Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: tuggi efter 15 Juni , 2011, 09:45

Titel: Åh nej ikke igen!!!!
Indlæg af: tuggi efter 15 Juni , 2011, 09:45
 :-[ For 2 dage siden lå min mindste kylling og var død i hønsehuset. Den blev pludselig syg; lå på siden, kunne ikke stå på benene og var meget kold. Jeg tog pakkede den ind og lagde den under varmelampen. Efter nogle timer vågnede den op og kom ud til hønsene og de 3 andre kyllinger. En time senere var den gal igen; den sad ned, var svag i benene, hang med hovedet, forsøgte at følge de andre rundt i haven, men faldt "i søvn" så snart den nåede de andre. Ind under varmelampen igen osv, dagen lang. Næste morgen lå den og var død i hønsehuset :-[

Tænkte at det måske hang sammen med, at den var den mindste og knap så stærk som de andre kyllinger.
MEN NEJ! Har lige igen hentet endnu en kylling ind med de samme symptomer. Det er som om benene ikke rigtig kan bære dem? Det piner mig og jeg ved som nyerhvervet kyllingeejer ikke mit levende råd. Hvad sker der mon med dem?

Det er gl. dansk dværghønserace. De bor i et stort hønsehus, med frodig hønsegård og fri adgang til stor have. De bliver, på anbefaling, fodret med vildtfoderblanding og de får, foruden alt det de finder i haven sammen med hønsene, sesamfrø, rosiner og solsikkefrø. De støvbader dagligt. De ser sunde og raske ud. Jeg vil blive meget glad for et bud på situationen.

De bedste hilsner
Anette

Titel: Sv: Åh nej ikke igen!!!!
Indlæg af: karina dj efter 15 Juni , 2011, 09:48
Går de med skruk? Alder?
Titel: Sv: Åh nej ikke igen!!!!
Indlæg af: tuggi efter 15 Juni , 2011, 10:04
De er  6 uger gamle og går med deres 2 mødre som ikke er æglæggende for tiden.
Titel: Sv: Åh nej ikke igen!!!!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 15 Juni , 2011, 14:50
Velkommen på forum, Anette :D
Sikke da noget med dine kyllinger *t
Kan det måske være coccidiose? Er der noget at bemærke ved deres afføring?
Titel: Sv: Åh nej ikke igen!!!!
Indlæg af: tuggi efter 15 Juni , 2011, 15:15
Afføringen på den "lille" er tynd med "bobler" i, hvidt og pt. uden blod. Den kvikker op når den ligger under varmelampen i nogle timer, men vender hurtigt tilbage til den dårlige tilstand. Jeg har observeret den dagen igennem; den spiser lidt, drikker lidt, holder sovepauser (stående og med lukkede øjne) så snart der er mulighed for det, sidder ved siden af når de andre støvbader, er lettere oppustet og virker træt. Får dog fart på når jeg forsøger at indfange den :)
Har givet den et par gange med Urtepensil opløst i vand, men ser ingen forandringer endnu.
Titel: Sv: Åh nej ikke igen!!!!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 15 Juni , 2011, 20:45
Tynd afføring med bobler i er skidt, prøv at give lidt havregryn og selvfølgelig rigeligt vand. Hønseguf er også godt.
Titel: Sv: Åh nej ikke igen!!!!
Indlæg af: tuggi efter 19 Juni , 2011, 20:06
Tak for jeres svar. Desværre døde 2 af kyllingerne, med få dages mellemrum. :-[ En 3. blev også syg med samme symptomer; den fik varme fra lampen flere x i løbet af et par dage og urtepensil opløst i vand. Den var meget svag men heldigvis ser det ud til at den klarer det /o Den 4. har ikke været påvirket, så håber at det var det!

Aktivt kul er virkelig godt; jeg bruger det selv ved infektioner. Køber det i kapsler på apoteket. Det er fra firmaet Norit.