Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Marianne Vedel efter 04 August , 2008, 21:44

Titel: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 04 August , 2008, 21:44
Jeg kan se, hvad du mener, Danny, og jeg kan helt klart se problematikken :(
Gad vide hvad man gjorde "i gamle dage"? Jeg kan huske som lille pige, da vi flyttede fra København til Midtjylland, og mine forældre selvfølgelig skulle prøve alt det der med dyr. Vi havde bl.a. heste, får, kalve, påfugle og altså også dværghøns. Jeg kan selvfølgelig huske forkert, men jeg mener ikke, de gjorde noget særligt i forhold til skrukken. Jeg kan tydeligt huske dværghønen rende rundt med sine små stribede kyllinger.
Hvad sker der i naturen, er der bare et helt enormt tab?
Jeg kan slet ikke overskue, hvad jeg skal gøre for at få det her til at virke. Ville det være en god idé at købe en såkaldt hønsefræser? Mit hønsehus er ganske enkelt ikke stort nok til at blive delt op, hvis jeg forsøgte at dele op så hendes redekasse blev afskærmet i den del af huset, ville hun få ½ m2 gulv og ingen ude-adgang, og det lyder som dyreplageri i mine ører.
Nu var jeg ellers lige begyndt at glæde mig, og jeg VIL finde en acceptabel løsning!!!
Hvis det nu er en god idé med en hønsefræser, hvornår er så det rigtige tidspunkt at flytte hende, når det er mørkt?
Det hele er kommet lidt bag på mig, i morges var jeg lidt "misundelig" på Majs' små "pingviner" og tada, få timer efter sidder jeg selv med en skruk. Jeg havde jo ikke regnet med at skulle have kyllinger før næste år.
Er der nogen der ved om skrukken oftest klarer sin tur af reden om morgenen, eller senere på dagen?
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Berit efter 04 August , 2008, 21:55
 ;D Jeg vil da lige ønske dig held og lykke med din skruk, og det er så skønt at få kyllinger, og se hvor hun viser dem hvad der er godt at spise, jeg kunne bruge lang tid bare på at se på dem, med hensyn til at flytte hende, ja så tror jeg vi gør det på forskellige måder, jeg har altid ladt min skruk blive sammen med de andre høns, har bare mærket de æg hun skulle blive ved med at ruge på, og det har fungeret fint.  ;D
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 04 August , 2008, 22:30
Mine skrukke har forladt reden mellem 4 og 5 om morgenen...men tror det er meget forskelligt.
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Majs efter 04 August , 2008, 23:35
Udover vores hønsehus har vi bygget et par små "skrukhuse" med indhegning, så når én bliver skruk, flytter vi redekassen med høne og æg ud i skrukhuset, der har hun ro og fred til at ruge og den dag æggene klækker og kyllerne kommer, lukker vi indhegningen i 2-3 uger hvorefter vi lukker op så de har adgang til hele haven (og naboens  ;D) sammen med de andre og moren finder ud af at tage dem ind i hønsehuset hvor de hopper op på pind sammen med de andre.

Sådan går det til hos os  <G

Mht. hvornår skrukken går ud af reden har været på forskellige tidspunkter i løbet af dagen.

Mvh.
Majs  :)

Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 05 August , 2008, 06:25
Tak for råd og vejledning. Nu i denne omgang ser jeg, hvordan det går, som jeg skrev, er det kommet noget bag på mig, at hun sådan skrukkede fra det ene øjeblik til det andet.
Jeg vil se, om jeg kan slippe afsted med at få sat krydser på hendes æg, og så må det gå, som det bedst kan.
Jeg håber Danny, at vi skal se et billede af dig, hvor du spiser chapeau au vin  ;D .
Men hvis det ikke går godt, vil jeg nok overveje en af de der telt-formede hønsefræsere. Jeg har set dem hos Meldgaard i Aabenraa til omkring kr 700, og man må vil også kunne finde noget tilsvarende i Skjern og omegn. Havde jeg nu boet lige i nærheden af Aabenraa, havde jeg hentet én her til morgen, men det er bare ikke praktisk muligt for mig i dag.
Man kan vel indrette en stor kattebakke til støvbad? Vores sædvanlige støvbad er nemlig under hønsehuset (altid tørt) + diverse andre steder i haven.
Mine redekasser er ikke sådan lige til at flytte, for de er skruet fast på væggen, fordi jeg læste, at høner gerne vil lidt op i højden. når de skal lægge æg.
Pyh, det er sandelig ikke så ligetil at skulle være hønse bedste  ???
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Annette S. efter 05 August , 2008, 08:04
Hej Marianne.

