Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Helle K. efter 23 Juni , 2011, 10:54

Titel: Min fordrukne høne
Indlæg af: Helle K. efter 23 Juni , 2011, 10:54
Historien endte godt, så nu kan jeg godt fortælle den her ;D

I tirsdags havde vi en lille frokost komsamme af ældre medarbejdere fra min mands institut. Hen ad eftermiddagen blev der serveret og nippet til alkoholiske drinks af forskellig art. En meget nobel herre, som havde overtalt sin kone til at køre hjem, ville gerne fejre dagen med en ekstrem stærk lumumba, hvilket han selvfølgelig fik.
Gæsterne hyggede sig, og syntes det var så hyggeligt, at den lille flok høns så sig som selvskrevet inviteret og gik rundt mellem gæsterne og høstede diverse godbidder. På et tidspunkt var vi nede i bunden af haven og bese hønsehus og hønsegård bl. a. fordi flere af gæsterne blev stærkt inspireret til selv at få høns i haven...de havde aldrig forestillet sig, at dyrene kunne blive så tamme og bl. a. gå frit i haven
Da jeg går tilbage til terrassen får jeg øje på min store, nysgerrige og meget madglade faverolle Baby...grebet på fersk gerning stående på et bord med hovedet godt begravet i en lumumba, som hun tydeligvis nød i FULDE drag  :o :o . Hvor meget hun havde nå at drikke, vidste jeg jo ikke, men for pokker hvor fik jeg travlt med at få fat i min fordrukne høne, som bråk, bråk, brååk ikke syntes, at hun havde fået nok :-\
Ned på græsset med hende og så kunne jeg ikke andet end vente på, om der skulle komme en reaktion....og det gjorde der. Herre gud staklen begyndte hurtigt at virre med hovedet og havde tydelige balanceproblemer. Jeg var vildt bekymret og havde den sorteste samvittighed, og det eneste jeg syntes, at jeg kunne gøre var, at sætte hende i redskabsskuret, som hun kender...der er mørkt og jeg regnede med, at mørket ville få hende til at lægge sig til at sove.

Med håb om, at hun ikke ville dø af forgiftning, sov hun så rusen ud i redskabsskuret.

Heldigvis virkede hun nogenlunde frisk i går...jeg synes, hun var noget langsom, men det kan godt skyldes, at jeg var ekstrem obs på hende.

I dag er min fordrukne høne frisk og lige nu i gang med en af sine andre yndlingsbeskæftigelser...at grave orm.

Pas på med sommerdrinken derude :o :o

Titel: Sv: Min fordrukne høne
Indlæg af: Christian Ernstsen efter 23 Juni , 2011, 11:00
Hæ, god historie fra det virkelige liv!

Jeg kom til at tænke på silkehaler, der ikke blot bliver berusede af at spise gærede bær, men også har udviklet en særlig stor lever, så de bedre kan klare branderten og ikke får klip i certifkatet for spiritusflyvning!

Læs f.eks. her:

http://www.dof.dk/index.php?id=nyheder&s=nyheder&m=visning&nyhed_id=2
Titel: Sv: Min fordrukne høne
Indlæg af: Lene Lestat efter 23 Juni , 2011, 11:06
http://www.youtube.com/watch?v=D5E5TjkDvU0
Titel: Sv: Min fordrukne høne
Indlæg af: Henriette Hall efter 23 Juni , 2011, 11:23
Nej hvor er den sjov Lene. Det kan man jo slet ikke genkende... ::)
Titel: Sv: Min fordrukne høne
Indlæg af: Tanja S.B. efter 23 Juni , 2011, 11:25
 *p *p *p *p *p *p *p *p *p *p *p *p *p *p

Tak for dagens gode grin, Helle! Og nååå, lille Baby hun føler sig vist hjemme hos dig nu, hva'?! ;) Jeg vidste godt de ville få det godt hos dig, men ikke så godt ;D ;D ;D
Titel: Sv: Min fordrukne høne
Indlæg af: Marianne Vedel efter 23 Juni , 2011, 12:01
Ja, jeg tænkte jo straks på Emil fra Lønneberg og de (var det ikke) kirsebær, han skulle smide på møddingen efter de havde været brugt til at lave vin på.
Drikken Amarula, som minder meget om Baileys smager også super.
Åh, ja, Lene hele filmen er bare SKØN.
Titel: Sv: Min fordrukne høne
Indlæg af: karina dj efter 23 Juni , 2011, 12:07
 *g God historie og dejligt klip  /o
Titel: Sv: Min fordrukne høne
Indlæg af: Helle K. efter 23 Juni , 2011, 12:11
Drikken Amarula, som minder meget om Baileys smager også super.
Det kunne være, at du og Baby skulle tage en lille sludder om drinks, Marianne. ;D
Titel: Sv: Min fordrukne høne
Indlæg af: Helle K. efter 23 Juni , 2011, 12:21
*p *p *p *p *p *p *p *p *p *p *p *p *p *p

Tak for dagens gode grin, Helle! Og nååå, lille Baby hun føler sig vist hjemme hos dig nu, hva'?! ;) Jeg vidste godt de ville få det godt hos dig, men ikke så godt ;D ;D ;D

Ja..det går skam rigtig fint her. De nye hønsebasser forstår virkelig at nyde livet, meeen Tanja - Baby ser nu da ud til at være vant til at drikke alkohol!. Er det noget du kan fortælle noget om ??  <A <B
Titel: Sv: Min fordrukne høne
Indlæg af: Enevoldsen efter 23 Juni , 2011, 12:37
 ;D
Skøn historie.
Og virkelig dejligt at det endte godt.  /o

Kan se din høne for mig med en kæp i øret.... he he sjove billeder.  :D