Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Enevoldsen efter 13 Juni , 2011, 10:43

Titel: Hane til rescue
Indlæg af: Enevoldsen efter 13 Juni , 2011, 10:43
Har lige været oppe bageved hønsegården for at slå græs.
Pludselig hører jeg Hr. Luffe komme med advarsels-noget-er-galt-lyde. Som sædvanligt stopper jeg hvad jeg lave for at gå hen til dem og se hvad der er galt.
Og én af hønsetøserne sidder underligt helt ned mod jorden ved hegnet. Jeg sætter mig ned og stikker hånden hen... hun flytter sig ikke, men Hr. Luffer gokker højere.
 Så opdager jeg at hun sidder fast i hegnet med hovedet! (Hun var nok ved at tjekke om græsset virkelig er bedre på den anden side) - og netop på det sted mødes 2 hegn, og dermed var der plads til at stikke hovedet ind, men altså ikke til at få det ud igen.
 Lidt hiven og masen, og hullet bliver så stort at hun kan få trukket hovedet ud igen. Jeg går ind til hende, for hun bliver bare liggende på jorden, og heldigvis er hun helt okay. Efter 5 min i mine arme med kys og kram hopper hun glad rundt igen. Og Hr. Luffe lavede lige en lille glædes-dans omkring hende.
Så stor tak til Hr. Luffe, min dejlige hane (elsker ham endnu mere nu) - for havde det ikke været for ham, er det ikke til at vide hvor længe hun sku ha siddet der.

Ville bare lige dele det med jer. I ved hvad jeg mener...  ;)
Titel: Sv: Hane til rescue
Indlæg af: KRISTINA efter 13 Juni , 2011, 10:48
Tak, for en dejlig historie fra hønsegården :)
Titel: Sv: Hane til rescue
Indlæg af: Henriette Hall efter 13 Juni , 2011, 10:58
Nej hvor godt du er så opmærksom. /o Jeg har 4 haner der hele tiden gør opmærksom på sig selv, hinanden og hønerne, så jeg tror ikke jeg havde opdaget miseren så hurtigt.
Titel: Sv: Hane til rescue
Indlæg af: Marianne Vedel efter 13 Juni , 2011, 11:26
Jamen, det bekræfter da endnu en gang at livet i hønsegården er bedre, når der er en hane. *p
Titel: Sv: Hane til rescue
Indlæg af: frida efter 13 Juni , 2011, 11:42
Haner kan bare ikke undværes i en hønseflok /o
Hvor ville jeg ønske, at alle der klager over bl.a. haner ville have større viden, forståelse og tolerance :)
Er glad for din lille fortælling :D
Titel: Sv: Hane til rescue
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 13 Juni , 2011, 11:59
Den anden aften havde jeg lyset tændt i hønsehuset. Omkring klokken 01:00 begynder min brahma hane Samson at gale op og lave et værre postyr. Mig i sko og en trøje(og intet andet :D) og så spurte ned i hønsegården hvor jeg ser ræven løbe afsted /d.

Det er altså en god hane jeg har. Han er også så rar at de halvstore kyllinger må sidde under hans vinger og endda på hans ryg når de går på pind :)

Han er en perle. Hvad er et hønsehus uden hane?
Titel: Sv: Hane til rescue
Indlæg af: Helle K. efter 13 Juni , 2011, 12:43
Luffe er dagens helt  <M <M...

Dejlig historie Marianne