Jeg ville lade skrukken ruge færdig i redekassen, du risikerer nemlig, at hun ikke vil acceptere det nye hus, nu hvor hun har besluttet sig for at ligge i redekassen. Du kan så flytte hønen og de små kyllinger, når alle er klækket - det giver dig også lidt ekstra tid at handle på  :)

Jeg har p.t. en (igen-igen  ::)) skruk liggende i redekassen på 4 æg. Jeg har markeret æggene med en rød spritpen, sådan at jeg kan tage de æg, der er "mine" - det er skrukken nu ikke helt tilfreds med  ;)
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 05 August , 2008, 08:57
Tak for svar Annette.
Nu har damen taget sagen i egen hånd, hun er gået på havetur med de andre, har lavet en kæmpklat midt på plænen, som monument over det eventyr og efterladt æggene til deres egen skæbne.
Je synes, hun klukkede noget om, at hun ikke ville miste sin pæne slanke linie, og at børn alligevel bare var til besvær, og at det for øvrigt var dødkedeligt at ligge alene i den redekasse en hel dag.
Der er i hvert fald kommet et mere nok snarere to for nu ligger der 7 æg i reden, et var skubbet op i hjørnet og koldere end de andre.
Jeg går ud fra at de æg skal kasseres nu, når de har ligget under en varm høne hele dagen i går og natten med?
Men det er vel et almindeligt begynderfænomen for unge høns, at de ikke rigtig kan styre hormonerne, eller hvad det nu er?
Meget praktisk at hun opgav, men jeg var ellers lige begyndt at glæde mig til mine egne små, selvom det ikke ville blive pingviner lige som Majs'
Den gode nyhed er at Danny slipper for hatten  ;D ;D ;D ;D
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Dorte Jørgensen efter 05 August , 2008, 09:42
Hej Marianne

Mine høner skrukker i fællesskab sammen med resten af flokken. Jeg fjerner dem heller ikke når kyllerne er kommet, moderen skal nok forsvare de små.
Mht. til at gå af reden så kan hun godt finde på at holde en pause og efter et par timeer genoptage rugningen, det har mine gjort og kyllerne er blevet gode nok alligevel. Jeg har også tre sene skrukker iår, det viser sig i løbet af denne uge hvor meget der kommer ud af det, de har lagt sig skruk mens jeg var på ferie.
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Annette S. efter 05 August , 2008, 09:44
Hun vender ikke tilbage til reden? Mine skrukker styrer selv "udgangene" - de går også ofte et smut i haven sammen med resten af flokken og jeg har endnu ikke oplevet, at de ikke er vendt tilbage - det ser ud som om, de lige pludselig kommer i tanke om æggene og så går det i målrettet gumpetung flyvefart gennem haven mod redekassen  :D Måske skal du bare lige se tiden an - jeg krydser <C
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 05 August , 2008, 10:26
Men tror du ikke æggene er blevet for kolde så, Annette, hun har været væk over en time nu, og jeg var lige ovre og tjekke, hun vandrer lystigt rundt sammen med de andre på plænen foran hønshus og gård, og ligner bestemt ikke en der har travlt med at komme tilbage æggene var overhovedet ikke varme mere. Til gengæld har en af de andre høner nu ligget et par timer i redekassen ved siden af på de æg, der er kommet der i dag. Det bliver da lystigt, hvis de skal til at lege skruk med mine æg, så vi ikke kan bruge dem, men de samtidig ikke kan finde ud af at det ikke er nok at være skruk i 21 timer, men at man skal holde ud i 21 dage.
Høns altså! Det er et 24/7 job at være hønse-iagttager!  :o
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Annette S. efter 05 August , 2008, 12:36
Jeg tror såmænd godt, at æggene kan tåle at blive kolde - de kan holde til rigtig meget de æg  :)

Kan vi lige få en mere erfaren "udruger" på banen her, hvor længe kan æggene tåle at være uden varme??

Måske har hun ikke ment det sådan for alvor hende skrukken? Jeg lægger snydeæg i en 4 dages tid under mine, når jeg får mistanke om, at de er skruk. Så kan jeg konstatere, om de virkelig mener det eller om det bare er snyd, inden de får de rigtige rugeæg. D.v.s. efterhånden som jeg får høstet mig nogle erfaringer, bliver jeg selvsagt mindre og mindre i tvivl  :D

Mit problem med at producere kyllinger ligger ikke i vrangvillige skrukker, men derimod i manglende befrugtning af æggene eller forkert opbevaring eller hvad det nu lige er, der går galt  ::)

Jeg håber i skrivende stund, at hun er vendt tilbage til reden?
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Majs efter 05 August , 2008, 12:52
Jeg har også observeret at skrukken kan være fra reden ihvertfald et par timer og som Anette siger, så er det som om de pludselig kommer i tanker om at de har noget at passe, så løfter de op skørterne og spænder gumpetunge tilbage til kassen  ;D

God ide det med krydser på rugeæggene, så man bare fjerner dem uden krydser.

