Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Michael Flinker efter 23 Juni , 2011, 14:48

Titel: Mangler æg
Indlæg af: Michael Flinker efter 23 Juni , 2011, 14:48
Mine høns er holdt op med at lægge æg. Jeg har 4 æglæggende sussex og kochin på ca. 1,5 år. De burde lægge nogle æg, flere æg, der ligger ca. 1 hveranden dag. De spiser foder til store kyllinger fordi jeg også har nogle store kyllinger på 2 mdr. De fik før æglægningsfoder men der lagde de heller ikke æg. De går meget på græsplænen.
Jeg har mærket et æg for at se om de spiser det eller det bliver taget af andre dyr. Det ser det ikke ud til indtil videre. Jeg kan ikke se de lægger dem andre steder. Meget mystisk.
PS. de fælder heller ikke. :-\
Titel: Sv: Mangler æg
Indlæg af: -Julie- efter 23 Juni , 2011, 15:28
Hej Michael

mine høns er også holdt op med at lægge æg  /d Forleden slagtede jeg en høne, som ellers trofast lagde æg, men hun havde fået dårligt ben. Det viste sig, at hun havde pænt meget fedt i forhold til de høns vi slagtede sidste år. Og hun har haft adgang til både start- og voksefoder på det sidste, fordi vi som dig har flere aldre på indholdet i hønsegården. Det kan altså godt være en forklaring - altså at de er blevet småfede.

Men trods denne nye opdagelse tog jeg IGEN "hunden med den meget blanke pels" i at ligge på græsplænen og spise et æg her den anden dag. Og så blev jeg stædig. For vores grund er naturgrund - et værre vildnis - og hvis hunden kan finde æg derude, så vil jeg også kunne!

Jeg lukkede derfor alle teenagerne ud på friland igår morges og lod de gamle madammer blive i hønsegården med hanefar og Bodils 2 kyllinger. Sidst på dagen, da jeg gik og fodrede, brød en af de gule blandingshøns ud af hønsegården - der var virkelig vilje bag! Hun strøg op ad skråningen bag hønsehuset og forsvandt i meterhøjt ukrudt. Jeg drønede efter og fandt hende rimelig hurtigt liggende fastlimet til jorden. Ikke om hun ville flytte sig! 10 min. senere havde hun lagt et æg. Der var ikke flere æg lige dér, men hun skulle åbenbart ikke nyde noget af at lægge æg i redekasse.

Idag er de så lukket inde igen og jeg har hentet 3 æg her til formiddag (1 mere end jeg plejer). Det er helt sikkert den ene rheinlænder og barnevelderen og en af blandingshønsene, jeg har æg fra, og nu har jeg jo måtte slagte og aflive lidt i flokken, så 6 æg er absolut max om dagen hos os p.t.

4 æg dagligt ville gøre mig LYKKELIG...
Titel: Sv: Mangler æg
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 23 Juni , 2011, 15:57
Her har jeg også massive æglægningsproblemer. Fra 11 æg dagligt fra 14 høns er jeg gået ned til 2-4 æg pr. dag: 2-3 stk. fra aruacan'erne (hver dag - de er meget flittige), 1 fra min blandingshøne hver 3. dag og 1 maranæg hver 3. dag. Maranerne er næsten helt stoppet, og det der kommer hver 3. dag er næsten altid et vindæg. Jeg har godt nok 5 skrukhøner, men synes nu alligevel at det står sløjt til. Den nyindkøbte vorwerk jeg købte på Gavnø er også gået i strejke, og har ikke leveret æg siden 31. maj >:(.

Jeg har heller ikke kunnet finde en logisk forklaring, og mine høns har ikke adgang til det fri før om eftermiddagen, hvor æggene er lagt.

Mystisk, mystisk! Og ret irriterende. Jeg har mange på venteliste til æg og rugeæg, men kan ikke levere. /d

@Julie: Ha, ha... Jeg ville gerne have set dig stæse rundt efter en høne og dens æg ude i vildnæsset. *f ;)
Titel: Sv: Mangler æg
Indlæg af: Henriette Hall efter 23 Juni , 2011, 16:08
Jeg har haft problemer med en krage der stjal æg. Hønsegårdene er overdækkede, men når jeg lukkede hønsene ud i haven fandt den ud af at flyve ind gennem lågen og ind i hønsehuset. Møgkræ!
Titel: Sv: Mangler æg
Indlæg af: Charlotte22 efter 23 Juni , 2011, 16:37
Jeg har pt 6 kochin der lægger æg, men de sidste 5 dage er der kommet mellem 1-3 stk om dagen og normalt kan jeg hente ca 5 æg daglig.
Titel: Sv: Mangler æg
Indlæg af: -Julie- efter 23 Juni , 2011, 19:33

@Julie: Ha, ha... Jeg ville gerne have set dig stæse rundt efter en høne og dens æg ude i vildnæsset. *f ;)

Min mand så også ud som om at NU RABLER DET VIRKELIG FOR HENDE! Men jeg har jo været nødt til at KØBE æg. 2!!!!! gange!!!! er du klar over hvor ondt det gør!?!=!?!=!=  :o

Nå men jeg stæser gerne rundt i vildnis... når det kun drejer sig om 5 meter (den høne havde vist ondt i r...  ;D)
Titel: Sv: Mangler æg
Indlæg af: Michael Flinker efter 25 Juni , 2011, 21:05
Jeg har stadig mit mærkede æg liggende i redekassen, så jeg har ikke nogen der stjæler eller spiser mine æg. Jeg har ledt efter æg på grunden, men hælder mest til at de er for fede til at lægge æg. Jeg må bare se tiden an.
Hvad er et vindæg iøvrigt.

Hilsen Michael
Titel: Sv: Mangler æg
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 25 Juni , 2011, 21:09
Et vindæg er et æg med et meget tynd skal, eller slet ingen skal, dvs. kun en hinde der holder ægget sammen. Det kan skyldes sygdom, en nybegynder eller mangel på kalk.
Titel: Sv: Mangler æg
Indlæg af: -Julie- efter 26 Juni , 2011, 13:25
igår tog manden hunden i halvmærkelig adfærd. Den gik meget direkte om til bagsiden af hønsehuset, da den blev lukket ud, det gør den ellers aldrig. Han holdt lidt øje og pludselig fik hunden færden af noget og ræsede op i vildnisset på skrænten lige bagved. Ikke længe efter kom hun tilbage, blev kaldt til sin ejer, og afleverede først tøvende, derefter VIRKELIG stolt et helt æg til min mand. Hun havde båret det i munden og ville helt sikkert have lagt sig i det bløde græs og slubret æg, hvis ikke min mand havde været vågen. Nu fik hun ros i stedet, og det er også meget godt, jo.

Iøvrigt har 2 dages stuearrest til hane og æglæggende høns bevirket, at der nu er 3-4 æg i redekasserne her på adressen - og kun 1 høne, der lægger æg i vildnis. Og hvad gør det, hvis bare hunden er trænet i æggejagt  :D