ørerne hun er bare så gode ved dem så vi tro ikke hun gjorde for at dræbe killingen
-
vi prøvede også en gang hvor vores hund spuppede en killing jeg fandt den død inde i hendes kurv hvor hun lå og slikket den og hun havde lagt den ved sine patter vi tror hun gjorde det fordi hun var blevet skruk og ville tage den til sig men killingen har ikke kunne klare det hun er en super mor har haft hvalpe en gang hvor hun passede dem til ug og hun har det fint med katte så nu når vi har killinger er de i et værelse hvor sussi ikke kan komme ind til de er nået en hvis størelse så er der ingenting og mangler de opmærksomhed fra deres mor kan de altid gå til hende hun slikke dem og de får lov til at lege med hendes hale bide hende i ørerne hun er bare så gode ved dem så vi tro ikke hun gjorde for at dræbe killingen
Nej jeg tror også bare det er for at være med til at passe killingerne - MEEEEN en hund er dog mere voldsom i sine pasningsmetoder (kan jeg se på min hund) så jeg skal sådan sørge for at hun også er sød ved killingerne. :D
Hun hjælper mormis med at vaske killingerne nu, og vil hellere end gerne være sammen med dem - men af gode grunde så får hun ikke lov til at være alene med dem hvis jeg ikke er hjemme - så er mormis og killinger henvist til toliettet (som er eneste rum i huset hunden ikke kan lukke døren op til) /o
-
Søde små historier I har :)
Og tak, søde Louise! *l