Håber det lykkes for dig  <P

Mvh.
Majs  :)
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Berit efter 05 August , 2008, 16:54
Jeg tror æg kan holde til ret meget, jeg hentede æg hos Børge, der var et der klæggede en del før tiden, Børge og jeg blev enig om at der må være røget et med som var påbegyndt rugning, det vil sige at det lå i æggebakken da jeg hentede dem, og en køretur på lidt over en time, da jeg kom hjem ventede jeg til lidt senere på aften inden de kom i rugemaskinen, der kom en lille kylling men jeg måtte desværre slå den ihjel.
Så jeg tror æg kan holde til en del.
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Danny Westh efter 05 August , 2008, 19:32
Ærgeligt for dig Marianne... Men så er jeg da helt sikker på at jeg ikke skal sætte tænderne i en gammel hat  :D

Danny
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Berit efter 05 August , 2008, 19:57
 ;D Danny det ville jeg ellers gerne have set.  <H
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Annette S. efter 05 August , 2008, 20:05
Pas nu på Danny - det kan være, at du skal finde hatten frem igen, vi har endnu ikke fået slutningen på historien med  :D
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 05 August , 2008, 20:11
Ja, Danny om det var fordi skukken havde dig i tankerne, ved jeg ikke, men hun lagde sig igen ved frokost tid. Jeg har i eftermiddag talt med en ældre mand, som har haft høns til hobbybrug i mange år, og pt. har kylllinger, og han fortalte, at hønsene sagtens kan finde på at gå ret meget til og fra i begyndelsen, og det mest er den sidste uge de ligger i døgndrift.
Måske skal du alligevel til at google nogle coq, jeg mener chapeau au vin opskrifter  ;D ;D ;D
Mit håb er igen lysegrønt.
Tusind tak til jer alle for mange gode tanker og ønsker, det kunne jo være så skægt, hvis det kunne lykkes.
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Annette S. efter 05 August , 2008, 20:31
YES - Marianne  ;D

NÅ - Danny  <J
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 05 August , 2008, 20:37
Ja jeg har også oplevet at mine skrukker går til og fra i begyndelsen, som om de lige skal bestemme sig for om de nu gider. Derfor ligger mine ikke på rigtige æg før jeg er sikker på de bliver der.
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 07 August , 2008, 14:12
Lige lidt opfølgning, jeg har nu to skrukker, og de ligger MEGET konstant, kun af reden i kort tid for at klare nogle småting (store faktisk).
Det sjove er at de bytter rede, og det lader til at gå fint. Så man kan jo sige at Danny har lidt ret, men da der er to skrukker, er det ikke et problem, fordi de heldigvis er tilfredse bare de har en rede.
Jeg har krydset æggene af, og må så en gang om dagen tage dem, de andre har lagt, jeg prøver at ramme det tidspunkt, hvor de lige er et ærinde, men ellers løfter jeg matronen af.
Sjovt som mine fine små høner ligner kuglerunde matroner, når de ligger der  :D
Jeg har sat to andre redekasser op over dem, der ruges i, men selvom jeg har løftet en af de andre høner op, når hun møvede sig ind hos en skruk, har de ikke lyst til at lægge æg der, men skræppede bare helt vildt op og fløj ned.
Jeg har stillet en papkasse men adgang fra siden med redemateriale i bunden af huset under skrukkerne, men der gider de heller ikke lægge æg, så nu må vi se hvordan det går.
Sjovt er det at følge, og jeg håber bare at der kommer noget ud af det.
Da jeg tjekkede æg i dag, kunne jeg se at der var skubbet et af æggene ud til siden, men det var også meget lille, så hønen har nok vidst at det var for lille til at give gevinst. Helt dumme er de nu ikke.  ::)
Det er sjovt at følge Jessie's tråd om skruk, jeg har i hvert fald allerede lært en masse, som ikke har stået i nogen af de bøger jeg har læst.
Tak til gode medlemmer her for det  <D
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Liv efter 07 August , 2008, 23:00
Jeg har også oplevet at min skruk havde skubbet et æg ud til siden. Det var få dage før kyllingerne skulle komme til verden. Jeg lyste det og det var ikke befrugtet, så måske har de en eller anden fornemmelse for om æggene er gode eller ej.
Forøvrigt lå min skruk inde hos de andre høns, indtil den første kylling kom til verden, så turde jeg alligevel ikke lade dem være hos de andre, så høne, kylling og æggene blev flyttet. Skrukken lå indtil da i en lille spand med spåner i og der var ikke plads til andre høns i den. Jeg oplevede ikke, at der kom andet end et nyt æg i spanden i de tre uger, men skrukken var og er den højeste i hirakiet, så hun har nok jaget de andre høner væk, hvis de lagde sig i reden, mens hun var ude og spis/drikke/skide. Hun er en meget skrap høne!!!!! Hendes kyllinger har også allerede fået gode pladser i hirakiet, underhønen bliver nogle gange jagtet af dem.....stakkels høne <A Jeg tror hun bliver den første af de gamle der ryger i suppegryden, når de nye høner begynder at lægge æg, så kan hun da få ro på den måde  ::) 
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Dorte Jørgensen efter 07 August , 2008, 23:45
Hej igen

Jeg håbr det lykkes for dig Marianne  ;D. Mine tre sene skrukker barslede igår med 15 kyller, resten af æggene er nu fjernet og hønerne går fredeligt sammen med alle de andre i huset og i gården. De lagde sig skruk mens jeg var på ferie og "dyrepasseren" vidste ikke hvad hun skulle gøre, jeg havde allerede 25 teenagekyller, så jeg havde egentlig ikke planlagt flere iår. Nå søde er de, og det skal nok gå. Vi må jo  ofre dem til gryden.

Når ellers det er planlagt lader jeg skrukkerne ligge på snydeæg et par dage, og tager imens æg fra som mærkes med en blyantsring hele vejen rundt om ægget, så er jeg fri for at flytte for meget på dem i reden når jeg tager nylagte æg fra i resten af rugeperioden. Mine høns ruger gerne i flok og helst flere i samme rede, så det er lidt kaotisk  :-\.

Mødrene er meget beskyttende, så jeg har ikke oplevet at de små har lidt overlast ved at vokse op sammen med voksne høns.
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 08 August , 2008, 08:27
Tak Dorte og Liv, der er nu ikke noget så godt som at høre, hvad andre har gjort, man behøver jo ikke at opfinde den dybe tallerken selv hver gang  :D
Det går tilsyneladen stadig godt med mit rugeri, god idé med streg hele vejen rundt, jeg satte krydser på to sider af samme grund, men stregen er smartere.
Jeg ved ikke hvad jeg gør når kyllingerne kommer, jeg holder godt øje og tager den der fra.
Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Hanne Lottrup efter 08 August , 2008, 16:16
Sikke en hyggelig tråd, jeg har først lige fået den læst igennem nu ;)

Jeg håber meget du får et godt resultat Marianne, det fortjener du med al den omsorg du giver dine dyr! :)

Bliver der problemer med at de andre høns tramper på æggene og laver for meget rod, kan du evt sætte et midlertidigt hegn op omkring de to skrukker. De kan så få en papkasse med sand, foder og vand ind. Det vil give dem ro og fred og det de har brug for.

De andre høner skal nok få lagt deres æg. Måske vil de i arrigskab holde lidt på det, men naturens orden er jo at ægget skal ud og det skal det nok komme - før eller siden.

At de resterende høns kun lige har plads til at sove og lægge æg betyder ingenting.

Held og lykke!

Titel: Sv: Nybegynder med skruk - jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 08 August , 2008, 18:16
Tak for de pæne ord Hanne, ja, jeg er glad for mine dyr, og de kan kun have det godt i min varetægt, det er ganske selviske grunde, for har de det ikke godt, ja, så har jeg det jo heller ikke.
Jeg elsker at nusse om dem, og jeg synes de er sjove at iagttage. Det er helt utroligt at se deres adfærd. Mine omgivelser synes sikkert jeg er lettere åndsvag, men er man først begyndt at se på de små bæster, er det fantastisk hvad en blanding af instinkt, hjerne? osv får dem til at gøre.
Jeg synes især hanen er en berigelse for flokken, hans omsorgsfulde adfærd er SÅ sjov at se.
Mine fire resterende høner har alle lagt æg i dag, den ene var den kvikkeste, hun lagde sit i papkassen på gulvet. To æg fandt jeg hos den ene skruk og endeligt et hos den sidste. De passer åbenbart godt på ikke at træde dem i stykker, men jeg synes nu også, deres æg har gode tykke skaller. Desuden er et æg jo en af de stærkeste konstruktioner, der findes (det var lige matematik/fysik-læreren der talte  8) )
Jeg løftede først den ene skruk ned, og tog umærkede æg, hun sad helt zombie-agtig, da hun først var ude af reden,  og så op igen, og derefter det samme med den anden, de skælder meget ud, indtil de indser at der ikke er nogen vej udeom.
Vi vil prøve at skrue den øverst redekasse ned, og stille den på gulvet over for de andre, men mit hønsehus er jo ikke kæmpestort, så det bliver helt sikkert en midlertidig løsning, indtil kyllerne forhåbentlig kommer.

 <P <P <P <P <P